Udvalget anbefaler indførelse af en papirløs tinglysningsmodel baseret på digitale dokumenter og digitale signaturer, der muliggør automatisk prøvelse og realtidstinglysning, samt en lovteknisk omlægning, hvor overdragelse af pantebreve fremover skal tinglyses for at opnå tredjemandsvirkning.
Justitsministeriet nedsatte i august 2003 Tinglysningsudvalget, som efter delbetænkning nr. 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven den 10. februar 2006 afgav betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning med et samlet udkast til en papirløs tinglysningsmodel. Betænkningen blev den 28. februar 2006 sendt til Folketingets Retsudvalg og i høring, og allerede den 31. marts 2006 fremsatte justitsministeren L 199 (2005-06), der i det væsentlige svarede til udvalgets lovudkast. Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 111 stemmer den 2. juni 2006 og stadfæstet som lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning). Efter justeringer ved lov nr. 504 af 12. juni 2009 blev reformen sat i kraft for tingbogen den 8. september 2009 ved bekendtgørelse nr. 762 af 20. juli 2009. Samtlige seks hovedanbefalinger – digitale dokumenter, krav om digital signatur, elektronisk akt, tinglysning af pantebrevsoverdragelser, papirundtagelse for personer uden digital signatur samt fuldmagts- og anmelderordninger – findes i dag i tinglysningslovens §§ 7, 18, 27 a og 49 b-49 d. Idriftsættelsen blev efterfølgende kritiseret i Statsrevisorernes beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt af 17. august 2010.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Tinglysningsudvalget (Betænkning nr. 1471/2006) blev nedsat for at foreslå en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen med det primære formål at indføre en fuldstændig papirløs tinglysningsordning. Udvalget konkluderer, at digitaliseringen vil muliggøre realtidstinglysning gennem automatiseret prøvelse, hvilket reducerer omkostninger og ekspeditionstid betydeligt. Forslaget indebærer afskaffelse af papirbaserede dokumenter til fordel for digitale dokumenter forsynet med digital signatur samt en ændring af reglerne om pantebrevsoverdragelse, hvor kravet om fysisk rådighedsberøvelse erstattes af et krav om tinglysning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Erstat de nuværende papirbaserede tinglysningsdokumenter med digitale dokumenter som grundlag for tinglysning.
Tinglysningslovens § 7, stk. 2, fastslår nu, at der ved dokumenter og påtegninger forstås digitale dokumenter og digitale påtegninger, og dagbogen samt genparterne blev afskaffet ved samme lov. Reglerne blev sat i kraft for tingbogen den 8. september 2009.
Indfør krav om anvendelse af digital signatur til godkendelse af digitale tinglysningsdokumenter for at sikre autenticitet og integritet.
Efter tinglysningslovens § 7, stk. 3, kan tinglysning alene ske på grundlag af dokumenter og påtegninger forsynet med digital signatur, og justitsministeren kan efter stk. 4 fastsætte de tekniske krav til dokumenter og signaturer. Samtidig blev de hidtidige formkrav om vitterlighedsvidner i § 10, stk. 2, ophævet som overflødige.
Etabler en elektronisk akt (database) som grundlag for det fremtidige tinglysningssystem.
Tinglysningslovens § 18 bestemmer nu, at der for hver ejendom findes en elektronisk akt med en fuldstændig gengivelse af de tinglyste dokumenter, og at udslettede dokumenter overføres til en historisk akt. Den papirbaserede ejendomsakt med genparter blev dermed afskaffet.
Ændre reglerne om overdragelse af pantebreve, således at beskyttelse mod tredjemand kræver tinglysning i stedet for fysisk rådighedsberøvelse eller ihændehavelse.
Den hidtidige regel om, at overdragelse af tinglyste pantebreve ikke krævede tinglysning, blev ophævet, og negotiabilitetsvirkningerne knyttes nu til tinglysning af overdragelsen, jf. tinglysningslovens §§ 27, stk. 1, og 27 a. Gældsbrevslovens § 11, stk. 3, undtager udtrykkeligt tinglyste digitale gældsbreve fra reglerne om omsætningsgældsbreve, og for ejerpantebreve kræver tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, tinglysning af overdragelse for at opnå beskyttelse.
Bemyndig justitsministeren til at fastsætte undtagelsesregler for personer uden person- eller CVR-nummer, der fortsat skal kunne anvende papirdokumenter.
Tinglysningslovens § 7, stk. 5, bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om, at personer, der ikke kan få en digital signatur, kan anmelde rettigheder på grundlag af papirdokumenter, herunder om fremgangsmåden og retsvirkningerne heraf. Bemyndigelsen supplerer kravet i § 9, stk. 1, om person- eller cvr-nummer på de involverede.
Indføre alternative adgangsmuligheder (fuldmags- og anmelderordninger) for at sikre borgernes adgang til den digitale tinglysning.
