Udvalget anbefaler en målrettet, kvindespecifik integrationsindsats der nedbryder sprog- og kulturbarrierer gennem strukturerede tolketilbud, tilpasset danskundervisning og faglig anerkendelse af udenlandske kvalifikationer.
Kvindeudvalget blev nedsat af indenrigsminister Birte Weiss den 13. december 1993 og afgav først Delbetænkning I (betænkning nr. 1303, 1995) om voldsramte udenlandske kvinders retsstilling, der blev fulgt op af lov nr. 380 af 22. maj 1996 om opholdstilladelser til voldsramte kvinder. Delbetænkning II (betænkning nr. 1359, 1998) om etniske minoritetskvinders integration blev afgivet, mens integrationsloven (lov nr. 474 af 1. juli 1998) og lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog netop var vedtaget, og betænkningens anbefalinger var overvejende administrative og bevillingsmæssige — den indeholdt ikke udkast til lovændringer, og der blev ikke fremsat noget lovforslag til udmøntning af den. Flere af anbefalingernes indhold er dog senere realiseret ad andre veje: lov nr. 344 af 16. maj 2001 gav ret til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, lov nr. 375 af 28. maj 2003 krævede fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelsen, bekendtgørelsen om ligestillingsfremmende initiativer fra 2004 fjernede dispensationskravet for kønsopdelte kursusforløb, lov nr. 167 af 26. februar 2014 knyttede udpegningen til integrationsrådet til ligestillingslovens kønsbalanceregler, og lov nr. 166 af 27. februar 2019 indførte en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Omvendt gik udviklingen på tolkeområdet også den modsatte vej, idet lov nr. 729 af 8. juni 2018 indførte gebyr for tolkebistand efter 3 års bopæl i Danmark. Der er fortsat ingen regler om en særlig oplysningsindsats over for etniske minoritetskvinder i socialvæsenet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Kvindeudvalget (Betænkning nr. 1359) undersøger etniske minoritetskvinders integration og retsstilling i Danmark med fokus på barrierer inden for social- og sundhedsvæsenet, danskundervisning, arbejdsmarkedet samt politisk deltagelse. Udvalget konkluderer, at sproglige og kulturelle barrierer samt manglende tilpasning af de offentlige services hæmmer integrationen, og foreslår en række konkrete tiltag herunder forbedret tolkeservice, kvindehold i undervisningen og styrket meritoverførsel. Forslagene supplerer tidligere initiativer vedrørende voldsramte kvinder, som allerede var implementeret via ændringer i udlændingeloven.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør systematisk brug af uddannede tolke og tosprogede medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet for at sikre korrekt kommunikation.
Retten til tolkebistand i sundhedsvæsenet blev videreført i sundhedslovens § 50, og med loven fra 2019 og bekendtgørelsen fra 2020 er der etableret en certificeringsordning, der skal sikre kvalificerede tolke med viden om sundhedsvæsenet. Ordningen er dog frivillig, der er ingen pligt til at anvende uddannede tolke eller ansætte tosprogede medarbejdere, og med lov nr. 729 af 8. juni 2018 blev der indført gebyr for tolkebistand for personer med mere end 3 års bopæl i Danmark.
Åbn kildenEtabler flere kvindehold og fleksible børnepasningsordninger i den voksne danskundervisning for at øge deltagelsen.
Danskuddannelsen skal efter danskuddannelsesloven tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold og kunne følges uden for normal arbejdstid, og det dispensationskrav for rene kvindehold, som betænkningen påpegede, er afløst af en adgang til at etablere kortere kønsopdelte kursusforløb uden tilladelse. Der er derimod ikke fastsat regler om kvindehold i danskundervisningen eller om børnepasning under undervisningen.
Forbedre vejledning og meritoverførselsordninger for at lette etniske minoritetskvinders adgang til det danske arbejdsmarked.
Loven fra 2001 gav alle med udenlandske uddannelseskvalifikationer ret til at få dem vurderet med det formål at lette tilgangen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og den forpligter myndighederne til at vejlede kommuner og integrationsmyndigheder om relevant kvalifikationsafklaring. Ordningen er generel og indeholder ingen kvindespecifik vejledningsindsats som anbefalet af udvalget.
Styrk oplysningen om rettigheder og tilbud i socialvæsenet rettet specifikt mod etniske minoritetskvinder.
Der er ikke gennemført regler, der pålægger en særlig oplysningsindsats over for etniske minoritetskvinder om rettigheder og tilbud i socialvæsenet; retstilstanden hviler fortsat på den generelle vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, som allerede gjaldt, da betænkningen blev afgivet.
Fremme etniske minoritetskvinders politiske deltagelse gennem bedre repræsentation i udvalg og råd.
