Udvalget finder, at ingen af de undersøgte alternative modeller (herunder koncernfradragsmodellen) kan anbefales som en helhedsløsning, der samtidig sikrer enkelthed, fleksibilitet og neutralitet, hvorfor fokus bør lægges på administrative forbedringer og styrket kontrol inden for det gældende sambeskatningssystem.
Sambeskatningsudvalget blev nedsat af skatteministeren i foråret 2004 for at modernisere og fremtidssikre koncernbeskatningen og holdt sit første møde den 18. marts 2004. Udvalgets rapport — betænkning nr. 1452 — blev offentliggjort den 24. november 2004 og kunne ikke anbefale nogen af de undersøgte alternative modeller som helhedsløsning, men pegede på styrket kontrol med udenlandske underskud, løbende saldoføring over genbeskatningspligtige beløb og anviste globalpuljeprincippet og afskaffelse som de to metoder, der effektivt kunne lukke hullet i ligningslovens § 5 H. Regeringen fulgte rapporten med L 153, fremsat 15. december 2004, som bortfaldt ved folketingsvalget, og med genfremsættelsen L 121, fremsat 2. marts 2005, der blev vedtaget den 31. maj 2005 med 62 stemmer mod 47 og stadfæstet som lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven indførte obligatorisk national sambeskatning, globalpuljeprincippet og territorialbeskatning (selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A), lovfæstede kravet om opgørelse af genbeskatningssaldi i § 31 B, stk. 2, og ophævede ligningslovens § 5 H. Bemyndigelsen i § 31 B blev udmøntet med sambeskatningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005, i dag bekendtgørelse nr. 1299 af 22. november 2018), og reglerne blev efterfølgende justeret ved bl.a. lov nr. 343 af 18. april 2007.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Sambeskatningsudvalget (Betænkning nr. 1452) blev nedsat for at modernisere og fremtidssikre reglerne om sambeskatning af danske og udenlandske selskaber med henblik på øget fleksibilitet, administrativ enkelhed og robusthed over for skatteplanlægning. Udvalget analyserede de gældende regler samt alternative modeller, herunder en koncernfradragsmodel og en model med automatisk genbeskatning, under hensyn til EU-retlige krav og provenuhensyn. Rapporten konkluderer, at den nuværende ordning er kompleks og problematisk, men anbefaler ikke umiddelbart indførelse af en ny samlet model, da hverken koncernfradragsmodellen eller den simple genbeskatningsmodel lever op til alle hensyn; i stedet foreslås målrettede forbedringer af kontrol og administration inden for det eksisterende system.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør løbende føring af saldi over overførte og genbeskattede beløb som en del af selvangivelsen for at styrke kontrollen med underskudsoverførsel og genbeskatning.
Med sambeskatningsreformen blev kravet lovfæstet i selskabsskattelovens § 31 B, stk. 2, hvorefter administrationsselskabets oplysninger om sambeskatningsindkomsten skal indeholde en opgørelse af genbeskatningssaldi, og de oplyste saldi efter skatteansættelsen udgør en del af denne. Saldiene opgøres løbende land for land efter § 31 A, stk. 10, og manglende oplysninger kan føre til afbrydelse af den internationale sambeskatning med fuld genbeskatning.
Fastlæg yderligere krav til de regnskabsoplysninger mv., der skal indgives til skattemyndighederne vedrørende udenlandske underskud.
Selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, bemyndiger Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) til at fastsætte, hvilke oplysninger der skal indgives med oplysningsskemaet, og bemyndigelsen blev udmøntet i sambeskatningsbekendtgørelsen, der bl.a. kræver, at administrationsselskabet sikrer, at de udenlandske selskabers regnskaber kan danne grundlag for ligningen, og at der indgives særligt bilag med resultatopgørelsen omregnet efter danske regler samt oplysninger om indgangsværdier og underskudsanvendelse. Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder § 36 kræver hertil årlige oplysninger om bevægelserne på genbeskatningssaldoen for hvert udenlandsk datterselskab og fast driftssted.
Vurdér muligheden for at justere reglerne i ligningslovens § 5 H og selskabsskattelovens § 31 for effektivt at forhindre undgåelse af dansk beskatning via indskydelse af underskudsgivende udenlandske virksomheder i danske subkoncener.
