Baggrundsanalysen underbygger behovet for en strukturel reform af den lokale selvstyrestruktur, idet den nuværende inddeling ikke optimalt matcher de faktiske pendlings- og serviceområder eller sikrer økonomisk robusthed i lyset af den demografiske udvikling.
Strukturkommissionen blev nedsat af regeringen i oktober 2002 og afgav den 9. januar 2004 betænkning nr. 1434, hvis Bind II indeholder baggrundskapitlerne om demografi, pendling, kommunestørrelse og opgavefordeling. Betænkningen var i offentlig høring januar–april 2004 med knap 500 svar, hvorefter regeringen ultimo april 2004 fremlagde udspillet \"Det nye Danmark\" og den 24. juni 2004 indgik \"Aftale om strukturreform\" med Dansk Folkeparti. Lovpakken på 50 lovforslag blev sendt i høring 1. december 2004 (ca. 2.300 høringssvar), fremsat i Folketinget 24. februar 2005 og vedtaget i juni 2005 — bl.a. L 65, der blev lov nr. 537 af 24. juni 2005 (regionsloven), og L 68, der blev lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling. Ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 blev det nye danmarkskort med 98 kommuner og fem regioner fastlagt, finansieringsdelen blev gennemført ved lov nr. 499 af 7. juni 2006, og reformen trådte i kraft 1. januar 2007. Strukturen blev evalueret i marts 2013 og er senest ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, der sammenlægger Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strukturkommissionens betænkning nr. 1434, Bind II, udgør de baggrundskapitler til Kommissionens hovedbetænkning om den fremtidige struktur for den offentlige sektor i Danmark. Bindet analyserer de demografiske, makroøkonomiske og geografiske rammebetingelser, herunder befolkningsfremskrivninger, pendling, digitalisering og internationale sammenligninger af kommunal størrelse og opgavefordeling. Analysen dokumenterer en stigende borgermobilitet, en aldring af befolkningen med ulige regional fordeling samt behovet for effektivisering og stordriftsfordele i den offentlige sektor som svar på det demografiske pres.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Der gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner (kommissionens hovedanbefaling, som baggrundsanalysen i Bind II underbygger).
Anbefalingen blev udmøntet politisk i Aftale om strukturreform af 24. juni 2004 og lovgivningsmæssigt i en pakke på 50 lovforslag, der blev fremsat 24. februar 2005 og vedtaget i juni 2005 med både ny inddeling og ny opgavefordeling med virkning fra 1. januar 2007.
Kommuneinddelingen ændres, så kommunerne bliver større og mere bæredygtige og bedre matcher de faktiske pendlings- og serviceområder, jf. konklusionen om at en stor del af de nuværende forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små.
Loven skabte grundlaget for kommunesammenlægningerne, og inddelingen blev fastlagt ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005, hvorved de 271 kommuner blev afløst af 98 kommuner med en minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere (eller forpligtende samarbejde med mindst 30.000 indbyggere) fra 1. januar 2007.
Åbn kildenDet mellemkommunale niveau nyindrettes, så enhederne bliver tilstrækkeligt store og robuste — amterne (samt Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab) er ikke store nok til at varetage deres opgaver.
Regionsloven nedlagde de 14 amtskommuner, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og inddelte landet i fem regioner med sundhedsvæsenet som hovedopgave med virkning fra 1. januar 2007.
Opgavefordelingen mellem stat, amter/regioner og kommuner gøres klarere, så delt ansvar, "gråzoner" og parallelle funktioner mellem forvaltningsled fjernes.
Lovpakken flyttede amternes opgaver til kommuner, regioner og stat og tilpassede den øvrige lovgivning hertil; evalueringen af kommunalreformen i marts 2013 konstaterede dog fortsat behov for bedre samarbejde mellem kommuner og regioner på enkelte områder og førte til justeringer.
Åbn kildenDen nye struktur understøttes af en finansieringsordning, der sikrer økonomisk robusthed i lyset af den demografiske udvikling (aldring og pres på velfærdsudgifterne).
