Der bør indføres generelle regler om gruppesøgsmål i dansk ret baseret på en frivillig tilmeldingsmodel (opt-in) for at balancere hensynet til adgangen til domstolene mod risikoen for滥诉 og beskyttelse af selvbestemmelsesretten.
Retsplejerådet fik ved kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje og afgav som led heri den 26. september 2005 betænkning nr. 1468/2005 om gruppesøgsmål. Justitsministeren sendte betænkningen til Folketingets Retsudvalg den 19. december 2005 og i offentlig høring, og på grundlag af betænkningen fremsatte justitsminister Lene Espersen den 10. oktober 2006 lovforslag L 41 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.). Efter et omfattende udvalgsarbejde — hvor et mindretal forgæves søgte også at give Forbrugerrådet adgang til at være grupperepræsentant i frameldingssager — blev forslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 22. februar 2007 og stadfæstet som lov nr. 181 af 28. februar 2007. Loven indsatte retsplejelovens kapitel 23 a (§§ 254 a-254 k) med tilmeldingsmodellen som hovedregel, en snæver frameldingsordning for småkrav, en rettergangsudpeget grupperepræsentant og almindelige omkostnings- og bevisregler, og trådte i kraft den 1. januar 2008. Efter Justitsministeriets redegørelse til Retsudvalget i marts 2014 blev lovens revisionsklausul ophævet ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, og reglerne står fortsat ved magt ved siden af den selvstændige lov nr. 406 af 25. april 2023 om forbrugergruppesøgsmål, der gennemfører EU's gruppesøgsmålsdirektiv.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Retsplejerådet undersøger i betænkningen muligheden for at indføre regler om gruppesøgsmål (repræsentative søgsmål) i den danske civile retspleje med henblik på at sikre håndhævelse af materielle rettigheder ved ensartede krav, hvor individuelle sagsanlæg er økonomisk urentable. Udvalget foretager en omfattende sammenligning med fremmed ret og konkluderer, at der bør indføres en ordning baseret på en 'opt-in'-model (tilmelding), hvor gruppemedlemmerne aktivt skal melde sig ind i sagen. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast til ændring af retsplejeloven.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør regler om gruppesøgsmål i retsplejeloven, hvoraf afgørelsen har bindende virkning for de tilmeldte gruppemedlemmer.
Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål blev indsat med virkning fra 1. januar 2008, og § 254 f, stk. 2, fastslår, at rettens afgørelser i gruppesøgsmålet har bindende virkning for de gruppemedlemmer, der er omfattet af søgsmålet.
Vælg en 'opt-in'-model (tilmelding), hvor kun personer, der udtrykkeligt har meldt sig ind i gruppen, bliver bundet af dommen.
Efter § 254 e, stk. 5 og 6, omfatter et gruppesøgsmål som hovedregel kun de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig inden rettens frist. Loven viderefører den snævre undtagelse, som Retsplejerådet selv foreslog, hvorefter retten ved krav af ringe størrelse kan bestemme, at søgsmålet omfatter dem, der ikke har frameldt sig, og hvor kun en offentlig myndighed kan være grupperepræsentant (§ 254 e, stk. 8, jf. § 254 c, stk. 2).
Fastlæg, at almindelige regler om sagsomkostninger (taberbetalerprincippet) og bevisførelse også finder anvendelse på gruppesøgsmål.
Retsplejelovens almindelige omkostningsregler gælder for grupperepræsentanten som part, mens § 254 f, stk. 3-5, regulerer gruppemedlemmernes begrænsede omkostningsansvar og udtrykkeligt gør bevisreglerne i §§ 298, 300-302 og 305 og § 344, stk. 2, anvendelige på gruppemedlemmer; retten kan desuden kræve sikkerhedsstillelse efter § 254 e, stk. 2 og 7.
Kræv, at grupperepræsentanten selv er medlem af gruppen og egnet til at varetage gruppens interesser.
