Der bør vedtages en ny, samlet militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov, der moderniserer sanktionsordningen, præciserer jurisdiktionen ved internationale indsatser og sikrer fuld overensstemmelse med international menneskerettighedsret og krigens folkeret.
Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv. blev nedsat 12. maj 1999 af forsvarsminister Hans Hækkerup, afsluttede sit arbejde 18. december 2003 og afgav i januar 2004 betænkning nr. 1435/2004 med færdige udkast til tre nye love. Efter høring hos domstolene, Rigsadvokaten, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Værnepligtsrådet og forsvarets personelorganisationer fremsatte forsvarsminister Søren Gade 29. oktober 2004 forslagene som L 68, L 69 og L 70; de bortfaldt ved folketingsvalget og blev genfremsat uændret 23. februar 2005 som L 54, L 55 og L 56. Alle tre forslag blev vedtaget 31. maj 2005 og stadfæstet 24. juni 2005 som militær straffelov (lov nr. 530), militær retsplejelov (lov nr. 531) og militær disciplinarlov (lov nr. 532) med ikrafttræden 1. januar 2006, hvorved den militære straffelov fra 1973 blev ophævet. Betænkningens hovedanbefalinger blev dermed gennemført: væbnet konflikt erstattede krigstidsbegrebet (militær straffelov § 10), den militære anklagemyndighed fik kompetencen efter militær retsplejelov §§ 6-9, og disciplinarordningen blev udskilt i en selvstændig lov. Alene udvalgets forslag om skærpelse af strafferammen i straffelovsudkastets § 33 blev udeladt, fordi den generelle forenkling af strafpositionerne afventede Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004. Lovene er sidenhen justeret flere gange — bl.a. ved lov nr. 494 af 17. juni 2008 (tortur), lov nr. 1550 af 19. december 2017 og lov nr. 1674 af 30. december 2024.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv. blev nedsat for at gennemgå og modernisere den danske militære straffelovgivning, herunder militær straffelov, militær retsplejelov og disciplinarreglerne, med særligt fokus på tilpasning til internationale indsatser og folkeretlige krav. Udvalget konkluderer behovet for en omfattende lovrevision, der skærper afgrænsningen mellem straf- og disciplinansvar, præciserer begrebet krigstid i forhold til væbnede konflikter og sikrer overensstemmelse med EMRK og Genèvekonventionerne. Betænkningen indeholder konkrete udkast til nye love, der bl.a. ophæver ældre bestemmelser og indfører mere nuancerede strafferammer samt processuelle regler.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Vedtag en ny militær straffelov med opdaterede straffebestemmelser for pligtforsømmelser og forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed.
Betænkningens udkast blev vedtaget som militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005, med ikrafttræden 1. januar 2006; loven indeholder en moderniseret speciel del, hvor flere forhold, der før faldt under den generelle pligtforsømmelsesbestemmelse i 1973-lovens § 15, nu er selvstændige straffebestemmelser (bl.a. § 15 om forfølgelse af underordnede og § 27 om pligtforsømmelse).
Indfør en ny militær retsplejelov, der harmonerer de processuelle regler med almindelig retspleje og styrker bevisbyrden samt varetægtsfængslingsreglerne.
Militær retsplejelov, lov nr. 531 af 24. juni 2005, fastslår i § 1, at retsplejelovens regler om straffesager finder anvendelse, medmindre andet er bestemt, giver den militære anklagemyndighed (generalauditør og auditører) kompetencen efter §§ 6-9 og opstiller i § 11 en særlig, tidsbegrænset hjemmel til varetægtsfængsling af disciplinære hensyn i højst 7 dage og aldrig i bødesager.
Etabler en selvstændig militær disciplinarlov, der klarer adskiller disciplinære sanktioner fra strafretlige forfølgelser.
Reglerne om disciplinarmidler blev udskilt af den militære retsplejelov til en selvstændig militær disciplinarlov, hvor § 1, stk. 2, udtrykkeligt begrænser disciplinaransvar til tilfælde, hvor der ikke er hjemmel til eller behov for straf; ordningen trådte i kraft 1. januar 2006, jf. § 22.
Præciser og udvid definitionen af 'krigstid' til at omfatte væbnede konflikter og internationale fredsstøttende operationer for at sikre korrekt anvendelse af krigstidsbestemmelser.
Den nye militære straffelov erstatter 1973-lovens krigstidsbegreb med "væbnet konflikt": § 10 lader lovens konfliktbestemmelser gælde, når danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt, og giver forsvarsministeren — og ved udsendelse af styrker den udsendte styrkes chef — hjemmel til at meddele, at bestemmelserne finder anvendelse under truende udsigt til væbnet konflikt.
Ophævældede bestemmelser i den gældende lovgivning, der anses for foreldede eller i strid med moderne retsprincipper.
Hele den tidligere militære straffelov (lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987) blev ophævet 1. januar 2006, og en række bestemmelser blev efter lovforslagets punkt 3.15 ikke videreført — bl.a. 1973-lovens §§ 1, 11-14 og § 25, stk. 2 — ligesom § 14 i lov om forsvarets personel blev ophævet ved militær straffelovs § 39.
