Retsplejerådet foreslår en ny samlet regulering af sagsomkostninger, der fastholder det objektive ansvarsprincip for den tabende part, men indfører fuld dækning af nødvendige faktiske udgifter (eksklusive advokatsalær) og en revideret, mere gennemsigtig udmåling af advokatgodtgørelse.
Retsplejerådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje og afgav i 2004 betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene, hvis kapitel 7 indeholdt et samlet forslag til nye regler om sagsomkostninger. Efter en bred høring hos domstolene, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og en række organisationer fremsatte justitsminister Lene Espersen den 30. marts 2005 lovforslag L 132 om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces, der i det væsentlige svarede til Retsplejerådets lovudkast. Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 14. juni 2005 og stadfæstet som lov nr. 554 af 24. juni 2005, der nyaffattede retsplejelovens kapitel 30 (§§ 311-322) og indsatte § 8 a i renteloven om forrentning af tilkendte sagsomkostninger. De nye sagsomkostningsregler trådte i kraft 1. juli 2005 sammen med mærkbart forhøjede standardtakster for advokatgodtgørelse, mens retshjælps- og fri proces-delen først trådte i kraft 1. januar 2007. Betænkningens kerneanbefalinger — det objektive taberansvar (§ 312), fuld dækning af øvrige nødvendige udgifter og et passende beløb for advokatbistand (§ 316) samt sikkerhedsstillelse alene for sagsøgere uden for EØS (§ 321) — er dermed gældende ret, mens forslagene om partsinddragelse og udførlig begrundelse alene blev forudsat i forarbejderne, og rådets forslag til nye inkassotakster ikke blev fulgt.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Retsplejerådet undersøger i denne betænkning reglerne om sagsomkostninger i den civile retspleje med henblik på at sikre en rimelig fordeling af udgifter og fastholde adgangen til domstolene. Udvalget anbefaler, at hovedprincippet om objektivt ansvar ('taberen betaler') videreføres i dispositive sager, men foreslår en væsentlig reform af udmålingsreglerne for at øge gennemsigtigheden. Forslaget indebærer fuld dækning af nødvendige faktiske udgifter bortset fra advokatsalær, som fremover skal udmåles efter en mere stram og forudsigelig ordning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Fasthold hovedprincippet om, at den tabende part objektivt er ansvarlig for den vindende parts sagsomkostninger i dispositive civile sager.
Retsplejelovens § 312, stk. 1, fastslår efter nyaffattelsen af kapitel 30, at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, med mulighed for hel eller delvis fritagelse, hvis særlige grunde taler for det (stk. 2). I indispositive sager efter kapitel 42-43 b betaler ingen part sagsomkostninger, jf. § 312, stk. 6 — netop den ordning Retsplejerådet foreslog.
Åbn kildenIndfør fuld dækning af nødvendige faktiske udgifter til sagens førelse, bortset fra udgifter til advokatsalær.
Retsplejelovens § 316 bestemmer, at der som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse, og at udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, mens øvrige udgifter erstattes fuldt ud. Efter § 316, stk. 2, kan sagsomkostninger ikke tilkendes skadesløst eller efter regning.
Åbn kildenRevidér reglerne for udmåling af advokatsalær for at sikre en passende og forudsigelig godtgørelse.
Rådets hovedforslag blev fulgt: udgifter til advokatbistand erstattes fortsat med et passende, standardiseret beløb, og de standardtakster, domstolene anvender, blev forhøjet mærkbart efter Retsplejerådets tabel for sager mellem 50.000 kr. og ca. 5 mio. kr. Derimod blev rådets forslag om nye — og på visse punkter lavere — takster i inkassosager ikke fulgt, idet de gældende inkassotakster blev videreført uændret, og udmålingen i sager om krav på højst 50.000 kr. blev udskudt til stillingtagen til småsagsprocessen.
Åbn kildenØg gennemsigtigheden ved at kræve, at parterne inddrages før afgørelsen træffes, og at afgørelserne begrundes nærmere.
Adgangen til aktindsigt i beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager blev lovfæstet i retsplejelovens § 41 b, stk. 1, på linje med domme og kendelser. Kravene om, at parterne udtaler sig inden afgørelsen, og at afgørelsen specificeres og begrundes nærmere, blev derimod alene forudsat i lovforslagets bemærkninger; Justitsministeriet fandt — ligesom Retsplejerådet — ikke grundlag for udtrykkelige lovbestemmelser herom, heller ikke i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, som Institut for Menneskerettigheder havde påberåbt sig under høringen.
