Den fragmenterede registerlovgivning bør erstattes af én samlet databeskyttelseslov, der udvider reguleringen til at omfatte alle former for elektronisk behandling samt systematiske manuelle registre, herunder behandlinger foretaget af domstolene, for at sikre fuld overensstemmelse med EU-direktiv 95/46/EF.
Betænkning nr. 1345/1997 blev afgivet den 19. november 1997 af Udvalget om Registerlovgivningen, som Justitsministeriet havde nedsat den 15. april 1996 for at forberede gennemførelsen af EU-direktiv 95/46/EF. Betænkningens lovudkast blev fremsat tre gange: som L 82 den 30. april 1998 og som L 44 den 8. oktober 1998, der begge bortfaldt efter 1. behandling, og endelig som L 147 den 9. december 1999, der blev vedtaget ved 3. behandling den 26. maj 2000 med 94 stemmer mod 13 og stadfæstet som lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven). Loven trådte i kraft den 1. juli 2000 og gennemførte betænkningens hovedforslag: én samlet databeskyttelseslov, der ophævede lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre, udvidede anvendelsesområdet til al elektronisk behandling og systematiske manuelle registre, omfattede domstolene, undtog rent private aktiviteter og efterretningstjenesterne og tilpassede lov om massemediers informationsdatabaser. Persondataloven blev afløst af databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018) ved databeskyttelsesforordningens ikrafttræden den 25. maj 2018, men betænkningens grundmodel med én samlet, funktionelt afgrænset databeskyttelseslov består fortsat.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om registerlovgivningen blev nedsat for at vurdere behovet for ændringer i den gældende registerlovgivning med henblik på gennemførelse af EU-direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger. Betænkningen analyserer de eksisterende love om offentlige og private registre samt lov om massemediers informationsdatabaser og foreslår en konsolidering til én samlet lovgivning, der udvider anvendelsesområdet til også at omfatte domstole og manuelle registre. Udvalget fremsætter et konkret lovudkast til 'lov om behandling af personoplysninger m.v.', der implementerer direktivets krav om behandlingsprincipper, registreredes rettigheder og tilsynsordninger.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indføre én samlet lov om behandling af personoplysninger, der afløser de separate love om offentlige og private registre.
Persondataloven samlede reguleringen i én lov, og lovens § 76, stk. 2, ophævede både lov om offentlige myndigheders registre (lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991) og lov om private registre m.v. (lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987) med virkning fra den 1. juli 2000.
Åbn kildenUdvide lovgivningens anvendelsesområde funktionelt til at omfatte al elektronisk behandling af personoplysninger og systematiske manuelle registre.
Efter persondatalovens § 1, stk. 1, gælder loven for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af oplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register; § 1, stk. 2, udstrækker loven til anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private.
Åbn kildenInkludere behandlinger foretaget af domstolene under lovgivningens regulering.
Persondataloven omfatter også behandlinger, der foretages for domstolene, idet § 2, stk. 4, alene undtager kapitel 8 og 9 samt §§ 35-37 og 39 for domstolenes behandlinger inden for det strafferetlige område; ved lovens § 82 blev tilsynet med tinglysningsregistrene samtidig overført fra Registertilsynet til Domstolsstyrelsen.
Åbn kildenUndtage aktiviteter af rent privat karakter samt kunstnerisk eller litterær virksomhed fra lovgivningens område.
Efter § 2, stk. 3, gælder persondataloven ikke for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter, og efter § 2, stk. 10, 2. pkt., gælder for behandling, der udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, alene sikkerheds- og erstatningsbestemmelserne i §§ 41, 42 og 69.
Åbn kildenOpretholde efterretningstjenesterne uden for lovgivningens anvendelsesområde (flertalsforslag).
Flertallets forslag blev fulgt: efter persondatalovens § 2, stk. 11, gælder loven ikke for behandlinger, der udføres for politiets og forsvarets efterretningstjenester.
Åbn kildenForetage nødvendige tilpasninger i lov om massemediers informationsdatabaser for at bringe den i overensstemmelse med direktivet.
Persondatalovens § 81 ændrede lov om massemediers informationsdatabaser: tilsynsmyndigheden blev ændret fra Registertilsynet til Datatilsynet, der blev indsat en ny § 11 a om sikkerhedsforanstaltninger mod uvedkommende ændringer i offentligt tilgængelige informationsdatabaser, straffebestemmelsen i § 16 blev tilpasset, og § 17 om erstatningsansvar blev nyaffattet efter direktivets model.
