Handlingsplanen konkluderer, at de eksisterende forhold er mangelfulde, og foreslår et koordineret tværministerielt indsatsprogram med fokus på effektivisering af retshåndhævelsen, prioritering af renoveringer i eksisterende bygninger samt styrkelse af uddannelse og forskning for at opnå fuld tilgængelighed.
Betænkning nr. 1336 blev afgivet i juli 1997 af Det Tværministerielle Handicapudvalg, som regeringen nedsatte i efteråret 1995, og den ledsagende handlingsplan »Tilgængelighed for alle« blev offentliggjort af Boligministeriet i maj 1997. Den første udmøntning kom hurtigt: lovforslag L 102 blev fremsat 21. november 1997, vedtaget enstemmigt ved 3. behandling den 19. december 1997 og stadfæstet som lov nr. 1083 af 29. december 1997, der med byggelovens § 23, stk. 3, gav handicaporganisationerne direkte klageadgang i sager om handicapforhold og moderniserede lovens handicapbetegnelser. Indsatsen blev videreført ad to spor: lov nr. 228 af 31. marts 2001 skrev handicaptilgængelighed ind i byggelovens formålsbestemmelse og gav hjemmel til krav om teleslyngeanlæg og niveaufri adgang til faste konstruktioner og anlæg, mens lov nr. 484 af 9. juni 2004 indsatte byggelovens § 4 B, der ved bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 fra 1. januar 2005 udløser krav om niveaufri adgang, handicapparkering, handicaptoilet og elevator ved ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri og servicebyggeri. De konkrete tilgængelighedskrav ligger fortsat i bygningsreglementet, der i dag bl.a. kræver fast teleslyngeanlæg i forsamlingslokaler og ledelinjer i offentligt tilgængelige bygninger. Anbefalingerne om uddannelse af fagpersoner og en bred oplysningsindsats blev derimod ikke omsat i regler, og en effektmåling fra 2016 viste, at ombygningsreglerne stadig var ukendte for en del kommunale byggesagsbehandlere.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Det Tværministerielle Handicapudvalg blev nedsat i 1995 for at kortlægge barrierer og vurdere behovet for foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til det fysiske miljø, jf. FN's Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Betænkningen fra 1997 præsenterer en handlingsplan baseret på en sektorstatus over statens bygninger, sundhedssektoren og andre offentlige anlæg, som afslører betydelige mangler vedrørende adgangsforhold, toiletter og tekniske installationer. Udvalget foreslår en række konkrete initiativer inden for retshåndhævelse, transport, uddannelse og holdningsbearbejdning for at sikre reel bevægelsesfrihed.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Effektivisér retshåndhævelsen af gældende bygningsreglementer og normer for tilgængelighed.
Byggeloven blev ændret, så handicaporganisationerne fik en lovfæstet direkte klageadgang over kommunernes afgørelser i sager om handicapforhold — nu byggelovens § 23, stk. 3, hvor Danske Handicaporganisationer og deres medlemsorganisationer er klageberettigede. Lovforslaget angav udtrykkeligt, at ændringen var et led i opfølgningen af betænkning nr. 1336, og at håndhævelsen desuden skulle skærpes gennem information og vejledning om handicapkravene.
Indfør krav om tilgængelighed i planlægningsprocessen for nye og renoverede offentlige bygninger og anlæg.
Handicaptilgængelighed blev skrevet ind i byggelovens formålsbestemmelse, og bemyndigelsen til at fastsætte tilgængelighedskrav i bygningsreglementet blev udvidet fra bygninger til også at omfatte faste konstruktioner og anlæg, så kravene skal tænkes ind allerede i projekteringsfasen. Der blev derimod ikke indført selvstændige tilgængelighedskrav i planloven — den lov blev ved ændringen i 2004 alene konsekvensændret om parkeringsfonde — og der er ikke fastsat særlige tilgængelighedskrav til programoplæg og planlægning af statens og kommunernes byggeri.
Åbn kildenPrioriter fjernelse af barrierer i eksisterende bygninger efter sektoransvar.
