Udvalget foreslår, at CCPR, CAT og CERD inkorporeres i dansk ret ved en selvstændig lov, der fastslår konventionernes forrang over for almindelig lovgivning og giver dem direkte virkning i forholdet mellem borger og offentlig myndighed.
Justitsministeriet nedsatte den 9. juli 1999 Inkorporeringsudvalget, der den 8. oktober 2001 afgav betænkning nr. 1407/2001 med et færdigt lovudkast om at inkorporere FN's konventioner om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), mod tortur (CAT) og om racediskrimination (CERD) i én samlet menneskerettighedslov sammen med EMRK, med udtrykkelig forrang og direkte virkning. Betænkningen blev sendt i bred høring med svarfrist den 1. juni 2002, men regeringen valgte ikke at følge anbefalingerne, og der blev aldrig fremsat et lovforslag på grundlag af udvalgets lovudkast. SF's beslutningsforslag B 134 (2003-04), der skulle pålægge regeringen at fremsætte lovforslaget, blev forkastet ved 2. behandling den 6. maj 2004 med 96 stemmer mod 12, og det efterfølgende beslutningsforslag B 13 (2004-05) om torturkonventionen bortfaldt. Spørgsmålet blev genoptaget af Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, der afgav betænkning nr. 1546/2014, hvorefter regeringen i november 2014 igen fravalgte inkorporering. Inkorporeringsloven omfatter derfor fortsat alene Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tillægsprotokoller, jf. lovens § 1, mens udvalgets anbefaling om ikke at inkorporere CESCR, børnekonventionen og kvindekonventionen er blevet fulgt.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Inkorporeringsudvalget undersøgtes fordele og ulemper ved at inkorporere internationale menneskerettighedskonventioner i dansk ret, med særligt fokus på FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), torturkonventionen (CAT) og racediskriminationskonventionen (CERD). Udvalget anbefalede en lovbestemt inkorporering af disse tre konventioner samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i én samlet lovgivning for at styrke borgernes retsstilling og skabe klarhed om konventionernes retsvirkninger. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast til en ny menneskerettighedslov.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Inkorporer FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), FN's torturkonvention (CAT) og FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD) i dansk ret.
Ingen af de tre konventioner er inkorporeret i dansk ret; inkorporeringsloven § 1 opregner fortsat alene Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tillægsprotokoller, og der er ikke vedtaget nogen lov herom. Beslutningsforslag B 134 (2003-04), der skulle pålægge regeringen at fremsætte lovforslaget, blev forkastet den 6. maj 2004 med 96 stemmer mod 12.
Sammenfør de nye inkorporerede konventioner med den eksisterende EMRK-lov i én samlet menneskerettighedslov.
Der findes ikke en samlet dansk menneskerettighedslov. Inkorporeringsloven (oprindeligt lov nr. 285 af 29. april 1992) er aldrig blevet udvidet til at omfatte andre konventioner end EMRK og dens protokoller, og betænkningens lovudkast blev ikke fremsat som lovforslag.
Indfør en udtrykkelig bestemmelse om, at de inkorporerede konventioner har forrang foran stridende bestemmelser i almindelig dansk lovgivning.
Dansk ret indeholder ingen lovbestemmelse om, at inkorporerede menneskerettighedskonventioner har forrang for anden lovgivning; konventionernes gennemslag hviler fortsat på fortolknings-, formodnings- og instruktionsreglerne. Da ingen inkorporeringslov blev fremsat, blev forrangsbestemmelsen i udvalgets lovudkast heller ikke gennemført.
Fastlæg, at de inkorporerede konventioner kan påberåbes direkte af borgere over for offentlige myndigheder.
Der er ikke gennemført en lovbestemmelse, der giver CCPR, CAT og CERD direkte virkning i forholdet mellem borger og offentlig myndighed. Regeringen og Folketingets flertal lagde ved behandlingen af B 134 i 2004 vægt på, at konventionerne allerede kan indgå som retskilde ved domstolene, og at en inkorporering derfor ikke var nødvendig.
Anbefal mod en inkorporering af FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR), børnekonventionen (CRC) og kvindekonventionen (CEDAW) pga. manglende individuel klageadgang eller utilstrækkelig præcision.
Anbefalingen om ikke at inkorporere disse tre konventioner blev fulgt: hverken CESCR, børnekonventionen eller kvindekonventionen er inkorporeret i dansk ret, og Folketinget har gentagne gange forkastet beslutningsforslag om inkorporering af børnekonventionen, senest B 141 (2023-24).