Åbn kildenForskriv, at indenlandske sagsøgere ikke skal kunne pålægges at stille sikkerhed for sagsomkostninger.
Efter retsplejelovens § 321 kan alene en sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, pålægges at stille sikkerhed for sagsomkostninger, og kun efter sagsøgtes anmodning fremsat i svarskriftet. Sagsøgere med bopæl eller hjemsted i Danmark kan dermed ikke afkræves sikkerhed for modpartens sagsomkostninger.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Retsplejerådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje og afgav i 2004 betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene, hvis kapitel 7 indeholdt et samlet forslag til nye regler om sagsomkostninger. Efter en bred høring hos domstolene, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og en række organisationer fremsatte justitsminister Lene Espersen den 30. marts 2005 lovforslag L 132 om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces, der i det væsentlige svarede til Retsplejerådets lovudkast. Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 14. juni 2005 og stadfæstet som lov nr. 554 af 24. juni 2005, der nyaffattede retsplejelovens kapitel 30 (§§ 311-322) og indsatte § 8 a i renteloven om forrentning af tilkendte sagsomkostninger. De nye sagsomkostningsregler trådte i kraft 1. juli 2005 sammen med mærkbart forhøjede standardtakster for advokatgodtgørelse, mens retshjælps- og fri proces-delen først trådte i kraft 1. januar 2007. Betænkningens kerneanbefalinger — det objektive taberansvar (§ 312), fuld dækning af øvrige nødvendige udgifter og et passende beløb for advokatbistand (§ 316) samt sikkerhedsstillelse alene for sagsøgere uden for EØS (§ 321) — er dermed gældende ret, mens forslagene om partsinddragelse og udførlig begrundelse alene blev forudsat i forarbejderne, og rådets forslag til nye inkassotakster ikke blev fulgt.
Justitsministeriet anmodede Retsplejerådet om at gennemføre en generel reform af den civile retspleje, herunder at overveje reglerne om adgangen til domstolene. Opgaven blev afrapporteret i en række delbetænkninger, hvoraf betænkning nr. 1436/2004 (Reform af den civile retspleje III) er den tredje.
Retsplejerådet afgav betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). Kapitel 7 indeholdt et samlet forslag til nyaffattelse af retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger, herunder fastholdelse af det objektive taberansvar, fuld dækning af nødvendige faktiske udgifter bortset fra advokatsalær og mærkbart forhøjede standardtakster for advokatgodtgørelse.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1436/2004 i høring hos bl.a. landsrets- og byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Forsikring & Pension og en lang række erhvervs- og lønmodtagerorganisationer. Den kommenterede høringsoversigt over svarene om sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring er dateret 6. april 2005.
Justitsminister Lene Espersen fremsatte L 132 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). Lovforslaget byggede på de dele af betænkning nr. 1436/2004, der angår sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring, og svarede i det væsentlige til Retsplejerådets lovudkast.
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget efter behandling af bl.a. henvendelser fra Advokatsamfundet, Forsikring & Pension og retshjælpsinstitutionerne samt justitsministerens ændringsforslag af 24. maj 2005.
Lovforslaget blev behandlet og henvist direkte til 3. behandling, og forslaget blev optrykt efter 2. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 113 stemmer.
Loven om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) blev stadfæstet. Med § 1, nr. 8, blev retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger nyaffattet (§§ 311-322), og med § 3 blev der indsat en ny § 8 a i renteloven om forrentning af tilkendte sagsomkostninger.
Det nyaffattede kapitel 30 om sagsomkostninger, den udvidede aktindsigt i sagsomkostningsbeslutninger (retsplejelovens § 41 b) og rentelovens § 8 a om forrentning af sagsomkostninger trådte i kraft. Samtidig blev de standardtakster, der anvendes ved tilkendelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand, forhøjet mærkbart som forudsat i lovforslaget.
Med lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) blev der indført en forenklet småsagsproces for krav på højst 50.000 kr. Spørgsmålet om udmåling af sagsomkostninger til advokatbistand i netop disse sager var ved 2005-loven udskudt til stillingtagen til Retsplejerådets forslag om småsagsproces.
Den øvrige del af loven — herunder det nyaffattede kapitel 31 om retshjælp og fri proces, Procesbevillingsnævnets nye fri proces-afdeling og de tilhørende ændringer i retsafgiftsloven, konkursloven og udlændingeloven — trådte i kraft.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
