Udvalget foreslår en omfattende lovregulering, der indfører principper om ligedeling af pensionsrettigheder oparbejdet under ægteskabet ved skilsmisse, suppleret af rimelighedsregler og kompensationsskemaer, samt fastslår regler for førstafdødes pensionsrettigheder ved uskiftet bos ophør.
Ægtefællepensionsudvalget blev nedsat af justitsministeren i 1998 for at overveje en særskilt lovregulering af pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskifte, og udvalget afgav i november 2005 betænkning nr. 1466/2005 med to lovudkast og dissens fra et mindretal på seks af seksten medlemmer. Efter høring fremsatte ministeren for familie- og forbrugeranliggender den 26. januar 2006 både L 146 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse og L 147 om bevarelse af ret til ægtefællepension. L 146 blev vedtaget den 30. maj 2006 med 107 stemmer mod 3 og stadfæstet som lov nr. 483 af 7. juni 2006, der indsatte §§ 16 a-16 h i retsvirkningsloven om forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder, fællesskabskompensation og rimelighedskompensation; L 147 blev samme dag til lov nr. 484 af 7. juni 2006, som afløste enkepensionsloven fra 1941. Under udvalgsbehandlingen blev udvalgsflertallets forslag om, at en ægtefælle undtagelsesvis kunne få en andel af den anden ægtefælles løbende livsbetingede arbejdsmarkedspension, ændret til en afdragsordning fra pensioneringstidspunktet. Begge love trådte i kraft den 1. januar 2007, reglerne om uskiftet bo blev lovfæstet i arvelovens § 23 (lov nr. 515 af 6. juni 2007), og hele pensionsregimet blev videreført i ægtefælleloven (lov nr. 548 af 30. maj 2017) §§ 34-49. Betænkningens bærende model er dermed gennemført, mens et generelt princip om ligedeling af pensionsrettigheder oparbejdet under ægteskabet ikke blev indført.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Ægtefællepensionsudvalget (Betænkning nr. 1466) undersøger behovet for en lovregulering af pensions- og forsikringsrettigheders behandling på ægtefælleskifte ved død, separation og skilsmisse. Udvalget konkluderer, at den gældende ret er urimelig og uligbehandlende, navnlig ved skilsmisse, hvor forskelle i pensionsformer medfører uretfærdige resultater. Det fremsætter derfor konkrete forslag til en ny lovgivning, der indfører ligedeling af pensionsformuer under visse betingelser samt regler om bevarelse af ret til ægtefællepension.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en generel regel om ligedeling af pensionsrettigheder oparbejdet under ægteskabet ved separation og skilsmisse.
Lovgivningen valgte den modsatte grundmodel: efter retsvirkningslovens § 16 b (indsat ved lov nr. 483 af 7. juni 2006), nu ægtefællelovens § 34, udtager hver ægtefælle sine egne rimelige pensionsrettigheder forlods, og kun værdien af pensioner ud over det rimelige indgår i delingen. Et generelt princip om ligedeling af pensionsrettigheder oparbejdet under ægteskabet blev hverken foreslået af udvalgets flertal eller gennemført i loven.
Etabler en 'rimelighedsregel', der begrænser forlods udtagelse af pensionsrettigheder til dem, der anses som rimelige i forhold til ægtefællens økonomiske situation.
Retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1 og 3, fastslog, at ægtefællerne forlods udtager egne rimelige pensionsrettigheder, mens værdien af øvrige rettigheder indgår i delingen; rimelighedsvurderingen knyttes i forarbejderne til sædvanligt pensionsniveau for den pågældendes uddannelses- og arbejdsmæssige situation. Reglen gælder i dag som ægtefællelovens § 34, suppleret af § 35 om korterevarende ægteskaber.
Indfør et fællesskabskompensationsskema, hvor den ene ægtefælle kan kræve kompensation, hvis den anden har foretaget en mindre pensionsopsparing end det rimelige.
Fællesskabskompensationen blev gennemført ordret som udvalgsflertallets forslag: skifteretten kan pålægge en ægtefælle at betale et beløb, hvis den anden har opsparet mindre end en rimelig pensionsordning på grund af orlov, deltid eller fravær fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien, dog højst halvdelen af forskellen i parternes pensionsopsparing under ægteskabet. Betalingsmåden i ægtefællelovens § 46 blev under udvalgsbehandlingen ændret, så en andel af en løbende livsbetinget pension ikke kan udlægges, men i stedet afdrages, når pensionen kommer til udbetaling.
Reguler bevarelsen af ret til ægtefællepension efter skilsmisse baseret på kriterier som ægteskabets varighed og bidragspligt.
Udvalgets andet lovudkast blev gennemført med L 147 som lov nr. 484 af 7. juni 2006, der afløste enkepensionsloven fra 1941 med en kønsneutral regulering: retten til ægtefællepension bevares, hvis den tidligere ægtefælle er bidragspligtig på separations- eller skilsmissetidspunktet, og ægteskabet har bestået i mindst 5 år.
Fastlæg klare regler for behandlingen af førstafdødes pensionsrettigheder ved skifte i længstlevendes levende live efter ophør af uskiftet bo.
