Direktivet bør gennemføres ved indførelse af en ny samlet lov om etnisk ligebehandling, der udvider beskyttelsen mod forskelsbehandling til nye områder og fastslår Institut for Menneskerettigheder som det kompetente nationale organ.
Ligebehandlingsudvalget blev nedsat af indenrigsministeren den 8. juni 2001 for at afklare, hvordan Rådets direktiv 2000/43/EF om etnisk ligebehandling skulle gennemføres i dansk ret, og udvalget blev efter ressortomlægningen i november 2001 overført til Integrationsministeriet. Udvalget afgav betænkning nr. 1422 den 18. september 2002 med udkast til en ny samlet lov om etnisk ligebehandling samt forslag til ændringer af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.; betænkningen blev sendt i bred høring hos ministerier og organisationer. Integrationsminister Bertel Haarder fremsatte lovudkastet som L 155 den 29. januar 2003, og Folketinget vedtog det ved 3. behandling den 20. maj 2003 som lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling, der trådte i kraft den 1. juli 2003 — inden direktivets frist den 19. juli 2003. Loven udmøntede alle betænkningens hovedanbefalinger: bredt materielt anvendelsesområde (§ 2), forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane (§ 3), delt bevisbyrde (§ 7), repressalieforbud (§ 8), godtgørelse (§ 9) og Institut for Menneskerettigheder som direktivets artikel 13-organ (§ 10). Arbejdsmarkedsdelen af udvalgets forslag blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004, mens klagebehandlingen i 2008 blev flyttet fra Institut for Menneskerettigheder til det nyoprettede Ligebehandlingsnævnet ved lov nr. 387 af 27. maj 2008.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Ligebehandlingsudvalget (Betænkning nr. 1422) blev nedsat for at vurdere, hvordan Rådets direktiv 2000/43/EF om etnisk ligebehandling bedst gennemføres i dansk ret inden fristen udløb i 2003. Udvalget foreslog en ny samlet 'lov om etnisk ligebehandling', der konsoliderer og udvider det eksisterende forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse til at dække sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser. Desuden anbefalede udvalget at styrke Institut for Menneskerettigheder som det uafhængige organ for fremme af ligebehandling.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en ny samlet lov om etnisk ligebehandling, der erstatter og supplerer de spredte bestemmelser i gældende lovgivning.
Udvalgets lovudkast blev fremsat som L 155 den 29. januar 2003 og vedtaget som lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling med ikrafttræden 1. juli 2003; loven er fortsat gældende ret i konsolideret form.
Udvid det materielle anvendelsesområde for forbuddet mod forskelsbehandling til at omfatte social beskyttelse, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (herunder bolig).
§ 2, stk. 1, lader forbuddet mod forskelsbehandling gælde for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden, samt medlemskab af erhvervsorganisationer.
Tillæg Institut for Menneskerettigheder beføjelserne som det uafhængige organ for fremme af ligebehandling i henhold til direktivets artikel 13.
§ 10, stk. 1, pålægger Institut for Menneskerettigheder at fremme ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse, bistå ofre med klager, iværksætte uafhængige undersøgelser og offentliggøre rapporter og henstillinger — artikel 13-opgaverne, der allerede var lovfæstet i § 2, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 411 af 6. juni 2002. Instituttets oprindelige kompetence til at afgøre konkrete klager (§ 10, stk. 2-4) blev i 2008 overført til Ligebehandlingsnævnet, mens artikel 13-rollen forblev hos instituttet.
Indfør regler om bevisbyrdefordeling og beskyttelse mod repressalier for klageberettigede parter.
§ 7 indfører delt bevisbyrde, så modparten skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat, når klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver formodning om forskelsbehandling, og § 8 forbyder ufordelagtig behandling som reaktion på en klage; på arbejdsmarkedet blev de tilsvarende regler indsat som § 7 a og § 7, stk. 2, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ved lov nr. 253 af 7. april 2004.
