Udvalget anbefaler ikke et samlet objektivt arbejdsskadebegreb, men foreslår i stedet supplerende regler til de eksisterende skadebegreber for at sikre dækning af pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, samt en reformeret administration med øget partssamarbejde.
Arbejdsskadeudvalget blev nedsat af socialministeren i 1999 under behandlingen af et beslutningsforslag om et objektivt arbejdsskadebegreb og afgav i april 2001 betænkning nr. 1402 om arbejdsskadesikring — skadebegreberne — administration og styring, hvor der ikke kunne opnås enighed om et samlet objektivt arbejdsskadebegreb, men i stedet blev beskrevet supplementer til de eksisterende skadebegreber. Betænkningen — sammen med den efterfølgende betænkning nr. 1418/2002 og de to ikke-vedtagne oppositionsforslag L 24 (2001-02, 2. samling) og L 95 (2002-03) fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre — dannede grundlag for den politiske aftale af 14. marts 2003 om en arbejdsskadereform. Beskæftigelsesministeren fremsatte den 9. april 2003 L 216 om en ny lov om arbejdsskadesikring, der blev vedtaget den 27. maj 2003 med 103 stemmer mod 2 og stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Reformen gennemførte betænkningens hovedsigte: de fire skadebegreber blev reduceret til to, forventelighedsvurderingen afskaffet, og ulykkesbegrebet i § 6 omfatter nu personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage — hvilket efter forarbejderne dækker pludselige løfte- og håndteringsskader uden krav om usædvanligt løftearbejde. Anbefalingerne om administration og styring blev kun delvist fulgt: partssamarbejdet blev forankret i det partssammensatte Erhvervssygdomsudvalg frem for i et nyt samarbejdsorgan, og der blev ikke lovgivet om forskningsaktiviteter. Området er senere justeret ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 (opfølgning på arbejdsskadeudvalgenes anbefalinger) og ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, der med et nyt § 6, stk. 2, skulle genoprette forudsætningerne bag ulykkesbegrebet fra 2003.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsskadeudvalget blev nedsat i 1999 for at revidere afgrænsningen af skadebegreberne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, herunder især det forsikringsretlige ulykkesbegreb, samt administrationen og styringen af området. Udvalget foreslår en udvidelse af anerkendelsesgrundlaget ved at supplere eksisterende begreber med konkrete løsningsmodeller for pludselige løfteskader og kortvarige påvirkninger, frem for at indføre et samlet objektivt skadebegreb. Desuden anbefales en styrket involvering af arbejdsmarkedets parter i administrationen.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør supplement til ulykkesbegrebet for at dække pludselige løfteskader uafhængigt af kravet om forudgående løftearbejde.
Arbejdsskadereformen gennemførte anbefalingen i en bredere form end et supplement: ulykkesbegrebet i § 6 blev nyaffattet som »en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage«, og forarbejderne fastslår, at løfte- og håndteringsskader kan anerkendes alene ud fra byrdens vægt og form, håndteringsmulighederne og akavede forhold, uden at der skal være sket noget usædvanligt ved løftet.
Udvid begrebet kortvarige skadelige påvirkninger eller indfør et specifikt supplement for at sikre anerkendelse af skader fra gentagne belastninger.
De hidtidige begreber »pludselige løfteskader« og »kortvarige skadelige påvirkninger« blev afskaffet som selvstændige begreber og indeholdt i det nye ulykkesbegreb i § 6 (påvirkninger inden for 5 dage), og skader kan ikke længere afvises som »forventelige« eller »sædvanlige«. Skader efter gentagne belastninger ud over 5 dage blev derimod ikke omfattet af ulykkesbegrebet, men henvist til erhvervssygdomsbegrebet i § 7, hvor anerkendelse kræver medicinsk dokumentation og som hovedregel optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Etabler et samarbejdsorgan mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsmarkedets parter for at styrke den forebyggende indsats og sagsbehandlingen.
Der blev ikke ved lov oprettet et selvstændigt samarbejdsorgan mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsmarkedets parter. Partssamarbejdet blev i stedet forankret i det partssammensatte Erhvervssygdomsudvalg efter § 9, som efter den politiske aftale fik et fastlagt arbejdsprogram og skal afgive en årlig redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, og forebyggelseshensynet blev fulgt op med belønningsordningen for arbejdsgivere i lov nr. 496 af 6. juni 2007.
Fremme forskningsaktiviteter inden for arbejdsskadesikring med fokus på årsagssammenhænge og forebyggelse.
