Bilagssamlingen leverer det kvantitative grundlag for at vurdere virkningerne af at inddrage selskabsskat og dækningsafgift i den kommunale udligning gennem simulering af fem forskellige udligningsmodeller.
Betænkning nr. 1316 med bilagssamling blev udarbejdet af en arbejdsgruppe, som Indenrigsministeriet nedsatte i november 1995 i forlængelse af Kommunaludvalgets betænkning af 29. maj 1995 over L 245 om udligningsreformen. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i maj 1996, og rapporten blev udgivet i juli 1996 med bilagssamlingens kommunefordelte simuleringer af fem udligningsmodeller for selskabsskat og dækningsafgift. Konklusionen — at der er overvejende argumenter for at inddrage både den kommunale andel af selskabsskatten og dækningsafgiften i udligningen — blev ikke fulgt op af lovgivning i 1990'erne, men videreført i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1365/1998 og betænkning nr. 1437/2004, der lå til grund for aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform. Med L 194 (2005-06), vedtaget den 30. maj 2006 og stadfæstet som lov nr. 499 af 7. juni 2006, blev der fra tilskudsåret 2007 indført en særskilt udligning af selskabsskat i § 23 med en nedslagsordning og en byrdefordelingsmæssig overgangsordning i § 38 — altså netop den model, arbejdsgruppen anbefalede til videre overvejelse. Dækningsafgift af erhvervsejendomme indgår derimod fortsat ikke i udligningen; udligningsreformen i 2020 (lov nr. 1052 af 30. juni 2020) omfattede alene dækningsafgift på offentlige ejendomme i § 23 c. Betænkningens forslag er dermed gennemført for selskabsskattens vedkommende, men ikke for erhvervsejendommenes dækningsafgift.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Dette dokument er bilagssamlingen til Betænkning nr. 1316 fra Arbejdsgruppen om eventuel inddragelse af selskabsskat og dækningsafgift i udligningen, nedsat af Indenrigsministeriet. Samlingen indeholder statistiske tabeller over kommunale selskabsskatteindtægter før og efter viderefordeling (videreførelsesregel) for perioden 1991-1994 samt beregnede modeller for forskellige udligningsordninger. Materialet understøtter hovedbetænkningens analyse af, hvordan uligheder i erhvervsskatter kan udjævnes mellem kommunerne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Arbejdsgruppen finder - ud fra de principielle overvejelser - at der er overvejende argumenter for at inddrage den kommunale andel af selskabsskatten i udligningen. Det forudsætter imidlertid, at problemet med at sikre et tilstrækkelig ligningsincitament i den forbindelse kan løses.
Med finansieringsreformen blev der indført en særskilt mellemkommunal udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og landsgennemsnittet udlignes, jf. § 23 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Forudsætningen om ligningsincitamentet var på det tidspunkt bortfaldet, fordi ansvaret for ligningen af selskaber var overgået til staten.
Arbejdsgruppen finder, at der er overvejende argumenter for at inddrage dækningsafgiften (af erhvervsejendomme) i udligningen på linie med den kommunale grundskyld — illustreret ved model 5.a (grundlagsmodellen) og model 5.b (provenumodellen).
Dækningsafgift af kontor-, forretnings- og lignende erhvervsejendomme indgår fortsat ikke i den kommunale udligning; hverken finansieringsreformen i 2006 eller udligningsreformen i 2020 inddrog denne skattekilde. Med lov nr. 1052 af 30. juni 2020 blev der alene indført udligning af provenuet af dækningsafgift på OFFENTLIGE ejendomme (§ 23 c), som lå uden for arbejdsgruppens kommissorium og kun blev belyst i bilagssamlingens bilag 7.7 og 7.8.
Ved en udligning af selskabsskatten bør der foretages en vurdering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser med henblik på indførelse af en eventuel overgangsordning.
Udligningen af selskabsskat blev indført sammen med en nedslagsordning for kommuner, hvis selskabsskatteprovenu i 2007 oversteg 1 pct. af beskatningsgrundlaget, og som havde tab på reformen (§ 23, stk. 3-4), samt en generel overgangsordning med tilskud og bidrag for kommuner med byrdefordelingsmæssige tab og gevinster over 1 pct. af beskatningsgrundlaget (§ 38). Lovforslaget var ledsaget af beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for hver kommune.
Åbn kildenErhvervskommunernes og centerkommunernes eventuelle særlige udgiftsbehov bør søges afklaret i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, og bør udlignes gennem udligningen af udgiftsbehov.
