Der er behov for systematiske forbedringer af den offentlige kostforplejning gennem styrket kvalitetsstyring, øget brugerindflydelse, klarere ansvarsfordeling og implementering af fælles kostpolitikker på tværs af institutionstyper.
Sundhedsministeren tog i august 1994 initiativ til at nedsætte udvalget om offentlig kostforplejning, der blev endeligt sammensat i december 1994 og i marts 1997 afgav betænkning nr. 1334 \"Offentlig kostforplejning i Danmark\" i to bind. Betænkningens anbefalinger var overvejende administrative og faglige — kostpolitikker, ernæringsteams, brugerinddragelse, kvalitetsstyring, uddannelse og forskning — og førte ikke til et selvstændigt lovforslag om kostforplejning. Den lovgivningsmæssige opfølgning skete i stedet gennem fødevareloven: med L 9, vedtaget ved 3. behandling den 25. juni 1998 og stadfæstet som lov nr. 471 af 1. juli 1998, fik ministeren i § 72 hjemmel til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning, og bemærkningerne henviste udtrykkeligt til at følge op på betænkning nr. 1334. Hjemlen blev videreført som § 12 i den nye fødevarelov (L 145, vedtaget 17. juni 2005, lov nr. 526 af 24. juni 2005) med samme begrundelse og er fortsat gældende. Bemyndigelsen er ikke udnyttet til bindende regler, men til officielle anbefalinger — først og fremmest \"Anbefalinger for den danske institutionskost\" (2000, senest 4. udgave 2009) — mens kommunerne siden 2016 har skullet beskrive mad og ernæring i deres værdighedspolitik for ældreplejen. Samlet er betænkningens anbefalinger derfor kun delvist gennemført, og hovedsagelig som vejledning frem for som retskrav.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om offentlig kostforplejning nedsattes for at kortlægge status, problemstillinger og strukturer for den offentlige bespisning på ældre-, børne-, hospital-, døgninstitution-, forsvars- og kriminalforsorgsområderne. Betænkningen dokumenterer mangler i kvalitetsstyring, ernæringsstatusvurdering og brugerinddragelse samt behovet for en mere samlet politisk ramme. Udvalget foreslår en række initiativer rettet mod forbedring af spisemiljø, produktionssystemer, uddannelse og etablering af klare kostpolitikker på det administrative niveau.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Formulér og indarbejd kostpolitikker i amtskommuner og kommuner.
Der er ikke indført en generel lovpligt for kommuner og (dav.) amtskommuner til at vedtage kostpolitikker; anbefalingen blev fulgt op administrativt gennem de officielle "Anbefalinger for den danske institutionskost" udstedt med hjemmel i fødevarelovens bemyndigelse om offentlig kostforplejning. På ældreområdet er der siden 2016 pligt til at vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal beskrive mad og ernæring.
Etabler ernæringsteams og ernæringsenheder samt rutiner for vurdering af brugernes ernæringsstatus.
Der er ikke fastsat bindende regler om ernæringsteams, ernæringsenheder eller obligatorisk ernæringsvurdering i den offentlige kostforplejning. Anbefalingen er i stedet udmøntet som statslige faglige anbefalinger — bl.a. om ernæringsteams og systematisk vurdering af ernæringstilstand — i "Anbefalinger for den danske institutionskost" (2000 og senere udgaver).
Forbedr brugerinddragelse, information til brugerne og spisemiljøet/serveringen.
Der er ikke fastsat retsregler om spisemiljø, servering eller brugerinformation i den offentlige kostforplejning; området håndteres gennem de statslige anbefalinger for institutionskost og de kommunale kvalitets- og værdighedspolitikker. Brugerens indflydelse er dog styrket retligt på ældreområdet gennem frit valg af leverandør af madservice og kravet om mindst ét dagligt måltid i form af en hovedret.
Åbn kildenOptimer produktions- og serveringssystemerne og afsæt ressourcer til kvalitetsstyring og -udvikling.
Der er ikke fastsat regler om produktions- og serveringssystemer eller om ressourcer til kvalitetsstyring i den offentlige kostforplejning, og fødevarelovens bemyndigelse om offentlig kostforplejning er ikke udnyttet til bindende regler herom; kvalitetsstyring er alene reguleret gennem de generelle fødevarehygiejnekrav om egenkontrol.
Forbedr uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse af personale inden for ernæring og levnedsmiddelhygiejne.
Kravet om uddannelse i levnedsmiddelhygiejne var lovfæstet med virkning fra 1. januar 1997 og videreføres i fødevarehygiejnereglerne, mens der ikke er indført tilsvarende krav om ernæringsfaglig uddannelse eller efteruddannelse af personalet i de offentlige køkkener.
Opprioriter forskning og central indsamling/formidling af viden om offentlig kostforplejning.
