Udvalget konkluderer, at væksten i medicinudgifterne kan dæmpes gennem en kombination af strammet prisdannelse via referenceprissystemer, udvidet generisk substitution og systematiske initiativer til at sikre et mere rationelt lægemiddelvalg og bedre patientcompliance.
Betænkning nr. 1444 blev afgivet i maj 2004 af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud, der blev nedsat i efteråret 2003 som opfølgning på aftalen om amternes økonomi for 2004. Anbefalingerne dannede grundlag for medicinaftalen af 26. oktober 2004 mellem otte partier og blev i sin kerne udmøntet ved L 102, der blev fremsat 11. november 2004, vedtaget enstemmigt den 17. december 2004 og stadfæstet som lov nr. 1431 af 22. december 2004. Loven indførte fra 1. april 2005 tilskudspriser baseret på det billigste synonyme lægemiddel, automatisk tilskud til synonyme lægemidler, revurdering af tilskudsstatus, klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler samt hjemmel til hjemmesygeplejens adgang til den personlige elektroniske medicinprofil; reglerne blev i 2005 videreført i sundhedslovens kapitel 42 (i dag §§ 150 og 157). Anbefalingen om parallelimport blev fulgt op med bemyndigelsen i lov nr. 1180 af 12. december 2005 og Lægemiddelstyrelsens vejledning nr. 40 af 2. juli 2007, der tillader samme navn som det direkte forhandlede lægemiddel, mens rekommandationslister og interaktionsdatabase blev realiseret administrativt med Den Nationale Rekommandationsliste i 2007. Anbefalingen om generisk ordination blev derimod ikke gennemført: Lægemiddelstyrelsen frarådede den i november 2006, og ministeren afviste i december 2006 at indføre ordningen.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om Medicintilskud (Betænkning nr. 1444) blev nedsat for at vurdere reglerne for medicintilskud, tilskudspriser og kriterier for tildeling med det formål at begrænse udgiftsvæksten uden at svække patienternes behov. Betænkningen analyserer udviklingen i medicinudgifter, tilskudssystemets opbygning samt apotekernes konkurrenceforhold og lægernes ordinationspraksis. Udvalget foreslår en række tiltag rettet mod styrkelse af det rationelle lægemiddelvalg, herunder udvidelse af generisk ordination, forbedring af informationsgrundlaget og øget fokus på patientcompliance.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør eller udvid reglerne for generisk ordination for at styrke substitutionen til billigere synonyme lægemidler.
Generisk ordination blev ikke indført: Lægemiddelstyrelsen frarådede det i rapporten af 22. november 2006, og indenrigs- og sundhedsministeren afviste i december 2006 at etablere ordningen, heller ikke som frivillig forsøgsordning. I stedet blev det økonomiske sigte forfulgt gennem tilskudsprissystemet i lov nr. 1431 af 22. december 2004 og apotekernes skærpede substitutionspligt, jf. receptbekendtgørelsens § 62.
Åbn kildenEtabler et fælles informationsgrundlag for det rationelle lægemiddelvalg, herunder sikret adgang til de Personlige Elektroniske Medicinprofiler for sundhedsfaglige.
Lov nr. 1431 af 22. december 2004 gav hjemmel til, at den kommunale hjemmesygepleje kan få adgang til oplysningerne i de personlige elektroniske medicinprofiler, og adgangen er siden udvidet betydeligt: efter sundhedslovens § 157 har læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, behandlerfarmaceuter samt apotekere adgang til medicinoplysningerne, når det er nødvendigt for behandlingen.
Øg anvendelsen af dosisdispensering som værktøj til at forbedre patienters compliance, især blandt storforbrugere og kronisk syge.
Tilskudsreglerne for dosisdispenserede lægemidler blev lovfæstet med en særskilt enhedstilskudspris, og apotekerne har pligt til at fremskaffe og forhandle dosisdispenserede lægemidler og til at tilbyde behandlerfarmaceuters ordination af dosisdispensering. Betænkningens mål om en markant øget udbredelse blev derimod ikke understøttet af et selvstændigt lovgivningsinitiativ, men søgt fremmet administrativt gennem tilskuds- og substitutionsregler, jf. receptbekendtgørelsens § 62, stk. 4.
Fremme parallelimport af specialiteter og sikre gennemsigtighed i navngivningen af parallelimporterede lægemidler.
Med den nye lægemiddellov fra 2005 fik ministeren udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om navngivning af parallelimporterede lægemidler, og vejledningen om parallelimport fra 2007 fastslår — med direkte henvisning til betænkning nr. 1444 — at parallelimporterede lægemidler kan markedsføres under samme navn som det direkte forhandlede lægemiddel af hensyn til patientsikkerhed og compliance. Lov nr. 1431 af 22. december 2004 gav samtidig automatisk generelt tilskud til parallelimporterede og synonyme lægemidler, hvilket letter parallelimportens markedsadgang.
Åbn kildenImplementer nationale rekommendationslister og interaktionsdatabaser som støtte til lægernes ordinationspraksis.
