Det generelle forbud mod privates tv-overvågning bør ophæves til fordel for en regel, der tillader overvågning, hvis den er proportionalt begrundet i sikkerhedshensyn, samtidig med at kommuner gives hjemmel til tv-overvågning af offentlige rum efter politianmeldelse.
Justitsministeriet nedsatte i juni 2004 Tv-overvågningsudvalget, som den 31. oktober 2006 afgav betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning med lovudkast til både tv-overvågningsloven og persondataloven. Efter høring fremsatte justitsminister Lene Espersen den 28. februar 2007 L 162 (2006-07), der udtrykkeligt byggede på betænkningen; forslaget blev vedtaget den 1. juni 2007 med 86 stemmer mod 17 og stadfæstet som lov nr. 519 af 6. juni 2007 med ikrafttræden 1. juli 2007. Loven fastholdt det generelle forbud i tv-overvågningslovens § 1, men indsatte en ny undtagelse i § 2, nr. 3, for pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, og styrkede databeskyttelsen ved at gøre persondataloven gældende for tv-overvågning og indsætte et nyt kapitel 6 a med regler om videregivelse, sletning, anmeldelse og Datatilsynets inspektioner. Betænkningens forslag om kommunal tv-overvågning af frit tilgængelige steder indgik ikke i 2007-loven, men blev i snævrere form gennemført ved lov nr. 422 af 10. maj 2011 (§ 2 a), der kun kræver drøftelse med politidirektøren og er knyttet til boligområder. Justitsministeren afgav i januar 2011 den lovbestemte beretning om erfaringerne med den udvidede adgang, og området er siden justeret flere gange — bl.a. i 2018, hvor persondatalovens tv-overvågningsregler blev flyttet til tv-overvågningslovens §§ 4 c-4 e, og i 2020, hvor privates og kommuners adgang blev yderligere udvidet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om tv-overvågning blev nedsat for at vurdere, om adgangen til tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed bør udvides, samt for at afklare samspillet mellem tv-overvågningsloven og persondataloven. Udvalget konkluderer, at den gældende lovgivning bør moderniseres ved at ophæve det generelle forbud mod privates tv-overvågning på offentlige steder og i stedet indføre en positiv hjemmel baseret på proportionalitetsprincippet. Desuden foreslås der en udvidelse af kommunernes adgang til at foretage tv-overvågning på frit tilgængelige arealer efter politiets godkendelse.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Ophæv tv-overvågningslovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af offentlige steder og erstatt det med en positiv hjemmel, hvor overvågning tillades, såfremt den er proportionalt begrundet i konkrete sikkerheds- eller kriminalpræventive hensyn.
Det generelle forbud i tv-overvågningslovens § 1 blev opretholdt; i stedet indsatte lov nr. 519 af 6. juni 2007 en ny undtagelse, hvorefter pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker må overvåge egne indgange og facader samt tilstødende adgangs- og flugtvejsarealer, når det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Kriteriet er siden lempet ved ændringerne i 2020 (afstandskravet fjernet, »nødvendig«) og 2024, men lovens systematik er fortsat forbud med undtagelser, ikke en generel proportionalitetsbaseret hjemmel.
Indfør en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven, der giver kommuner adgang til at foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder i kriminalitetsforebyggende øjemed, forudsat at projektet er forelagt og godkendt af politiet.
Forslaget indgik ikke i lov nr. 519 af 6. juni 2007, men blev fire år senere gennemført i snævrere form ved lov nr. 422 af 10. maj 2011, der indsatte § 2 a: kommunal tv-overvågning kræver kun drøftelse — ikke godkendelse — med politidirektøren og er begrænset til offentlige arealer i nær tilknytning til et boligområde, der overvåges efter § 2, stk. 2, og med tryghed som formål. Adgangen er siden udvidet til områder ved restaurationsvirksomheder (§ 2 c, 2020) og løsnet yderligere i 2025, men der er fortsat ikke en generel kommunal hjemmel til overvågning af frit tilgængelige steder.
Tilpas persondatalovens regler for at sikre klarhed om, hvornår tv-overvågning underkastes anmeldelsespligt og tilsyn, herunder ved at præcisere undtagelserne for analog og digital overvågning.
Med lov nr. 519 af 6. juni 2007 blev persondataloven gjort gældende for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning (§ 1, stk. 7), og et nyt kapitel 6 a fastsatte regler om videregivelse og 30-dages sletning (§ 26 a), undtagelse fra anmeldelsespligten til Datatilsynet og Domstolsstyrelsen (§ 26 c) samt inspektionsadgang for Datatilsynet (§ 62, stk. 3). Reglerne er efter databeskyttelsesforordningen videreført i tv-overvågningslovens §§ 4 c-4 e.
Åbn kildenSikre, at kravene til skiltning og information til den enkelte borger opretholdes eller styrkes som led i den nye ordning.
