Den danske finansielle lovgivning og tilsynsstruktur skal gennemgribende reformeres for at imødekomme de ændrede markedsvilkår skabt af internationalisering, digitalisering og øget koncentration, herunder ved indførelse af en samlet lov om finansiel virksomhed og styrket koncerntilsyn.
Regeringen nedsatte i august 1997 Økonomiministeriets udvalg om \"Den finansielle sektor efter år 2000\", der i september 1999 afgav betænkning nr. 1376 med anbefalinger om en ny lovstruktur, et mere fremtidsorienteret koncerntilsyn, modernisering af betalingsformidlingen, bedre adgang til risikovillig kapital og styrket forbrugerbeskyttelse. Anbefalingerne blev udmøntet hurtigt: allerede den 2. december 1999 fremsatte økonomiministeren lovpakken L 112-117, der bl.a. blev til lov nr. 393 af 30. maj 2000 med skærpede koncern- og ejerregler, og betalingskortloven blev afløst af lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler. Selve hovedforslaget om én samlet lov blev gennemført i to etaper — først lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed med de tværgående regler om god skik, koncerner og tilsyn, dernæst L 176, der blev vedtaget i juni 2003 og stadfæstet som lov nr. 453 af 10. juni 2003. Loven trådte i kraft den 1. januar 2004 og ophævede efter § 376 bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, størstedelen af realkreditloven m.fl. Lov om finansiel virksomhed er fortsat den centrale finansielle samlelov, om end forsikringsområdet i 2023 igen blev udskilt i en selvstændig lov om forsikringsvirksomhed, og den særskilte innovationsforeningsordning fra 2000 blev ophævet igen i 2005.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 (Betænkning nr. 1376) analyserer de strukturelle, teknologiske og markedsmæssige udfordringer for den danske finanssektor i årtusindeskiftet, herunder internationalisering, IT-udvikling og koncentrationstendenser. Udvalget konkluderer, at den gældende lovgivning skal moderniseres for at sikre et stabilt system, lige konkurrencevilkår og effektiv kapitalformidling under nye vilkår. Hovedfokus ligger på fremtidsorientering af det finansielle tilsyn, styrkelse af rammevilkårene for risikovillig kapital samt tilpasning af reglerne for finansielle koncerner og betalingsformidling.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en samlet lov om finansiel virksomhed til erstatning for de nuværende sektorlove for at skabe ensartede rammer og lette tilsynet med finansielle koncerner.
Anbefalingen blev gennemført i to etaper: først lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed med de tværgående regler, dernæst lov nr. 453 af 10. juni 2003, som fra 1. januar 2004 samlede hele reguleringen i én lov og efter § 376 ophævede lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, størstedelen af realkreditloven, lov om udstedere af elektroniske penge og lov om sparevirksomheder.
Styrk det finansielle tilsyn ved at gøre det mere risikobaseret og fremtidsrettet med fokus på koncernrisici og tværsektoriel virksomhed.
Lov nr. 393 af 30. maj 2000 blev udtrykkeligt fremsat som en udmøntning af udvalgets anbefalinger og styrkede tilsynet med finansielle koncerner gennem godkendelse af ejere, krav til ledelsens egnethed og hæderlighed, udbyggede regler om koncerninterne transaktioner og adgang til at kræve finansielle virksomheder udskilt. Med lov nr. 453 af 10. juni 2003 blev tilsynsbestemmelserne samlet og udstrakt til finansielle holdingvirksomheder, jf. § 1, stk. 2.
Åbn kildenForenklar og opdater lovgivningen om betalingsformidling og betalingskort i lyset af den elektroniske handel og nye distributionssystemer.
Betalingskortloven blev afløst af lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, der indførte en samlet, teknologineutral regulering af elektroniske betalingsmidler — herunder betalinger via homebanking og elektronisk handel — som udvalgets arbejde havde peget på behovet for.
Åbn kildenOptimér rammebetingelserne for tilgang til risikovillig kapital for at understøtte vækst og innovation i erhvervslivet.
Anbefalingen blev fulgt op med innovationsforeningsloven, der skabte en reguleret ramme for kollektiv investering i risikovillig kapital til unoterede vækstvirksomheder. Ordningen blev dog ophævet igen ved lov nr. 1428 af 21. december 2005 og afløst af fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger, så den særskilte ramme fra 2000 blev ikke fastholdt.
Åbn kildenSikring af forbrugerbeskyttelse og markedsgennemsigtighed i takt med udviklingen af nye salgs- og markedsføringssystemer, herhomebanking.