Begge redskaber blev realiseret uden for lovgivningen: Den Nationale Rekommandationsliste udkom første gang i foråret 2007, og den nationale Interaktionsdatabase blev etableret af Lægemiddelstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi m.fl. og drives fortsat som opslagsværktøj for sundhedsprofessionelle.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1444 blev afgivet i maj 2004 af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud, der blev nedsat i efteråret 2003 som opfølgning på aftalen om amternes økonomi for 2004. Anbefalingerne dannede grundlag for medicinaftalen af 26. oktober 2004 mellem otte partier og blev i sin kerne udmøntet ved L 102, der blev fremsat 11. november 2004, vedtaget enstemmigt den 17. december 2004 og stadfæstet som lov nr. 1431 af 22. december 2004. Loven indførte fra 1. april 2005 tilskudspriser baseret på det billigste synonyme lægemiddel, automatisk tilskud til synonyme lægemidler, revurdering af tilskudsstatus, klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler samt hjemmel til hjemmesygeplejens adgang til den personlige elektroniske medicinprofil; reglerne blev i 2005 videreført i sundhedslovens kapitel 42 (i dag §§ 150 og 157). Anbefalingen om parallelimport blev fulgt op med bemyndigelsen i lov nr. 1180 af 12. december 2005 og Lægemiddelstyrelsens vejledning nr. 40 af 2. juli 2007, der tillader samme navn som det direkte forhandlede lægemiddel, mens rekommandationslister og interaktionsdatabase blev realiseret administrativt med Den Nationale Rekommandationsliste i 2007. Anbefalingen om generisk ordination blev derimod ikke gennemført: Lægemiddelstyrelsen frarådede den i november 2006, og ministeren afviste i december 2006 at indføre ordningen.
På baggrund af regeringens og Amtsrådsforeningens aftale om amternes økonomi for 2004 nedsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2003 Udvalget om Medicintilskud, der efter kommissoriet skulle stille forslag til initiativer, som kunne afdæmpe væksten i medicinudgifterne uden at svække hensynet til patienterne. Udvalget holdt sit første møde den 23. oktober 2003.
Et enigt udvalg afgav i maj 2004 betænkning nr. 1444 med forslag om nyt tilskudsprissystem baseret på det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen, revurdering af tilskudsstatus, generisk ordination, dosisdispensering, parallelimport og et fælles informationsgrundlag for rationelt lægemiddelvalg.
Aftale om udmøntning af forslag på medicinområdet blev indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne. Aftalen byggede direkte på anbefalingerne fra Udvalget om Medicintilskud og udgjorde grundlaget for det efterfølgende lovforslag.
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremsatte L 102 om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension m.fl. (Ændring af regler om tilskud til lægemidler). Forslaget gennemførte betænkningens kerneforslag: tilskudspris fastsat efter det billigste synonyme lægemiddel, revurdering af tilskudsstatus, klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler, automatisk tilskud til synonyme lægemidler og hjemmel til hjemmesygeplejens adgang til den personlige elektroniske medicinprofil.
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Sundhedsudvalget, der bl.a. modtog deputationer og henvendelser fra Dansk Epilepsiforening, Dansk Parkinsonforening og Lægemiddelindustriforeningen.
Udvalget afgav betænkning med ændringsforslag fra ministeren, bl.a. om ændringer i lægemiddelloven (mindstegrænse for anmeldelse af prisændringer og oplysningspligt om leveringsforhold). Betænkningen henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1444 fra maj 2004.
Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 107 stemmer efter forudgående tillægsbetænkning af 15. december 2004.
Loven ændrede lov om offentlig sygesikring (§§ 7-7 f m.fl.), lov om social pension § 14 a, førtidspensionsloven § 18 og lov om lægemidler og indførte bl.a. tilskudsprissystemet baseret på det billigste synonyme lægemiddel.
Loven trådte i kraft den 1. april 2005; de videreførte udgiftsgrænser i det behovsafhængige tilskudssystem og kronikertilskuddet trådte dog i kraft allerede den 1. januar 2005.
Med sundhedsloven blev sygesikringslovens tilskudsregler videreført stort set uændret i sundhedslovens kapitel 42, hvor tilskudsprisreglen fra betænkningen i dag findes i § 150 og reglerne om den elektroniske medicinregistrering i § 157.
Lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler (L 7, en genfremsættelse af det bortfaldne L 167 fra 2004-05, 2. samling) indførte bemyndigelsen til at fastsætte regler om navngivning af parallelimporterede lægemidler, jf. i dag lægemiddellovens § 58, stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen offentliggjorde rapporten »Generisk ordination – fordele og ulemper« og kunne ikke anbefale, at generisk ordination blev indført i Danmark, bl.a. fordi de patientsikkerhedsmæssige fordele var udokumenterede, og de økonomiske gevinster allerede blev opnået via substitutionsordningen.
I svar på § 20-spørgsmål S 1613 om at indføre generisk ordination som frivillig ordning, sådan som Udvalget om Medicintilskud anbefalede i 2004, henviste indenrigs- og sundhedsministeren til Lægemiddelstyrelsens negative vurdering og oplyste alene, at rapportens aspekter ville indgå i de videre overvejelser.
Den Nationale Rekommandationsliste blev lanceret i foråret 2007 efter flere års forberedelse og udgjorde sammen med Interaktionsdatabasen og Den Personlige Elektroniske Medicinprofil det fælles informationsgrundlag for lægernes ordinationspraksis, som betænkningen efterlyste.
Lægemiddelstyrelsens vejledning nr. 40 af 2. juli 2007 om parallelimport af lægemidler fastslår, at parallelimporterede lægemidler kan markedsføres under samme navn som det direkte forhandlede lægemiddel, og henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1444 og hensynet til patientsikkerhed og compliance.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