Syv medlemmer af udvalget fremsatte et mindretalsforslag om oprettelse af et særligt administrativt 'Nævn for Etnisk Ligebehandling' med kompetence til at behandle konkrete klagesager, hvilket flertallet afviste til fordel for at overlade denne funktion til domstolene og styrke Institut for Menneskerettigheters rådgivende rolle.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Ligebehandlingsudvalget blev nedsat af indenrigsministeren den 8. juni 2001 for at afklare, hvordan Rådets direktiv 2000/43/EF om etnisk ligebehandling skulle gennemføres i dansk ret, og udvalget blev efter ressortomlægningen i november 2001 overført til Integrationsministeriet. Udvalget afgav betænkning nr. 1422 den 18. september 2002 med udkast til en ny samlet lov om etnisk ligebehandling samt forslag til ændringer af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.; betænkningen blev sendt i bred høring hos ministerier og organisationer. Integrationsminister Bertel Haarder fremsatte lovudkastet som L 155 den 29. januar 2003, og Folketinget vedtog det ved 3. behandling den 20. maj 2003 som lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling, der trådte i kraft den 1. juli 2003 — inden direktivets frist den 19. juli 2003. Loven udmøntede alle betænkningens hovedanbefalinger: bredt materielt anvendelsesområde (§ 2), forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane (§ 3), delt bevisbyrde (§ 7), repressalieforbud (§ 8), godtgørelse (§ 9) og Institut for Menneskerettigheder som direktivets artikel 13-organ (§ 10). Arbejdsmarkedsdelen af udvalgets forslag blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004, mens klagebehandlingen i 2008 blev flyttet fra Institut for Menneskerettigheder til det nyoprettede Ligebehandlingsnævnet ved lov nr. 387 af 27. maj 2008.
Indenrigsministeren nedsatte Udvalget om implementeringen i dansk ret af direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (Ligebehandlingsudvalget), som skulle vurdere, hvordan direktiv 2000/43/EF mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres i dansk lovgivning, herunder også bestemmelserne om arbejdsmarkedet. Ved ressortomlægningen i november 2001 blev udvalget overført til Integrationsministeriet.
Betænkning nr. 1422/2002 blev sendt i høring hos samtlige ministerier og en bred kreds af organisationer og myndigheder, bl.a. Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet for Etniske Minoriteter.
Med lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder blev det i § 2, stk. 2, nr. 4, fastsat, at Institut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse — den opgave, direktivets artikel 13 kræver placeret hos et uafhængigt organ.
Ligebehandlingsudvalget afgav betænkning nr. 1422/2002 om gennemførelsen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling med udkast til en ny samlet lov om etnisk ligebehandling samt forslag til ændringer af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Integrationsminister Bertel Haarder fremsatte L 155 (2002-03), forslag til lov om etnisk ligebehandling. Lovforslaget byggede direkte på Ligebehandlingsudvalgets betænkning nr. 1422/2002 og fulgte udvalgets lovudkast om anvendelsesområde, bevisbyrde, repressalier og Institut for Menneskerettigheders rolle.
Folketinget behandlede lovforslaget om etnisk ligebehandling ved 2. behandling efter udvalgsbehandling i Integrationsudvalget.
Folketinget vedtog forslaget til lov om etnisk ligebehandling ved 3. behandling den 20. maj 2003.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 374 af 28. maj 2003. Den indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane (§ 3), et bredt materielt anvendelsesområde (§ 2), delt bevisbyrde (§ 7), repressalieforbud (§ 8), godtgørelse (§ 9) og Institut for Menneskerettigheders opgaver som ligebehandlingsorgan (§ 10).
Loven trådte i kraft den 1. juli 2003, jf. § 11, dvs. inden direktivets gennemførelsesfrist den 19. juli 2003.
Udvalgets forslag til ændringer af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004 (L 40, 2003-04, en uændret genfremsættelse af det ikke færdigbehandlede L 152 fra 2002-03). Loven lovfæstede definitionerne af forskelsbehandling og chikane (§ 1), ugyldighed (§ 5 a), delt bevisbyrde (§ 7 a), godtgørelse ved repressalier (§ 7, stk. 2) og Institut for Menneskerettigheders klagebehandling (§ 8 a).
Med lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet blev § 10, stk. 2-4, i lov om etnisk ligebehandling nyaffattet, så konkrete klager over forskelsbehandling og repressalier fremover behandles af Ligebehandlingsnævnet. Institut for Menneskerettigheder beholdt opgaverne som uafhængigt ligebehandlingsorgan efter direktivets artikel 13, jf. § 10, stk. 1.
Ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution blev institutionens betegnelse i § 10, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling præciseret. Loven om etnisk ligebehandling er fortsat gældende ret.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
