Udvalget konkluderer, at det gældende ulykkesbegreb bør udvides, men opnår ikke enighed om et specifikt nyt begreb, dog med positiv interesse for 'model 6', der supplerer det eksisterende begreb med anerkendelse af skader, hvor påvirkningen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet.
Betænkning nr. 1418/2002 blev til efter, at LO i marts 2002 havde bedt beskæftigelsesministeren om at udvide arbejdsskadesikringens ulykkesbegreb; udvalgsarbejdet skulle efter kommissoriet afrapporteres senest 1. juni 2002, og betænkningen forelå i sommeren 2002 med enighed om at udvide ulykkesbegrebet, men uden enighed om ét nyt begreb blandt de seks opstillede modeller. Sammen med betænkning nr. 1402/2001 dannede den grundlag for den politiske aftale om en arbejdsskadereform af 14. marts 2003 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Reformen blev udmøntet i L 216 (2002-03), fremsat 9. april 2003, vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 2003 med 103 stemmer mod 2 og stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004. Kerneanbefalingen blev gennemført med det nye ulykkesbegreb i § 6 (\"pludseligt eller inden for 5 dage\"), hvorefter skader ikke længere kan afvises som forventelige eller sædvanlige, mens betænkningens model 6 ikke blev valgt. Finansieringen skete dels ved afskaffelse af afløsningsbeløbet, dels ved forhøjede arbejdsgiverpræmier — ikke ved ændret bevisvurdering eller reduktioner knyttet til social pension. Ulykkesbegrebet er sidenhen lempet ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, der indsatte § 6, stk. 2, med virkning fra 1. januar 2020.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsskadeudvalget 2002 blev nedsat for at forenkle og udvide ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven samt vurdere finansieringsmulighederne for eventuelle merudgifter. Udvalget analyserede seks forskellige modeller for et udvidet skadebegreb, herunder en model baseret på en konkret vurdering af, om skaden er udelukkende eller overvejende forårsaget af arbejdet (model 6). Desuden kortlagde udvalget potentielle besparelsesmuligheder inden for erstatningsreglerne, såsom ændringer i bevisbyrden og reduktioner som følge af social pension, for at sikre neutralitet i den økonomiske balance mellem offentlig og privat sektor.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Udvid rammerne for anerkendelse af skader opstået pludseligt eller inden for få dage for at undgå uheldige afvisninger ved forventelige hændelser.
Med arbejdsskadereformen fik arbejdsskadesikringslovens § 6 ordlyden "en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage", og det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne, at skader herefter ikke længere kan afvises, fordi de er "forventelige" eller "sædvanlige" i tilskadekomnes arbejde, og at løfteskader kan anerkendes uden krav om noget usædvanligt ved løftet.
Overvej indførelse af model 6 som supplement til det forsikringsretlige ulykkesbegreb, hvilket muliggør anerkendelse af skader forårsaget udelukkende eller i overvejende grad af arbejdet.
Aftalepartierne og lovgiver valgte 5-dages-modellen som det ene, samlede ulykkesbegreb i § 6 og indførte ikke model 6 som et supplerende anerkendelseskriterium; kriteriet "udelukkende eller i overvejende grad" forårsaget af arbejdet findes alene i erhvervssygdomsbegrebet i § 7, stk. 1, nr. 2, som videreførelse af hidtidig ret.
Åbn kildenVurder finansieringen af udvidelsen gennem justeringer af regelsættene, f.eks. ændring af bevisvurdering eller reduktioner knyttet til social pension, uden at ændre den samlede økonomiske balance mellem sektorerne.