Hverken lov nr. 422 af 10. juni 2003 eller den senere opfølgningslov nr. 496 af 6. juni 2007 indeholder bestemmelser om forskningsaktiviteter på arbejdsskadeområdet, og anbefalingen kunne udmøntes administrativt uden lovændring; det kan derfor ikke på grundlag af lovgivningen fastslås, om og i hvilket omfang anbefalingen blev fulgt.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Arbejdsskadeudvalget blev nedsat af socialministeren i 1999 under behandlingen af et beslutningsforslag om et objektivt arbejdsskadebegreb og afgav i april 2001 betænkning nr. 1402 om arbejdsskadesikring — skadebegreberne — administration og styring, hvor der ikke kunne opnås enighed om et samlet objektivt arbejdsskadebegreb, men i stedet blev beskrevet supplementer til de eksisterende skadebegreber. Betænkningen — sammen med den efterfølgende betænkning nr. 1418/2002 og de to ikke-vedtagne oppositionsforslag L 24 (2001-02, 2. samling) og L 95 (2002-03) fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre — dannede grundlag for den politiske aftale af 14. marts 2003 om en arbejdsskadereform. Beskæftigelsesministeren fremsatte den 9. april 2003 L 216 om en ny lov om arbejdsskadesikring, der blev vedtaget den 27. maj 2003 med 103 stemmer mod 2 og stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Reformen gennemførte betænkningens hovedsigte: de fire skadebegreber blev reduceret til to, forventelighedsvurderingen afskaffet, og ulykkesbegrebet i § 6 omfatter nu personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage — hvilket efter forarbejderne dækker pludselige løfte- og håndteringsskader uden krav om usædvanligt løftearbejde. Anbefalingerne om administration og styring blev kun delvist fulgt: partssamarbejdet blev forankret i det partssammensatte Erhvervssygdomsudvalg frem for i et nyt samarbejdsorgan, og der blev ikke lovgivet om forskningsaktiviteter. Området er senere justeret ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 (opfølgning på arbejdsskadeudvalgenes anbefalinger) og ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, der med et nyt § 6, stk. 2, skulle genoprette forudsætningerne bag ulykkesbegrebet fra 2003.
Socialministeren nedsatte under behandlingen af et beslutningsforslag om et objektivt arbejdsskadebegreb Arbejdsskadeudvalget med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og en række ministerier. Udvalget skulle efter kommissoriet vurdere skadebegreberne samt administrationen og styringen af arbejdsskadesikringen.
Arbejdsskadeudvalget afgav i april 2001 betænkning nr. 1402 om arbejdsskadesikring — skadebegreberne — administration og styring. Der kunne ikke opnås enighed om et samlet objektivt arbejdsskadebegreb; udvalget beskrev i stedet supplementer til de eksisterende skadebegreber, bl.a. med henblik på pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger.
Efter at et udkast til en helt ny arbejdsskadelov havde været sendt i høring før regeringsskiftet i november 2001, fremsatte Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre lovforslag nr. L 24 (2001-02, 2. samling) om en ny lov om arbejdsskadesikring med et udvidet skadebegreb. Forslaget blev ikke vedtaget.
Et nyt arbejdsskadeudvalg med arbejdsmarkedets parter arbejdede videre på grundlag af betænkning nr. 1402/2001 og afgav betænkning nr. 1418/2002, hvor de tre overvejede supplementer til ulykkesbegrebet blev vurderet nærmere. Heller ikke her kunne der opnås enighed om nye skadebegreber.
Lene Jensen (S) genfremsatte for Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre forslaget til en ny lov om arbejdsskadesikring som L 95 (2002-03) med henvisning til, at der i Arbejdsskadeudvalgets betænkning nr. 1402 ikke kunne opnås enighed om nye skadebegreber. Forslaget blev ikke vedtaget.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgik den 14. marts 2003 en aftale om en arbejdsskadereform på grundlag af betænkningerne nr. 1402/2001 og 1418/2002. Aftalen indebar, at de fire skadebegreber blev reduceret til to, og at forventelighedsvurderingen blev afskaffet.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremsatte lovforslag nr. L 216 (2002-03) om en ny lov om arbejdsskadesikring — udmøntningen af arbejdsskadereformen. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1402/2001, hvor udvalget på baggrund af overvejelserne om ulykker og pludselige løfteskader beskrev et nyt skadebegreb.
L 216 blev behandlet sammen med L 217 og efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.
Arbejdsmarkedsudvalget afgav betænkning over L 216 og L 217. Et mindretal (EL) indstillede L 216 til forkastelse, mens flertallet indstillede forslaget til vedtagelse.
Efter 2. behandling gik lovforslaget direkte til 3. behandling.
Lovforslaget blev vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Loven blev stadfæstet som lov nr. 422 af 10. juni 2003 og afløste lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ulykkesbegrebet i § 6 blev affattet som »en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage«, hvorved de tidligere begreber pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger blev indeholdt i ét ulykkesbegreb.
Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring trådte i kraft den 1. januar 2004 og anvendes på arbejdsulykker, der indtræder, og erhvervssygdomme, der anmeldes, den 1. januar 2004 eller senere.
Med L 194 (2006-07) »Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.« blev arbejdsskadesikringsloven justeret bl.a. med nye kapitaliseringsprincipper, lovfæstelse af dispensationspraksis for anmeldelsesfristen og en belønningsordning for arbejdsgivere baseret på virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Loven blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Med L 211 (2018-19) blev der indsat et nyt § 6, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven om, at personskaden kan være fysisk eller psykisk og varig eller forbigående. Ændringen skulle efter bemærkningerne bringe ulykkesbegrebet tilbage i overensstemmelse med Folketingets flertals forudsætninger ved vedtagelsen af det nuværende ulykkesbegreb i 2003.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