Skiltningspligten for private (§ 3) og offentlige myndigheder (§ 3 a) blev opretholdt uændret, og retsstillingen blev styrket ved persondatalovens § 26 b, hvorefter oplysningspligten over for den registrerede gælder uanset skiltning. Bestemmelsen er efter databeskyttelsesforordningen videreført som tv-overvågningslovens § 3 b.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte i juni 2004 Tv-overvågningsudvalget, som den 31. oktober 2006 afgav betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning med lovudkast til både tv-overvågningsloven og persondataloven. Efter høring fremsatte justitsminister Lene Espersen den 28. februar 2007 L 162 (2006-07), der udtrykkeligt byggede på betænkningen; forslaget blev vedtaget den 1. juni 2007 med 86 stemmer mod 17 og stadfæstet som lov nr. 519 af 6. juni 2007 med ikrafttræden 1. juli 2007. Loven fastholdt det generelle forbud i tv-overvågningslovens § 1, men indsatte en ny undtagelse i § 2, nr. 3, for pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, og styrkede databeskyttelsen ved at gøre persondataloven gældende for tv-overvågning og indsætte et nyt kapitel 6 a med regler om videregivelse, sletning, anmeldelse og Datatilsynets inspektioner. Betænkningens forslag om kommunal tv-overvågning af frit tilgængelige steder indgik ikke i 2007-loven, men blev i snævrere form gennemført ved lov nr. 422 af 10. maj 2011 (§ 2 a), der kun kræver drøftelse med politidirektøren og er knyttet til boligområder. Justitsministeren afgav i januar 2011 den lovbestemte beretning om erfaringerne med den udvidede adgang, og området er siden justeret flere gange — bl.a. i 2018, hvor persondatalovens tv-overvågningsregler blev flyttet til tv-overvågningslovens §§ 4 c-4 e, og i 2020, hvor privates og kommuners adgang blev yderligere udvidet.
Justitsministeriet nedsatte Udvalget om tv-overvågning (Tv-overvågningsudvalget) med kommissorium om at vurdere, om det generelle forbud mod privates tv-overvågning af frit tilgængelige steder burde opretholdes, og om kommuner burde have adgang til tv-overvågning.
Mens udvalget arbejdede, blev tv-overvågningsloven ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 (antiterrorpakke II), der bl.a. indsatte § 4 a om politiets adgang til at henstille, at private og offentlige myndigheder foretager tv-overvågning inden for lovens rammer.
Tv-overvågningsudvalget afgav betænkning nr. 1483/2006 med lovudkast om udvidet adgang for private til tv-overvågning, kommunal tv-overvågning af frit tilgængelige steder og tilpasning af persondataloven.
Justitsminister Lene Espersen fremsatte L 162 (2006-07) om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. Lovforslaget byggede udtrykkeligt på Tv-overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006.
Betænkningen blev sendt i høring hos myndigheder og organisationer, og den kommenterede høringsoversigt og høringssvarene blev oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med behandlingen af L 162.
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Retsudvalget, som bl.a. modtog foretræde fra HK Handel og SikkerhedsBranchen.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget, hvori det fremgår, at lovforslaget bygger på Tv-overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006.
Lovforslaget blev vedtaget med 86 stemmer (V, S, DF, KF og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 17 (RV, SF og EL).
Loven udvidede privates adgang til tv-overvågning (tv-overvågningslovens § 2, nr. 3), gav loven ny titel »Lov om tv-overvågning« og indsatte i persondataloven § 1, stk. 7, og et nyt kapitel 6 a om tv-overvågning samt inspektionsadgang for Datatilsynet.
Ændringerne af tv-overvågningsloven og persondataloven trådte i kraft, jf. lovens § 3. Fra denne dato kunne Datatilsynet foretage inspektioner hos private, der behandler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Som forudsat i tv-overvågningslovens § 6 a afgav justitsministeren en beretning til Folketingets Retsudvalg om erfaringerne med § 2, stk. 1, nr. 3, baseret på bidrag fra Datatilsynet og Rigspolitiet. Ministeriet fandt ikke anledning til at ændre bestemmelsen.
Justitsminister Lars Barfoed fremsatte L 145 (2010-11) om udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner — den del af betænkningens forslag, der ikke blev gennemført i 2007.
Lovforslaget blev vedtaget med 108 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod.
Loven indsatte tv-overvågningslovens § 2 a, hvorefter en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politidirektøren kan tv-overvåge offentlige arealer i nær tilknytning til et boligområde, der overvåges efter § 2, stk. 2. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2011.
Som følge af databeskyttelsesforordningen blev persondatalovens kapitel 6 a om tv-overvågning videreført i tv-overvågningslovens §§ 4 c-4 e (videregivelse, 30-dages slettefrist og Datatilsynets tilsyn), og § 3 b præciserede, at oplysningspligten gælder uanset skiltning.
Med L 102 (2019-20) blev privates adgang efter § 2 lempet (afstandskravet fjernet og »klart nødvendig« ændret til »nødvendig«), og der blev indsat § 2 c om kommuners tv-overvågning ved restaurationsvirksomheder, § 2 d om offentlige myndigheder og § 2 e om registrering i politiets kameraregister.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
