Danmark kan ratificere Haager-konventionen om internationale adoptioner under forudsætning af, at adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven ændres, og at administrative regler justeres for at opfylde konventionens krav til myndighedsstruktur, rådgivning og attestering.
Efter at Civilretsdirektoratet havde sammenholdt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 med dansk ret, nedsatte justitsminister Bjørn Westh den 12. oktober 1995 Justitsministeriets adoptionsudvalg, som den 20. august 1996 afgav delbetænkning nr. 1323/1996 med det formål at muliggøre en dansk ratifikation. Betænkningen blev sendt i høring hos bl.a. Amtsrådsforeningen, Foreningen af Statsamtmænd, Landsforeningen Adoption og Samfund og Det Danske Center for Menneskerettigheder, hvis svar førte til, at hensynet til barnets holdning blev skrevet direkte ind i lovteksten. På grundlag af udvalgsflertallets lovudkast fremsatte justitsministeren den 14. november 1996 lovforslag L 73, der blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 18. marts 1997 og stadfæstet som lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven. Danmark ratificerede konventionen i henhold til kgl. resolution af 10. maj 1997 med deponering den 2. juli 1997 og med erklæringer efter artikel 22, stk. 4, og artikel 25 samt territorialt forbehold for Færøerne og Grønland, hvorefter loven og konventionen trådte i kraft den 1. november 1997. De administrative dele af betænkningen blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 797 og cirkulære nr. 141, begge af 23. oktober 1997, der bl.a. udpeger Civilretsdirektoratet som centralmyndighed, indfører rådgivnings- og høringspligter og pålægger statsamterne at attestere adoptionens overensstemmelse med konventionen. Udvalgets fortsatte arbejde med de øvrige adoptionsspørgsmål førte senere til lov nr. 358 af 2. juni 1999 om international adoption.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget nedsattes for at vurdere de ændringer i dansk adoptionslovgivning og administrativ praksis, der var nødvendige for Danmarks ratifikation af Haager-konventionen om internationale adoptioner fra 1993. Betænkningen analyserer konventionens krav til centralmyndigheder, procedurer og anerkendelse af adoptioner sammenholdt med den gældende danske ret. Udvalget fremsætter konkrete forslag til lovændringer samt ændringer af adoptionsbekendtgørelsen og -cirkulæret for at sikre overensstemmelse med konventionen.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Ændre adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven for at bringe dem i overensstemmelse med Haager-konventionen.
Lov nr. 233 af 2. april 1997 gennemførte netop de tre lovændringer: adoptionslovens § 6, stk. 2 og 3, § 15, § 28, stk. 2 og 3, § 29, stk. 3 og § 29 a, indfødsretslovens § 2 A samt navnelovens §§ 3, 12 og 14. Loven blev vedtaget den 18. marts 1997 og sat i kraft den 1. november 1997 samtidig med konventionens ikrafttræden for Danmark.
Udpege Civilretsdirektoratet som centralmyndighed inden for rammerne af konventionen.
Adoptionslovens § 29 a bemyndigede justitsministeren til at udpege en centralmyndighed, og med adoptionsbekendtgørelsens § 24 a blev det fastsat, at Civilretsdirektoratet er centralmyndighed i forhold til Haager-konventionen og skal samarbejde med de øvrige konventionsstaters centralmyndigheder.
Åbn kildenIndføre hjemmel til undtagelsesvis at acceptere, at en international adoption bevilges i barnets bopælsland frem for Danmark.
Adoptionslovens § 28, stk. 2, giver justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hjemmel til at bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når adoptionen gennemføres efter Haager-konventionen; kompetencen er udmøntet i adoptionsbekendtgørelsens § 24 b, hvorefter Civilretsdirektoratet kan træffe denne bestemmelse. Under udvalgsbehandlingen blev der tilføjet et stk. 3 om, at afgørelsen ellers har virkning fra barnets ankomst hertil.
Tillægge statsamterne kompetence til at attestere, at en dansk adoptionsbevilling er udstedt i overensstemmelse med konventionen.
