Udvalget anbefaler afskaffelse af den eksisterende kulbrinteskat for nye koncessioner til fordel for et neutralt særbeskatningssystem, der beskatter den overnormale forrentning (grundrente) uden at forvride investeringsbeslutninger.
Kulbrintebeskatningsudvalget blev nedsat af skatteministeren i begyndelsen af 2001 på grundlag af Skatteministeriets serviceeftersyn af kulbrinteskatteloven (notat af 25. oktober 2000) og aftalen om finansloven for 2001, og afgav i oktober 2001 betænkning nr. 1408/2001 med et lovudkast til en neutral, overskudsbaseret særbeskatning med fradrag for normalforrentning af egenkapitalen. Kommissoriets forudsætning om lovforslag i samlingen 2001-02 blev ikke indfriet; først efter Folketingets vedtagelse V 54 af 20. februar 2003 og Nordsø-aftalen af 29. september 2003 med bevillingshaverne bag eneretsbevillingen blev kulbrintebeskatningen lagt om. Det skete med L 62, fremsat 5. november 2003 og vedtaget i december 2003 som lov nr. 1216 af 27. december 2003, der indsatte et nyt kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven med en kulbrinteskat på 52 pct., kulbrintefradrag på 30 pct., ophævelse af feltbeskatningen samt overgangs- og indgangsregler i § 27 A med virkning fra indkomståret 2004. Udvalgets hovedgreb — at afskaffe den gamle kulbrinteskat for nye koncessioner og erstatte den med en særskat på den overnormale forrentning — blev dermed fulgt, mens den rene neutralitetsmodel med fradrag for egenkapitalforrentning og forrentet underskudsfremføring ikke blev gennemført. Med lov nr. 1636 af 26. december 2013 blev kapitel 3 ophævet helt, så alle tilladelser fra 2014 beskattes efter kapitel 3 A, og med lov nr. 1375 af 4. december 2017 blev der indført et midlertidigt investeringsvindue i kapitel 3 B.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Kulbrintebeskatningsudvalget blev nedsat for at udrede et nyt beskatningssystem for olie- og gasindvinding i Nordsøen med henblik på at eliminere de samfundsøkonomiske forvridninger i det eksisterende system, især kulbrinteskatten. Udvalget konkluderer, at den nuværende beskatning skaber ineffektive investeringsincitamenter og foreslår indførelse af en neutral kapitalindkomstbeskatning (særskat) for fremtidige koncessioner, der udelukkende beskatter overnormal profit (grundrente). Forslaget sigter mod at maksimere statens provenu fra overskud uden at påvirke selskabernes adfærd negativt.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en neutral kapitalindkomstbeskatning som særlig skat for fremtidige koncessioner til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Der blev indført et nyt særbeskatningssystem for fremtidige koncessioner og eneretsbevillingen i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A med en kulbrinteskat på 52 pct., ophævelse af feltbeskatningen og af pay back-reglen. Systemet er dog ikke den neutrale kapitalindkomstbeskatning, udvalget foreslog: der er hverken fradrag for normalforrentning af egenkapitalen eller forrentning af fremført underskud, som udvalgets lovudkast til §§ 20 D-20 F byggede på.
Afskaf den gældende kulbrinteskat for nye koncessioner samt nye koncessioner til afløsning af eksisterende.
Kapitel 3-kulbrinteskatten på 70 pct. blev begrænset til koncessioner tildelt med virkning fra før 1. januar 2004, mens indkomst fra eneretsbevillingen og fra koncessioner tildelt fra 1. januar 2004 fra indkomståret 2004 beskattes efter det nye kapitel 3 A. Ved lov nr. 1636 af 26. december 2013 blev kapitel 3 ophævet helt, så den gamle kulbrinteskat ikke længere gælder for nogen tilladelse.
Sikr at beskatningen kun rammer den overnormale profit (grundrente), således at normalafkastet ikke beskattes i særskatten.