Med lov nr. 501 af 7. juni 2001 blev der indført en generel pligt for finansielle virksomheder til at drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis, med hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler efter forhandling med Forbrugerombudsmanden, samt samtykke- og oplysningsregler om videregivelse af kundeoplysninger. Reglerne blev udbredt til bl.a. investeringsforeninger og firmapensionskasser ved lov nr. 233 af 29. april 2002 og videreført i lov om finansiel virksomhed fra 2003.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Regeringen nedsatte i august 1997 Økonomiministeriets udvalg om "Den finansielle sektor efter år 2000", der i september 1999 afgav betænkning nr. 1376 med anbefalinger om en ny lovstruktur, et mere fremtidsorienteret koncerntilsyn, modernisering af betalingsformidlingen, bedre adgang til risikovillig kapital og styrket forbrugerbeskyttelse. Anbefalingerne blev udmøntet hurtigt: allerede den 2. december 1999 fremsatte økonomiministeren lovpakken L 112-117, der bl.a. blev til lov nr. 393 af 30. maj 2000 med skærpede koncern- og ejerregler, og betalingskortloven blev afløst af lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler. Selve hovedforslaget om én samlet lov blev gennemført i to etaper — først lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed med de tværgående regler om god skik, koncerner og tilsyn, dernæst L 176, der blev vedtaget i juni 2003 og stadfæstet som lov nr. 453 af 10. juni 2003. Loven trådte i kraft den 1. januar 2004 og ophævede efter § 376 bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, størstedelen af realkreditloven m.fl. Lov om finansiel virksomhed er fortsat den centrale finansielle samlelov, om end forsikringsområdet i 2023 igen blev udskilt i en selvstændig lov om forsikringsvirksomhed, og den særskilte innovationsforeningsordning fra 2000 blev ophævet igen i 2005.
Regeringen besluttede i august 1997 at nedsætte Økonomiministeriets udvalg om "Den finansielle sektor efter år 2000" med departementschef Michael Dithmer som formand. Udvalget skulle analysere den teknologiske og markedsmæssige udvikling i sektoren og overveje behovet for ændringer i den finansielle lovgivning.
Udvalget afgav i september 1999 betænkning nr. 1376 "Den finansielle sektor efter år 2000" med hovedrapport og syv delrapporter. Betænkningen anbefalede bl.a. en ny lovstruktur med en samlet lov om finansiel virksomhed, et mere fremtidsorienteret tilsyn med finansielle koncerner samt bedre rammer for risikovillig kapital og forbrugerbeskyttelse.
Erhvervsministeren fremsatte forslag til lov om visse betalingsmidler (L 63, folketingsåret 1999-2000), der skulle afløse betalingskortloven med en teknologineutral regulering af elektroniske betalingsmidler, herunder betaling via homebanking og elektronisk handel.
Økonomiminister Marianne Jelved fremsatte seks lovforslag (L 112-117) om ændring af bl.a. bank- og sparekasseloven, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om værdipapirhandel. Af fremsættelsen fremgår, at lovforslagene udmønter en række anbefalinger fra Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000, herunder en styrkelse af tilsynet med finansielle koncerner, godkendelse af ejere og krav om ledelsens egnethed og hæderlighed.
Første konkrete udmøntning af betænkningen: harmoniserede koncernregler, godkendelsesordning for ejere af kvalificerede andele, krav til ledelsens egnethed og hæderlighed samt udvidet adgang til videregivelse af kundeoplysninger til brug for koncernens risikostyring.
Betalingskortloven blev afløst af en samlet, teknologineutral betalingsmiddellov, der omfatter alle elektroniske betalingsmidler og betalinger i den elektroniske handel. Loven trådte i stedet for den hidtidige, produktbundne regulering.
Økonomiministeren fremsatte forslag til lov om innovationsforeninger, der skulle forbedre tilgangen af risikovillig kapital til unoterede vækstvirksomheder gennem en ny type kollektiv investeringsordning.
Innovationsforeningsloven blev vedtaget og skabte en reguleret ramme for kollektiv investering i risikovillig kapital — betænkningens anbefaling om bedre rammebetingelser for tilgang af risikovillig kapital.
Første etape af den nye lovstruktur: et lovforslag der samlede de tværgående regler for alle finansielle virksomheder — redelig forretningsskik, videregivelse af kundeoplysninger, ejerforhold, ledelse, koncernregler, tilsyn og klageadgang — i én lov. Lovforslaget henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1376.
Den første, tværgående lov om finansiel virksomhed blev stadfæstet med bl.a. § 3 om redelig forretningsskik og god praksis, samlede koncernregler (kapitel 5) og fælles tilsynsregler (kapitel 7) for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.
God skik-reglerne blev udbredt til investeringsforeninger, innovationsforeninger, firmapensionskasser, sparevirksomheder m.fl., og Det Finansielle Virksomhedsråd blev etableret — en videreførelse af betænkningens anbefalinger om kundebeskyttelse og markedsgennemsigtighed.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremsatte den store samlelov, der i ét regelsæt regulerer pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder.
Folketinget vedtog forslaget til lov om finansiel virksomhed; lovforslaget som vedtaget blev offentliggjort den 4. juni 2003.
Den samlede lov om finansiel virksomhed blev stadfæstet. Loven gennemfører betænkningens hovedforslag om én fælles lov for de finansielle virksomheder med ensartede regler om tilladelse, ledelse, koncerner, kapital, god skik og tilsyn.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 375. Samtidig ophævede § 376 de hidtidige sektorlove: lov om finansiel virksomhed (2001), lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, størstedelen af realkreditloven, lov om udstedere af elektroniske penge og lov om sparevirksomheder.
Innovationsforeningsloven blev ophævet ved lov nr. 1428 af 21. december 2005, hvor ordningen blev afløst af fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger under lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
Med lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed blev forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser m.v. igen reguleret i en selvstændig lov ved siden af lov om finansiel virksomhed, som fortsat er den centrale lov for pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.fl.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