Fødevareloven pålægger ministeren at formidle oplysning om ernæring og giver hjemmel til at iværksætte undersøgelser af befolkningens kost og ernæring samt til at rådgive om offentlig kostforplejning; hjemlen er brugt til løbende statslige anbefalinger og vidensformidling om institutionskost, men der blev ikke oprettet et selvstændigt center eller en lovfæstet forskningspulje for offentlig kostforplejning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Sundhedsministeren tog i august 1994 initiativ til at nedsætte udvalget om offentlig kostforplejning, der blev endeligt sammensat i december 1994 og i marts 1997 afgav betænkning nr. 1334 "Offentlig kostforplejning i Danmark" i to bind. Betænkningens anbefalinger var overvejende administrative og faglige — kostpolitikker, ernæringsteams, brugerinddragelse, kvalitetsstyring, uddannelse og forskning — og førte ikke til et selvstændigt lovforslag om kostforplejning. Den lovgivningsmæssige opfølgning skete i stedet gennem fødevareloven: med L 9, vedtaget ved 3. behandling den 25. juni 1998 og stadfæstet som lov nr. 471 af 1. juli 1998, fik ministeren i § 72 hjemmel til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning, og bemærkningerne henviste udtrykkeligt til at følge op på betænkning nr. 1334. Hjemlen blev videreført som § 12 i den nye fødevarelov (L 145, vedtaget 17. juni 2005, lov nr. 526 af 24. juni 2005) med samme begrundelse og er fortsat gældende. Bemyndigelsen er ikke udnyttet til bindende regler, men til officielle anbefalinger — først og fremmest "Anbefalinger for den danske institutionskost" (2000, senest 4. udgave 2009) — mens kommunerne siden 2016 har skullet beskrive mad og ernæring i deres værdighedspolitik for ældreplejen. Samlet er betænkningens anbefalinger derfor kun delvist gennemført, og hovedsagelig som vejledning frem for som retskrav.
Sundhedsministeren tog efter drøftelse med de kommunale organisationer initiativ til at nedsætte et udvalg om offentlig kostforplejning, der skulle undersøge behovet for at styrke og eventuelt ændre indsatsen for at forbedre kvaliteten. Udvalget blev endeligt sammensat i december 1994 med direktør Ole Kopp Christensen, Levnedsmiddelstyrelsen, som formand.
Udvalget afgav betænkning nr. 1334 "Offentlig kostforplejning i Danmark" i to bind (Bind I med analyse og anbefalinger, Bind II med bilag), udgivet af Levnedsmiddelstyrelsen i marts 1997. Betænkningen anbefalede bl.a. kostpolitikker i kommuner og amtskommuner, ernæringsteams, bedre brugerinddragelse, kvalitetsstyring, uddannelse og forskning.
I folketingsåret 1997-98 (2. samling) blev L 9, forslag til lov om fødevarer m.m. (fødevareloven), fremsat. Lovforslagets § 72 gav ministeren hjemmel til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning, og bemærkningerne angav udtrykkeligt, at bemyndigelsen skulle bruges til at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334 om offentlig kostforplejning i Danmark og til at fortsætte arbejdet med officielle anbefalinger af institutionskost.
Folketinget vedtog L 9 ved 3. behandling den 25. juni 1998. Den vedtagne lovs § 72 lyder: "Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning."
Loven blev stadfæstet som lov nr. 471 af 1. juli 1998. Med § 72 fik den ansvarlige minister for første gang en udtrykkelig hjemmel til at rådgive om og fastsætte regler for den offentlige kostforplejning — den lovgivningsmæssige ramme for opfølgningen på betænkning nr. 1334.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet udgav "Anbefalinger for den danske institutionskost" (FødevareRapport 2000:08) med betænkning nr. 1334 som grundlag. Publikationen udmøntede administrativt flere af betænkningens anbefalinger — bl.a. om lokale kostpolitikker, ernæringsteams, vurdering af brugernes ernæringstilstand, måltidsmiljø og kvalitetsstyring — i form af officielle, ikke-bindende anbefalinger.
Familie- og forbrugerministeren fremsatte L 87, forslag til lov om fødevarer, som samlede fødevarereglerne i én lov. Forslagets § 12 videreførte hjemlen om offentlig kostforplejning med samme begrundelse: at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334 (marts 1997). Forslaget bortfaldt på grund af folketingsvalget.
L 87 blev uændret genfremsat som L 145 i folketingsåret 2004-05 (2. samling). Bemærkningerne til § 12 gentog, at bemyndigelsen til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning bl.a. skal bruges til at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334.
Folketinget vedtog L 145 med 61 stemmer mod 50 efter betænkning af 1. juni 2005 og tillægsbetænkning af 15. juni 2005.
Den nye fødevarelov blev stadfæstet som lov nr. 526 af 24. juni 2005. Hjemlen om offentlig kostforplejning findes nu i fødevarelovens § 12 og er fortsat gældende, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2025.
Fødevarestyrelsen udgav 4. udgave af "Anbefalinger for den danske institutionskost", der fortsat bygger på betænkning nr. 1334 og bl.a. beskriver ernæringsteams, ernæringsvurdering og kvalitetsindikatorer for den offentlige kostforplejning.
Med serviceloven § 81 a blev kommunalbestyrelserne forpligtet til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen. Efter bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen skal politikken som minimum beskrive, hvordan ældreplejen understøtter bl.a. "mad og ernæring" — dermed en lovbunden kommunal politik på kostområdet for ældre, om end kun for denne del af den offentlige kostforplejning.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
