Stempelafgiften bør ophæves og afløses af en ny registreringsafgift ved tinglysning, en låneafgift på professionelle kreditydelser og en videreført forsikringsafgift i overensstemmelse med EU-retten.
Skatteministeren nedsatte Stempeludvalget den 28. november 1995, og udvalget afgav den 27. oktober 1998 betænkning nr. 1364 med forslag om at ophæve den dokumentbaserede stempelafgift og afløse den af en registreringsafgift ved tinglysning, en låneafgift på professionelle kreditydelser og en samlet forsikringsafgift. Betænkningen blev udmøntet allerede året efter i en lovpakke: L 208 og L 209, fremsat 25. marts 1999, vedtaget ved 3. behandling 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 382 og lov nr. 383 af 2. juni 1999 med ikrafttræden 1. januar 2000 — justeret inden ikrafttrædelsen ved lov nr. 944 af 20. december 1999. Hovedanbefalingen blev fulgt med tinglysningsafgiftsloven, og stempelafgiften på lavtprovenu-dokumenter som entreprisekontrakter, lejekontrakter, testamenter, gældsbreve og låneaftaler blev afskaffet. Udvalgets forslag om en selvstændig låneafgift blev derimod forkastet — stempelafgiften på låneområdet blev i stedet ophævet helt af kontrol- og konkurrencehensyn — og der blev ikke indført nogen ny forsikringsafgiftslov i 1999. Forsikringsstemplet blev videreført i stempelafgiftsloven og først i 2012 afløst af en præmiebaseret forsikringsafgift med skadesforsikringsafgiftsloven (lov nr. 551 af 18. juni 2012), der samtidig ophævede stempelafgiftsloven pr. 1. januar 2013; motoransvars- og lystfartøjsforsikringsafgiftslovene består dog stadig som selvstændige love.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Stempeludvalget blev nedsat for at vurdere muligheden for at ophæve den historiske stempellov og erstatte stempelafgiften med tre nye, mere moderne afgiftsformer: en registreringsafgift ved tinglysning af ejendoms- og panterettigheder, en låneafgift på professionelle långivere og en forsikringsafgift. Udvalget konkluderer, at den nuværende dokumentbaserede afgift er utidssvarende, og foreslår en provenuneutral omlægning, der sikrer effektiv kontrol og undgår konkurrenceforvridninger samt negative effekter på boligmarkedsbevægeligheden.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder (registreringsafgift) som erstatning for stempelafgift og tinglysningsafgift på fast ejendom.
Anbefalingen blev udmøntet med L 208 (1998-99), vedtaget 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 382 af 2. juni 1999, der fra 1. januar 2000 afløste stempelafgiften og den hidtidige tinglysningsafgift på fast ejendom og pant med en afgift udløst ved tinglysning/registrering; loven er fortsat gældende ret som tinglysningsafgiftsloven, dog med andre satser end udvalget foreslog (uændret 1,5 pct. på pantebreve og fastholdt lav sats for ejerboliger).
Indfør en lov om afgift på pengeinstitutters og andre professionelle långiveres ydelse af lån, garanti eller kredit (låneafgift).
Regeringen fulgte ikke forslaget om en selvstændig låneafgift: med lov nr. 383 af 2. juni 1999 blev stempelafgiften på låneområdet — gældsbreve, låneaftaler samt garanti- og kautionsdokumenter — i stedet ophævet helt, bl.a. fordi en effektiv kontrol blev anset for umulig på et grænseoverskridende lånemarked, og der er siden ikke gennemført nogen lov om afgift af professionelle långiveres lån, garanti eller kredit.
Åbn kildenIndfør en lov om afgift af forsikringspolicer (forsikringsafgift), der indarbejder eksisterende love om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og lystfartøjsforsikringer.
I 1999 blev der ikke indført en selvstændig forsikringsafgiftslov; lov nr. 383 af 2. juni 1999 videreførte i stedet forsikringsstemplet inde i stempelafgiftsloven med fritagelse for livs-, garanti- og kautionsforsikringer. Først med skadesforsikringsafgiftsloven (lov nr. 551 af 18. juni 2012) fik Danmark en egentlig præmiebaseret forsikringsafgift, samtidig med at stempelafgiftsloven blev ophævet pr. 1. januar 2013 — men motoransvarsforsikringsafgiftsloven og lystfartøjsforsikringsafgiftsloven består fortsat som selvstændige love, så den foreslåede sammenlægning skete ikke.
Afskaf stempelafgiften på dokumenttyper, hvor provenuet er beskedent i forhold til administrative omkostninger.
Lov nr. 383 af 2. juni 1999 ophævede stempelafgiften på en lang række dokumenttyper — bl.a. entreprisekontrakter, lejekontrakter, testamenter, gældsbreve, låneaftaler, garanti- og kautionsdokumenter og lodsedler til klasselotterier — netop med den begrundelse, at provenuet ikke stod i rimeligt forhold til administrationsomkostningerne og at kontrolmulighederne var utilstrækkelige; de resterende dokumentafgifter (forsikringsstemplet) bortfaldt endeligt, da stempelafgiftsloven blev ophævet pr. 1. januar 2013.