Efter adoptionscirkulærets § 39 a, stk. 2, skal statsamtet i forbindelse med udfærdigelsen af adoptionsbevillingen attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen, jf. konventionens artikel 23, og attesten udfærdiges på en blanket godkendt af Civilretsdirektoratet.
Åbn kildenÆndre adoptionsbekendtgørelsen og -cirkulæret for at pålægge myndighederne pligt til at sikre nødvendig rådgivning af ansøgerne samt høring af barnet.
Adoptionsbekendtgørelsen pålægger amtskommunen at sikre, at adoptionsansøgere modtager rådgivning i fornødent omfang (§ 5, stk. 4), og fastsætter samtale med barnet før samtykke (§ 11, stk. 2) samt at holdningen hos børn under 12 år tilvejebringes på en måde afpasset barnets alder og modenhed (§ 11 a). Adoptionscirkulærets § 26 kræver, at barnet er rådgivet og informeret om adoptionens virkninger, og § 33 a, stk. 2, pålægger amtskommunen at tilbyde adoptanterne vejledning og hjemmebesøg efter barnets ankomst.
Åbn kildenOpretholde forbuddet mod uautoriseret mellemmandsvirksomhed og afgive erklæring herom i henhold til konventionen.
Lov nr. 233 af 2. april 1997 lod adoptionslovens forbud mod uautoriseret adoptionshjælp og mellemmandsvirksomhed stå uændret, og ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet den 2. juli 1997 afgav Danmark erklæring efter konventionens artikel 22, stk. 4, om at adoption af børn med bopæl i Danmark kun kan finde sted, hvis centralmyndighedens opgaver udøves af offentlige myndigheder eller autoriserede organer.
Åbn kildenUdvalgsmedlem Anders Christensen afgav en mindretalsudtalelse (bilag 5), hvor han kritiserede flertallets fortolkning af konventionen og betænkningens indhold. Christensen mente, at betænkningen forsvarrede de gældende danske regler unødigt, og at flere af hans bekymringer om konventionens 'ånd' og praktiske konsekvenser ikke var blevet tilstrækkeligt drøftet eller adresseret, selvom han var enig i hovedkonklusionen om ratifikation.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter at Civilretsdirektoratet havde sammenholdt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 med dansk ret, nedsatte justitsminister Bjørn Westh den 12. oktober 1995 Justitsministeriets adoptionsudvalg, som den 20. august 1996 afgav delbetænkning nr. 1323/1996 med det formål at muliggøre en dansk ratifikation. Betænkningen blev sendt i høring hos bl.a. Amtsrådsforeningen, Foreningen af Statsamtmænd, Landsforeningen Adoption og Samfund og Det Danske Center for Menneskerettigheder, hvis svar førte til, at hensynet til barnets holdning blev skrevet direkte ind i lovteksten. På grundlag af udvalgsflertallets lovudkast fremsatte justitsministeren den 14. november 1996 lovforslag L 73, der blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 18. marts 1997 og stadfæstet som lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven. Danmark ratificerede konventionen i henhold til kgl. resolution af 10. maj 1997 med deponering den 2. juli 1997 og med erklæringer efter artikel 22, stk. 4, og artikel 25 samt territorialt forbehold for Færøerne og Grønland, hvorefter loven og konventionen trådte i kraft den 1. november 1997. De administrative dele af betænkningen blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 797 og cirkulære nr. 141, begge af 23. oktober 1997, der bl.a. udpeger Civilretsdirektoratet som centralmyndighed, indfører rådgivnings- og høringspligter og pålægger statsamterne at attestere adoptionens overensstemmelse med konventionen. Udvalgets fortsatte arbejde med de øvrige adoptionsspørgsmål førte senere til lov nr. 358 af 2. juni 1999 om international adoption.
Konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner blev vedtaget på Haagerkonferencen for international privatrets 17. session. Konventionen trådte i kraft internationalt den 1. maj 1995 og udgjorde anledningen til det danske udredningsarbejde.
