For at fastholde Danmarks position som et førende vidensamfund kræves en overordnet forskningsstrategi, der kombinerer øget institutionel autonomi med ansat ledelse, markant udvidelse af forskerkapaciteten og internationalisering, lovfæstet faglig kvalitetssikring af statslige bevillinger samt betydeligt forøgede offentlige investeringer.
Forskningskommissionen blev nedsat af IT- og forskningsministeren i august 2000 i forlængelse af den brede principaftale om forskningen af 24. maj 2000 og fik til opgave at vurdere de fire strukturlove på forskningsområdet. Kommissionen afgav betænkning nr. 1406 i to bind i september 2001, og betænkningen og de mange høringssvar over den dannede grundlag for den politiske aftale \"Kvalitet og samspil i forskningen\" af 31. oktober 2002 og for universitets- og forskningsreformen i 2003. Videnskabsministeren fremsatte L 125 om universiteter den 15. januar 2003 og L 142 om forskningsrådgivning den 29. januar 2003; forslagene blev vedtaget ved 3. behandling den 8. og 22. maj 2003 og stadfæstet som lov nr. 403 og lov nr. 405 af 28. maj 2003 med ikrafttræden 1. juli 2003 og 1. januar 2004. Dermed blev kerneanbefalingerne gennemført: ansat ledelse og bestyrelser med eksternt flertal, et forenklet rådssystem og et lovfæstet krav om, at alle statslige forskningsbevillinger uden for basisbevillingerne uddeles i åben konkurrence efter forskningsfaglig kvalitetsvurdering — et krav der stadig gælder i dag. De kvantitative anbefalinger om ph.d.-kapacitet og udlandsrekruttering samt om åremålsprofessorater blev ikke lovfæstet, men forfulgt bevillingsmæssigt og administrativt, bl.a. med globaliseringsaftalen af 2. november 2006 og stillingsstrukturen af 22. december 2004, og reformen blev justeret efter evalueringen af universitetsloven med lov nr. 634 af 14. juni 2011.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Forskningskommissionen blev nedsat i forlængelse af den politiske aftale om principper for forskning fra maj 2000 med det formål at vurdere de fremtidige vilkår for dansk forskning. Betænkningen konstaterer en kløft mellem målet om at være en førende velfærdsnation og de faktiske investeringer, samt behovet for organisatorisk tilpasning. Udvalget foreslår en strategi baseret på fem centrale principper: styrkelse af institutionernes autonomi og ledelse, øget forskerrekruttering og attraktivt arbejdsmarked, forbedret kvalitetssikring, forenkling af det rådgivende system samt forøgede samfundsinvesteringer.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør ansat ledelse på åremål på universitaternes øverste niveauer suppleret af en uafhængig bestyrelse med eksternt flertal.
Universitetsloven af 2003 gjorde bestyrelsen til universitetets øverste myndighed med flertal af eksterne medlemmer og med kompetence til at ansætte og afskedige rektor, mens rektor ansætter dekaner og dekaner institutledere; ordningen er videreført i den gældende universitetslovs §§ 10, 12 og 14. Selve åremålsformen er ikke lovfæstet, men kravet om ansat — ikke valgt — ledelse på alle øverste niveauer og en uafhængig bestyrelse med eksternt flertal blev gennemført som anbefalet.
Forøg antallet af professorater og indfør åremålsansættelse af professorer med væsentlige lønstigninger for at sikre fornyelse.
Efter ledelsesreformen blev stillingsstrukturen ændret, og der blev indført en tidsbegrænset professorstilling — professor med særlige opgaver (MSO) — som svarer til en åremålslignende professoransættelse; ordningen blev dog udfaset med bekendtgørelse nr. 1443 af 13. december 2019. Der er ikke indført generel åremålsansættelse af professorer eller lovfæstede lønstigninger, og løn- og ansættelsesvilkår henhører efter universitetslovens § 29 fortsat under de statslige aftale- og cirkulæreregler.
Åbn kildenMålrettet rekruttering skal øge antallet af forskerstuderende fra 5.000 til 10.000 inden for 8-10 år, hvoraf mindst 25 % skal rekrutteres fra udlandet.
Målet blev ikke lovfæstet, men forfulgt bevillingsmæssigt med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006, der afsatte midler til et markant øget ph.d.-optag og en fordobling af ErhvervsPhD-stipendierne. Antallet af ph.d.-studerende blev omtrent fordoblet i det følgende tiår, men den konkrete måltal- og udlandskvote fra betænkningen indgår ikke i nogen retsregel.
