Der er behov for en samlet opgradering af den offentlige kostforplejning gennem systematisk kvalitetsstyring, øget brugerinddragelse, klarere ansvarsfordeling og udarbejdelse af fælles kostpolitikker på det politiske og administrative niveau.
Betænkning nr. 1334 blev afgivet den 17. marts 1997 af det udvalg om offentlig kostforplejning, som sundhedsministeren tog initiativ til i august 1994, og som holdt sit første møde den 19. januar 1995. Betænkningens anbefalinger var overvejende kvalitets- og styringsorienterede, men de fik et direkte lovgivningsmæssigt aftryk: med lovforslag L 9, fremsat 26. marts 1998 og vedtaget ved 3. behandling den 25. juni 1998, fik fødevareloven (lov nr. 471 af 1. juli 1998) i § 72 en bemyndigelse til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning, og bemærkningerne angav udtrykkeligt, at hjemlen skulle bruges til at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334. Bemyndigelsen blev videreført som § 12 i den nye fødevarelov (lov nr. 526 af 24. juni 2005) med samme begrundelse, men der er ikke udstedt bindende regler om offentlig kostforplejning i medfør af bestemmelsen. Opfølgningen er i stedet sket administrativt: de officielle \"Anbefalinger for den danske institutionskost\" (1999/2000, senest 6. udgave i 2025), Sundhedsstyrelsens vejledninger om ernæringsscreening (2008) og underernæring (2022) samt — i en afgrænset form — kravet fra 2016 om kommunale værdighedspolitikker, der skulle beskrive mad og ernæring, og som blev ophævet igen pr. 1. juli 2025 med ældreloven. Samlet er anbefalingerne dermed gennemført i vejledende og delvis form, ikke som bindende krav til den offentlige kostforplejning.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om offentlig kostforplejning blev nedsat af sundhedsministeren i 1994 for at vurdere status og problemstillinger vedrørende bespisningen i danske offentlige institutioner, herunder hospitaler, plejehjem, skoler og Kriminalforsorgen. Betænkningen konkluderer, at der er et generelt behov for at styrke den ernæringsmæssige kvalitet, øge brugerindflydelsen og forbedre organisatoriske rammer samt kvalitetsstyring. Udvalget fremsætter en række anbefalinger rettet mod henholdsvis brugerorientering, produktion, politisk/administrativt niveau og vidensgrundlag.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør rutinemæssig vurdering af brugernes ernæringsstatus og etabler ernæringsteams/enheder i relevante institutioner.
Rutinemæssig opsporing af ernæringsrisiko er indført ad vejledningsvejen for sygehuse, kommuner og almen praksis, først med Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2008 ("Bedre mad til syge"), siden med vejledningen om underernæring fra 2022. Der er derimod ikke fastsat en bindende retlig pligt til ernæringsscreening eller til at oprette ernæringsteams/-enheder i institutionerne.
Åbn kildenUdarbejd og implementer klare kostpolitikker på amtskommunalt og kommunalt plan.
En pligt til at vedtage og offentliggøre en kommunal politik, der som minimum beskriver mad og ernæring, blev indført i 2016 med servicelovens § 81 a om værdighedspolitikker, men den gjaldt kun ældreplejen og ikke den offentlige kostforplejning som helhed. Pligten blev ophævet pr. 1. juli 2025 og er ikke videreført i ældreloven; herudover hviler kostpolitikker på frivillige nationale anbefalinger.
Øg brugerindflydelsen gennem systematiske tilfredshedsundersøgelser, valgmuligheder og information om kosttilbud.
Valgmulighed og information er lovfæstet på ét område: modtagere af madlevering kan vælge mellem godkendte leverandører, og kommunen skal informere om ordningen — først efter servicelovens fritvalgsregler, nu efter ældreloven med tilhørende bekendtgørelse. Der er ikke fastsat krav om systematiske tilfredshedsundersøgelser af kosten eller om brugerindflydelse på kosttilbud i institutioner generelt.
Klargør ansvars- og opgavefordelingen for kostforplejningen og styrk tværfagligt samarbejde mellem personalegrupper.
Det centrale ansvar blev placeret entydigt i lovgivningen, da fødevareloven i 1998 gav ministeren hjemmel til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning — udtrykkeligt som opfølgning på betænkning nr. 1334. Ansvarsfordeling og tværfagligt samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis er siden beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring, men der er ikke udstedt bindende regler om ansvars- og opgavefordelingen i de enkelte institutioner.
Optimer produktions- og serveringssystemerne med fokus på næringsstofbevarelse, temperatur og spisekvalitet.
Anbefalingen er udmøntet i de officielle nationale anbefalinger for institutionskost, som netop behandler næringsstofbevarelse, temperaturstyring og måltidernes kvalitet, og som er blevet opdateret løbende frem til 6. udgave i 2025. Anbefalingerne er vejledende; der er ikke fastsat bindende krav til produktions- og serveringssystemer ud over fødevarelovgivningens almindelige hygiejne- og temperaturregler.
Åbn kildenPrioriter forskning og central indsamling af viden om offentlig kostforplejning samt efteruddannelse af personale.