Indføre definitioner og materielle regler i tråd med direktivets artikel 2-8, herunder regler om lovlighed, følsomme oplysninger og sikkerhed.
Persondataloven indeholder direktivets definitioner (§ 3), de grundlæggende krav til behandlingens lovlighed og saglighed (§ 5), behandlingsgrundlagene og reglerne om følsomme oplysninger (§§ 6-8) samt kravene til behandlingssikkerhed og erstatning (§§ 41-42), og loven gennemfører efter sin officielle note direktiv 95/46/EF.
Åbn kildenEt mindretal på 1 medlem fandt, at lovgivningen bør gælde for efterretningstjenesterne med de modifikationer, der følger af deres særlige formål, modsat flertalets anbefaling om at undtage dem. Desuden fandt et mindretal på 4 medlemmer, at der var behov for yderligere ændringer i lov om massemediers informationsdatabaser udover de mindre justeringer, som flertallet foreslog.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1345/1997 blev afgivet den 19. november 1997 af Udvalget om Registerlovgivningen, som Justitsministeriet havde nedsat den 15. april 1996 for at forberede gennemførelsen af EU-direktiv 95/46/EF. Betænkningens lovudkast blev fremsat tre gange: som L 82 den 30. april 1998 og som L 44 den 8. oktober 1998, der begge bortfaldt efter 1. behandling, og endelig som L 147 den 9. december 1999, der blev vedtaget ved 3. behandling den 26. maj 2000 med 94 stemmer mod 13 og stadfæstet som lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven). Loven trådte i kraft den 1. juli 2000 og gennemførte betænkningens hovedforslag: én samlet databeskyttelseslov, der ophævede lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre, udvidede anvendelsesområdet til al elektronisk behandling og systematiske manuelle registre, omfattede domstolene, undtog rent private aktiviteter og efterretningstjenesterne og tilpassede lov om massemediers informationsdatabaser. Persondataloven blev afløst af databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018) ved databeskyttelsesforordningens ikrafttræden den 25. maj 2018, men betænkningens grundmodel med én samlet, funktionelt afgrænset databeskyttelseslov består fortsat.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger blev endeligt vedtaget med gennemførelsesfrist den 24. oktober 1998. Direktivet var den direkte anledning til det danske udvalgsarbejde om registerlovgivningen.
Justitsministeriet nedsatte Udvalget om Registerlovgivningen med den opgave at overveje en revision af registerlovgivningen og gennemførelsen af direktiv 95/46/EF i dansk ret.
Udvalget om Registerlovgivningen afgav betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger med forslag om én samlet databeskyttelseslov til afløsning af lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre.
Justitsminister Frank Jensen fremsatte forslag til lov om behandling af personoplysninger, der efter bemærkningerne byggede i det væsentlige på betænkning nr. 1345/1997. Forslaget blev 1. behandlet den 3. juni 1998, men bortfaldt uden videre behandling.
Lovforslaget blev genfremsat stort set uændret som L 44 og 1. behandlet den 20. oktober 1998, men bortfaldt igen uden at komme til 2. behandling.
Justitsministeren fremsatte på ny forslag til lov om behandling af personoplysninger, nu med bl.a. en forrangsregel for bedre beskyttelse i anden lovgivning, snævrere rammer for videregivelse til markedsføring og begrænsninger på det sociale område. Det fremgik af fremsættelsen, at forslaget i det væsentlige byggede på betænkning nr. 1345/1997.
Folketinget 1. behandlede L 147 og henviste forslaget til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget (Folketingstidende 1999-00, Tillæg B, side 883).
Lovforslaget blev 2. behandlet, hvorefter der var direkte overgang til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget med 94 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF og Frank Dahlgaard) mod 13 (DF, EL og FRI).
Loven om behandling af personoplysninger blev stadfæstet og gennemførte efter sin officielle note direktiv 95/46/EF i dansk ret.
Persondataloven trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. § 76, stk. 1, og samtidig blev lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre m.v. ophævet, jf. § 76, stk. 2. Registertilsynet blev afløst af Datatilsynet.
Justitsministeriet udstedte vejledning nr. 125 om anmeldelse efter lovens kapitel 12 og vejledning nr. 126 om registreredes rettigheder efter kapitel 8-10 som udmøntning af den nye lov.
Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og de retlige rammer for dansk lovgivning tog udgangspunkt i, at direktiv 95/46/EF var gennemført ved persondataloven, og forberedte den lovgivning, der skulle afløse den.
Databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018) trådte i kraft den 25. maj 2018 samtidig med databeskyttelsesforordningen og ophævede lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, jf. § 46.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