Åbn kildenRådet for Dansk Forsikring og Pension har afgivet en særudtalelse, hvilket indikerer dissens eller særlige standpunkter fra branchen i forhold til udvalgets flertalsforslag, især angående forsikringsafgiftens udformning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Skatteministeren nedsatte Stempeludvalget den 28. november 1995, og udvalget afgav den 27. oktober 1998 betænkning nr. 1364 med forslag om at ophæve den dokumentbaserede stempelafgift og afløse den af en registreringsafgift ved tinglysning, en låneafgift på professionelle kreditydelser og en samlet forsikringsafgift. Betænkningen blev udmøntet allerede året efter i en lovpakke: L 208 og L 209, fremsat 25. marts 1999, vedtaget ved 3. behandling 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 382 og lov nr. 383 af 2. juni 1999 med ikrafttræden 1. januar 2000 — justeret inden ikrafttrædelsen ved lov nr. 944 af 20. december 1999. Hovedanbefalingen blev fulgt med tinglysningsafgiftsloven, og stempelafgiften på lavtprovenu-dokumenter som entreprisekontrakter, lejekontrakter, testamenter, gældsbreve og låneaftaler blev afskaffet. Udvalgets forslag om en selvstændig låneafgift blev derimod forkastet — stempelafgiften på låneområdet blev i stedet ophævet helt af kontrol- og konkurrencehensyn — og der blev ikke indført nogen ny forsikringsafgiftslov i 1999. Forsikringsstemplet blev videreført i stempelafgiftsloven og først i 2012 afløst af en præmiebaseret forsikringsafgift med skadesforsikringsafgiftsloven (lov nr. 551 af 18. juni 2012), der samtidig ophævede stempelafgiftsloven pr. 1. januar 2013; motoransvars- og lystfartøjsforsikringsafgiftslovene består dog stadig som selvstændige love.
Skatteministeren nedsatte den 28. november 1995 Stempeludvalget, der fik til opgave at vurdere mulighederne for at ophæve den dokumentbaserede stempelafgift og erstatte den af en tidssvarende og kontrollerbar afgiftsordning.
Stempeludvalget afgav betænkning nr. 1364 til skatteministeren med forslag om at ophæve stempelafgiftsloven og afløse den af en registreringsafgift ved tinglysning, en låneafgift på professionelle kreditydelser og en samlet forsikringsafgift.
Skatteminister Ole Stavad fremsatte L 208 (forslag til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.) og L 209 (ændring af stempelafgiftsloven, retsafgiftsloven og skattestyrelsesloven m.v.). Fremsættelsestalen henviser udtrykkeligt til Stempeludvalgets betænkning 1364/1998 og angiver, hvor regeringen fulgte og hvor den afveg fra udvalget — bl.a. fastholdt regeringen den lave sats for ejerboliger og en uændret sats på 1,5 pct. for pantebreve.
Folketinget vedtog L 208 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. ved 3. behandling den 25. maj 1999. Det ledsagende L 209 om ændring af stempelafgiftsloven blev vedtaget i samme lovpakke.
Lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af stempelafgiftsloven m.v. blev stadfæstet. Lov nr. 383 ophævede stempelafgiften på en lang række dokumenttyper — bl.a. gældsbreve, låneaftaler, garanti- og kautionsdokumenter, entreprisekontrakter, lejekontrakter og testamenter — og videreførte alene stempelafgiften på skadesforsikringer.
Skatteministeriet udsendte cirkulære nr. 147 af 23. september 1999 om lov nr. 382 af 2. juni 1999, der fastlagde den administrative praksis for beregning og opkrævning af den nye afgift ved tinglysning og registrering.
Med lov nr. 944 af 20. december 1999 blev den nye ordning justeret inden ikrafttrædelsen: den faste tinglysningsafgift blev præciseret, afgiftsfritagelserne udvidet (bl.a. boudlæg og testamentariske gaver), og ikrafttrædelsen af enkelte ophævelser i stempelloven ændret.
Lov nr. 382 og lov nr. 383 trådte i kraft den 1. januar 2000. Stempelafgiften og den hidtidige tinglysningsafgift på fast ejendom og pant blev afløst af den nye afgift ved tinglysning og registrering, og afgiftsmyndigheden overgik fra statsamterne til de statslige told- og skattemyndigheder med Landsskatteretten som klageinstans.
Lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer indførte en præmiebaseret forsikringsafgift på 1,1 pct. i stedet for det dokumentbaserede forsikringsstempel og ophævede samtidig resten af stempelafgiftsloven.
Med skadesforsikringsafgiftslovens § 18 trådte den nye forsikringsafgift i kraft den 1. januar 2013, og lov om stempelafgift blev ophævet fra samme dato. Dermed var betænkningens hovedidé om at afskaffe den dokumentbaserede stempelafgift fuldt gennemført — men fordelt over to reformer med 13 års mellemrum.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