Ved lovændringen i 2014 blev det fastsat, at indstilling og udpegning af medlemmer til det nationale integrationsråd skal ske under iagttagelse af ligestillingslovens regler om ligelig kønssammensætning, hvilket understøtter kvinders repræsentation i integrationsrådene. Der er ikke indført regler eller ordninger, der specifikt fremmer etniske minoritetskvinders politiske deltagelse, og udvalgets anbefalinger på dette punkt var i øvrigt af holdningsmæssig og bevillingsmæssig karakter.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kvindeudvalget blev nedsat af indenrigsminister Birte Weiss den 13. december 1993 og afgav først Delbetænkning I (betænkning nr. 1303, 1995) om voldsramte udenlandske kvinders retsstilling, der blev fulgt op af lov nr. 380 af 22. maj 1996 om opholdstilladelser til voldsramte kvinder. Delbetænkning II (betænkning nr. 1359, 1998) om etniske minoritetskvinders integration blev afgivet, mens integrationsloven (lov nr. 474 af 1. juli 1998) og lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog netop var vedtaget, og betænkningens anbefalinger var overvejende administrative og bevillingsmæssige — den indeholdt ikke udkast til lovændringer, og der blev ikke fremsat noget lovforslag til udmøntning af den. Flere af anbefalingernes indhold er dog senere realiseret ad andre veje: lov nr. 344 af 16. maj 2001 gav ret til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, lov nr. 375 af 28. maj 2003 krævede fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelsen, bekendtgørelsen om ligestillingsfremmende initiativer fra 2004 fjernede dispensationskravet for kønsopdelte kursusforløb, lov nr. 167 af 26. februar 2014 knyttede udpegningen til integrationsrådet til ligestillingslovens kønsbalanceregler, og lov nr. 166 af 27. februar 2019 indførte en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Omvendt gik udviklingen på tolkeområdet også den modsatte vej, idet lov nr. 729 af 8. juni 2018 indførte gebyr for tolkebistand efter 3 års bopæl i Danmark. Der er fortsat ingen regler om en særlig oplysningsindsats over for etniske minoritetskvinder i socialvæsenet.
Indenrigsminister Birte Weiss nedsatte Kvindeudvalget, der efter kommissoriet skulle undersøge dels udenlandske voldsramte kvinders retsstilling efter udlændingeloven, dels etniske minoritetskvinders integration i det danske samfund. Udvalget arbejdede i to spor med hver sin delbetænkning.
Udvalget afgav Delbetænkning I om udenlandske kvinders retsstilling i forhold til udlændingeloven, navnlig praksis for inddragelse af opholdstilladelse, når samlivet ophører som følge af vold.
Som opfølgning på Delbetænkning I blev udlændingeloven ændret, så der ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse skal tages hensyn til, at samlivet er ophørt på grund af vold. Delbetænkning II tog dette som udgangspunkt for det videre arbejde om integration.
Kvindeudvalget afgav Delbetænkning II om etniske minoritetskvinders integration og retsstilling med anbefalinger om tolkebistand og tosprogede medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet, kvindehold og børnepasning i danskundervisningen, vejledning og meritvurdering, oplysning om rettigheder samt politisk deltagelse. Anbefalingerne var overvejende administrative og bevillingsmæssige og indeholdt ikke udkast til lovændringer.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre blev vedtaget, mens Kvindeudvalget færdiggjorde Delbetænkning II. Betænkningen forholder sig i kapitel 2 til »den nye integrationslov«, men lovene indeholdt ikke de kvindespecifikke tiltag, udvalget senere anbefalede.
Der blev indført en generel ret til at få udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet med det formål at lette adgangen til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Loven svarer indholdsmæssigt til udvalgets anbefaling om bedre merit- og ækvivaleringsordninger, men er ikke målrettet kvinder.
Danskundervisningen blev omlagt til tre danskuddannelser med krav om fleksibel tilrettelæggelse med hensyn til tid, sted og indhold og om, at undervisningen skal kunne følges uden for normal arbejdstid. Loven indeholder ikke krav om kvindehold eller børnepasning.
Med hjemmel i ligestillingsloven blev det tilladt at etablere kortere kursus- og uddannelsesforløb for kun det ene køn uden forudgående dispensation. Dermed bortfaldt det dispensationskrav, som efter betænkningen var en hindring for at oprette rene kvindehold i undervisningen. Reglen videreføres i dag i bekendtgørelse nr. 67 af 27. januar 2025.
Sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter (nu Det Nationale Integrationsråd) blev ændret, og det blev udtrykkeligt fastsat, at indstilling og udpegning skal ske under iagttagelse af ligestillingslovens regler om ligelig kønssammensætning, jf. integrationsloven § 44.
Sundhedslovens § 50 blev nyaffattet, så regionsrådet skal opkræve gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet i Danmark i mere end 3 år, og fuld egenbetaling ved fravalg af den anviste tolk. Udviklingen går dermed i modsat retning af betænkningens anbefaling om at udbrede brugen af tolke i social- og sundhedsvæsenet.
Der blev indført en certificeringsordning, som skal sikre et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke med viden om sundhedsvæsenet og en ensartet kvalitet i tolkningen. Ordningen er frivillig og pålægger ikke myndighederne at anvende certificerede tolke.
De nærmere regler om certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet blev fastsat og afløste bekendtgørelse nr. 185 af 27. februar 2019. Dermed er der 22 år efter betænkningen etableret en kvalitetsordning for tolke på sundhedsområdet.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
