Udvalget anbefaler en styrkelse af de trykte mediers økonomiske vilkår gennem justeringer af portosystemet og DF's forretningsorden samt indførelse af forbedrede klageadgange og øget gennemsigtighed i den offentlige sektor for at sikre mediernes demokratiske funktion.
Medieudvalget blev nedsat under Statsministeriet med kommissorium af 23. marts 1994 og afgav den 11. juni 1996 sin fjerde og afsluttende betænkning, Betænkning om medierne i demokratiet (betænkning nr. 1320). Kun én af betænkningens anbefalinger blev udmøntet i lovgivning umiddelbart efter: statsministeren fremsatte den 6. november 1997 lovforslag L 57, der udtrykkeligt var en opfølgning på betænkningen, og som efter vedtagelsen den 19. december 1997 blev stadfæstet som lov nr. 1113 af 29. december 1997 med virkning fra 1. januar 1998 — med nye tildelingskriterier, mulighed for udviklingsstøtte i op til fire år og et tilsynsråd udvidet fra tre til fem medlemmer for Dagspressens Finansieringsinstitut. Anbefalingen om at fastholde de lave bladportotakster holdt i nogle år, men portostøtten blev senere afløst af direkte distributionstilskud ved lov nr. 1214 af 27. december 2003 (Bladpuljen) og lov nr. 570 af 9. juni 2006, og hele området blev omlagt med lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte. Forslaget om annoncekompensation til abonnementsaviser, om at udvide medieansvarsloven til udenlandske satellitprogrammer og elektroniske databaser og om særlige regler om mediekoncentration blev ikke gennemført, mens ønsket om større åbenhed i den offentlige sektor blev delvis indfriet med nyaffattelsen af offentlighedslovens § 2 ved lov nr. 276 af 13. maj 1998. Dagspressens Finansieringsinstitut, som betænkningen havde nyordnet, blev afviklet efter en aftale tiltrådt ved aktstykke 92 i januar 2008.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Medieudvalget (Betænkning nr. 1320) undersøger mediernes rolle i det demokratiske samfund med fokus på ytrings- og informationsfrihed, mediekonvergens og de trykte mediers økonomiske rammer. Udvalget fremsætter en række anbefalinger vedrørende porto, finansiering af dagspressen via Dagspressens Finansieringsinstitut (DF), presseetik, ophavsret samt borgernes adgang til information fra det offentlige. Betænkningen fungerer som en slutrapport i Medieudvalgets arbejde og adresserer udfordringerne ved internationalisering og koncentration af mediemarkedet.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Justér portotaksterne og distributionsvilkårene for at understøtte de trykte mediers konkurrenceevne.
Betænkningens hovedanbefaling var at fastholde det gældende, lave portotakstniveau for dagblade og øvrige bladgrupper og at ligestille bladkategorierne med nye statslige midler; portoordningen blev videreført i årene efter betænkningen, men blev senere afskaffet i forbindelse med moderniseringen af postbefordringen og afløst af direkte distributionstilskud ved lov nr. 1214 af 27. december 2003 og lov nr. 570 af 9. juni 2006. Anbefalingen om øget takstmæssig ligestilling blev derfor kun delvis og først indfriet i en anden støtteform end den anbefalede.
Åbn kildenRevider Dagspressens Finansieringsinstituts (DF) forretningsorden og støtteordninger.
Lovforslag L 57 (1997-98) blev udtrykkeligt fremsat som en opfølgning på Medieudvalgets betænkning nr. 1320, og loven gennemførte nyordningen med samlet tilskudsramme, udviklingsstøtte i op til fire år mod tilsvarende finansiering af instituttets egne midler, overførsel af uforbrugte tilskud samt en udvidelse af tilsynsrådet fra tre til fem medlemmer med indstillingsret for Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening. Instituttet blev senere opløst efter aftale tiltrådt ved aktstykke 92 (2007-08).
Åbn kildenIndfør eller styrk ordninger for announcekompensation for abonnementsaviser.