Åbn kildenLovfæst, at al statslig forskningsfinansiering (undtagen basisforskningsmidler) skal anvende faglige kvalitetssikringsmekanismer.
Med § 1, stk. 7, blev det udtrykkeligt lovfæstet, at alle statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner, skal uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, og efter § 18, stk. 2, skulle Det Strategiske Forskningsråd godkende uddelingsprocedure og kvalitetsvurdere ansøgninger, inden de enkelte ministre uddelte midler. Kravet gælder fortsat, jf. § 28 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond om åben konkurrence og forskningsfaglig kvalitetsvurdering med inddragelse af eksterne bedømmere.
Åbn kildenForenkl strukturen i det rådgivende system og gør bevillingsmekanismerne mere gennemskuelige.
Loven erstattede det tredelte system med Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og et Koordinationsudvalg, nedlagde Forskningsforum, de offentlige forskningsudvalg og Forskeruddannelsesrådet, begrænsede antallet af programkomiteer og samlede sekretariatsbetjeningen ét sted. Gennemskueligheden blev styrket ved § 39 om offentliggjorte retningslinjer for bevillingspraksis og ved den "forskningens finanslov" med samlet oversigt over alle statslige forskningsbevillinger, som betænkningen havde foreslået.
Åbn kildenSikre, at alle forskningsinstitutioner løbende offentliggør evalueringer baseret på fælles principper.
For sektorforskningsinstitutionerne er der lovfæstet krav om, at forsknings- og formidlingsopgaver evalueres af paneler, der er uafhængige af både institutionen og ministeren, og at der følges op på evalueringerne efter regler fastsat af ministeren. For universiteterne blev der derimod ikke indført en tilsvarende pligt til løbende at offentliggøre forskningsevalueringer efter fælles principper; universitetsloven bygger i stedet på udviklingskontrakter, tilsyn og — for uddannelserne — den senere akkrediteringsordning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Forskningskommissionen blev nedsat af IT- og forskningsministeren i august 2000 i forlængelse af den brede principaftale om forskningen af 24. maj 2000 og fik til opgave at vurdere de fire strukturlove på forskningsområdet. Kommissionen afgav betænkning nr. 1406 i to bind i september 2001, og betænkningen og de mange høringssvar over den dannede grundlag for den politiske aftale "Kvalitet og samspil i forskningen" af 31. oktober 2002 og for universitets- og forskningsreformen i 2003. Videnskabsministeren fremsatte L 125 om universiteter den 15. januar 2003 og L 142 om forskningsrådgivning den 29. januar 2003; forslagene blev vedtaget ved 3. behandling den 8. og 22. maj 2003 og stadfæstet som lov nr. 403 og lov nr. 405 af 28. maj 2003 med ikrafttræden 1. juli 2003 og 1. januar 2004. Dermed blev kerneanbefalingerne gennemført: ansat ledelse og bestyrelser med eksternt flertal, et forenklet rådssystem og et lovfæstet krav om, at alle statslige forskningsbevillinger uden for basisbevillingerne uddeles i åben konkurrence efter forskningsfaglig kvalitetsvurdering — et krav der stadig gælder i dag. De kvantitative anbefalinger om ph.d.-kapacitet og udlandsrekruttering samt om åremålsprofessorater blev ikke lovfæstet, men forfulgt bevillingsmæssigt og administrativt, bl.a. med globaliseringsaftalen af 2. november 2006 og stillingsstrukturen af 22. december 2004, og reformen blev justeret efter evalueringen af universitetsloven med lov nr. 634 af 14. juni 2011.
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Dansk Folkeparti, CentrumDemokraterne, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 indgik en principaftale om forskningen. Et element i aftalen var at nedsætte en forskningskommission, der samlet skulle vurdere de fire strukturlove på forskningsområdet: universitetsloven, sektorforskningsloven, lov om forskningsrådgivning og lov om Danmarks Grundforskningsfond.
IT- og forskningsministeren nedsatte Forskningskommissionen med kommissorium om at vurdere de fire strukturlove som lovmæssig ramme for dansk forskning og komme med forslag om bl.a. ensartede vilkår for universiteter og sektorforskning, et fælles arbejdsmarked for forskere, Danmarks Forskningsråds struktur, fordelingen af forskningsbevillinger og styrket forskningsledelse. Kommissionen begyndte sit arbejde i august 2000 med formanden Leo Bjørnskov, fra 1. november 2000 Ninna Würtzen, og skulle afgive betænkning pr. 1. august 2001.
