Kommissionen indstiller vedtagelsen af en ny, samlet salmebog, der forener historisk teksttrohed med nutidige liturgiske behov, herunder integration af bibelske salmer og adskilt udgivelse af tekst- og melodisamling.
Salmebogskommissionen blev nedsat af Kirkeministeriet den 5. januar 1993 på grundlag af et kommissorium fra december 1992, der bad kommissionen om at fremlægge forslag til en ny salmebog med tilhørende koralbog som afløser for Den Danske Salmebog fra 1953. Efter syv års arbejde afgav kommissionen i februar 2000 betænkning nr. 1381, Forslag til ny Salmebog, der blev overrakt kirkeminister Margrethe Vestager den 1. marts 2000 og sendt i en usædvanlig bred offentlig høring hos alle menighedsråd, præster og organister; ved fristens udløb i sommeren 2001 var der indkommet 1.659 høringssvar. Autorisation af en salmebog er et af folkekirkens indre anliggender og sker ved kongelig resolution på kirkeministerens ansvar, og betænkningen blev derfor ikke fulgt op af et lovforslag — Folketinget behandlede alene sagen gennem spørgsmål i Kirkeudvalget om bl.a. Det Kgl. Vajsenhus' forlagsret. Kommissionen afleverede sit reviderede forslag den 28. maj 2002, biskopperne anbefalede enstemmigt autorisation den 13. juni 2002, og den 29. juli 2002 autoriserede Dronning Margrethe II salmebogen efter indstilling fra kirkeminister Tove Fergo; titlen blev den 7. oktober 2002 ændret til Den Danske Salmebog, og bogen blev taget i brug pinsedag den 8. juni 2003. Hovedindstillingen blev dermed gennemført, ligesom opdelingen i tekst- og melodiudgave og fornyelsen af bønnebog og katekismetekster, mens betænkningens omstridte afsnit med bibelske salmer og lovsange udgik af den autoriserede salmebog, og tilbageføringen af ældre salmetekster blev opgivet i 41 salmer efter høringen.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Salmebogskommissionen, nedsat af Kirkeministeriet i 1993, fremlægger i betænkning nr. 1381 et forslag til en ny autoriseret salmebog til afløsning af Den Danske Salmebog (1953). Forslaget indeholder en gennemgang og redaktionel bearbejdning af eksisterende salmer med henblik på at genskabe deres digteriske autenticitet, samt optagelse af nye salmer fra det 20. århundrede og bibelske salmer. Kommissionen foreslår desuden en omfattende fornyelse af bønneafsnittet og udgivelsen af salmebogen i to versioner: én med og én uden melodier.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Autoriser en ny salmebog, der erstatter Den Danske Salmebog (1953), baseret på kommissionens udvalgte tekster.
Dronning Margrethe II autoriserede den 29. juli 2002 efter kirkeministerens indstilling kommissionens forslag med 791 salmer til brug ved gudstjenesterne i folkekirken, og salmebogen blev taget i brug pinsedag den 8. juni 2003 som afløser for salmebogen af 1953. Autorisation af en salmebog er et af folkekirkens indre anliggender og sker ved kongelig resolution på kirkeministerens ansvar, ikke ved lov vedtaget i Folketinget.
Åbn kildenUdgiv salmebogen i to separate versioner: én ren tekstsalmebog og én melodisalmebog med enstemmige melodier.
Autorisationen omfattede alene salmeteksterne, og salmebogen udkom som en ren tekstudgave, mens melodistoffet blev udgivet særskilt — Koralbog til Den Danske Salmebog i 2003 og Den Danske Salmebog (2002) med enstemmige noder i 2005. Adskillelsen af tekst- og melodisamling blev dermed gennemført som anbefalet, om end melodiudgaven først forelå to år efter ibrugtagningen.
Åbn kildenIndfør et afsnit med bibelske salmer og lovsange i den autoriserede salmebog som led i gudstjenesteordningen.
Forslaget var det mest omstridte i kommissionen og blev kun vedtaget med én stemmes overvægt, mens et mindretal på ni medlemmer afgav en udtalelse imod. Afsnittet med bibelske salmer kom ikke med i den autoriserede salmebog fra 2002, fordi den tilhørende musikdel ikke havde fundet en tilfredsstillende løsning; sagen blev stillet i bero med henvisning til en eventuel senere selvstændig publikation.
Åbn kildenForetag en redaktionel tilbageføring af ældre salmetekster til deres oprindelige ordlyd, hvor dette ikke strider mod stærkt indsungne traditioner.