Merudgifterne ved reformen blev delvis finansieret ved en justering inden for arbejdsskadeområdet — afskaffelse af afløsningsbeløbet, så løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ophører ved folkepensionsalderen i stedet for det 69. år — mens de øvrige merudgifter blev dækket af forhøjede arbejdsgiverpræmier og bidrag. Derimod blev beviskravet udtrykkeligt ikke ændret ("Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet"), og der blev ikke indført finansiering gennem reduktioner knyttet til social pension.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1418/2002 blev til efter, at LO i marts 2002 havde bedt beskæftigelsesministeren om at udvide arbejdsskadesikringens ulykkesbegreb; udvalgsarbejdet skulle efter kommissoriet afrapporteres senest 1. juni 2002, og betænkningen forelå i sommeren 2002 med enighed om at udvide ulykkesbegrebet, men uden enighed om ét nyt begreb blandt de seks opstillede modeller. Sammen med betænkning nr. 1402/2001 dannede den grundlag for den politiske aftale om en arbejdsskadereform af 14. marts 2003 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Reformen blev udmøntet i L 216 (2002-03), fremsat 9. april 2003, vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 2003 med 103 stemmer mod 2 og stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004. Kerneanbefalingen blev gennemført med det nye ulykkesbegreb i § 6 ("pludseligt eller inden for 5 dage"), hvorefter skader ikke længere kan afvises som forventelige eller sædvanlige, mens betænkningens model 6 ikke blev valgt. Finansieringen skete dels ved afskaffelse af afløsningsbeløbet, dels ved forhøjede arbejdsgiverpræmier — ikke ved ændret bevisvurdering eller reduktioner knyttet til social pension. Ulykkesbegrebet er sidenhen lempet ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, der indsatte § 6, stk. 2, med virkning fra 1. januar 2020.
Landsorganisationen i Danmark rettede henvendelse til beskæftigelsesministeren med ønske om en udvidelse af arbejdsskadesikringens ulykkesbegreb, bl.a. fordi skader blev afvist som "forventelige" eller "sædvanlige" i arbejdet. Henvendelsen blev den direkte anledning til udvalgsarbejdet bag betænkning nr. 1418/2002.
Beskæftigelsesministeren besvarede LO's henvendelse og igangsatte et udvalgsarbejde om udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering heraf. Efter kommissoriet skulle arbejdet afrapporteres senest den 1. juni 2002.
Udvalget afgav Betænkning om arbejdsskadesikring (udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering). Der var enighed om at udvide ulykkesbegrebet, men ikke om et nyt begreb; der blev opstillet seks modeller, hvoraf navnlig model 5 og 6 tiltrak interesse. Betænkningen fulgte op på det forudgående arbejde i betænkning nr. 1402/2001.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgik aftale om en arbejdsskadereform. Aftalen byggede på betænkningerne nr. 1402/2001 og 1418/2002 og fastlagde bl.a. et nyt, udvidet ulykkesbegreb og finansieringen af reformen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremsatte L 216, Forslag til lov om arbejdsskadesikring, sammen med L 217. Forslaget indeholdt bl.a. det nye ulykkesbegreb i § 6 ("personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage") og afskaffelse af afløsningsbeløbet som delvis finansiering.
Folketinget førstebehandlede L 216 sammen med L 217 (møde 84) og henviste forslaget til Arbejdsmarkedsudvalget.
Arbejdsmarkedsudvalget afgav betænkning over L 216 og L 217 og henviste til, at aftalepartierne den 14. marts 2003 havde indgået aftale om en arbejdsskadereform, som lovforslaget implementerede. Et mindretal (EL) indstillede L 216 til forkastelse.
Lovforslaget blev andenbehandlet (møde 100) og gik direkte videre til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL). Den vedtagne lovtekst er optrykt i Folketingstidende, tillæg C, s. 539.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Det nye ulykkesbegreb findes i lovens § 6, og lov om sikring mod følger af arbejdsskade blev samtidig ophævet.
Efter § 85 trådte loven i kraft den 1. januar 2004 og anvendes på arbejdsulykker indtruffet den 1. januar 2004 eller senere. Det nye erhvervssygdomsbegreb i § 7 trådte først i kraft den 1. januar 2005.
Med lov nr. 550 af 7. maj 2019 (L 211, 2018-19) blev der indsat et nyt § 6, stk. 2, hvorefter personskaden kan være fysisk eller psykisk og varig eller forbigående, og behandling ikke er et krav. Ændringen, der trådte i kraft 1. januar 2020, skulle bringe anerkendelsespraksis tilbage i overensstemmelse med Folketingets forudsætninger ved vedtagelsen af ulykkesbegrebet i 2003.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