Forslaget om en driftsstøtteordning i form af annoncekompensation blev alene fremsat af et mindretal, mens et lige så stort mindretal afviste det, og der er ikke indført nogen annoncekompensationsordning i dansk ret. Direkte driftsrettet støtte til redaktionelt indhold kom først med lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte og hviler på andre kriterier end annoncekompensationsmodellen.
Åbn kildenEtabler eller reformer klageinstanser for at styrke presseetikken.
Flertallets anbefaling om at bevare Pressenævnet som offentligt organ med den hidtidige sammenkædning til medieansvarsloven blev fulgt, idet nævnet fortsat er reguleret i medieansvarsloven. Derimod er de anbefalede udvidelser af medieansvarslovens anvendelsesområde til udenlandske satellittransmitterede programmer og til elektroniske databaser ikke gennemført; medieansvarslovens § 1 er efter 1996 kun ændret redaktionelt (2005) som følge af ændringer i radio- og fjernsynsloven og TV 2's selskabsomdannelse.
Forbedre borgernes og pressens adgang til aktindsigt og information fra det offentlige.
Offentlighedslovens § 2 blev nyaffattet ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, så aktindsigt kom til at omfatte oplysninger om offentligt ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønforhold og tjenesterejser samt disciplinære reaktioner over for chefer — netop den bestemmelse, betænkningen pegede på. Ændringen blev dog forberedt i et selvstændigt forløb i Justitsministeriet uden henvisning til betænkningen, forslagene om obligatoriske journal- og postlister (L 194 i 1995-96 og L 181 i 1996-97) blev ikke vedtaget, og en samlet revision af offentlighedsloven kom først i 2013.
Åbn kildenVurdér behovet for regulering af mediekoncentration for at sikre mangfoldighed.
Udvalget vurderede selv, at ejerskabsbegrænsninger efter udenlandsk model rummer for mange smuthuller, og pegede i stedet på større åbenhed og løbende offentlig information om mediernes ejerforhold, alliancer og fusioner. Der er ikke indført særlige danske regler om mediekoncentration eller medieejerskab — mediefusioner behandles efter de almindelige konkurrenceregler — mens den anbefalede løbende offentlige informations- og overvågningsopgave ikke blev lovfæstet, men først senere blev udmøntet administrativt gennem mediepolitiske aftaler.
Åbn kildenTre medlemmer (Henning Lund-Sørensen, Vibeke G. Petersen og Peter Lorentz Nielsen) afstod fra at tage stilling til anbefalingerne i betænkningen. Niels Thomsen afstod specifikt fra at tage stilling til anbefalingerne vedrørende medieuddannelser. Bettina Heltberg og Bård Hornekær deltog ikke i afstemningerne.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Medieudvalget blev nedsat under Statsministeriet med kommissorium af 23. marts 1994 og afgav den 11. juni 1996 sin fjerde og afsluttende betænkning, Betænkning om medierne i demokratiet (betænkning nr. 1320). Kun én af betænkningens anbefalinger blev udmøntet i lovgivning umiddelbart efter: statsministeren fremsatte den 6. november 1997 lovforslag L 57, der udtrykkeligt var en opfølgning på betænkningen, og som efter vedtagelsen den 19. december 1997 blev stadfæstet som lov nr. 1113 af 29. december 1997 med virkning fra 1. januar 1998 — med nye tildelingskriterier, mulighed for udviklingsstøtte i op til fire år og et tilsynsråd udvidet fra tre til fem medlemmer for Dagspressens Finansieringsinstitut. Anbefalingen om at fastholde de lave bladportotakster holdt i nogle år, men portostøtten blev senere afløst af direkte distributionstilskud ved lov nr. 1214 af 27. december 2003 (Bladpuljen) og lov nr. 570 af 9. juni 2006, og hele området blev omlagt med lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte. Forslaget om annoncekompensation til abonnementsaviser, om at udvide medieansvarsloven til udenlandske satellitprogrammer og elektroniske databaser og om særlige regler om mediekoncentration blev ikke gennemført, mens ønsket om større åbenhed i den offentlige sektor blev delvis indfriet med nyaffattelsen af offentlighedslovens § 2 ved lov nr. 276 af 13. maj 1998. Dagspressens Finansieringsinstitut, som betænkningen havde nyordnet, blev afviklet efter en aftale tiltrådt ved aktstykke 92 i januar 2008.
