Der bør iværksættes et lovinitiativ, der sikrer reel mulighed for at stå uden for en bestemt forening uden erhvervsmæssige konsekvenser, hvilket kan ske ved enten at indføre et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller et generelt forbud mod eksklusivbestemmelser.
Udvalget om Eksklusivbestemmelser blev nedsat af regeringen efter folketingsvalget i november 2001 og afgav i juni 2002 betænkning nr. 1419 med anbefaling om et lovinitiativ, der enten indførte et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller et generelt forbud mod eksklusivbestemmelser. Beskæftigelsesministeren fulgte op med lovforslag L 120 (fremsat 9. januar 2003) og den uændrede genfremsættelse L 48 (fremsat 26. oktober 2004), men ingen af dem opnåede flertal, og begge bortfaldt. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 i sagen Sørensen og Rasmussen mod Danmark blev L 153 fremsat den 2. februar 2006 og vedtaget den 20. april 2006 som lov nr. 359 af 26. april 2006, der ophævede undtagelserne i foreningsfrihedslovens § 2, stk. 2 og 3, og indsatte §§ 4 c og 4 d om ugyldighed af eksklusiv-, fortrins-, gensidigheds- og anvisningsklausuler. For de liberale erhverv blev eksklusivbestemmelserne i praksissektoren ophævet ved lov nr. 491 af 7. juni 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Betænkningens tre centrale anbefalinger er dermed gennemført, mens der ikke er indført en generel regel om selvstændige erhvervsdrivendes foreningsfrihed uden for de områder, som lovgivningen fra 2006 udtrykkeligt omfatter.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om Eksklusivbestemmelser (Betænkning nr. 1419) blev nedsat af regeringen i 2001 med henblik på at sikre den negative foreningsfrihed og fjerne krav om medlemskab af bestemte foreninger som betingelse for ansættelse eller erhvervsudøvelse. Udvalget konkluderer, at der ikke er et entydigt internationalretligt grundlag for at afskaffe de aftalebaserede eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet, men finder alligevel, at en ændring af retstilstanden er berettiget ud fra hensynet til individuel frihed og samfundsudviklingen. Betænkningen foreslår derfor lovinitiativer, der enten indfører et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller et generelt forbud mod forskelsbehandling baseret på foreningsmedlemskab.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Iværksæt et lovinitiativ vedrørende aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtager- og arbejdsgiverparter.
Regeringen fulgte anbefalingen med lovforslag L 120 (2002-03) og den uændrede genfremsættelse L 48 (2004-05), som dog ikke blev færdigbehandlet, og lovinitiativet blev endeligt gennemført med lov nr. 359 af 26. april 2006, der gør aftalebaserede eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster ugyldige.
Åbn kildenOvervej at ændre foreningsfrihedsloven til at indeholde et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold.
Med lov nr. 359 af 26. april 2006 blev undtagelserne i foreningsfrihedslovens § 2, stk. 2 og 3, ophævet, så §§ 1 og 2 nu indeholder et undtagelsesfrit forbud mod at undlade at ansætte eller at afskedige en person, fordi vedkommende er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening; kun den snævre undtagelse i § 3 for virksomheder med et udtrykt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt formål består.
Overvej alternativt at indføre et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af foreningsforhold (forbud mod eksklusivbestemmelser).
Foreningsfrihedslovens § 4 c gør bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige medlemmer af en bestemt forening — herunder fortrins-, gensidigheds- og anvisningsklausuler — ugyldige, og loven skiftede samtidig titel til lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet.
Sikre også arbejdsgiveres og selvstændige erhvervsdrivendes frihed til at vælge at stå uden for en forening.
Arbejdsgiversiden blev sikret ved, at bindinger til organiserede arbejdsgivere og vedtægtsbestemmelser i arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer blev gjort ugyldige (§ 4 c, stk. 2, og § 4 d), og for de liberale erhverv i praksissektoren blev eksklusivbestemmelser ophævet med lov nr. 491 af 7. juni 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Der blev derimod ikke indført en generel regel om selvstændige erhvervsdrivendes foreningsfrihed uden for disse områder.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Udvalget om Eksklusivbestemmelser blev nedsat af regeringen efter folketingsvalget i november 2001 og afgav i juni 2002 betænkning nr. 1419 med anbefaling om et lovinitiativ, der enten indførte et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller et generelt forbud mod eksklusivbestemmelser. Beskæftigelsesministeren fulgte op med lovforslag L 120 (fremsat 9. januar 2003) og den uændrede genfremsættelse L 48 (fremsat 26. oktober 2004), men ingen af dem opnåede flertal, og begge bortfaldt. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 i sagen Sørensen og Rasmussen mod Danmark blev L 153 fremsat den 2. februar 2006 og vedtaget den 20. april 2006 som lov nr. 359 af 26. april 2006, der ophævede undtagelserne i foreningsfrihedslovens § 2, stk. 2 og 3, og indsatte §§ 4 c og 4 d om ugyldighed af eksklusiv-, fortrins-, gensidigheds- og anvisningsklausuler. For de liberale erhverv blev eksklusivbestemmelserne i praksissektoren ophævet ved lov nr. 491 af 7. juni 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Betænkningens tre centrale anbefalinger er dermed gennemført, mens der ikke er indført en generel regel om selvstændige erhvervsdrivendes foreningsfrihed uden for de områder, som lovgivningen fra 2006 udtrykkeligt omfatter.
