Der bør indføres en selvstændig lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, der tillader domstolsanordnet undersøgelse hos mistænkte parter uden forudgående underretning for at forebygge bevisfalskning eller -sletning.
Regeringen nedsatte i september 1998 et udvalg under ledelse af højesteretsdommer Peter Blok, som skulle vurdere bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder — navnlig ulovlig kopiering af edb-programmer — i lyset af TRIPS-aftalens artikel 50. Udvalget afgav i maj 2000 Betænkning nr. 1385/2000 med udkast til en selvstændig lov om bevissikring, og justitsminister Frank Jensen fremsatte den 4. oktober 2000 lovforslag L 17 i overensstemmelse hermed. Under udvalgsbehandlingen — herunder et ekspertmøde den 6. december 2000 og 57 udvalgsspørgsmål — stillede justitsministeren ændringsforslag om, at reglerne i stedet indarbejdes som et nyt kapitel 57 a (§§ 653-653 d) i retsplejeloven, samtidig med at rekvisitus' retsstilling blev styrket. Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. marts 2001 og stadfæstet som lov nr. 216 af 28. marts 2001 med ikrafttræden 1. april 2001; bestemmelsen om design blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 846 af 26. september 2001. Betænkningens materielle anbefalinger — fogedanordnet undersøgelse hos den formodede krænker uden forudgående underretning, bred dækning af immaterialrettigheder og medvirken af uvildige sagkyndige — blev dermed gennemført, mens forslaget om en selvstændig lov ikke blev fulgt. Kapitel 57 a er fortsat gældende ret og er siden justeret ved bl.a. lov nr. 279 af 5. april 2006 (håndhævelsesdirektivet) og en udvidelse i 2024 til geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat for at vurdere, om den danske bevissikringsordning ved immaterialretskrænkelser – særligt på IT-området – var tilstrækkelig i lyset af TRIPS-aftalens art. 50 og internationale pres fra bl.a. USA. Udvalget konkluderer, at de gældende regler om fogedforbud og isoleret bevisoptagelse er utilstrækkelige til at sikre beviser mod sletning eller flytning, og foreslår derfor en selvstændig lovgivning om bevissikring (intrångsundersøgelse) uden forudgående underretning af modparten.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en ny, selvstændig lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.
Regelsættet blev gennemført med det indhold, udvalget foreslog, men ikke i den form: L 17 blev fremsat som en selvstændig lov, og under udvalgsbehandlingen blev reglerne efter ændringsforslag fra justitsministeren i stedet indarbejdet som nyt kapitel 57 a i retsplejeloven, bl.a. efter høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret.
Åbn kildenTillad domstole at anordne undersøgelse (inspektion) af lokaler, varer og dokumenter hos den part, der formodes at have krænket retten, uden forudgående underretning af denne part.
Fogedretten kan efter anmodning fra rettighedshaveren bestemme, at der hos den formodede krænker skal foretages en undersøgelse af bl.a. lokaler, varer, bogføringsmateriale og edb-anlæg, og forudgående underretning af rekvisitus kan undlades, hvis underretning må antages at medføre risiko for, at beviser fjernes, tilintetgøres eller ændres.
Omfatt ordningen med beskyttede rettigheder inden for ophavsret, patent, varemærke, design og geografiske betegnelser.
Anvendelsesområdet omfatter ophavsret og beslægtede rettigheder, mønstre, design (herunder EF-design), varemærker, virksomhedsnavne, patenter, brugsmodeller, halvlederprodukter, plantenyheder, geografiske betegnelser og ulovlig produktefterligning; design blev tilføjet ved Retsudvalgets ændringsforslag, og geografiske betegnelser er senere præciseret og udvidet i 2024.
Fastlæg, at undersøgelsen skal foretages af en sagkyndig person udpeget af domstolen, eventuelt bistået af advokat for begærende part.