Efter at Civilretsdirektoratet havde foretaget en foreløbig gennemgang af konventionen sammenholdt med dansk ret, nedsatte justitsminister Bjørn Westh den 12. oktober 1995 Justitsministeriets adoptionsudvalg, der bl.a. fik til opgave at udarbejde forslag til ændring af adoptionsloven og de administrative regler, så Danmark kunne ratificere konventionen.
Betænkningen blev sendt i høring hos bl.a. Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Landsforeningen Adoption og Samfund, DanAdopt, Adoption Center og Terre des Hommes. Menneskerettighedscentrets svar førte til, at kravet om i videst muligt omfang at tage hensyn til barnets holdning blev skrevet ind i selve lovteksten og ikke blot i bemærkningerne.
Adoptionsudvalget underskrev betænkningen i København den 20. august 1996 og afgav den i september 1996 som delbetænkning med ratifikation af Haagerkonventionen for øje. Udvalget delte sig i et flertal, der udarbejdede lovudkastet, og et mindretal (Landsforeningen Adoption og Samfunds repræsentant), der afgav mindretalsbetænkning.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 14. november 1996 forslag til lov om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven (Ratifikation af Haagerkonventionen af 29. maj 1993). Lovforslaget svarede i alt væsentligt til udvalgsflertallets lovudkast, og vedtagelsen indebar Folketingets samtykke til ratifikation.
Folketingsudvalget afgav betænkning over lovforslag nr. L 73 (1996-97, 1. samling) forud for 2. behandling.
Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 18. marts 1997. Under udvalgsbehandlingen blev § 28 udvidet med et stk. 3, hvorefter en adoptionsafgørelse — når der ikke træffes bestemmelse efter stk. 2 — har virkning fra barnets ankomst her til landet.
Loven om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven blev stadfæstet den 2. april 1997. Den indsatte bl.a. adoptionslovens § 6, stk. 3, ny § 15, § 28, stk. 2 og 3, § 29, stk. 3 og § 29 a om centralmyndigheden samt ændrede indfødsretslovens § 2 A og navnelovens §§ 3, 12 og 14.
I henhold til kgl. resolution af 10. maj 1997 ratificerede Danmark konventionen, og ratifikationsinstrumentet blev deponeret den 2. juli 1997. Danmark afgav ved deponeringen erklæring efter konventionens artikel 22, stk. 4, og artikel 25 samt territorialt forbehold for Færøerne og Grønland.
Justitsministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 797 af 23. oktober 1997 og cirkulære nr. 141 af 23. oktober 1997 om ændring af reglerne om adoption. Med bekendtgørelsen udpeges Civilretsdirektoratet som centralmyndighed (§ 24 a), og der indsættes regler om adoption bevilget i oprindelsesstaten, rådgivning af ansøgere og høring af barnet; cirkulæret pålægger bl.a. statsamterne at attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen.
Ved bekendtgørelse nr. 644 af 10. august 1997 blev lov nr. 233 af 2. april 1997 sat i kraft den 1. november 1997, samtidig med at Haagerkonventionen trådte i kraft for Danmark. Ændringerne af adoptionsbekendtgørelsen og adoptionscirkulæret trådte i kraft samme dag.
Udenrigsministeriet bekendtgjorde konventionsteksten og oplyste, at konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. november 1997, samt hvilke erklæringer Danmark havde afgivet, herunder erklæringen efter artikel 22, stk. 4, om at adoption af børn med bopæl i Danmark kun kan finde sted, hvis centralmyndighedens opgaver udøves af offentlige myndigheder eller autoriserede organer.
Justitsministeriet udsendte cirkulæreskrivelse af 12. december 1997 om behandlingen af adoptioner, der gennemføres efter Haager-konventionen, som praktisk vejledning til statsamterne og amtskommunerne.
Adoptionsudvalget fortsatte efter delbetænkningen sit arbejde med de øvrige adoptionsspørgsmål, herunder Retsudvalgets beretning af 30. maj 1996 over beslutningsforslag B 112. Arbejdet førte til lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven (International adoption).
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