Byggelovens § 4 B gav hjemmel til at lade bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser gælde ved ombygninger, der ellers ikke berører tilgængelighedsforholdene, og bekendtgørelse nr. 1250 pålægger siden 1. januar 2005 niveaufri adgang, handicapparkering, handicaptoilet og — i offentligt tilgængeligt byggeri — elevator ved ombygning af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeri til service og administration. Kravene udløses dog kun inden for en udgiftsgrænse på 9 pct. af de øvrige ombygningsomkostninger.
Sikr tilgængelighed i sundhedssektoren, herunder helseklinikker, gennem konkrete forbedringer af adgangs- og toiletfaciliteter.
Sundhedsklinikker og institutioner er omfattet af kategorien offentligt tilgængelige bygninger i ombygningsreglerne, så der ved ombygninger skal etableres niveaufri adgang, handicapparkering, handicaptoilet og elevator. Der blev derimod ikke fastsat særskilte tilgængelighedskrav i sundhedslovgivningen eller et generelt krav om at udbedre adgangs- og toiletforhold i bestående helseklinikker uafhængigt af ombygninger.
Udvikl og implementer teknologiske løsninger såsom ledelinier og teleslynger i offentlige rum.
Byggeloven fik i 2001 udtrykkelig hjemmel til at kræve faste installationer af tekniske hjælpemidler for handicappede, og forarbejderne nævner netop teleslyngeanlæg samt niveaufri adgang til IT-standere og betalingsautomater. Bygningsreglementet kræver i dag fast installation af teleslyngeanlæg eller tilsvarende i forsamlingslokaler og ledelinjer, punktskrift og piktogrammer m.v. i offentligt tilgængelige bygninger med borgerrettet servicefunktion.
Styrk uddannelse og efteruddannelse af arkitekter, ingeniører og andre fagpersoner i handicapvenlig design.
Anbefalingen retter sig mod uddannelsesinstitutioner og branchen og er ikke omsat i regler om uddannelsernes indhold; der er hverken i byggelovgivningen eller i uddannelsesbekendtgørelserne fastsat krav om undervisning i tilgængelighed, og det kan ikke af de tilgængelige kilder fastslås, i hvilket omfang anbefalingen blev fulgt administrativt.
Iværksæt målrettet holdningsbearbejdning og oplysning om tilgængelighedsprincipperne.
Som led i opfølgningen af betænkningen blev sprogbrugen i byggeloven moderniseret efter handicaporganisationernes ønske, og lovforslaget forudsatte en øget informations- og vejledningsindsats om handicapkravene; i 2001 blev handicaptilgængelighed desuden gjort til et selvstændigt formål i byggeloven. Oplysningsindsatsen blev dog ikke fuldt indfriet: effektmålingen af ombygningsreglerne fra 2016 viste, at flere kommunale byggesagsbehandlere ikke kendte reglerne, og anbefalede en målrettet formidlingsindsats.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1336 blev afgivet i juli 1997 af Det Tværministerielle Handicapudvalg, som regeringen nedsatte i efteråret 1995, og den ledsagende handlingsplan »Tilgængelighed for alle« blev offentliggjort af Boligministeriet i maj 1997. Den første udmøntning kom hurtigt: lovforslag L 102 blev fremsat 21. november 1997, vedtaget enstemmigt ved 3. behandling den 19. december 1997 og stadfæstet som lov nr. 1083 af 29. december 1997, der med byggelovens § 23, stk. 3, gav handicaporganisationerne direkte klageadgang i sager om handicapforhold og moderniserede lovens handicapbetegnelser. Indsatsen blev videreført ad to spor: lov nr. 228 af 31. marts 2001 skrev handicaptilgængelighed ind i byggelovens formålsbestemmelse og gav hjemmel til krav om teleslyngeanlæg og niveaufri adgang til faste konstruktioner og anlæg, mens lov nr. 484 af 9. juni 2004 indsatte byggelovens § 4 B, der ved bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 fra 1. januar 2005 udløser krav om niveaufri adgang, handicapparkering, handicaptoilet og elevator ved ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri og servicebyggeri. De konkrete tilgængelighedskrav ligger fortsat i bygningsreglementet, der i dag bl.a. kræver fast teleslyngeanlæg i forsamlingslokaler og ledelinjer i offentligt tilgængelige bygninger. Anbefalingerne om uddannelse af fagpersoner og en bred oplysningsindsats blev derimod ikke omsat i regler, og en effektmåling fra 2016 viste, at ombygningsreglerne stadig var ukendte for en del kommunale byggesagsbehandlere.