En række salmer, især af Kingo og Brorson, blev ført tilbage til en mere oprindelig ordlyd, og udskudte vers blev genindsat i den autoriserede salmebog. Den kraftige kritik i høringen fik dog kommissionen til at opgive tilbageføringen i 41 salmer — heraf 12 af Kingo — som i stedet blev optaget i de kendte versioner fra 1953-salmebogen, netop af hensyn til stærkt indsungne traditioner.
Åbn kildenForny og udvid afsnittet med bønner, bibelord og katekismetekster.
Den autoriserede salmebog indeholder en gennemgribende fornyet bønnebog med nye morgen- og aftenbønner samt bønner til det daglige liv, en fornyet samling bibelord til opmuntring og trøst og uddrag af Martin Luthers lille Katekismus i en ny oversættelse. Det blev ved autorisationen forudsat, at den trykte udgave tillige skulle rumme den autoriserede gudstjenesteordning og ritualerne for kirkelige handlinger.
Åbn kildenNi medlemmer af kommissionen fremsatte et mindretalsstandpunkt (bilag 4), hvori de fandt det principielt forkert at optage bibelske salmer i den autoriserede salmebog.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Salmebogskommissionen blev nedsat af Kirkeministeriet den 5. januar 1993 på grundlag af et kommissorium fra december 1992, der bad kommissionen om at fremlægge forslag til en ny salmebog med tilhørende koralbog som afløser for Den Danske Salmebog fra 1953. Efter syv års arbejde afgav kommissionen i februar 2000 betænkning nr. 1381, Forslag til ny Salmebog, der blev overrakt kirkeminister Margrethe Vestager den 1. marts 2000 og sendt i en usædvanlig bred offentlig høring hos alle menighedsråd, præster og organister; ved fristens udløb i sommeren 2001 var der indkommet 1.659 høringssvar. Autorisation af en salmebog er et af folkekirkens indre anliggender og sker ved kongelig resolution på kirkeministerens ansvar, og betænkningen blev derfor ikke fulgt op af et lovforslag — Folketinget behandlede alene sagen gennem spørgsmål i Kirkeudvalget om bl.a. Det Kgl. Vajsenhus' forlagsret. Kommissionen afleverede sit reviderede forslag den 28. maj 2002, biskopperne anbefalede enstemmigt autorisation den 13. juni 2002, og den 29. juli 2002 autoriserede Dronning Margrethe II salmebogen efter indstilling fra kirkeminister Tove Fergo; titlen blev den 7. oktober 2002 ændret til Den Danske Salmebog, og bogen blev taget i brug pinsedag den 8. juni 2003. Hovedindstillingen blev dermed gennemført, ligesom opdelingen i tekst- og melodiudgave og fornyelsen af bønnebog og katekismetekster, mens betænkningens omstridte afsnit med bibelske salmer og lovsange udgik af den autoriserede salmebog, og tilbageføringen af ældre salmetekster blev opgivet i 41 salmer efter høringen.
Kirkeminister Torben Rechendorff nedsatte i november 1990 en styringsgruppe med biskop Bertil Wiberg som formand. Gruppen skulle dels forberede et officielt salmebogstillæg — "Tillæg til Den Danske Salmebog", der udkom i februar 1994 — dels udarbejde kommissorium for og foreslå medlemmer til en egentlig salmebogskommission.
Kirkeministeriets kommissorium af december 1992 bad kommissionen om "at fremkomme med forslag til en ny salmebog samt tilhørende koralbog", om at gengive tidligere tiders salmetekster i en så oprindelig form som muligt under hensyn til salmernes anvendelighed i gudstjenesten, og om at foretage en grundlæggende revision af salmebogens bønnebog, påmindelses- og trøsteord samt Luthers lille Katekismus. Kommissoriet er optrykt som bilag 1 i betænkningens bind 1.
Kirkeministeriet nedsatte Salmebogskommissionen med biskop Erik Norman Svendsen som formand. Kommissionen havde fra starten 21 medlemmer — præster og teologer, organister og musikkyndige, litteraturfolk og brugere — og blev bistået af et sekretariat på tre.
Kort før jul 1996 udsendte kommissionen en statusrapport med kontroversielle eksempler på arbejdet med tilbageføring af salmetekster og melodier samt forslag til nye bønner. De 163 indkomne reaktioner gjorde kommissionen mere tilbageholdende med at tilbageføre kendte og indsungne salmer.
I løbet af sommeren 2000 blev kommissionens forslag til salmemelodier udgivet og udsendt — bind 2 med melodierne i enstemmig udgave og bind 3 med koralbogen i firstemmig udgave.