Der blev indsat et kapitel 7 a om fuldmagter, hvorefter en borger kan give en anden fuldmagt – elektronisk eller på papir – til at udstede og anmelde dokumenter til tinglysning, og et kapitel 7 b om autoriserede anmeldere, der med egen digital signatur kan anmelde pantedokumenter mod erstatningsansvar. Enhedslisten lagde under udvalgsbehandlingen særlig vægt på netop denne adgang for borgere uden digital signatur.
Advokatrådets repræsentant afgav en særudtalelse, ligesom Dansk Ejendomsmæglerforenings repræsentant fremsatte et særligt standpunkt. Disse mindretalsudtalelser vedrører specifikke aspekter af udvalgets forslag, herunder praktiske og faglige hensyn knyttet til den nye ordning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte i august 2003 Tinglysningsudvalget, som efter delbetænkning nr. 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven den 10. februar 2006 afgav betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning med et samlet udkast til en papirløs tinglysningsmodel. Betænkningen blev den 28. februar 2006 sendt til Folketingets Retsudvalg og i høring, og allerede den 31. marts 2006 fremsatte justitsministeren L 199 (2005-06), der i det væsentlige svarede til udvalgets lovudkast. Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 111 stemmer den 2. juni 2006 og stadfæstet som lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning). Efter justeringer ved lov nr. 504 af 12. juni 2009 blev reformen sat i kraft for tingbogen den 8. september 2009 ved bekendtgørelse nr. 762 af 20. juli 2009. Samtlige seks hovedanbefalinger – digitale dokumenter, krav om digital signatur, elektronisk akt, tinglysning af pantebrevsoverdragelser, papirundtagelse for personer uden digital signatur samt fuldmagts- og anmelderordninger – findes i dag i tinglysningslovens §§ 7, 18, 27 a og 49 b-49 d. Idriftsættelsen blev efterfølgende kritiseret i Statsrevisorernes beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt af 17. august 2010.
Justitsministeriet nedsatte i august 2003 Tinglysningsudvalget, der efter sit kommissorium skulle komme med forslag til en samlet fremtidig løsning for tinglysningsopgaven, herunder en papirløs (digital) tinglysning.
Udvalget afgav først en delbetænkning om, hvem der fremover skulle varetage tinglysningsopgaven. Den anbefalede en centralisering af tinglysningen og dannede grundlag for udvalgets efterfølgende arbejde med selve digitaliseringen.
Tinglysningsudvalget afgav betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning med udkast til en papirløs tinglysningsmodel baseret på digitale dokumenter, digital signatur, automatisk prøvelse og tinglysning af pantebrevsoverdragelser.
Justitsministeren sendte den 28. februar 2006 betænkning nr. 1471/2006 til Folketingets Retsudvalg (Retsudvalget, alm. del – bilag 439), og betænkningen blev sendt i høring hos myndigheder og organisationer.
Justitsministeren fremsatte L 199 (2005-06), forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning). Lovforslaget svarede i det væsentlige til udvalgets lovudkast i betænkning nr. 1471/2006.
Justitsministeren sendte den 6. april 2006 de indkomne høringssvar over betænkningen og lovudkastet samt et kommenteret høringsnotat til Folketingets Retsudvalg.
Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 21. april 2006 og blev herefter henvist til Retsudvalget, som bl.a. fik en teknisk gennemgang af forslaget den 19. april 2006.
Retsudvalget afgav betænkning og indstillede lovforslaget til vedtagelse med tre ændringsforslag fra justitsministeren, bl.a. en konsekvensændring af retsplejelovens §§ 478 og 488 om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale pantebreve.
Lovforslaget blev behandlet 2. gang den 30. maj 2006, hvor ændringsforslagene blev vedtaget, og forslaget gik direkte til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 111 stemmer den 2. juni 2006.
Loven om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) blev stadfæstet den 8. juni 2006 og kundgjort dagen efter. Den gennemfører betænkningens model med digitale dokumenter, digital signatur, elektronisk akt, fuldmagts- og anmelderordning samt tinglysning af pantebrevsoverdragelser.
Med L 160 (2008-09) blev der gennemført justeringer af lovgrundlaget for tinglysningsreformen, herunder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, mulighed for at lukke for anmeldelser i op til 3 uger før overgangen og særskilt ikrafttræden af reglerne om autorisation af anmeldere.
Justitsministeren fastsatte, at loven om digital tinglysning – med undtagelse af § 12 – træder i kraft den 8. september 2009 for så vidt angår tinglysning i tingbogen.
Den 8. september 2009 trådte reglerne om digital tinglysning i kraft for fast ejendom, og tinglysning i tingbogen skete herefter udelukkende på grundlag af digitale dokumenter med digital signatur.
Statsrevisorerne afgav beretning om det digitale tinglysningsprojekt til Folketinget med kritik af projektets styring, tidsplan og økonomi i forbindelse med idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