Kulbrintefradraget i § 20 C — 5 pct. af investeringerne i seks år, i alt 30 pct. — skal friholde et normalafkast, før særskatten på 52 pct. slår igennem, og erstattede det tidligere fradrag på 250 pct. Der er dog tale om et skematisk investeringsfradrag og ikke om det fradrag for faktisk normalforrentning af den investerede kapital, som udvalgets grundrentemodel forudsatte, og skatten er derfor ikke neutral i udvalgets forstand.
Behandl spørgsmål vedrørende overgangsproblemer, indgangsværdier og dobbeltbeskatning (skattecredit) i forbindelse med indførelsen af det nye system.
Overgangen til kapitel 3 A blev reguleret i § 27 A med indgangsværdier i form af skattemæssigt nedskrevne værdier pr. 31. december 2003, videreførelse af kulbrintefradragsgrundlaget og aftrapning af uudnyttede feltunderskud i 2004-2016, ligesom øvrige selskaber efter lovens § 3, stk. 3, kunne vælge at overgå. Skatten blev — som udvalget forudsatte af hensyn til udenlandske selskabers credit — fastholdt som en overskudsbaseret indkomstskat, og tilsvarende overgangsregler blev givet i § 27 C ved harmoniseringen i 2013.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kulbrintebeskatningsudvalget blev nedsat af skatteministeren i begyndelsen af 2001 på grundlag af Skatteministeriets serviceeftersyn af kulbrinteskatteloven (notat af 25. oktober 2000) og aftalen om finansloven for 2001, og afgav i oktober 2001 betænkning nr. 1408/2001 med et lovudkast til en neutral, overskudsbaseret særbeskatning med fradrag for normalforrentning af egenkapitalen. Kommissoriets forudsætning om lovforslag i samlingen 2001-02 blev ikke indfriet; først efter Folketingets vedtagelse V 54 af 20. februar 2003 og Nordsø-aftalen af 29. september 2003 med bevillingshaverne bag eneretsbevillingen blev kulbrintebeskatningen lagt om. Det skete med L 62, fremsat 5. november 2003 og vedtaget i december 2003 som lov nr. 1216 af 27. december 2003, der indsatte et nyt kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven med en kulbrinteskat på 52 pct., kulbrintefradrag på 30 pct., ophævelse af feltbeskatningen samt overgangs- og indgangsregler i § 27 A med virkning fra indkomståret 2004. Udvalgets hovedgreb — at afskaffe den gamle kulbrinteskat for nye koncessioner og erstatte den med en særskat på den overnormale forrentning — blev dermed fulgt, mens den rene neutralitetsmodel med fradrag for egenkapitalforrentning og forrentet underskudsfremføring ikke blev gennemført. Med lov nr. 1636 af 26. december 2013 blev kapitel 3 ophævet helt, så alle tilladelser fra 2014 beskattes efter kapitel 3 A, og med lov nr. 1375 af 4. december 2017 blev der indført et midlertidigt investeringsvindue i kapitel 3 B.
Skatteministeriet offentliggjorde "Notat om kulbrintebeskatning" af 25. oktober 2000, der konkluderede, at kulbrinteskatteloven gav samfundsøkonomisk forvridende investeringsincitamenter, ikke gav udsigt til provenu, og at systemet ikke kunne repareres. Notatet blev det direkte grundlag for nedsættelsen af Kulbrintebeskatningsudvalget.
Skatteministeren nedsatte i begyndelsen af 2001 Kulbrintebeskatningsudvalget med formanden kontorchef Otto Brøns-Petersen. Udvalget blev nedsat på baggrund af serviceeftersynet af kulbrinteskatteloven og aftalen om finansloven for 2001 og fik ifølge kommissoriet til opgave at skabe grundlag for et nyt kulbrintebeskatningssystem, herunder at vurdere en neutral beskatning for fremtidige koncessioner samtidig med, at den nuværende kulbrinteskat afskaffes for disse. Arbejdet skulle være afsluttet senest 1. oktober 2001, så lovforslag kunne fremsættes i samlingen 2001-02.
