Udvalget anbefaler indførelse af en ny straffeprocessuel hjemmel til kortvarig bortvisning af voldelige/truende personer fra hjemmet kombineret med udvidelse af politiets beføjelser til at meddele tilhold ex officio.
Efter at en tværministeriel projektgruppe i august 2003 havde anbefalet at arbejde videre med en dansk bortvisningsordning, anmodede Justitsministeriet den 10. september 2003 Strafferetsplejeudvalget om at udarbejde udkast til en særlig lov om bortvisning af voldelige og truende personer fra det fælles hjem. Udvalget afgav betænkning nr. 1439 i februar 2004, og betænkningen blev sendt i høring, hvorefter justitsminister Lene Espersen den 31. marts 2004 fremsatte L 218 — et lovforslag, der efter Justitsministeriets egne ord byggede på betænkningen og med få ændringer svarede til flertallets lovudkast. Forslaget blev 1. behandlet 15. april 2004, indstillet til vedtagelse uændret af Retsudvalget den 18. maj 2004 og vedtaget ved 3. behandling den 4. juni 2004 som lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v., der trådte i kraft 1. juli 2004. Alle fire hovedanbefalinger blev gennemført: bortvisning som straffeprocessuelt tvangsindgreb med varetægtslignende betingelser, hurtig domstolsprøvelse ved byretten med 24-timers indbringelsesfrist og retsmøde inden 5 dage, politiets adgang til at meddele tilhold efter straffelovens § 265 uden den forurettedes anmodning, og geografisk bestemte tilhold i forbindelse med bortvisning. Ordningen blev evalueret af Justitsministeriets Forskningskontor i 2006 og 2009 og siden videreført og udbygget ved lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som på grundlag af betænkning nr. 1526/2011 samlede området i én lov og ophævede straffelovens § 265.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strafferetsplejeudvalget undersøger i betænkning nr. 1439/2004 muligheden for at indføre en ordning med bortvisning af voldelige eller truende personer fra det fælles hjem, herunder forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udvalget konkluderer, at et sådant indgreb er foreneligt med de gældende retssikkerhedsgarantier, hvis det gennemføres som et straffeprocessuelt tvangsindgreb med domstolsprøvelse. Betænkningen udmøntes i et lovudkast til en særlig lov om bortvisning samt ændringer vedrørende politiets adgang til at meddele tilhold uden forurettedes anmodning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en særlig lovregulering for bortvisning af voldelige eller truende personer fra det fælles hjem som et straffeprocessuelt tvangsindgreb.
Der blev vedtaget en selvstændig lov, hvor § 1 hjemler forbud mod at opholde sig i sit eget hjem, § 2 opstiller kriminalitets-, mistanke-, indikations- og proportionalitetskrav efter mønster af varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, og § 10 fastslår, at retsplejelovens regler om strafferetsplejen i øvrigt gælder. Justitsministeriet tilsluttede sig udvalgets overvejelser, og loven svarer med få ændringer til flertallets lovudkast i betænkningen.
Åbn kildenSikre domstolsprøvelse af bortvisningsafgørelser senest 24 timer efter iværksættelsen.
Politimesterens afgørelse skal efter § 6, stk. 3, på den bortvistes anmodning indbringes for byretten snarest muligt og senest inden 24 timer efter modtagelsen af anmodningen, og retsmøde skal afholdes inden 5 dage ved førstegangsafgørelser, jf. § 9, med obligatorisk advokatbeskikkelse efter § 8. Dette er præcis den model, Strafferetsplejeudvalget foreslog, og fristerne er videreført uændret i § 19 i den nugældende lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Åbn kildenIndfør hjemmel til, at politiet kan meddele tilhold efter straffelovens § 265 uden forudgående begæring fra den forurettede.
Efter § 12, stk. 1, i 2004-loven kunne tilhold, hvis overtrædelse var omfattet af straffelovens § 265, udstedes af politiet, når den beskyttede anmodede om det, eller når almene hensyn krævede det — dvs. også ex officio. Reglen er videreført i § 14 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, der samtidig ophævede straffelovens § 265, jf. lovens § 22.
Indfør mulighed for geografisk bestemte tilhold, der begrænser adgangen til bestemte områder nær forurettede.
