Kommissionen konkluderer, at det gældende regelsæt er komplekst og skaber ineffektive incitamenter, og foreslår som primær løsning en 'modereret lejelov', der tillader frimarkedsmæssig lejeudvikling i uregulerede kommuner, mens omkostningsbaseret regulering opretholdes i regulerede områder.
Lejelovskommissionen blev nedsat i sommeren 1994 i forlængelse af lov nr. 419 af 1. juni 1994 og holdt sit første møde den 23. juni 1994; opgaven var at udarbejde forslag til en ny lejelovgivning for private lejeboliger, almennyttige boliger og erhvervslejemål. Kommissionen afgav betænkning nr. 1331 i februar 1997, men kunne ikke pege på én model og nøjedes med at skitsere en \"modereret lejelov\" med et frit spor i uregulerede kommuner og fortsat omkostningsbaseret regulering i regulerede kommuner. Den del af anbefalingerne, der handlede om at opdele lejelovgivningen sektorvist, blev gennemført: lov nr. 968 af 17. december 1997 om leje af almene boliger og lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. Derimod blev flagskibsforslaget aldrig udmøntet — ved fremsættelsen af L 226 den 22. marts 2000 fandt regeringen, at den modererede model savnede en tilstrækkelig analyse, og udskød den gennemgribende lejelovsrevision, mens L 226 blev til lov nr. 406 af 31. maj 2000 om bl.a. gennemgribende forbedrede lejemål og landsdækkende huslejenævn. Der er siden ikke fremsat lovforslag om en modereret lejelov, og kapitalafkastet beregnes fortsat af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Først med lov nr. 310 af 30. marts 2015 og sammenskrivningen i lov nr. 341 og lov nr. 342 af 22. marts 2022 blev dele af den efterlyste forenkling gennemført — men fortsat inden for den todelte struktur, kommissionen ville gøre op med.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Lejelovskommissionen (Betænkning nr. 1331) nedsattes for at foretage en grundlæggende gennemgang af lejelovgivningen med særligt fokus på den private udlejningssektor og dens relation til boligmarkedets funktionsmåde. Kommissionen analyserede de eksisterende reguleringers effekter på vedligeholdelse, nybyggeri og beboersammensætning samt sammenlignede dansk ret med internationale modeller. Udvalget fremlagde tre alternative modeller for fremtidig regulering: en fortsat omkostningsbaseret regulering, en frimarkedsmodel uden huslejestyring og en modereret model med differentieret regulering efter kommuner.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en modereret lejelov med to spor: et frimarkedsspor for uregulerede kommuner og et reguleret spor for regulerede kommuner.
Regeringen fandt ved fremsættelsen af L 226 i marts 2000, at kommissionens skitse til en modereret model savnede en dybere analyse, og udskød den gennemgribende lejelovsrevision til en senere ekspertgruppes arbejde. Der er aldrig fremsat lovforslag om en modereret lejelov, og lejefastsættelsen hviler fortsat på den hidtidige todeling mellem lejeloven og boligreguleringsloven, nu lov nr. 341 og lov nr. 342 af 22. marts 2022.
Åbn kildenOmlæg kapitalafkastet i den omkostningsbestemte husleje til at afspejle markedsvilkår mere præcist.
Afkastet af ejendommens værdi beregnes fortsat på grundlag af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering og ikke på grundlag af den aktuelle ejendomsvurdering, som kommissionen foreslog. Den eneste ændring af betydning er lov nr. 310 af 30. marts 2015, der fastfrøs tillægget til afkastet pr. 31. december 2014 og lod det nettoprisindeksregulere af forenklingshensyn.
Simpificér lejelovgivningen ved at fjerne unødvendige kompleksiteter og overgangsordninger.
Kommissionens forslag om selvstændige lejelove for hver sektor blev gennemført for de almene boliger (lov nr. 968 af 17. december 1997) og for erhvervslejemål (lov nr. 934 af 20. december 1999), hvilket bemærkningerne til L 226 udtrykkeligt henfører til kommissionens anbefalinger. Den private lejelovgivning forblev derimod delt mellem lejeloven og boligreguleringsloven i yderligere to årtier og blev først forenklet ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 og sammenskrevet ved lov nr. 341 og lov nr. 342 af 22. marts 2022.
Åbn kildenStyrk beboerindflydelsen og beboerdemokratiet i både private og almennyttige ejendomme.
På det almene område blev beboerdemokratiet udvidet ved lov om almene boliger m.v. med virkning fra 1. januar 1997 og videreført i almenlejeloven, mens kommissionen selv afstod fra at behandle emnet nærmere. For private udlejningsejendomme blev beboerrepræsentanternes stilling først styrket ved lov nr. 310 af 30. marts 2015, der nyaffattede lejelovens § 65 med krav om information, inddragelse og møde forud for større forbedringsarbejder — nu videreført i kapitel 23 i lov nr. 341 af 22. marts 2022.
Evaluér muligheden for at ophæve boligsociale indgreb i form af huslejestyring i områder uden akut mangel.
Huslejereguleringen i de regulerede kommuner er hverken ophævet eller gjort betinget af en dokumenteret boligmangel; ordningen blev videreført uændret ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 og er i dag videreført i lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold. Reguleringen er siden tværtimod strammet, bl.a. med karensperioden for lejefastsættelse efter gennemgribende forbedring, der blev indført i 2020.