Egnethedskravet blev gennemført fuldt ud i § 254 c, stk. 3, hvorefter grupperepræsentanten skal være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser. Kravet om medlemskab af gruppen er derimod kun ét af tre alternativer: retten kan efter § 254 c, stk. 1, også udpege en forening, privat institution eller sammenslutning inden for dens formål eller en offentlig myndighed med lovhjemmel — i praksis Forbrugerombudsmanden, jf. markedsføringslovens bestemmelse indsat ved samme lovs § 4.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Retsplejerådet fik ved kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje og afgav som led heri den 26. september 2005 betænkning nr. 1468/2005 om gruppesøgsmål. Justitsministeren sendte betænkningen til Folketingets Retsudvalg den 19. december 2005 og i offentlig høring, og på grundlag af betænkningen fremsatte justitsminister Lene Espersen den 10. oktober 2006 lovforslag L 41 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.). Efter et omfattende udvalgsarbejde — hvor et mindretal forgæves søgte også at give Forbrugerrådet adgang til at være grupperepræsentant i frameldingssager — blev forslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 22. februar 2007 og stadfæstet som lov nr. 181 af 28. februar 2007. Loven indsatte retsplejelovens kapitel 23 a (§§ 254 a-254 k) med tilmeldingsmodellen som hovedregel, en snæver frameldingsordning for småkrav, en rettergangsudpeget grupperepræsentant og almindelige omkostnings- og bevisregler, og trådte i kraft den 1. januar 2008. Efter Justitsministeriets redegørelse til Retsudvalget i marts 2014 blev lovens revisionsklausul ophævet ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, og reglerne står fortsat ved magt ved siden af den selvstændige lov nr. 406 af 25. april 2023 om forbrugergruppesøgsmål, der gennemfører EU's gruppesøgsmålsdirektiv.
Justitsministeriet fastlagde kommissoriet for en generel reform af den civile retspleje og anmodede ved brev af 21. januar 1998 Retsplejerådet om at behandle opgaven. Gruppesøgsmål indgik som et af de emner, rådet skulle overveje.
Retsplejerådet afgav betænkning nr. 1468/2005 "Reform af den civile retspleje IV – Gruppesøgsmål mv." med forslag om at indføre generelle regler om gruppesøgsmål i retsplejeloven baseret på en tilmeldingsmodel (opt-in).
Justitsministeren sendte den 19. december 2005 betænkningen til Folketingets Retsudvalg (2005-06, alm. del – bilag 220), og betænkningen blev sendt i offentlig høring. Høringssvarene og et notat herom blev videresendt til Retsudvalget den 12. oktober 2006.
Justitsminister Lene Espersen fremsatte L 41, forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.), der udtrykkeligt byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005.
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Retsudvalget, der behandlede forslaget i syv møder og modtog deputationer fra bl.a. Forbrugerrådet og Landbrugsraadet.
Et flertal (V, DF og KF) indstillede forslaget til uændret vedtagelse, mens et mindretal (S, RV, SF og EL) stillede ændringsforslag om, at også Forbrugerrådet skulle kunne udpeges som grupperepræsentant i frameldingsgruppesøgsmål. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
Lovforslaget blev behandlet 2. gang og henvist til fornyet udvalgsbehandling; Retsudvalget afgav tillægsbetænkning den 8. februar 2007.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 113 stemmer og indførte dermed et nyt kapitel 23 a om gruppesøgsmål i retsplejeloven.
Loven om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) blev stadfæstet. Ved lovens § 1, nr. 10, blev retsplejelovens kapitel 23 a (§§ 254 a-254 k) indsat, og § 4 gav Forbrugerombudsmanden hjemmel til at være grupperepræsentant efter markedsføringsloven.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2008, og kapitel 23 a fandt anvendelse på sager anlagt efter ikrafttrædelsen. Samtidig blev det fastsat, at justitsministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2010-11.
Justitsministeriet sendte en redegørelse til Retsudvalget om erfaringerne med reglerne om gruppesøgsmål siden ikrafttrædelsen den 1. januar 2008, herunder om anvendelsen af frameldingsmodellen (REU alm. del 2013-14, bilag 159).
Med L 178 (2013-14) om revision af reglerne om behandling af civile sager blev revisionsklausulen i lov nr. 181 af 28. februar 2007 ophævet, efter at erfaringerne med gruppesøgsmålsreglerne var gjort op. Reglerne i kapitel 23 a blev videreført uændret.
Med L 21 (2022-23) blev EU-direktivet om gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser gennemført i en selvstændig lov ved siden af retsplejelovens kapitel 23 a, der fortsat udgør de generelle danske regler om gruppesøgsmål.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