Statsministeriet nedsatte Medieudvalget med kommissorium af 23. marts 1994 for at analysere mediernes rolle i demokratiet, de trykte mediers økonomi og de nye elektroniske mediers betydning. Udvalget afgav flere delbetænkninger, bl.a. om de elektroniske medier (betænkning nr. 1300) og om børns og unges brug af massemedier (betænkning nr. 1311).
Medieudvalget afgav sin fjerde og afsluttende betænkning, Betænkning om medierne i demokratiet (betænkning nr. 1320), med anbefalinger om bl.a. bladporto og distribution, Dagspressens Finansieringsinstitut, annoncekompensation, presseetik og Pressenævnet, aktindsigt og mediekoncentration. Betænkningen blev udgivet i to bind (betænkning og bilagsbind).
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fremsatte L 57 om ændring af lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut (nye tildelingskriterier og tilsynsrådets sammensætning). Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne, at lovforslaget er en opfølgning på Medieudvalgets anbefalinger i betænkning nr. 1320 fra juni 1996, og betænkningens anbefalinger er optrykt som bilag 3 til lovforslaget.
Folketinget førstebehandlede L 57, hvor Medieudvalgets betænkning og dagbladenes økonomiske situation blev drøftet, herunder den nye mulighed for tidsbegrænset udviklingsstøtte til økonomisk trængte dagblade.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen den 19. december 1997 med den nye affattelse af § 3 (samlet tilskudsramme, udviklingsstøtte i op til fire år, overførsel af uforbrugte tilskud) og § 5 (tilsynsråd på fem medlemmer).
Ændringen af lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut blev stadfæstet som lov nr. 1113 af 29. december 1997 og udmøntede dermed betænkningens anbefalinger om nyordningen af instituttets støtteordninger og om et udvidet tilsynsråd med repræsentation for løn- og forbrugerinteresser.
Loven trådte i kraft den 1. januar 1998. Statstilskuddet til Dagspressens Finansieringsinstitut blev samtidig hævet fra 7,8 mio. kr. til 10,8 mio. kr. i 1998 med forudsætning om 13,8 mio. kr. fra 1999, jf. finanslovforslaget for 1998.
Ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 blev offentlighedslovens § 2 nyaffattet, så aktindsigt blev udvidet til oplysninger om offentligt ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønforhold og tjenesterejser samt til disciplinære reaktioner over for chefer. Ændringen blev forberedt i et selvstændigt forløb i Justitsministeriet og henviser ikke til Medieudvalgets betænkning, men går i samme retning som betænkningens ønske om større åbenhed i den offentlige sektor.
Med lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter (Bladpuljen) blev der indført direkte statslige distributionstilskud til blade og tidsskrifter. Ordningen afløste dele af den indirekte støtte via de lave bladportotakster, som Medieudvalget havde anbefalet opretholdt, i forbindelse med moderniseringen af postbefordringen.
Ved lov nr. 570 af 9. juni 2006 blev støtten til distribution af dagblade lagt om til et direkte tilskud, efter at den portobaserede støtte via Post Danmark var afskaffet. Medieudvalgets anbefaling om at fastholde det hidtidige portotakstniveau var dermed forlade som støtteform.
Finansudvalget tiltrådte aktstykke 92 (2007-08) om indgåelse af en ny aftale med Danske Dagblades Forening om Dagspressens Finansieringsinstituts opløsning. Den nyordning af instituttet, som betænkning nr. 1320 havde ført til i 1997, blev dermed afviklet.
Med lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte blev distributionsstøtten til dagblade afløst af en ordning med produktionsstøtte til redaktionelt indhold. Den mediestøttestruktur, som betænkning nr. 1320 havde bygget videre på, blev dermed erstattet af et nyt system baseret på senere mediepolitiske aftaler.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