Betænkningen blev sendt i høring i forskningsverdenen, og der indkom en lang række høringssvar, som sammen med betænkningen dannede grundlag for reformarbejdet. Bl.a. foreslog Forskningsforum i sit høringssvar en klarere ledelse med en rent ekstern bestyrelse af forskningskyndige medlemmer — et synspunkt der blev videreført i det senere lovforslag om forskningsrådgivning.
Forskningskommissionen afgav sin betænkning i to bind til IT- og forskningsministeren efter i alt 12 møder med afsluttende møde den 10. september 2001. Betænkningen anbefalede bl.a. ansat ledelse og bestyrelser med eksternt flertal på universiteterne, en markant udvidelse af forskerkapaciteten, lovfæstet faglig kvalitetssikring af statslige forskningsbevillinger og en forenkling af det rådgivende system.
Med lov nr. 276 af 8. maj 2002 blev den lovbundne revision af lov om forskningsrådgivning m.v. udskudt fra folketingsåret 2001-02 til 2002-03, så revisionen kunne bygge på Forskningskommissionens betænkning og de politiske forhandlinger om forskningssystemet.
Samtlige partier i Folketinget indgik den politiske aftale "Kvalitet og samspil i forskningen" om en reform af forskningsrådssystemet. Aftalen byggede på seks målsætninger, herunder at forskningskvaliteten skal sikres gennem åben konkurrence om alle offentlige forskningsmidler, som ikke er basisbevillinger, og at strukturen af råd, udvalg og programkomiteer skal forenkles.
Videnskabsminister Helge Sander fremsatte L 125, forslag til lov om universiteter (universitetsloven), med bestyrelse som øverste myndighed og eksternt flertal (§ 12), ansat rektor, dekaner og institutledere (§§ 10, 14 og 16) samt overgang til selveje og øget institutionel autonomi.
Videnskabsministeren fremsatte L 142, forslag til lov om forskningsrådgivning m.v., der udmøntede aftalen af 31. oktober 2002. Lovforslagets bemærkninger henviser udtrykkeligt til Forskningskommissionens betænkning nr. 1406 fra september 2001 og til høringssvarene over den.
Folketinget vedtog forslaget til lov om universiteter (universitetsloven) ved 3. behandling. Loven indførte bestyrelser med eksternt flertal og ansat ledelse på alle universiteter.
Folketinget vedtog forslaget til lov om forskningsrådgivning m.v., der oprettede Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget og nedlagde Forskningsforum, de offentlige forskningsudvalg og Forskeruddannelsesrådet.
Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) og lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. blev stadfæstet og offentliggjort den 30. maj 2003. Tilsammen udgør de den lovgivningsmæssige udmøntning af Forskningskommissionens hovedanbefalinger.
Universitetsloven trådte i kraft den 1. juli 2003, jf. lovens § 37. De første bestyrelser skulle være nedsat senest den 1. januar 2005, og universiteternes vedtægter skulle være indsendt til ministerens godkendelse senest den 1. maj 2005.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 41, og den hidtidige lov om forskningsrådgivning blev samtidig ophævet. Med § 1, stk. 7, blev det lovfæstet, at alle statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner, skal uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Som opfølgning på ledelsesreformen blev der udstedt cirkulære nr. 9706 af 22. december 2004 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, der bl.a. rummede den tidsbegrænsede stilling som professor med særlige opgaver (MSO). Ordningen blev senere udfaset med bekendtgørelse nr. 1443 af 13. december 2019.
Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen blev der afsat midler til en markant udvidelse af ph.d.-optaget og til en fordobling af antallet af ErhvervsPhD-stipendier. Aftalen var det bevillingsmæssige svar på betænkningens anbefaling om at udvide forskerkapaciteten kraftigt.
Lov nr. 634 af 14. juni 2011 justerede universitetsloven på baggrund af evalueringen af loven, bl.a. med nye regler om udpegningsperioder for eksterne bestyrelsesmedlemmer og om indstillings- og udpegningsorganer. Ledelsesmodellen fra 2003 med bestyrelse med eksternt flertal og ansat ledelse blev fastholdt.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