Som indledning til udvalgsarbejdet afholdt udvalget den 26. februar 2001 en workshop, hvor bl.a. formanden for det norske petroleumsskatteudvalg, avdelingsdirektør Nina Bjerkedal, redegjorde for det norske arbejde med neutral olie- og gasbeskatning.
Kulbrintebeskatningsudvalget afgav i oktober 2001 sin rapport, betænkning nr. 1408/2001. Udvalget anbefalede en overskudsbaseret, neutral særbeskatning med fradrag for normalforrentning af egenkapitalen og forrentet underskudsfremføring for fremtidige koncessioner og vedlagde et konkret lovudkast til nye §§ 20 A-20 F i kulbrinteskatteloven med foreslået virkning fra 1. januar 2002.
Ved forespørgselsdebatten F 28 den 20. februar 2003 vedtog Folketinget (V 54) at opfordre regeringen til inden 1. oktober 2003 at redegøre for mulighederne for at sikre staten en større andel af værdierne ved udnyttelsen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, herunder gennem drøftelser med bevillingshaverne om koncessionerne, der udløb i 2012.
Økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne (A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) indgik den 29. september 2003 aftale om vilkårene for fortsættelse af eneretsbevillingen frem til 2042, herunder de ændringer af kulbrintebeskatningen, som lovforslaget senere skulle gennemføre.
Økonomi- og erhvervsministeren fremlagde den 7. oktober 2003 "Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen", der beskrev fordelingen af værdierne mellem staten og bevillingshaverne og præsenterede resultatet af drøftelserne med A.P. Møller – Mærsk.
Skatteministeren (Svend Erik Hovmand) fremsatte den 5. november 2003 L 62 om ændring af kulbrinteskatteloven og kulbrinteopkrævningsloven. Forslaget indførte et nyt kapitel 3 A med en kulbrinteskat på 52 pct., kulbrintefradrag på 30 pct., ophævelse af feltbeskatningen og pay back-reglen samt overgangsregler i § 27 A for koncessioner, der overgik fra kapitel 3 fra indkomståret 2004.
Folketinget vedtog L 62 i december 2003 efter behandling i Skatteudvalget; lovforslaget som vedtaget forelå den 19. december 2003.
Loven blev stadfæstet den 27. december 2003 som lov nr. 1216 om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og kundgjort i Lovtidende den 30. december 2003.
Loven trådte i kraft dagen efter kundgørelsen og fik virkning for indkomståret 2004 og senere. Fra dette tidspunkt beskattes indkomst fra eneretsbevillingen og koncessioner tildelt fra 1. januar 2004 efter det nye kapitel 3 A i stedet for den hidtidige kulbrinteskat i kapitel 3, og andre selskaber kunne vælge at overgå.
Med L 79 (lov nr. 1636 af 26. december 2013) blev kulbrinteskattelovens kapitel 3 ophævet, så alle tilladelser fra indkomståret 2014 beskattes efter kapitel 3 A. Samtidig blev der indsat overgangsregler i § 27 C for koncessioner, der overgik fra kapitel 3 til kapitel 3 A. Dermed blev den gamle kulbrinteskat fra 1982 endeligt afskaffet for alle koncessioner.
Med L 17 (lov nr. 1375 af 4. december 2017) blev der indsat et nyt kapitel 3 B med et midlertidigt investeringsvindue 2017-2025: forhøjede afskrivninger, forhøjet kulbrintefradrag på 6,5 pct. og en tillægsskat ved høje oliepriser. Ordningen bevæger sig væk fra den neutralitetstankegang, Kulbrintebeskatningsudvalget anbefalede, ved igen at knytte lempelser til konkrete investeringer.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
