Arbejdsretten opfylder kravene til en uafhængig og upartisk domstol efter EMRK artikel 6, men loven bør revideres for at præcisere domstolskarakteren, indføre individuel søgsmålsadgang ved organisationspassivitet og styrke offentlighedsprincippet.
Efter debatten i sommeren 1995 om, hvorvidt Arbejdsretten lever op til kravene til en uafhængig og upartisk domstol i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 — og efter en fælles henvendelse fra DA og LO i oktober 1995 — nedsatte arbejdsministeren den 1. december 1995 et arbejdsretsudvalg med repræsentanter for regeringen, arbejdsmarkedets parter og Arbejdsretten. Udvalget afgav i maj 1996 betænkning nr. 1318/1996 med et komplet lovudkast, og arbejdsminister Jytte Andersen fremsatte den 2. oktober 1996 lovforslag L 14 (1996-97), som efter fremsættelsestalen svarede til udvalgets udkast med enkelte justeringer. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 27. februar 1997 og stadfæstet som lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten, der trådte i kraft den 15. marts 1997 og ophævede lov nr. 317 af 13. juni 1973. Betænkningens kerneforslag blev gennemført: ny § 1 om domsmyndigheden, ministerbeskikkelse af dommere og formandskab med 5-årig periode (§§ 3-4), udtrykkelige inhabilitetsregler (§ 6), afgørelse ved formandskabet alene for parter uden indstillingsret (§ 8, stk. 2), lovfæstet individuel søgsmålsadgang ved organisationspassivitet (§ 11, stk. 2) og nye procesregler med retsplejeloven som forbillede (§§ 14-20). Kun på offentlighedssiden blev reformen mere begrænset: hovedforhandlingen foregår for åbne døre, men forberedende retsmøder holdes fortsat for lukkede døre, og forslag om at offentliggøre dissenser blev forkastet. Regelsættet blev videreført ved lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, hvor den individuelle søgsmålsadgang tillige blev udvidet til arbejdsgivere.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i december 1995 for at revidere Lov om Arbejdsretten (lov nr. 317 af 1973) på baggrund af debat om lovens overensstemmelse med EMRK artikel 6 og ILO-konventionerne, herunder spørgsmålet om Arbejdsrettens karakter som uafhængig domstol og den manglende individuelle søgsmålskompetence. Udvalget konkluderer, at den gældende ordning opfylder kravene til en retfærdig rettergang, men foreslår alligevel en række præciserende ændringer for at styrke tilliden til instansen og sikre klarhed i processen. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast til revision af arbejdsretsloven.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Præcisér Arbejdsrettens karakter som domstol i lovens formål og struktur.
Med 1997-loven blev der indsat en helt ny § 1, hvorefter "Arbejdsrettens domsmyndighed omfatter behandlingen og afgørelsen af de i § 9 omhandlede sager"; formålet var efter bemærkningerne netop at understrege rettens karakter af en egentlig domstol med speciel kompetence, med henvisning til betænkningens kapitel 5, punkt 5.1. Bestemmelsen er videreført uændret som § 1 i den nugældende lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
Indfør individuel søgsmålskompetence for lønmodtagere, når deres organisation er passiv eller ikke ønsker at føre sagen.
§ 11, stk. 2, lovfæstede — i overensstemmelse med betænkningens kapitel 5, punkt 5.4, og Højesterets dom U 1994.953 — at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., hvis den pågældende godtgør, at den faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. Reglen gælder fortsat som § 11, stk. 2, og blev i 2008 suppleret med en tilsvarende adgang for arbejdsgivere i stk. 3.
Styrk reglerne for fagdommeres inhabilitet og udpegelsesprocedure for at understrege upartiskheden.
Loven erstattede organisationernes valg af dommere med beskikkelse ved arbejdsministeren efter indstilling og forlængede funktionsperioden fra 3 til 5 år (§ 3), lod også formandskabet beskikke af ministeren indtil det 70. år (§ 4), indførte udtrykkelige inhabilitetsregler med henvisning til retsplejelovens regler for dommere samt pligt til af egen drift at påse inhabilitet (§ 6) og gav parter uden indstillingsret krav på, at sagen afgøres uden fagdommeres medvirken (§ 8, stk. 2). §§ 3, 4 og 6 er videreført i den nugældende lov.
Sikr større offentlighed i Arbejdsrettens sagsbehandling, herunder adgang til at følge retsmøderne.
1997-loven lovfæstede for første gang, at domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis lukker dørene af hensyn til ro og orden (§ 17, stk. 2), og at dommen afsiges i et offentligt retsmøde (§ 19, stk. 1). Offentligheden blev dog ikke udstrakt fuldt ud: de forberedende retsmøder holdes fortsat for lukkede døre (§ 16, stk. 4), og ændringsforslag om at lade dissenser fremgå af dommene blev ikke vedtaget, så § 19, stk. 1, fortsat udelukker oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.
Åbn kildenKlarlæg sekretariatslederens kompetencer i forhold til dommerkollegiet.
Loven fastslog, at sekretariatslederen udnævnes af ministeren efter indstilling fra rettens formand og skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer (§ 5), at retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere også gælder for sekretariatslederen (§ 6, stk. 1), og at sekretariatslederen kan beklæde retten under forberedende retsmøder og med parternes samtykke afgøre sagen (§ 16, stk. 2 og 3). Kravene til sekretariatslederen er videreført i § 5 i den nugældende lov.