Regeringen besluttede i efteråret 1995 at nedsætte et tværministerielt handicapudvalg, der skulle kortlægge handicappedes adgang til det fysiske miljø og udarbejde en samlet handlingsplan på tværs af ministerierne.
Boligministeriet offentliggjorde i maj 1997 handlingsplanen »Tilgængelighed for alle«, udarbejdet af Det Tværministerielle Handicapudvalg og udsendt af Bygge- og Boligstyrelsen.
Det Tværministerielle Handicapudvalg afgav i juli 1997 betænkning nr. 1336 om handicappedes adgang til det fysiske miljø med forslag om bl.a. effektiv retshåndhævelse, prioritering af renoveringer, uddannelse og oplysning.
Boligminister Ole Løvig Simonsen fremsatte L 102 om ændring af byggeloven. Forslaget om direkte klageadgang for handicaporganisationerne og modernisering af lovens handicapbetegnelser blev udtrykkeligt fremsat som et led i opfølgningen af betænkning nr. 1336 og handlingsplanen.
Ved 1. behandling blev lovforslaget beskrevet som en udløber af Det Tværministerielle Handicapudvalgs betænkning om tilgængelighed for alle, og klageadgangen blev fremhævet som en styrkelse af handicappedes retssikkerhed.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 113 stemmer ved tredjebehandlingen den 19. december 1997.
Loven om ændring af byggeloven blev stadfæstet som lov nr. 1083. Med § 1, nr. 2, blev byggelovens § 23, stk. 3, indsat, så De Samvirkende Invalideorganisationer (i dag Danske Handicaporganisationer) fik direkte klageadgang i sager om handicapforhold.
Lov nr. 1083 trådte i kraft den 1. april 1998, og den nye klageadgang fik virkning for kommunale afgørelser truffet efter dette tidspunkt.
By- og boligminister Jytte Andersen fremsatte L 44 om ændring af byggeloven, der bl.a. skulle skrive handicaptilgængelighed ind i lovens formålsbestemmelse og skabe hjemmel til krav om faste installationer af tekniske hjælpemidler (teleslyngeanlæg) og niveaufri adgang til faste konstruktioner og anlæg.
Loven indsatte »at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse« i byggelovens § 1 og udvidede bemyndigelserne i § 6, stk. 1, litra b og d, til faste installationer af tekniske hjælpemidler for handicappede og til faste konstruktioner og anlæg. Loven trådte i kraft den 1. april 2001.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremsatte L 106, der skulle give hjemmel til at lade bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser gælde ved ombygninger i bestående offentligt tilgængelig bebyggelse og erhvervsbebyggelse til administration og service.
Loven om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed indsatte byggelovens § 4 B om tilgængelighed ved ombygning af bestående bebyggelse. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2005.
Bemyndigelsen i byggelovens § 4 B blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 1250 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri, der stiller krav om niveaufri adgang, handicapparkering, handicaptoilet og elevator inden for en udgiftsgrænse på 9 pct. af de øvrige ombygningsomkostninger.
Bekendtgørelse nr. 1250 trådte i kraft den 1. januar 2005 og finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indgivet efter denne dato.
Statens Byggeforskningsinstitut offentliggjorde rapporten SBi 2016:26, rekvireret af Trafik- og Byggestyrelsen, som viste, at bekendtgørelse nr. 1250 øger tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse i 32 af 40 adspurgte kommuner, men at 9 pct.-reglen giver fortolkningsproblemer, og at nogle kommunale byggesagsbehandlere ikke kendte reglerne. Rapporten anbefalede en formidlingsindsats over for kommunerne.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