På grundlag af regeringsgrundlaget efter folketingsvalget den 20. november 2001 nedsatte regeringen Udvalget om Eksklusivbestemmelser under Beskæftigelsesministeriet. Efter kommissoriet skulle udvalget bredt afdække, hvor der i samfundet stilles krav om medlemskab af bestemte foreninger som betingelse for ansættelse eller erhvervsudøvelse, belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser og foreslå initiativer, der giver den enkelte reel mulighed for at stå uden for en bestemt forening.
Folketinget vedtog den 14. maj 2002 beslutningsforslag B 47 (2001-02, 2. samling) om en generel afskaffelse af eksklusivaftaler. Beslutningen kom til at ligge til grund for det efterfølgende lovforslag L 120.
Udvalget om Eksklusivbestemmelser afgav i juni 2002 betænkning nr. 1419 med anbefaling om et lovinitiativ, der sikrer reel mulighed for at stå uden for en bestemt forening — enten ved et absolut forbud mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller ved et generelt forbud mod eksklusivbestemmelser.
Beskæftigelsesministeren sendte et udkast til lovforslag om udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed i høring og oversendte udkastet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 15. november 2002; høringssvar og høringsnotat blev oversendt den 10. januar 2003.
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) fremsatte L 120 (2002-03) om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed) — den første udmøntning af betænkning nr. 1419.
L 120 var til 1. behandling den 31. januar 2003 og blev henvist til Arbejdsmarkedsudvalget, som behandlede forslaget i 12 møder og stillede 90 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, heraf flere direkte om betænkning nr. 1419.
Arbejdsmarkedsudvalget afgav betænkning den 21. maj 2003. Kun V, KF, RV og KRF indstillede forslaget til vedtagelse, mens S, SF og EL indstillede det til forkastelse, og Dansk Folkeparti kunne ikke støtte et indgreb, der alene rettede sig mod lønmodtagersiden. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet i folketingsåret 2002-03.
Beskæftigelsesministeren genfremsatte forslaget uændret som L 48 (2004-05). Forslaget var til 1. behandling den 14. januar 2005 og bortfaldt derefter uden at blive vedtaget.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog den 11. januar 2006, at den danske retstilstand om eksklusivaftaler ikke var i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dommen udløste den lovgivning, som betænkning nr. 1419 havde anbefalet fire år tidligere.
Beskæftigelsesministeren fremsatte L 153 (2005-06) om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) med forbud mod eksklusivaftaler og forbud mod at lægge vægt på foreningsforhold ved ansættelse og afskedigelse.
L 153 blev 1. behandlet den 2. marts 2006 og henvist til Arbejdsmarkedsudvalget, der afgav betænkning den 29. marts 2006 efter bl.a. henvendelser fra Kristelig Fagbevægelse og Dansk Arbejdsgiverforening.
Indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte L 173 (2005-06) om ændring af sundhedsloven, der ophæver eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren — udmøntningen for de liberale erhverv, som betænkning nr. 1419 også havde peget på.
Efter 2. behandling den 18. april 2006 blev L 153 vedtaget ved 3. behandling den 20. april 2006 med 108 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL).
Loven ændrede foreningsfrihedslovens §§ 1-4 og 4 b, ophævede undtagelserne i § 2, stk. 2 og 3, og indsatte § 4 c om ugyldighed af eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster samt § 4 d om ugyldige vedtægts- og reglementsbestemmelser.
Lov nr. 359 blev bekendtgjort i Lovtidende den 28. april 2006 og trådte i kraft dagen efter, den 29. april 2006. Eksisterende eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster blev dermed ugyldige.
Beskæftigelsesministeriet udsendte LBK nr. 424 af 8. maj 2006, hvor loven fra 1982 nu bærer titlen lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og indeholder §§ 4 c og 4 d.
Efter betænkning den 17. maj 2006 og 2. behandling den 24. maj 2006 blev L 173 vedtaget den 30. maj 2006 med 110 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Ændringen af sundhedsloven forbyder fremtidige overenskomster med eksklusivbestemmelser for sundhedspersoner i praksissektoren og gør eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster ugyldige fra ikrafttrædelsen den 1. januar 2007.
Med ikrafttrædelsen af lov nr. 491 af 7. juni 2006 blev eksklusivbestemmelser i sygesikringens landsoverenskomster for læger, tandlæger m.fl. ugyldige, og der må ikke længere lægges vægt på foreningsforhold ved tilladelse til at tiltræde overenskomster i praksissektoren.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