Der var dissenser i udvalget, jf. kapitel 5.6 'Dissenser'. Specifikt er der uenighed om bl.a. den individuelle søgsmålskompetence og procesmåden, hvor mindretallet har fremført særlige standpunkter i modsætning til flertallets anbefalinger.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter debatten i sommeren 1995 om, hvorvidt Arbejdsretten lever op til kravene til en uafhængig og upartisk domstol i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 — og efter en fælles henvendelse fra DA og LO i oktober 1995 — nedsatte arbejdsministeren den 1. december 1995 et arbejdsretsudvalg med repræsentanter for regeringen, arbejdsmarkedets parter og Arbejdsretten. Udvalget afgav i maj 1996 betænkning nr. 1318/1996 med et komplet lovudkast, og arbejdsminister Jytte Andersen fremsatte den 2. oktober 1996 lovforslag L 14 (1996-97), som efter fremsættelsestalen svarede til udvalgets udkast med enkelte justeringer. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 27. februar 1997 og stadfæstet som lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten, der trådte i kraft den 15. marts 1997 og ophævede lov nr. 317 af 13. juni 1973. Betænkningens kerneforslag blev gennemført: ny § 1 om domsmyndigheden, ministerbeskikkelse af dommere og formandskab med 5-årig periode (§§ 3-4), udtrykkelige inhabilitetsregler (§ 6), afgørelse ved formandskabet alene for parter uden indstillingsret (§ 8, stk. 2), lovfæstet individuel søgsmålsadgang ved organisationspassivitet (§ 11, stk. 2) og nye procesregler med retsplejeloven som forbillede (§§ 14-20). Kun på offentlighedssiden blev reformen mere begrænset: hovedforhandlingen foregår for åbne døre, men forberedende retsmøder holdes fortsat for lukkede døre, og forslag om at offentliggøre dissenser blev forkastet. Regelsættet blev videreført ved lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, hvor den individuelle søgsmålsadgang tillige blev udvidet til arbejdsgivere.
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark rettede i fællesskab henvendelse til arbejdsministeren med forslag til ændringer af lov om Arbejdsretten, bl.a. af §§ 4, 8 og 11. Henvendelsen kom efter sommerens 1995-debat om, hvorvidt Arbejdsretten lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Arbejdsministeren nedsatte et udvalg med repræsentanter for regeringen, arbejdsmarkedets parter og Arbejdsretten med den opgave at udarbejde forslag til en revision af arbejdsretsloven inden for det bestående fagretlige processystem — navnlig med henblik på overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Kommissoriet satte frist for arbejdet til 1. maj 1996.
Arbejdsretsudvalget afgav i maj 1996 betænkning nr. 1318/1996 med et samlet lovudkast til en ny lov om Arbejdsretten: præcisering af domstolskarakteren, ændret beskikkelse af dommere og formandskab, udtrykkelige inhabilitetsregler, lovfæstelse af den individuelle søgsmålsadgang og nye regler om procesmåden.
Arbejdsminister Jytte Andersen fremsatte forslag til lov om Arbejdsretten (L 14, 1996-97, 1. samling). Ifølge fremsættelsestalen svarede lovforslaget "med enkelte justeringer" til det lovudkast, Arbejdsretsudvalget havde foreslået i betænkning nr. 1318 fra maj 1996, og bemærkningerne henviser gennemgående til betænkningens kapitler 4 og 5.
Arbejdsmarkedsudvalget afgav betænkning over L 14. Et flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse med arbejdsministerens ændringsforslag om udskudt ikrafttræden, mens mindretalsforslag om bl.a. tidsbegrænset beskikkelse af formandskabet, ophævelse af hovedorganisationernes procesmonopol i § 13 og offentliggørelse af dissenser i § 19 ikke opnåede flertal.
L 14 blev behandlet 2. gang den 20. februar 1997, hvorefter forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling; udvalget afgav tillægsbetænkning, hvor et flertal indstillede forslaget til vedtagelse i den affattelse, det havde efter 2. behandling, herunder med ikrafttræden den 15. marts 1997.
Folketinget vedtog forslaget til lov om Arbejdsretten ved tredjebehandlingen den 27. februar 1997.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten og kundgjort den 13. marts 1997. Den nye § 1 fastlægger Arbejdsrettens domsmyndighed, § 3 og § 4 ministerbeskikkelse af dommere og formandskab, § 6 inhabilitet, § 8, stk. 2, afgørelse ved formandskabet alene for uorganiserede parter, § 11, stk. 2, individuel søgsmålsadgang, og §§ 14-20 procesmåden med retsplejeloven som forbillede.
Lov nr. 183 af 12. marts 1997 trådte i kraft den 15. marts 1997, og lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten blev samtidig ophævet. Verserende sager skulle behandles efter de nye regler, og ny beskikkelse af de ordinære dommere fik virkning fra 1. januar 1998.
1997-loven blev afløst af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (L 5, 2007-08, 2. samling), der videreførte 1997-revisionens struktur — § 1 om domsmyndigheden, § 5 om sekretariatslederen, § 6 om inhabilitet og § 11 om individuel søgsmålsadgang — og udvidede søgsmålsadgangen til også at gælde arbejdsgivere, hvis arbejdsgiverorganisationen er passiv (§ 11, stk. 3).
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