§ 3, stk. 2, gav hjemmel til at forbyde den bortviste at opholde sig i et nærmere afgrænset område nær boligen eller husstandsmedlemmets arbejds- eller uddannelsessted. Som udvalget selv foreslog, blev adgangen i første omgang begrænset til sager, hvor betingelserne for bortvisning var opfyldt, mens en generel ordning blev udskudt til den senere revision — den kom med opholdsforbuddet i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter at en tværministeriel projektgruppe i august 2003 havde anbefalet at arbejde videre med en dansk bortvisningsordning, anmodede Justitsministeriet den 10. september 2003 Strafferetsplejeudvalget om at udarbejde udkast til en særlig lov om bortvisning af voldelige og truende personer fra det fælles hjem. Udvalget afgav betænkning nr. 1439 i februar 2004, og betænkningen blev sendt i høring, hvorefter justitsminister Lene Espersen den 31. marts 2004 fremsatte L 218 — et lovforslag, der efter Justitsministeriets egne ord byggede på betænkningen og med få ændringer svarede til flertallets lovudkast. Forslaget blev 1. behandlet 15. april 2004, indstillet til vedtagelse uændret af Retsudvalget den 18. maj 2004 og vedtaget ved 3. behandling den 4. juni 2004 som lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v., der trådte i kraft 1. juli 2004. Alle fire hovedanbefalinger blev gennemført: bortvisning som straffeprocessuelt tvangsindgreb med varetægtslignende betingelser, hurtig domstolsprøvelse ved byretten med 24-timers indbringelsesfrist og retsmøde inden 5 dage, politiets adgang til at meddele tilhold efter straffelovens § 265 uden den forurettedes anmodning, og geografisk bestemte tilhold i forbindelse med bortvisning. Ordningen blev evalueret af Justitsministeriets Forskningskontor i 2006 og 2009 og siden videreført og udbygget ved lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som på grundlag af betænkning nr. 1526/2011 samlede området i én lov og ophævede straffelovens § 265.
En projektgruppe med repræsentanter for politiet, Socialministeriet og Justitsministeriet afgav en rapport om erfaringerne i Østrig, Norge og Sverige med at bortvise truende personer fra hjemmet, og anbefalede at der blev arbejdet videre med en tilsvarende ordning i Danmark.
Justitsministeriet anmodede Strafferetsplejeudvalget om at overveje de retlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål ved en ordning med bortvisning af truende og voldelige personer fra det fælles hjem og om at udarbejde udkast til en særlig lov herom. Fristen for afgivelse af betænkning blev sat til 10. februar 2004.
Strafferetsplejeudvalget afgav betænkning nr. 1439/2004 om bortvisning af voldelige og truende personer fra hjemmet mv. med et flertalsudkast til en særlig bortvisningslov, forslag om domstolsprøvelse, geografisk bestemte tilhold og om at polititilhold efter straffelovens § 265 skulle kunne udstedes uden den forurettedes anmodning.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1439/2004 i høring hos myndigheder og organisationer, bl.a. domstolene, anklagemyndigheden, advokatorganisationerne og Joan-Søstrene. De indkomne høringssvar og et høringsnotat blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 2. april 2004.
Justitsminister Lene Espersen fremsatte L 218, Forslag til lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. Lovforslaget byggede på betænkningen og svarede med få ændringer til flertallets lovudkast; Justitsministeriet tilsluttede sig udvalgets overvejelser på alle hovedpunkter.
L 218 var til 1. behandling og blev derefter henvist til behandling i Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over L 218 efter tre møder, seks spørgsmål til justitsministeren og en henvendelse fra Joan-Søstrene, og indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Flere partier efterlyste samtidig en styrket social indsats, som betænkning nr. 1439 også havde anbefalet.
L 218 blev behandlet 2. gang i Folketingssalen uden ændringsforslag til afstemning.
Folketinget vedtog L 218 ved 3. behandling i den form, der var indstillet af Retsudvalget.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. — en selvstændig lov med bortvisning, tilhold, geografisk bestemte forbud, tilbageholdelse i op til 24 timer og domstolsprøvelse ved byretten.
Bortvisningsordningen trådte i kraft, jf. lovens § 13. Loven gjaldt ikke for Færøerne og Grønland, men kunne sættes i kraft dér ved kongelig anordning.
Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde "Evaluering af Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold mv." med følgebrev til Folketingets Retsudvalg. Der fulgte en yderligere evaluering i 2009.
Strafferetsplejeudvalget afgav betænkning nr. 1526/2011, der — som varslet i 2004 — foretog den generelle revision af tilholdsreglerne og foreslog, at tilhold, opholdsforbud og bortvisning blev samlet i én lov.
På grundlag af L 10 (2011-12) blev lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning vedtaget. Den videreførte bortvisningsordningen (§ 7), tilhold ex officio (§ 14), opholdsforbud som en generel foranstaltning (§ 3) og domstolsprøvelsen (§ 19), og ophævede samtidig straffelovens § 265, jf. lovens § 22.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
