Der bør videreføres en blandet ordning med administrativ adskillelse mellem fri proces og retshjælpsforsikring, hvor forsikringsselskaberne har prioriteret sagsbehandling for sikrede, og hvor fri proces-ordningen strammes ved indførelse af egenbetaling og domstolskompetence i standardiserede sager.
Retsplejerådet afgav som led i kommissoriet af 19. januar 1998 om en generel reform af den civile retspleje betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene, hvis kapitel 9 behandlede fri proces og retshjælpsforsikring. Betænkningen blev sendt i høring den 13. januar 2004, og kapitel 7-9 blev udmøntet i lovforslag L 132, som justitsministeren fremsatte den 30. marts 2005, og som blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 14. juni 2005 og stadfæstet som lov nr. 554 af 24. juni 2005. Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 31 og gennemførte den blandede ordning med retshjælpsforsikringens forrang (§ 325, stk. 1, og § 336), domstolskompetence i standardiserede sager (§ 327), Civilstyrelsens kompetence i øvrige sager med klageadgang til en ny fri proces-afdeling i Procesbevillingsnævnet (§ 23 og § 328) samt formodningsreglen for boliglejesager, afskedigelsessager og personskadesager (§ 328, stk. 3). Sagsomkostningsdelen trådte i kraft 1. juli 2005 og reglerne om retshjælp og fri proces 1. januar 2007. Justitsministeriet fandt derimod ikke grundlag for at indføre den foreslåede egenbetaling på op til 1.000 kr., og de økonomiske betingelser blev videreført uændret; først ved lov nr. 1266 af 16. december 2009 blev indtægtsgrænsen for samlevende lempet i sager om ægteskab og forældremyndighed.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Retsplejerådet undersøger i denne del af reformen af den civile retspleje forholdet mellem den skattefinansierede fri proces og private retshjælpsforsikringer. Udvalget fastholder en blandet model, hvor de to ordninger supplerer hinanden, men foreslår en administrativ adskillelse, hvorefter forsikringsselskaberne primært skal vurdere dækning for sikrede, mens fri proces kun ydes subsidiært eller ved manglende forsikringsdækning. Forslaget indebærer desuden en stramning af betingelserne for fri proces gennem indførelse af egenbetaling, præcisering af 'rimelig grund'-kravet samt overførsel af kompetencen til at bevilege fri proces i visse sagstyper fra statsamterne til domstolene.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en administrativ adskillelse, hvor ansøgninger om fri proces først behandles, hvis forsikringsselskabet har afslået dækning eller ikke dækker sagen.
Efter retsplejelovens § 325, stk. 1, kan fri proces kun meddeles en person, der ikke har en retshjælpsforsikring, som dækker omkostningerne ved sagen, og efter § 336 kan der søges om dækning af udgifter ud over forsikringens maksimum. Overgangsreglen i lov nr. 554/2005 § 12, stk. 4, fastslår samtidig, at retshjælpsforsikringer fra den 1. januar 2007 dækker uden selvrisiko, og at sikrede ikke behøver at ansøge om fri proces.
Indfør en egenbetaling på op til 1.000 kr. for advokatsalær for personer med fri proces (med fritagelse for særligt lavindkomstgrupper).
Justitsministeriet fandt i lovforslag L 132 (2004-05, 2. samling) ikke grundlag for at foreslå en egenbetaling for fri proces, og forslaget indgik derfor ikke i lov nr. 554 af 24. juni 2005. Retsplejelovens § 331 om virkningerne af fri proces indeholder fortsat ingen egenbetaling af den beskikkede advokats salær.
Overfør kompetencen til at bevilege fri proces til domstolene i sager om ægteskab/forældremyndighed samt ved håndhævelse af klagenævnsafgørelser.
Retsplejelovens § 327 henlægger kompetencen til at meddele fri proces til den ret, sagen er indbragt for, i bl.a. sager om ægteskab og forældremyndighed og i sager, hvor ansøgeren har fået medhold i et huslejenævn, beboerklagenævn, Advokatnævnet eller et centralt statsligt klagenævn og sagen føres til opfyldelse eller ændring af afgørelsen.
Henlæg kompetencen til at bevilege fri proces i øvrige sager til Civilretsdirektoratet med klageadgang til en nyoprettet afdeling i Procesbevillingsnævnet.
Fri proces i sager, hvor der skal foretages en vurdering af rimelig grund til at føre proces, meddeles efter retsplejelovens § 328 af justitsministeren — i praksis Civilstyrelsen, der i 2004 afløste Civilretsdirektoratet — og afslag kan påklages til Procesbevillingsnævnet, der efter § 23 behandler fri proces-klager i en særskilt afdeling med en landsdommer som afdelingsformand, en byretsdommer og en advokat.
Lovfæst, at der som udgangspunkt gives fri proces uden forhåndsprøvelse af udsigt til medhold i visse sagstyper (f.eks. boliglejesager, afskedigelsessager og personskadesager), medmindre andre hensyn klart taler imod.