Central videnindsamling og videnskabelig rådgivning blev lovfæstet med fødevarelovens § 73 i 1998, hvor Ernæringsrådet blev et statsligt organ under Fødevareministeriet med netop den opgave; rådet blev i 2005 afløst af Motions- og Ernæringsrådet og nedlagt i 2008, og der er ikke i dag et lovfæstet ernæringsråd. Videnopsamlingen er siden videreført administrativt gennem de officielle institutionskostanbefalinger og Den Nationale Kosthåndbog, mens der ikke er indført krav om efteruddannelse af køkken- og plejepersonale i kostforplejning.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1334 blev afgivet den 17. marts 1997 af det udvalg om offentlig kostforplejning, som sundhedsministeren tog initiativ til i august 1994, og som holdt sit første møde den 19. januar 1995. Betænkningens anbefalinger var overvejende kvalitets- og styringsorienterede, men de fik et direkte lovgivningsmæssigt aftryk: med lovforslag L 9, fremsat 26. marts 1998 og vedtaget ved 3. behandling den 25. juni 1998, fik fødevareloven (lov nr. 471 af 1. juli 1998) i § 72 en bemyndigelse til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning, og bemærkningerne angav udtrykkeligt, at hjemlen skulle bruges til at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334. Bemyndigelsen blev videreført som § 12 i den nye fødevarelov (lov nr. 526 af 24. juni 2005) med samme begrundelse, men der er ikke udstedt bindende regler om offentlig kostforplejning i medfør af bestemmelsen. Opfølgningen er i stedet sket administrativt: de officielle "Anbefalinger for den danske institutionskost" (1999/2000, senest 6. udgave i 2025), Sundhedsstyrelsens vejledninger om ernæringsscreening (2008) og underernæring (2022) samt — i en afgrænset form — kravet fra 2016 om kommunale værdighedspolitikker, der skulle beskrive mad og ernæring, og som blev ophævet igen pr. 1. juli 2025 med ældreloven. Samlet er anbefalingerne dermed gennemført i vejledende og delvis form, ikke som bindende krav til den offentlige kostforplejning.
Sundhedsministeren tog i august 1994 initiativ til at nedsætte et udvalg, der skulle vurdere status og problemer i bespisningen i danske offentlige institutioner. Udvalget blev endeligt sammensat i december 1994 med Levnedsmiddelstyrelsen som sekretariat.
Udvalget om offentlig kostforplejning holdt sit første møde den 19. januar 1995 og indledte kortlægningen af kostforplejningen på hospitaler, plejehjem, døgninstitutioner og i kriminalforsorgen.
Udvalget afgav betænkning nr. 1334 "Offentlig kostforplejning i Danmark" (bind I og bilagsbind II), udgivet af Levnedsmiddelstyrelsen i marts 1997. Betænkningen anbefalede systematisk kvalitetsstyring, ernæringsvurdering af brugerne, kostpolitikker i amter og kommuner, øget brugerindflydelse samt mere forskning og efteruddannelse.
Fødevareministeren fremsatte L 9 (folketingsåret 1997-98, 2. samling) til lov om fødevarer m.m. (fødevareloven). Forslagets kapitel 14 om kost og ernæring indeholdt i § 72 en bemyndigelse for ministeren til at rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning — efter bemærkningerne netop for at følge op på anbefalingerne i betænkning nr. 1334 og fortsætte arbejdet med officielle anbefalinger for institutionskost.
Folketinget vedtog fødevareloven ved 3. behandling den 25. juni 1998, herunder § 72 om offentlig kostforplejning og § 73 om nedsættelse af et ernæringsråd.
Fødevareloven blev stadfæstet som lov nr. 471 af 1. juli 1998. Med § 72 fik den ansvarlige minister for første gang et udtrykkeligt lovgrundlag for at rådgive om og fastsætte regler for den offentlige kostforplejning, og med § 73 blev Ernæringsrådet et statsligt, lovfæstet organ.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet udsendte i 1999 (2. udgave) og 2000 (3. udgave, FødevareRapport 2000:08) "Anbefalinger for den danske institutionskost", der udmøntede betænkningens faglige anbefalinger om kostens sammensætning, produktion og servering i offentlige køkkener.
Med den nye samlede fødevarelov, vedtaget som L 145 (2004-05, 2. samling) og stadfæstet som lov nr. 526 af 24. juni 2005, blev bemyndigelsen om offentlig kostforplejning videreført som § 12. Bemærkningerne til bestemmelsen henviser fortsat udtrykkeligt til opfølgning på anbefalingerne i betænkning nr. 1334 fra marts 1997.
Som led i indsatsen "Bedre mad til syge" udsendte Sundhedsstyrelsen en vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Vejledningen bygger bl.a. på betænkning nr. 1334 og udmøntede anbefalingen om rutinemæssig vurdering af ernæringsstatus.
Med L 105 (2015-16) blev § 81 a indsat i serviceloven, så kommunalbestyrelsen skulle vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen. Efter den tilhørende bekendtgørelse skulle politikken som minimum beskrive "mad og ernæring" — det nærmeste lovbundne modstykke til betænkningens anbefaling om kommunale kostpolitikker.
Sundhedsstyrelsen udsendte vejledningen "Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko" til kommuner, sygehuse og almen praksis. Vejledningen fastlægger opsporing af ernæringsrisiko, ansvarsfordeling og tværfagligt samarbejde og afløser vejledningen fra 2008.
I forbindelse med ældrelovens ikrafttræden blev servicelovens § 81 a om kommunale værdighedspolitikker ophævet pr. 1. juli 2025 og ikke videreført i ældreloven. Dermed bortfaldt den lovbundne pligt for kommunerne til at fastlægge en politik, der beskriver mad og ernæring i ældreplejen.
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen udgav 6. udgave af "Anbefalinger for den danske institutionskost". Anbefalingerne er fortsat det centrale nationale grundlag for kvalitet, næringsstofindhold og måltider i offentlige køkkener — den administrative linje, der blev lagt med betænkning nr. 1334.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
