Den eksisterende undervisning af asylansøgerbørn lever ikke op til Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor der bør indføres en struktureret undervisningspligt med øget timetal, sprogundervisning og mulighed for samundervisning i folkeskolen.
Efter kritik fra FN's Børnekomité afgav Indenrigsministeriet den 19. juli 1995 en udredning til Folketingets Retsudvalg, som konkluderede, at Danmark ikke fuldt ud levede op til børnekonventionens artikel 28 og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, fordi der ikke gjaldt undervisningspligt for asylansøgerbørn. I forlængelse heraf nedsatte ministeriet den arbejdsgruppe, der – efter overflytning til Udlændingestyrelsen den 1. oktober 1995 – afgav betænkning nr. 1322/1996. Hovedanbefalingen blev gennemført allerede undervejs: lovforslag L 41, fremsat den 11. oktober 1995, indsatte en ny § 42 c i udlændingeloven med undervisningspligt for børn i den undervisningspligtige alder; forslaget blev vedtaget den 18. april 1996 og stadfæstet som lov nr. 290 af 24. april 1996 med ikrafttræden den 26. april 1996. Betænkningens mere detaljerede anbefalinger om timetal, fagrække, modersmålsundervisning, deltagelse i folkeskolen og inddragelse af asylansøgere som undervisere blev udmøntet administrativt i asylansøgerbekendtgørelsen, BEK nr. 550 af 26. juni 1999, og er videreført i den gældende BEK nr. 1224 af 12. august 2020. Undervisningspligten blev nyaffattet ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 og findes i dag i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, mens tilbuddene til handicappede børn og analfabeter fortsat er kan-bestemmelser, der gælder "i det omfang der er mulighed herfor".
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1322 udgivet i 1996 af en arbejdsgruppe under Udlændingestyrelsen undersøger undervisningen af asylansøgerbørn på Dansk Røde Kors’ centerskoler mod baggrund for kritik om manglende overholdelse af internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonvention. Udvalget foretager en sammenligning med undervisningstilbuddene til bosniske børn med midlertidig opholdstilladelse og analyserer kvantitative og kvalitative forskelle. Betænkningen konkluderer, at den eksisterende undervisning er utilstrækkelig, og foreslår konkrete forbedringer af timetal, fagsammensætning og indslusning i folkeskolen.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en lovbestemt undervisningspligt for asylansøgerbørn i den skolepligtige alder.
Med lov nr. 290 af 24. april 1996 blev der indsat en § 42 c i udlændingeloven, hvorefter børn i den undervisningspligtige alder skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning; pligten findes i dag i udlændingelovens § 42 g, stk. 1. Indførelsen skete på grundlag af Indenrigsministeriets udredning af 19. juli 1995 og arbejdsgruppens arbejde, som betænkningen afsluttede.
Åbn kildenØg timetallet og forbedr fagsammensætningen i centerskolernes undervisning for at sikre et pædagogisk relevant niveau.
Asylansøgerbekendtgørelsen fra 1999 fastsatte netop det anbefalede: 20 timers ugentlig undervisning på modtagecentre og mindst folkeskolens minimumstimetal for det tilsvarende klassetrin på opholdscentre, med en fagrække svarende til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Reglerne er videreført i den gældende bekendtgørelse §§ 10 og 13.
Åbn kildenInddrag frivillige undervisere som supplement til det ansatte lærerkorps.
Udlændingelovens § 42 d, stk. 3, gav udtrykkelig hjemmel til, at indkvarterede udlændinge må medvirke ved gennemførelsen af undervisningen efter § 42 c, og asylansøgerbekendtgørelsens § 33 (i dag § 29, stk. 2) fastslår, at asylansøgere kan medvirke ved undervisningen af børn og voksne, herunder i modersmålsundervisning.
Åbn kildenEtabler ordninger for dansk- og modersmålsundervisning samt undervisning i fremmedsprog.
Undervisningen af asylansøgerbørn omfatter efter bekendtgørelsen dansk, engelsk og folkeskolens øvrige fag, og modersmålsundervisning skal så vidt muligt tilbydes; efter § 12 kan undervisningssproget i modersmåls- og fremmedsprogstimer være et andet sprog end dansk.
Åbn kildenMuliggør samundervisning eller udslusning af asylansøgerbørn i den danske folkeskole, hvor dette er hensigtsmæssigt.
Loven bemyndiger ministeren til efter forhandling med undervisningsministeren at fastsætte, i hvilket omfang asylansøgerbørn kan deltage i folkeskolens undervisning, og bekendtgørelsen gennemfører dette: undervisning i folkeskolen eller andre skoleformer kan træde i stedet for den særskilt tilrettelagte undervisning, bl.a. når det vil være til gavn for det enkelte barn ud fra sproglig og faglig modenhed.
Sikret særlige foranstaltninger for fysisk og psykisk handicappede børn samt analfabeter blandt asylansøgerbørnene.