Undersøgelsen gennemføres ved fogedrettens foranstaltning, og fogedretten kan udpege en eller flere uvildige sagkyndige til at bistå; rekvirenten eller dennes repræsentant må kun være til stede for at bistå med oplysninger og identifikation af produkter, mens rekvisitus har ret til at tilkalde en advokat, når der ikke er givet forudgående underretning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Regeringen nedsatte i september 1998 et udvalg under ledelse af højesteretsdommer Peter Blok, som skulle vurdere bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder — navnlig ulovlig kopiering af edb-programmer — i lyset af TRIPS-aftalens artikel 50. Udvalget afgav i maj 2000 Betænkning nr. 1385/2000 med udkast til en selvstændig lov om bevissikring, og justitsminister Frank Jensen fremsatte den 4. oktober 2000 lovforslag L 17 i overensstemmelse hermed. Under udvalgsbehandlingen — herunder et ekspertmøde den 6. december 2000 og 57 udvalgsspørgsmål — stillede justitsministeren ændringsforslag om, at reglerne i stedet indarbejdes som et nyt kapitel 57 a (§§ 653-653 d) i retsplejeloven, samtidig med at rekvisitus' retsstilling blev styrket. Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. marts 2001 og stadfæstet som lov nr. 216 af 28. marts 2001 med ikrafttræden 1. april 2001; bestemmelsen om design blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 846 af 26. september 2001. Betænkningens materielle anbefalinger — fogedanordnet undersøgelse hos den formodede krænker uden forudgående underretning, bred dækning af immaterialrettigheder og medvirken af uvildige sagkyndige — blev dermed gennemført, mens forslaget om en selvstændig lov ikke blev fulgt. Kapitel 57 a er fortsat gældende ret og er siden justeret ved bl.a. lov nr. 279 af 5. april 2006 (håndhævelsesdirektivet) og en udvidelse i 2024 til geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Regeringen nedsatte i september 1998 et udvalg under ledelse af højesteretsdommer Peter Blok, der skulle vurdere bevissikringsmulighederne i sager om krænkelse af immaterialrettigheder — navnlig på edb-området — i lyset af Danmarks forpligtelser efter TRIPS-aftalens artikel 50 og om nødvendigt stille konkrete forslag til lovændringer. Udvalget havde repræsentanter fra bl.a. Dommerforeningen, Advokatrådet, IT-brancheforeningen, Samrådet for Ophavsret, Dansk Industri samt Justits-, Kultur-, Erhvervs- og Udenrigsministeriet.
Betænkningen blev sendt i høring hos myndigheder og organisationer forud for lovforslaget. Præsidenten for Østre Landsret pegede i sit høringssvar på, at reglerne om bevissikring i stedet burde optages i retsplejeloven — et synspunkt der senere blev afgørende for lovens endelige udformning.
Udvalget afgav Betænkning nr. 1385/2000 om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. med et udkast til en selvstændig lov om bevissikring. Et flertal anbefalede loven, mens Advokatrådets repræsentant tog afstand fra en civilretlig tvangsundersøgelse uden for strafferetsplejen.
Justitsminister Frank Jensen fremsatte L 17 (2000-01), Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. Forslaget fulgte i det væsentlige udvalgsflertallets lovudkast, herunder som en selvstændig lov uden for retsplejeloven.
Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget og blev derefter henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afholdt et ekspertmøde om lovforslaget som led i udvalgsbehandlingen, hvor bl.a. retssikkerheden ved uanmeldte undersøgelser og forholdet til grundlovens § 72 blev drøftet. Udvalget stillede i alt 57 spørgsmål til justitsministeren.
Retsudvalget afgav betænkning over L 17. Justitsministeren stillede — tiltrådt af udvalget — ændringsforslag om, at lovforslagets titel ændres til "Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter", og at bevissikringsreglerne indarbejdes som et nyt kapitel 57 a (§§ 653-653 d) i retsplejeloven. Samtidig blev rekvisitus' retsstilling styrket (bl.a. obligatorisk sikkerhedsstillelse og udsættelse af forretningen, hvis ingen kan varetage rekvisiti interesser), og krænkelse af design blev tilføjet anvendelsesområdet.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling den 20. marts 2001. Et flertal (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) indstillede forslaget til vedtagelse, mens Dansk Folkeparti indstillede det til forkastelse under henvisning til boligens grundlovssikrede ukrænkelighed.
Loven om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.) blev stadfæstet. Med § 1 indsattes kapitel 57 a i retsplejeloven, og med § 2 blev retsafgiftslovens §§ 17 og 17 a tilpasset bevissikringsforretninger.
Retsplejelovens kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder trådte i kraft den 1. april 2001. Bestemmelsen om krænkelse af design (§ 653, stk. 2, nr. 6) blev dog udskudt til senere ikraftsættelse ved ministerbeslutning.
Ved bekendtgørelse nr. 846 af 26. september 2001 satte justitsministeren retsplejelovens § 653, stk. 2, nr. 6, om krænkelse af design, herunder EF-design, i kraft i forbindelse med designlovens ikrafttræden.
Lov nr. 279 af 5. april 2006 om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af EU-regler om håndhævelse af immaterialrettigheder m.v.) tilpassede bl.a. reglerne om foreløbige retsmidler og bevissikring til direktiv 2004/48/EF.
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter nyaffattede retsplejelovens § 653, stk. 2, nr. 13, og indsatte et nyt nr. 14, så bevissikringsreglerne utvivlsomt omfatter geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Bestemmelsen fra 2001 er dermed fortsat gældende ret og løbende vedligeholdt.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