Regionernes finansiering blev fastlagt ved lov nr. 543 af 24. juni 2005, og den aftalte finansierings- og udligningsreform blev gennemført ved lov nr. 499 af 7. juni 2006 med virkning fra reformens ikrafttræden 1. januar 2007.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Strukturkommissionen blev nedsat af regeringen i oktober 2002 og afgav den 9. januar 2004 betænkning nr. 1434, hvis Bind II indeholder baggrundskapitlerne om demografi, pendling, kommunestørrelse og opgavefordeling. Betænkningen var i offentlig høring januar–april 2004 med knap 500 svar, hvorefter regeringen ultimo april 2004 fremlagde udspillet "Det nye Danmark" og den 24. juni 2004 indgik "Aftale om strukturreform" med Dansk Folkeparti. Lovpakken på 50 lovforslag blev sendt i høring 1. december 2004 (ca. 2.300 høringssvar), fremsat i Folketinget 24. februar 2005 og vedtaget i juni 2005 — bl.a. L 65, der blev lov nr. 537 af 24. juni 2005 (regionsloven), og L 68, der blev lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling. Ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 blev det nye danmarkskort med 98 kommuner og fem regioner fastlagt, finansieringsdelen blev gennemført ved lov nr. 499 af 7. juni 2006, og reformen trådte i kraft 1. januar 2007. Strukturen blev evalueret i marts 2013 og er senest ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, der sammenlægger Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) nedsatte i oktober 2002 Strukturkommissionen med den opgave at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor og komme med anbefalinger til ændringer, der er holdbare over en længere årrække.
Regeringen sendte Strukturkommissionens betænkning i bred offentlig høring i perioden januar–april 2004. Knap 500 organisationer, amter, kommuner, foreninger og enkeltpersoner afgav høringssvar.
Strukturkommissionen afgav den 9. januar 2004 betænkning nr. 1434 i tre bind, hvor Bind II indeholder baggrundskapitlerne om bl.a. demografi, pendling, opgavefordeling og kommunestørrelse. Kommissionen konkluderede, at der var behov for en samlet reform af den offentlige sektors struktur, men pegede ikke på én bestemt af de opstillede modeller.
Med afsæt i Strukturkommissionens analyser og høringen fremlagde regeringen ultimo april 2004 sit reformudspil "Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren", der blev grundlag for de politiske forhandlinger.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 "Aftale om strukturreform" med kriterier for en ny kommunal og regional inddeling, en ny opgavefordeling og en efterfølgende finansierings- og udligningsreform.
Regeringen og Dansk Folkeparti fulgte i september 2004 strukturaftalen op med en aftale om en udmøntningsplan, der fastlagde den nærmere lovgivningsmæssige gennemførelse af reformen.
På baggrund af strukturaftalen blev der i efteråret 2004 udarbejdet 50 lovforslag. Lovpakken blev sendt i høring den 1. december 2004 og gav ca. 2.300 høringssvar.
Indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte den 24. februar 2005 lovpakken om kommunalreformen, herunder L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og L 68 om revision af den kommunale inddeling.
Den 3. marts 2005 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007, herunder om lokale afstemninger i en række kommuner og om en opmandsordning.
Folketinget førstebehandlede den 15. marts 2005 både L 65 (regionsloven) og L 68 (revision af den kommunale inddeling), som herefter blev henvist til Kommunaludvalget.
L 65 blev vedtaget den 9. juni 2005 med 68 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL) efter betænkning af 27. maj og tillægsbetænkning af 7. juni 2005.
L 68 blev vedtaget den 16. juni 2005 med 98 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL) og skabte grundlaget for sammenlægningen af kommunerne pr. 1. januar 2007.
Lovpakken blev stadfæstet den 24. juni 2005, herunder lov nr. 537 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), lov nr. 540 om revision af den kommunale inddeling, lov nr. 543 om regionernes finansiering og lov nr. 546 (sundhedsloven).
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 den nye kommunale og regionale inddeling — 98 kommuner og fem regioner — samt de forpligtende kommunale samarbejder med virkning fra 1. januar 2007.
Den del af strukturaftalen, der handlede om kommunernes økonomiske robusthed, blev udmøntet med lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som trådte i kraft samtidig med reformen.
Den 1. januar 2007 trådte reformen i kraft: amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab blev nedlagt, fem regioner blev oprettet, og de 271 kommuner blev afløst af 98 kommuner.
Regeringens udvalg om evaluering af kommunalreformen afrapporterede i marts 2013 og pegede bl.a. på behov for bedre samarbejde mellem kommuner og regioner. Rapporten blev sendt i høring med frist 8. april 2013 og førte til en justering af kommunalreformen.
Med lov nr. 719 af 20. juni 2025 om ændring af regionsloven m.fl. blev den regionale struktur fra 2007 ændret: Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027, og der indføres en ny regional forvaltningsmodel.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