Retsplejelovens § 328, stk. 3, bestemmer, at lejeren, arbejdstageren og skadelidte i sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod — præcis den formodningsregel betænkningen foreslog.
Forhøj indtægtsgrænsen for samlevende par for at bringe denne i overensstemmelse med indtægtsgrænsen for enlige.
Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 blev de økonomiske betingelser videreført uændret, og indtægtsgrænsen for samlevende blev fastsat til 300.000 kr. (2005-niveau) for parrets samlede indtægtsgrundlag over for 236.000 kr. for enlige. Først ved lov nr. 1266 af 16. december 2009 blev § 325, stk. 4, suppleret, så ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også kan anvendes i sager om ægteskab eller forældremyndighed; den generelle forhøjelse for samlevende blev ikke gennemført.
Et mindretal på ét medlem (Erik Werlauff) fratræder flertallets forslag om administrativ adskillelse. Mindretallet foreslår i stedet en processuel samordning hos statsamterne, hvor disse foretager anmeldelse til forsikringsselskabet som led i sagsbehandlingen, og hvor det offentlige har regres mod forsikringen, således at borgeren kun henvender sig ét sted.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Retsplejerådet afgav som led i kommissoriet af 19. januar 1998 om en generel reform af den civile retspleje betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene, hvis kapitel 9 behandlede fri proces og retshjælpsforsikring. Betænkningen blev sendt i høring den 13. januar 2004, og kapitel 7-9 blev udmøntet i lovforslag L 132, som justitsministeren fremsatte den 30. marts 2005, og som blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer den 14. juni 2005 og stadfæstet som lov nr. 554 af 24. juni 2005. Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 31 og gennemførte den blandede ordning med retshjælpsforsikringens forrang (§ 325, stk. 1, og § 336), domstolskompetence i standardiserede sager (§ 327), Civilstyrelsens kompetence i øvrige sager med klageadgang til en ny fri proces-afdeling i Procesbevillingsnævnet (§ 23 og § 328) samt formodningsreglen for boliglejesager, afskedigelsessager og personskadesager (§ 328, stk. 3). Sagsomkostningsdelen trådte i kraft 1. juli 2005 og reglerne om retshjælp og fri proces 1. januar 2007. Justitsministeriet fandt derimod ikke grundlag for at indføre den foreslåede egenbetaling på op til 1.000 kr., og de økonomiske betingelser blev videreført uændret; først ved lov nr. 1266 af 16. december 2009 blev indtægtsgrænsen for samlevende lempet i sager om ægteskab og forældremyndighed.
Justitsministeriet anmodede ved kommissorium af 19. januar 1998 Retsplejerådet om at gennemføre en generel reform af den civile retspleje. Arbejdet blev afrapporteret i en række delbetænkninger, hvoraf betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene er den tredje.
Retsplejerådet afgav betænkning nr. 1436/2004, hvis kapitel 9 indeholdt forslag om en blandet ordning for fri proces og retshjælpsforsikring med administrativ adskillelse, egenbetaling, domstolskompetence i standardiserede sager og en ny klageinstans i Procesbevillingsnævnet.
Justitsministeriet sendte ved brev af 13. januar 2004 betænkning nr. 1436/2004 i høring hos bl.a. landsretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Advokatrådet, Forsikring & Pension, Institut for Menneskerettigheder og retshjælpsinstitutionerne.
Justitsministeren fremsatte L 132 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces), der byggede på betænkningens kapitel 7-9. Lovforslaget fulgte Retsplejerådets flertal om den administrative adskillelse og kompetencefordelingen, men medtog hverken forslaget om egenbetaling eller lempelsen af de økonomiske betingelser.
Justitsministeriet oversendte høringssvarene over betænkningens forslag om sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring samt en kommenteret høringsoversigt til Folketingets Retsudvalg.
Lovforslaget blev behandlet i Folketinget og henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget, efter at justitsministeren havde stillet ændringsforslag den 24. maj 2005.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Loven om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) blev stadfæstet. Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 30 og 31 og indførte bl.a. §§ 325-336 om retshjælp og fri proces.
Nyaffattelsen af retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger og forrentningsreglen i renteloven trådte i kraft den 1. juli 2005, jf. lovens § 12, stk. 1.
Retsplejelovens nye kapitel 31 om retshjælp og fri proces, den nye fri proces-afdeling i Procesbevillingsnævnet og overgangsreglen om, at retshjælpsforsikringer dækker uden selvrisiko og uden krav om forudgående fri proces-ansøgning, trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 12, stk. 1 og 4.
Med L 30 (2009-10) blev der indsat et nyt 3. pkt. i retsplejelovens § 325, stk. 4, så ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også kan anvendes i sager om ægteskab eller forældremyndighed. Det imødekom en del af betænkningens kritik af indtægtsgrænsen for samlevende.
Med L 4 (2010-11) blev retsafgiftsloven justeret, så den tabende part betaler samme sagsomkostninger til statskassen, uanset om den vindende part med fri proces-økonomi er dækket af en retshjælpsforsikring. Ændringen rettede op på en utilsigtet virkning af den blandede ordning fra 2005.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