Salmebogskommissionen afgav sin betænkning med forslag til 767 salmer, en fornyet bønnebog, bibelord til opmuntring og trøst samt en ny oversættelse af Martin Luthers lille Katekismus. Kommissionen gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at en fremtidig autorisation kun ville omfatte teksterne, ikke melodierne, og anbefalede at udsende salmebogen i to udgaver — én med og én uden melodier.
Bind 1 blev overrakt kirkeminister Margrethe Vestager ved et pressemøde i Kirkeministeriet og samtidig udsendt til alle menighedsråd, præster og organister i folkekirken. Alle interesserede kunne indsende kommentarer og ændringsforslag til Kirkeministeriet indtil udgangen af februar 2001.
Fordi melodidelen af forslaget var forsinket, forlængede kirkeministeren høringsfristen til udgangen af juli 2001. Ved fristens udløb var der indkommet 1.659 høringssvar fra menighedsråd, kirkelige organisationer, fagfolk og enkeltpersoner — en usædvanlig stor reaktion på en ministeriel betænkning. Kritikken rettede sig især mod tilbageføringerne af kendte salmetekster og mod omfanget af fornyelsen.
Kirkeudvalget bad i brev af 12. december 2001 kirkeminister Tove Fergo oplyse om de økonomiske virkninger af at autorisere en ny salmebog, herunder Det Kgl. Vajsenhus' forlagsret, som Kirkeministeriet i oktober 1999 havde overdraget frem til udgangen af 2020. Sagen blev alene behandlet som udvalgsspørgsmål — autorisation af en salmebog er et af folkekirkens indre anliggender og sker ved kongelig resolution, ikke ved lov.
Efter regeringsskiftet i november 2001 satte kirkeminister Tove Fergo offentligt spørgsmålstegn ved behovet for en ny salmebog. På et møde med samtlige biskopper i Kirkeministeriet den 10. januar 2002 forpligtede ministeren sig til ikke at tage endelig stilling, før kommissionens arbejde var afsluttet og drøftet med biskopperne.
Kommissionen afleverede sit endelige forslag, revideret på grundlag af høringssvarene, til kirkeminister Tove Fergo. Forslaget indeholdt nu 791 salmer, heraf 142 nye i forhold til salmebogen af 1953. Ministeren tilkendegav samme dag, at hun under forudsætning af biskoppernes anbefaling agtede at indstille salmebogen til Dronningens autorisation.
Ved et samråd med kirkeministeren anbefalede landets biskopper enstemmigt, at kommissionens forslag blev indstillet til kongelig autorisation.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II autoriserede efter indstilling fra kirkeminister Tove Fergo Salmebogskommissionens forslag til brug ved gudstjenesterne i folkekirken. Det blev ved autorisationen forudsat, at den trykte udgave også skulle indeholde uddrag af Luthers lille Katekismus samt den autoriserede gudstjenesteordning (alterbog) og ritualerne for kirkelige handlinger. Udgivelsen blev henlagt til Det Kgl. Vajsenhus, der har haft eneret til at udgive de autoriserede danske salmebøger siden 1778.
Navnet "Salmebogen 2002" vakte kritik, og kirkeministeren anmodede efter samråd med biskopperne Dronningen om at ændre titlen til "Den Danske Salmebog". Dronningen bifaldt ændringen den 7. oktober 2002, hvorved salmebogen fik samme navn som sin forgænger fra 1953.
Melodistoffet blev efter høringen gennemarbejdet på ny, og i 2003 udkom Koralbog til Den Danske Salmebog med melodierne i flerstemmig sats. Autorisationen omfattede alene teksterne, ikke melodierne.
Den nye salmebog blev taget i brug i landets domkirker og hovedparten af sognekirkerne pinsedag den 8. juni 2003 — 50-året for autorisationen af salmebogen af 1953. Indførelsen i det enkelte sogn beror efter menighedsrådsloven på menighedsrådets beslutning om indførelse af nye autoriserede salmebøger.
I 2005 udkom Den Danske Salmebog (2002) med enstemmige noder. Salmebogen forelå dermed både som ren tekstudgave og som melodiudgave, sådan som kommissionen havde anbefalet i betænkningen.
Kirkeministeriet ophævede ved cirkulære nr. 9117 af 21. februar 2007 om regelforenkling en række ældre forskrifter, herunder cirkulære nr. 32 af 4. marts 1953 om autorisation af Den danske Salmebog og cirkulære nr. 33 af samme dato om autorisation af Luthers lille Katekismus. Dermed blev regelgrundlaget for den afløste salmebog formelt afviklet.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