Arvelovens § 23, stk. 2, fastslår, at livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der er tilfaldet den længstlevende ægtefælle i anledning af førstafdødes død, ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte i længstlevendes levende live, når de ikke må antages at være forbrugt, mens stk. 3-5 regulerer længstlevendes egne rettigheder, udbetalte beløb og surrogater. Ved skifte straks efter dødsfaldet følger længstlevendes forlods udtagelse af retsvirkningslovens § 16 a.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Ægtefællepensionsudvalget blev nedsat af justitsministeren i 1998 for at overveje en særskilt lovregulering af pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskifte, og udvalget afgav i november 2005 betænkning nr. 1466/2005 med to lovudkast og dissens fra et mindretal på seks af seksten medlemmer. Efter høring fremsatte ministeren for familie- og forbrugeranliggender den 26. januar 2006 både L 146 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse og L 147 om bevarelse af ret til ægtefællepension. L 146 blev vedtaget den 30. maj 2006 med 107 stemmer mod 3 og stadfæstet som lov nr. 483 af 7. juni 2006, der indsatte §§ 16 a-16 h i retsvirkningsloven om forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder, fællesskabskompensation og rimelighedskompensation; L 147 blev samme dag til lov nr. 484 af 7. juni 2006, som afløste enkepensionsloven fra 1941. Under udvalgsbehandlingen blev udvalgsflertallets forslag om, at en ægtefælle undtagelsesvis kunne få en andel af den anden ægtefælles løbende livsbetingede arbejdsmarkedspension, ændret til en afdragsordning fra pensioneringstidspunktet. Begge love trådte i kraft den 1. januar 2007, reglerne om uskiftet bo blev lovfæstet i arvelovens § 23 (lov nr. 515 af 6. juni 2007), og hele pensionsregimet blev videreført i ægtefælleloven (lov nr. 548 af 30. maj 2017) §§ 34-49. Betænkningens bærende model er dermed gennemført, mens et generelt princip om ligedeling af pensionsrettigheder oparbejdet under ægteskabet ikke blev indført.
Justitsministeren nedsatte Ægtefællepensionsudvalget med professor, dr.jur. Irene Nørgaard som formand. Ifølge kommissoriet skulle udvalget overveje behovet for en særskilt lovregulering af pensions- og forsikringsrettigheders behandling på skifte ved en ægtefælles død og ved separation og skilsmisse og stille forslag til udformningen af reguleringen.
Familieretsområdet, herunder Ægtefællepensionsudvalget og dets sekretariatsfunktion, blev overført fra Justitsministeriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
Ægtefællepensionsudvalget afgav betænkning nr. 1466/2005 om ægtefællers pensionsrettigheder med to lovudkast — et udkast til ændring af retsvirkningsloven og et udkast til lov om ægtefællepension til afløsning af enkepensionsloven fra 1941. Udvalget delte sig på centrale punkter i et flertal på ti og et mindretal på seks medlemmer, og der blev afgivet dissens til begge lovudkast.
Familie- og forbrugerministeren sendte betænkning nr. 1466/2005 til Folketingets Retsudvalg (REU alm. del – bilag 189), samtidig med at betænkningen var sendt i høring hos ministerier, domstole, advokat- og arbejdsmarkedsorganisationer, Forsikring & Pension m.fl.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender (Lars Barfoed) fremsatte L 146 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse og samtidig L 147 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse. Begge forslag byggede udtrykkeligt på betænkning nr. 1466/2005 og udmøntede udvalgets to lovudkast.
Familie- og forbrugerministeren oversendte de indkomne høringssvar over betænkningen samt et kommenteret høringsnotat til Folketinget. Bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, LO, FTF, AC og Forsikring & Pension var kritiske over for afgrænsningen af rimelige pensionsordninger og over for adgangen til at dele arbejdsmarkedspensioner med løbende livsbetingede ydelser.
Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget og henvist til Retsudvalget, som holdt fem møder om forslaget, modtog deputationer fra LO, DA, KL, FTF, AC og Forsikring & Pension og stillede 35 spørgsmål til ministeren.
Retsudvalget afgav betænkning og indstillede lovforslaget til vedtagelse med 14 ændringsforslag fra ministeren. Ændringsforslagene fjernede efter henvendelser fra arbejdsmarkedets parter og Forsikring & Pension muligheden for, at skifteretten kan tildele en ægtefælle en andel af den anden ægtefælles løbende livsbetingede pension; i stedet kan der bestemmes afdragsvis betaling, når pensionen kommer til udbetaling (§ 16 f, stk. 2, nr. 3), med en tilhørende ændring af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2.
Lovforslaget blev vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF, RV, SF og EL) mod 3. Det parallelle L 147 om bevarelse af ret til ægtefællepension blev vedtaget med 109 stemmer mod 3.
Lov nr. 483 af 7. juni 2006 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. med flere love indsatte §§ 16 a-16 h i retsvirkningsloven om forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder, fællesskabskompensation og rimelighedskompensation. Samme dag stadfæstedes lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, der afløste enkepensionsloven fra 1941.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udsendte cirkulæreskrivelse om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse til vejledning af statsforvaltninger og skifteretter, senere fulgt af en cirkulæreskrivelse af 14. december 2006 om overgangsreglerne.
Lov nr. 483 af 7. juni 2006 og lov nr. 484 af 7. juni 2006 trådte i kraft og fandt anvendelse på separationer, skilsmisser, bosondring og dødsfald efter denne dato. Ægtepagter efter retsvirkningslovens § 16 h, stk. 2, om fortsat deling af kapital- og ratepension kunne dog tinglyses allerede fra 1. juli 2006.
Med arveloven (lov nr. 515 af 6. juni 2007) § 23 blev det lovfæstet, at pensions- og forsikringsydelser, der er tilfaldet den længstlevende ægtefælle i anledning af førstafdødes død, og længstlevendes egne pensionsrettigheder ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte i længstlevendes levende live, når beløbene ikke er forbrugt.
Lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold afløste retsvirkningsloven og videreførte pensionsreglerne fra 2006 i §§ 34-49 — forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder (§ 34), fællesskabskompensation (§ 44) og rimelighedskompensation (§ 45). Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