Spørgsmålet blev videreført i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1365/1998 om forenkling af den kommunale finansiering og behandlet indgående i betænkning nr. 1437/2004 om et nyt udligningssystem, kapitel 11 om selskabsskat, som blev grundlaget for finansieringsreformen i 2006, hvor også udligningen af udgiftsbehov blev nyudformet.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1316 med bilagssamling blev udarbejdet af en arbejdsgruppe, som Indenrigsministeriet nedsatte i november 1995 i forlængelse af Kommunaludvalgets betænkning af 29. maj 1995 over L 245 om udligningsreformen. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i maj 1996, og rapporten blev udgivet i juli 1996 med bilagssamlingens kommunefordelte simuleringer af fem udligningsmodeller for selskabsskat og dækningsafgift. Konklusionen — at der er overvejende argumenter for at inddrage både den kommunale andel af selskabsskatten og dækningsafgiften i udligningen — blev ikke fulgt op af lovgivning i 1990'erne, men videreført i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1365/1998 og betænkning nr. 1437/2004, der lå til grund for aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform. Med L 194 (2005-06), vedtaget den 30. maj 2006 og stadfæstet som lov nr. 499 af 7. juni 2006, blev der fra tilskudsåret 2007 indført en særskilt udligning af selskabsskat i § 23 med en nedslagsordning og en byrdefordelingsmæssig overgangsordning i § 38 — altså netop den model, arbejdsgruppen anbefalede til videre overvejelse. Dækningsafgift af erhvervsejendomme indgår derimod fortsat ikke i udligningen; udligningsreformen i 2020 (lov nr. 1052 af 30. juni 2020) omfattede alene dækningsafgift på offentlige ejendomme i § 23 c. Betænkningens forslag er dermed gennemført for selskabsskattens vedkommende, men ikke for erhvervsejendommenes dækningsafgift.
I betænkningen af 29. maj 1995 over lovforslag L 245 om udligningsreformen (lov nr. 384 af 14. juni 1995) tilkendegav indenrigsministeren, at erhvervsbeskatningen bør søges inddraget i udligningssystemet, i det omfang det kan kombineres med et tilstrækkeligt incitament til en effektiv ligningsindsats. Det blev den direkte anledning til arbejdsgruppens nedsættelse.
Indenrigsministeriet nedsatte i november 1995 en arbejdsgruppe med deltagelse af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Skatteministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet. Kommissoriet var at belyse fordelingsvirkningerne af selskabsskat og dækningsafgift på erhvervsejendomme og opstille modeller for en egentlig udligningsordning; arbejdet skulle efter kommissoriet afsluttes i april 1996.
Arbejdsgruppen holdt i alt 6 møder i perioden 21. november 1995 til 7. maj 1996, og rapporten blev efter høring færdiggjort ultimo maj 1996.
Indenrigsministeriet udgav i juli 1996 betænkning nr. 1316 "Kommunale erhvervsskatter og udligning" i to bind. Bilagssamlingen indeholder de kommunefordelte beregninger af de fem udligningsmodeller for selskabsskat og dækningsafgift samt statistiktabellerne bilag 7.1-7.8.
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg videreførte i betænkning nr. 1365 "Forenkling af den kommunale finansiering" overvejelserne fra betænkning nr. 1316 og opstillede to spor: enten afskaffelse af den kommunale andel af selskabsskatten eller en udligningsordning, der samtidig afskaffer den komplicerede viderefordeling mellem kommunerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg gengav i betænkning nr. 1437 "Et nyt udligningssystem", kapitel 11, arbejdsgruppens konklusion fra betænkning nr. 1316 og dens modeller for udligning af selskabsskat. Betænkningen blev det tekniske grundlag for den efterfølgende finansieringsreform.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik aftale om en kommunal finansieringsreform, der bl.a. indeholdt udligning af selskabsskat. Aftalen byggede udtrykkeligt på overvejelserne fra betænkning nr. 1437 og dermed på den analyse, der blev påbegyndt med betænkning nr. 1316.
Indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte L 194, forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner — hovedloven i lovpakken om den kommunale finansieringsreform, hvor udligning af selskabsskat indgik som et af hovedelementerne.
Lovforslaget blev behandlet i Folketinget og henvist til Kommunaludvalget, der afgav betænkning den 18. maj 2006 efter deputationer fra bl.a. Ballerup, Høje-Taastrup, Køge, Hillerød og Albertslund Kommuner.
Lovforslaget blev vedtaget med 73 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 42 (S, SF og EL). Med § 23 indførtes en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af afvigelsen fra landsgennemsnittet udlignes mellem kommunerne.
Loven om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner blev stadfæstet. Ud over selskabsskatteudligningen i § 23 indeholder loven en nedslagsordning for kommuner med særligt store selskabsskatteindtægter og en overgangsordning i § 38 for kommuner med byrdefordelingsmæssige tab.
Sammen med kommunalreformen fik det nye tilskuds- og udligningssystem virkning fra tilskudsåret 2007, herunder udligningen af kommunernes provenu af skat af aktieselskaber m.v. og den tilhørende nedslags- og overgangsordning.
Ved lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) blev § 23 c indsat, så 10 pct. af forskellen i kommunernes provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme udlignes. Dækningsafgift af erhvervsejendomme — arbejdsgruppens egentlige emne — blev fortsat holdt uden for udligningen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