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte den 9. juli 1999 Inkorporeringsudvalget, der den 8. oktober 2001 afgav betænkning nr. 1407/2001 med et færdigt lovudkast om at inkorporere FN's konventioner om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), mod tortur (CAT) og om racediskrimination (CERD) i én samlet menneskerettighedslov sammen med EMRK, med udtrykkelig forrang og direkte virkning. Betænkningen blev sendt i bred høring med svarfrist den 1. juni 2002, men regeringen valgte ikke at følge anbefalingerne, og der blev aldrig fremsat et lovforslag på grundlag af udvalgets lovudkast. SF's beslutningsforslag B 134 (2003-04), der skulle pålægge regeringen at fremsætte lovforslaget, blev forkastet ved 2. behandling den 6. maj 2004 med 96 stemmer mod 12, og det efterfølgende beslutningsforslag B 13 (2004-05) om torturkonventionen bortfaldt. Spørgsmålet blev genoptaget af Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, der afgav betænkning nr. 1546/2014, hvorefter regeringen i november 2014 igen fravalgte inkorporering. Inkorporeringsloven omfatter derfor fortsat alene Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tillægsprotokoller, jf. lovens § 1, mens udvalgets anbefaling om ikke at inkorporere CESCR, børnekonventionen og kvindekonventionen er blevet fulgt.
Justitsministeriet nedsatte Udvalget om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk lovgivning (Inkorporeringsudvalget), der skulle vurdere fordele og ulemper ved at inkorporere yderligere menneskerettighedskonventioner end Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blev inkorporeret ved lov nr. 285 af 29. april 1992.
Inkorporeringsudvalget afgav betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret med anbefaling om at inkorporere CCPR, CAT og CERD i én samlet menneskerettighedslov sammen med EMRK. Betænkningen blev afleveret til justitsministeren den 1. november 2001 og indeholdt et færdigt udkast til lovforslag.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1407/2001 i høring hos en bred kreds af myndigheder, organisationer og foreninger med svarfrist den 1. juni 2002, hvorefter regeringen ville tage stilling til anbefalingerne. Domstolene, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten pegede i høringssvarene bl.a. på merarbejde og behov for information om konventionerne.
I folketingsåret 2004-05 blev beslutningsforslag B 13 om inkorporering af FN's torturkonvention fremsat med udtrykkelig henvisning til, at regeringen ikke havde fulgt betænkning nr. 1407/2001. Forslaget bortfaldt uden endelig behandling.
Justitsministeriet sendte den 29. januar 2004 en oversigt over høringssvarene over betænkning nr. 1407/2001 til Folketingets Retsudvalg (REU alm. del – bilag 448), efter at udvalget havde anmodet om høringssvarene og et høringsnotat i forbindelse med behandlingen af et beslutningsforslag om inkorporering af FN's børnekonvention.
SF fremsatte beslutningsforslag B 134 (2003-04), der skulle pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om inkorporering af CCPR, CESCR, CERD og CAT — i det væsentlige efter Inkorporeringsudvalgets model. Baggrunden var, at justitsministeren havde tilkendegivet, at regeringen ikke agtede at følge betænkningens anbefalinger.
Ved 1. behandlingen af B 134 oplyste justitsministeren, at en inkorporering efter regeringens opfattelse ikke ville indebære en reel ændring af retstilstanden, da konventionerne allerede kan påberåbes for og anvendes af domstolene. Forslaget blev henvist til Retsudvalget.
Et flertal i Retsudvalget (V, S, DF, KF og KD) indstillede B 134 til forkastelse med henvisning til, at Danmark ikke er forpligtet til at inkorporere FN-konventionerne, at de allerede er en relevant retskilde i dansk ret, og at det ville være vanskeligt at afgrænse, hvilke konventioner der bør inkorporeres. Et mindretal (SF, RV og EL) indstillede forslaget til vedtagelse.
Folketinget forkastede beslutningsforslag B 134 ved 2. behandling: 12 stemte for (SF, RV og EL), 96 imod (V, S, DF, KF og KD). Dermed blev betænkningens hovedanbefaling om at inkorporere CCPR, CAT og CERD ikke udmøntet i lovgivning.
Regeringen nedsatte i december 2012 Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, der på ny skulle overveje fordele og ulemper ved at inkorporere flere menneskeretskonventioner — dvs. genoptage det spørgsmål, betænkning nr. 1407/2001 havde besvaret bekræftende for CCPR, CAT og CERD.
Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet afgav betænkning nr. 1546/2014, som gennemgik spørgsmålet igen med udgangspunkt i betænkning nr. 1407/2001. Udvalget var delt, og der blev ikke opnået enighed om at anbefale inkorporering af yderligere konventioner.
Efter høringen over betænkning nr. 1546/2014 meddelte regeringen, at der ikke ville blive inkorporeret yderligere menneskeretskonventioner i dansk ret. Dermed forblev anbefalingerne fra betænkning nr. 1407/2001 om CCPR, CAT og CERD uden lovgivningsmæssig opfølgning.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