Udvalget anviste to metoder, der effektivt kunne lukke hullet — afskaffelse af sambeskatningen eller globalpuljeprincippet — og regeringen valgte den mindst indgribende, således at valg af international sambeskatning nu omfatter alle koncernforbundne udenlandske selskaber og filialer, mens fravalg indebærer territorialbeskatning. Den hidtidige værnsregel i ligningslovens § 5 H, der ikke fungerede efter hensigten, blev samtidig ophævet som konsekvens af omlægningen af sambeskatningsreglerne.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Sambeskatningsudvalget blev nedsat af skatteministeren i foråret 2004 for at modernisere og fremtidssikre koncernbeskatningen og holdt sit første møde den 18. marts 2004. Udvalgets rapport — betænkning nr. 1452 — blev offentliggjort den 24. november 2004 og kunne ikke anbefale nogen af de undersøgte alternative modeller som helhedsløsning, men pegede på styrket kontrol med udenlandske underskud, løbende saldoføring over genbeskatningspligtige beløb og anviste globalpuljeprincippet og afskaffelse som de to metoder, der effektivt kunne lukke hullet i ligningslovens § 5 H. Regeringen fulgte rapporten med L 153, fremsat 15. december 2004, som bortfaldt ved folketingsvalget, og med genfremsættelsen L 121, fremsat 2. marts 2005, der blev vedtaget den 31. maj 2005 med 62 stemmer mod 47 og stadfæstet som lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven indførte obligatorisk national sambeskatning, globalpuljeprincippet og territorialbeskatning (selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A), lovfæstede kravet om opgørelse af genbeskatningssaldi i § 31 B, stk. 2, og ophævede ligningslovens § 5 H. Bemyndigelsen i § 31 B blev udmøntet med sambeskatningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005, i dag bekendtgørelse nr. 1299 af 22. november 2018), og reglerne blev efterfølgende justeret ved bl.a. lov nr. 343 af 18. april 2007.
Skatteministeren nedsatte et ekspertudvalg — Sambeskatningsudvalget — med det formål at modernisere og fremtidssikre koncernbeskatningen. Efter kommissoriet skulle reglerne være enkle, robuste over for skatteplanlægning, i overensstemmelse med EU-retten og give koncernerne fleksibilitet; udvalget blev desuden specifikt bedt om at overveje, om reglerne kunne justeres, så udenlandske koncerner med danske subkoncerner ikke kan undgå dansk beskatning ved at indskyde underskudsgivende udenlandske virksomheder. Udvalget holdt sit første møde den 18. marts 2004.
Udvalget afgav sin rapport, der gennemgik en række alternative modeller for underskudsoverførsel — herunder koncernfradragsmodellen, puljningsmodeller og afskaffelse af sambeskatning — uden at kunne anbefale én af dem som helhedsløsning. Rapporten pegede i stedet på administrative forbedringer, styrket kontrol med udenlandske underskud og anviste globalpuljeprincippet og afskaffelse som de to metoder, der effektivt kan lukke hullet i ligningslovens § 5 H.
Skatteministeren fremsatte L 153 (2004-05, 1. samling) om nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen. Forslaget nåede ikke at blive behandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg, og det bortfaldt.
L 121 (2004-05, 2. samling) blev fremsat som genfremsættelse af det bortfaldne L 153 og udtrykkeligt som opfølgning på Rapport fra Sambeskatningsudvalget, hvis sammenfatning og anbefalinger blev optrykt som bilag 2 til lovforslaget. Forslaget indførte obligatorisk national sambeskatning, globalpuljeprincippet, territorialbeskatning og en opdeling af selskabsskattelovens § 31 i §§ 31, 31 A, 31 B og 31 C.
Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget og henvist til Skatteudvalget, som modtog en række henvendelser fra bl.a. Dansk Industri, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Ernst & Young.
Skatteudvalget afgav betænkning over lovforslaget, og skatteministeren stillede efterfølgende yderligere ændringsforslag uden for betænkningen forud for 2. behandlingen.
Lovforslaget blev 2. behandlet og gik direkte til 3. behandling efter vedtagelse af ændringsforslagene.
Folketinget vedtog lovforslaget med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Loven om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove blev stadfæstet. Den indførte obligatorisk national sambeskatning (selskabsskattelovens § 31), international sambeskatning efter globalpuljeprincippet med genbeskatningssaldi opgjort land for land (§ 31 A), oplysnings- og bemyndigelsesreglerne i § 31 B, koncerndefinitionen i § 31 C samt ophævelse af ligningslovens §§ 5 H og 33 E, og nedsatte selskabsskatten fra 30 til 28 pct.
Lov nr. 426 af 6. juni 2005 trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15, stk. 1, med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere.
Med hjemmel i bemyndigelsen i selskabsskattelovens § 31 B blev bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005 om sambeskatning af selskaber m.v. udstedt. Den fastsætter de nærmere krav til de oplysninger og regnskabsoplysninger om sambeskattede — herunder udenlandske — selskaber, der skal indgives til skattemyndighederne.
Sambeskatningsreglerne blev justeret ved lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.), der bl.a. ændrede selskabsskattelovens § 31 B om bemyndigelser og omlægning af indkomstår.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