Justér strafferammerne for militære forseelser i overensstemmelse med anbefalingerne fra Straffelovrådet.
Strafferammerne blev forenklet og indbyrdes afstemt i overensstemmelse med Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002, men rådets anbefalinger kunne ikke følges fuldt ud, og udvalgets forslag om skærpelse af strafferammen i forslagets § 33 blev udeladt af lovforslaget, fordi den generelle afskaffelse af strafpositioner først skulle afklares i forbindelse med Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv. blev nedsat 12. maj 1999 af forsvarsminister Hans Hækkerup, afsluttede sit arbejde 18. december 2003 og afgav i januar 2004 betænkning nr. 1435/2004 med færdige udkast til tre nye love. Efter høring hos domstolene, Rigsadvokaten, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Værnepligtsrådet og forsvarets personelorganisationer fremsatte forsvarsminister Søren Gade 29. oktober 2004 forslagene som L 68, L 69 og L 70; de bortfaldt ved folketingsvalget og blev genfremsat uændret 23. februar 2005 som L 54, L 55 og L 56. Alle tre forslag blev vedtaget 31. maj 2005 og stadfæstet 24. juni 2005 som militær straffelov (lov nr. 530), militær retsplejelov (lov nr. 531) og militær disciplinarlov (lov nr. 532) med ikrafttræden 1. januar 2006, hvorved den militære straffelov fra 1973 blev ophævet. Betænkningens hovedanbefalinger blev dermed gennemført: væbnet konflikt erstattede krigstidsbegrebet (militær straffelov § 10), den militære anklagemyndighed fik kompetencen efter militær retsplejelov §§ 6-9, og disciplinarordningen blev udskilt i en selvstændig lov. Alene udvalgets forslag om skærpelse af strafferammen i straffelovsudkastets § 33 blev udeladt, fordi den generelle forenkling af strafpositionerne afventede Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004. Lovene er sidenhen justeret flere gange — bl.a. ved lov nr. 494 af 17. juni 2008 (tortur), lov nr. 1550 af 19. december 2017 og lov nr. 1674 af 30. december 2024.
Forsvarsminister Hans Hækkerup nedsatte udvalget, der skulle revidere den militære straffe- og retsplejelovgivning fra 1973. Udvalget påbegyndte sit arbejde 30. juni 1999.
Udvalget afsluttede sit arbejde med udkast til tre nye love — militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov — optaget i betænkningens kapitel 16, 17 og 18.
Forsvarsministeriet sendte betænkning nr. 1435/2004 i høring hos bl.a. landsretspræsidenterne, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Værnepligtsrådet og forsvarets personelorganisationer. Høringsnotat med høringssvar blev omdelt til Folketingets Forsvarsudvalg 5. november 2004.
Udvalget afgav betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov med udkast til tre nye love til forsvarsministeren.
Forsvarsminister Søren Gade fremsatte de tre lovforslag om militær straffelov (L 68), militær retsplejelov (L 69) og militær disciplinarlov (L 70) på grundlag af betænkningen. Forslagene nåede kun 1. behandling og bortfaldt ved folketingsvalget i februar 2005.
De tre lovforslag blev genfremsat uændret som L 54 (militær straffelov), L 55 (militær retsplejelov) og L 56 (militær disciplinarlov) i folketingsåret 2004-05, 2. samling.
Lovforslagene blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Forsvarsudvalget, der behandlede de tre forslag under en fælles tidsplan.
Under udvalgsbehandlingen blev det navnlig drøftet, om FN's torturkonvention burde indskrives i den militære straffelov; Enhedslistens ændringsforslag om en særskilt torturbestemmelse blev ikke vedtaget.
Lovforslagene blev behandlet 2. gang og optrykt efter 2. behandling; Forsvarsudvalget afgav tillægsbetænkning 26. maj 2005.
L 54 (militær straffelov) blev vedtaget med 86 stemmer mod 21, L 55 (militær retsplejelov) med 99 mod 10 og L 56 (militær disciplinarlov) med 96 mod 10.
Betænkningens tre lovudkast blev stadfæstet som militær straffelov (lov nr. 530), militær retsplejelov (lov nr. 531) og militær disciplinarlov (lov nr. 532) af 24. juni 2005.
Lovene trådte i kraft 1. januar 2006, og samtidig blev den militære straffelov fra 1973 (lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987) og de hidtidige regler om disciplinarmidler i militær retsplejelov ophævet.
Den diskussion om tortur, der under behandlingen af L 54 ikke førte til en bestemmelse, blev fulgt op ved lov nr. 494 af 17. juni 2008, der indsatte § 27 a om tortur som skærpende omstændighed og § 10 a om forældelse i militær straffelov.
Militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov blev ændret samlet, bl.a. med hensyn til lovenes anvendelsesområde for tjenstgørende personel.
Da tortur blev selvstændigt kriminaliseret i straffeloven, blev særreglerne om tortur og forældelse i militær straffelov §§ 27 a og 10 a ophævet med virkning fra 1. januar 2025.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