Der er optaget flere mindretalsudtalelser, herunder fra repræsentanter for Boligministeriet, kommunerne, udlejerforeninger, lejernes landsorganisation og enkelte kommissionsmedlemmer. Mindretalerne kritiserer flertallets analyse af markedseffekterne, advarer mod sociale konsekvenser af deregulering (segregation og huslejestigninger) eller argumenterer for enten en fuld ophævelse af reguleringen eller en styrkelse af den eksisterende beskyttelse. Der er særlig dissens omkring vurderingen af frimarkedsmodellens konsekvenser for boligkvaliteten og den sociale sammensætning.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Lejelovskommissionen blev nedsat i sommeren 1994 i forlængelse af lov nr. 419 af 1. juni 1994 og holdt sit første møde den 23. juni 1994; opgaven var at udarbejde forslag til en ny lejelovgivning for private lejeboliger, almennyttige boliger og erhvervslejemål. Kommissionen afgav betænkning nr. 1331 i februar 1997, men kunne ikke pege på én model og nøjedes med at skitsere en "modereret lejelov" med et frit spor i uregulerede kommuner og fortsat omkostningsbaseret regulering i regulerede kommuner. Den del af anbefalingerne, der handlede om at opdele lejelovgivningen sektorvist, blev gennemført: lov nr. 968 af 17. december 1997 om leje af almene boliger og lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. Derimod blev flagskibsforslaget aldrig udmøntet — ved fremsættelsen af L 226 den 22. marts 2000 fandt regeringen, at den modererede model savnede en tilstrækkelig analyse, og udskød den gennemgribende lejelovsrevision, mens L 226 blev til lov nr. 406 af 31. maj 2000 om bl.a. gennemgribende forbedrede lejemål og landsdækkende huslejenævn. Der er siden ikke fremsat lovforslag om en modereret lejelov, og kapitalafkastet beregnes fortsat af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Først med lov nr. 310 af 30. marts 2015 og sammenskrivningen i lov nr. 341 og lov nr. 342 af 22. marts 2022 blev dele af den efterlyste forenkling gennemført — men fortsat inden for den todelte struktur, kommissionen ville gøre op med.
I forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lejelovgivningen tilkendegav de fire regeringspartier, at der var behov for en gennemgribende vurdering af hele lejelovgivningskomplekset. Boligministeren nedsatte derfor i sommeren 1994 en kommission vedrørende lejeforhold, der efter kommissoriet skulle udarbejde forslag til ny lejelovgivning for private lejeboliger, almennyttige boliger og erhvervslejemål inden udgangen af 1996; kommissionen holdt sit første møde den 23. juni 1994.
I folketingsåret 1997-98 blev forslag til lov om leje af almene boliger fremsat. Af bemærkningerne fremgår, at Lejelovskommissionen i betænkningen bl.a. foreslår, at der udformes en selvstændig lejelov for hver sektor — almene boliger, private udlejningsboliger og erhvervslejemål.
Lejelovskommissionen afgav sin betænkning i februar 1997. Kommissionen kunne ikke anbefale én model for den fremtidige lejelovgivning, men analyserede en frimarkedsmodel og en reguleringsmodel og opstillede en skitse til en "modereret lejelov" med et frit spor i uregulerede kommuner og fortsat omkostningsbaseret regulering i regulerede kommuner. Betænkningen indeholdt desuden forslag om at opdele lejelovgivningen i selvstændige love for hver sektor og om en ny opgørelse af udlejerens kapitalafkast.
Lovforslaget blev vedtaget og stadfæstet som lov nr. 968 af 17. december 1997 om leje af almene boliger (almenlejeloven). Dermed blev de almene lejeforhold udskilt i en selvstændig lejelov, sådan som Lejelovskommissionen havde anbefalet.
By- og boligministeren fremsatte forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til, hvad Lejelovskommissionen konkluderede i sin betænkning fra februar 1997, og forslaget udskiller erhvervslejemålene i en selvstændig lov med markedsbaseret lejefastsættelse.
Folketinget vedtog forslaget til lov om leje af erhvervslokaler m.v. (1999/1 LSV 33) efter udvalgsbehandling og betænkning af 9. december 1999.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejeloven). Loven ophævede lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. med udgangen af 1999 og indførte i stedet en markedsbaseret lejefastsættelse for erhvervslejemål.
By- og boligministeren fremsatte L 226 om gennemgribende forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond. I bemærkningerne konstateres, at der i overensstemmelse med Lejelovskommissionens anbefalinger er vedtaget lejelove for både det almene område og erhvervslejeområdet, men at regeringen fandt, at der savnedes en dybere analyse af den modererede model; en gennemgribende lejelovsrevision blev derfor udskudt, og regeringen ville nedsætte en ekspertgruppe til at færdiggøre kommissionens skitse.
L 226 blev vedtaget og stadfæstet som lov nr. 406 af 31. maj 2000 om ændring af lov om leje og forskellige andre love. Loven nyaffattede boligreguleringslovens § 5 om gennemgribende forbedrede lejemål med bl.a. dokumentationspligt og pligt til at opretholde forbedringen og gjorde huslejenævnsordningen landsdækkende.
Ændringerne af lejeloven, boligreguleringsloven og en række andre love trådte i kraft den 1. januar 2001. Den gennemgribende lejelovsrevision på grundlag af betænkning nr. 1331 blev ikke gennemført, og der blev ikke fremsat lovforslag om en modereret lejelov.
Lov nr. 310 af 30. marts 2015 gennemførte en forenkling og modernisering af lejelovgivningen for private udlejningsboliger. Loven nyaffattede bl.a. lejelovens § 65 om beboerrepræsentation med styrkede krav til information og inddragelse af beboerrepræsentanterne og fastfrøs tillægget til kapitalafkastet i boligreguleringslovens § 9, stk. 7, uden at omlægge selve afkastberegningen.
Lejeloven og boligreguleringsloven blev sammenskrevet og afløst af lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje og lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold. Sammenskrivningen realiserede en del af den forenkling, Lejelovskommissionen efterlyste, men fastholdt den todelte ordning med regulerede og uregulerede kommuner og den omkostningsbestemte leje.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