Bekendtgørelsen giver mulighed for specialundervisning til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og for særlige undervisningsordninger for fysisk og psykisk handicappede asylansøgerbørn, men alene som kan-bestemmelser og "i det omfang der er mulighed herfor". Analfabeter er ikke reguleret særskilt, men kan tilgodeses gennem de individuelt tilpassede undervisningstilbud efter § 10, stk. 3.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter kritik fra FN's Børnekomité afgav Indenrigsministeriet den 19. juli 1995 en udredning til Folketingets Retsudvalg, som konkluderede, at Danmark ikke fuldt ud levede op til børnekonventionens artikel 28 og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, fordi der ikke gjaldt undervisningspligt for asylansøgerbørn. I forlængelse heraf nedsatte ministeriet den arbejdsgruppe, der – efter overflytning til Udlændingestyrelsen den 1. oktober 1995 – afgav betænkning nr. 1322/1996. Hovedanbefalingen blev gennemført allerede undervejs: lovforslag L 41, fremsat den 11. oktober 1995, indsatte en ny § 42 c i udlændingeloven med undervisningspligt for børn i den undervisningspligtige alder; forslaget blev vedtaget den 18. april 1996 og stadfæstet som lov nr. 290 af 24. april 1996 med ikrafttræden den 26. april 1996. Betænkningens mere detaljerede anbefalinger om timetal, fagrække, modersmålsundervisning, deltagelse i folkeskolen og inddragelse af asylansøgere som undervisere blev udmøntet administrativt i asylansøgerbekendtgørelsen, BEK nr. 550 af 26. juni 1999, og er videreført i den gældende BEK nr. 1224 af 12. august 2020. Undervisningspligten blev nyaffattet ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 og findes i dag i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, mens tilbuddene til handicappede børn og analfabeter fortsat er kan-bestemmelser, der gælder "i det omfang der er mulighed herfor".
I forlængelse af udredningen nedsatte Indenrigsministeriet en arbejdsgruppe med kommissorium om at undersøge, om den eksisterende undervisning af asylansøgeres børn i indhold og omfang var hensigtsmæssig, og at anvise løsningsmodeller til at styrke Dansk Røde Kors' undervisning kvantitativt og kvalitativt samt inddrage skoler og uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, kommuner og amtskommuner.
FN's Komité for Barnets Rettigheder afgav bemærkninger til Danmarks rapport om overholdelsen af børnekonventionen, herunder om uddannelseshjælp til asylsøgende børn. Kritikken indgik som en del af baggrunden for det danske arbejde med undervisning af asylansøgerbørn.
Indenrigsministeriet afgav en udredning om forholdet mellem den eksisterende undervisning af asylansøgerbørn og Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet konkluderede, at Danmark på ét punkt ikke fuldt ud levede op til børnekonventionens artikel 28, stk. 1, litra a, og artikel 13 i FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, fordi der ikke gjaldt nogen undervisningspligt for asylansøgerbørn.
Som led i omstruktureringen på udlændingeområdet, hvor Direktoratet for Udlændinge skiftede navn til Udlændingestyrelsen, blev arbejdsgruppen overflyttet fra Indenrigsministeriet til Udlændingestyrelsen, der herefter afgav betænkningen.
Indenrigsminister Birte Weiss fremsatte L 41 (1995-96) om ændring af udlændingeloven m.v. Med lovforslagets § 1, nr. 10, blev der foreslået en ny § 42 c i udlændingeloven med undervisningspligt for børn i den undervisningspligtige alder og bemyndigelse for ministeren til – efter forhandling med undervisningsministeren – at fastsætte regler om undervisningens indhold og om børnenes deltagelse i folkeskolens undervisning.
Arbejdsgruppen under Udlændingestyrelsen afgav betænkning nr. 1322 med anbefalinger om undervisningspligt, forøget timetal (20 timer ugentligt i modtagefasen og derefter alderssvarende timetal efter folkeskolelovens § 16), dansk-, engelsk- og modersmålsundervisning, samundervisning i folkeskolen samt særlige tilbud til børn med særlige behov. Betænkningen henviser til folkeskolelovsændringen ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 og blev dermed færdiggjort efter, at undervisningspligten var indført.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen med den foreslåede § 42 c om undervisningspligt for asylansøgerbørn og § 42 d, stk. 3, hvorefter asylansøgere må medvirke ved gennemførelsen af undervisningen.
Loven om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand blev stadfæstet. Med § 1, nr. 10, blev udlændingelovens § 42 c om undervisningspligt for asylansøgerbørn og § 42 d om aktivering indsat.
Loven trådte i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende den 25. april 1996, hvorved undervisningspligten for asylansøgerbørn blev en del af gældende ret.
Indenrigsministeriet udmøntede § 42 c i bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.v., der trådte i kraft den 14. juli 1999. Bekendtgørelsen fastsatte bl.a. 20 timers undervisning ugentligt på modtagecentre og mindst folkeskolens minimumstimetal på opholdscentre (§ 9), undervisning i dansk, engelsk, folkeskolens øvrige fag og modersmål (§ 6), specialundervisning og særlige undervisningsordninger for fysisk og psykisk handicappede børn (§ 7), deltagelse i folkeskolens undervisning (§§ 14-15) samt asylansøgeres medvirken ved undervisningen (§ 33).
Med § 1, nr. 36, blev udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 1. pkt., nyaffattet, så pligten omfatter børn omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, og kan opfyldes ved særskilt tilrettelagt undervisning eller undervisning, der står mål hermed. Bestemmelsen er senere videreført som udlændingelovens § 42 g, stk. 1.
BEK nr. 1224 af 12. august 2020 afløste de tidligere bekendtgørelser fra 2003 og 2010 og viderefører reguleringen af asylansøgerbørns undervisning: timetal svarende til folkeskolens minimumstimetal og 20 timer på modtagecentre (§ 13), dansk, engelsk og øvrige fag samt modersmålsundervisning og individuelt tilpassede tilbud (§ 10), specialundervisning og særlige ordninger for handicappede børn (§ 11) samt deltagelse i folkeskolen (§§ 17-18).
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
