Marginalisering af jordarealer, særligt uvandede sandjorde, udgør det mest kostnadseffektive instrument til reduktion af kvælstoftab og total miljøbelastning fra landbruget.
Udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik blev nedsat efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og energiministeren, og medlemmerne fik kommissoriet tilsendt ved brev af 14. august 1995. Betænkning nr. 1309 blev afgivet den 5. januar 1996, mens lovforslag L 109 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. allerede var fremsat den 6. december 1995. Betænkningen fik direkte lovgivningsmæssig virkning, da landbrugs- og fiskeriministeren under udvalgsbehandlingen stillede ændringsforslag — udtrykkeligt begrundet i betænkning nr. 1309 — om at udlægge administrationen af landbrug/miljø-ordningerne til amtsrådene; lovforslaget blev vedtaget den 31. maj 1996 som lov nr. 479 af 12. juni 1996 med § 3, stk. 2, og § 16, stk. 3, og sat i kraft den 24. marts 1997. Udmøntningen skete med bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997, der lagde tilskuddene ud til amterne og målrettede dem mod kvælstof- og pesticidbelastning i særligt følsomme landbrugsområder. Betænkningens hovedkonklusion om marginalisering som det mest omkostningseffektive instrument slog derimod kun delvist igennem: udtagning af agerjord og ændret afvanding blev tilskudsordninger og indgik i Vandmiljøplan II fra 17. februar 1998, men ekstensivering og generel gødningsregulering, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998, forblev de bærende instrumenter. Forslaget om miljøkrav som betingelse for hektarstøtten blev ikke gennemført nationalt, mens integrationen af miljøhensyn i strukturforanstaltningerne blev videreført med landdistriktsstøtteloven, lov nr. 338 af 17. maj 2000.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik (Betænkning nr. 1309) blev nedsat for at undersøge mulighederne for at integrere miljø- og naturhensyn i den fælles landbrugspolitik i lyset af Maastricht-traktaten, GATT-aftalen og den forestående EU-udvidelse. Udvalget analyserer eksisterende markedsordninger og strukturforanstaltninger samt fremsætter anbefalinger til kort-, mellemlangt og langt sigt med fokus på reduktion af næringsstofudvaskning og pesticidbelastning. Hovedkonklusionen er, at marginalisering af arealer, især uvandede sandjorde, er den mest samfundsøkonomisk effektive metode til at mindske miljøbelastningen sammenlignet med ekstensivering.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Prioriter indsatser mod udvaskning af næringsstoffer og pesticidbelastning som de primære miljømæssige mål på kort sigt.
De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blev fra 1997 opbygget netop om nedsættelse af kvælstoftilførslen, dyrkning uden plantebeskyttelsesmidler og sprøjtefrie randzoner i de særligt følsomme landbrugsområder, og prioriteringen blev videreført med Vandmiljøplan II (1998) og lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Åbn kildenAnvend marginalisering frem for ekstensivering som hovedinstrument for arealmindskende miljøindsats pga. lavere omkostninger pr. reduceret miljøbelastning.
Udtagning af agerjord og ændret afvanding blev indført som selvstændige tilskudsordninger og indgik senere som virkemidler i Vandmiljøplan II, men marginalisering blev ikke gjort til hovedinstrument: ekstensiveringsordningerne (nedsat kvælstoftilførsel og miljøvenlig drift af græsarealer) samt den generelle gødningsregulering forblev de bærende instrumenter i den arealrelaterede miljøindsats.
Åbn kildenFokusér den akutte miljøindsats på det traditionelle landbrug, idet økologisk produktion dækkes af separate aktionsplaner.
Lovgivningen fastholdt et selvstændigt økologispor med eget kapitel, egen tilskudshjemmel og Det Økologiske Jordbrugsråd, mens de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger rettede sig mod det konventionelle landbrug. Med Vandmiljøplan II i 1998 blev udbredelse af økologisk jordbrug dog samtidig et selvstændigt virkemiddel i den akutte kvælstofindsats, hvilket fraviger den foreslåede opdeling.
Åbn kildenIntegrer natur- og miljøhensyn i videst muligt omfang i både markedsordninger og strukturforanstaltninger under hensyn til GATT-regler og EU-budgetrammer.
På strukturområdet blev integrationen gennemført: tilskudsadministrationen blev udlagt til amterne og målrettet SFL-områder, og med landdistriktsstøtteloven fra 2000 blev natur- og miljøhensyn indarbejdet i den samlede strukturstøtte. Udvalgets forslag om at gøre hektarstøtten og kvægpræmierne betinget af miljøkrav i markedsordningerne blev derimod ikke gennemført i perioden, da det forudsatte fælles EU-regler.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik blev nedsat efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og energiministeren, og medlemmerne fik kommissoriet tilsendt ved brev af 14. august 1995. Betænkning nr. 1309 blev afgivet den 5. januar 1996, mens lovforslag L 109 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. allerede var fremsat den 6. december 1995. Betænkningen fik direkte lovgivningsmæssig virkning, da landbrugs- og fiskeriministeren under udvalgsbehandlingen stillede ændringsforslag — udtrykkeligt begrundet i betænkning nr. 1309 — om at udlægge administrationen af landbrug/miljø-ordningerne til amtsrådene; lovforslaget blev vedtaget den 31. maj 1996 som lov nr. 479 af 12. juni 1996 med § 3, stk. 2, og § 16, stk. 3, og sat i kraft den 24. marts 1997. Udmøntningen skete med bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997, der lagde tilskuddene ud til amterne og målrettede dem mod kvælstof- og pesticidbelastning i særligt følsomme landbrugsområder. Betænkningens hovedkonklusion om marginalisering som det mest omkostningseffektive instrument slog derimod kun delvist igennem: udtagning af agerjord og ændret afvanding blev tilskudsordninger og indgik i Vandmiljøplan II fra 17. februar 1998, men ekstensivering og generel gødningsregulering, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998, forblev de bærende instrumenter. Forslaget om miljøkrav som betingelse for hektarstøtten blev ikke gennemført nationalt, mens integrationen af miljøhensyn i strukturforanstaltningerne blev videreført med landdistriktsstøtteloven, lov nr. 338 af 17. maj 2000.
Efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og energiministeren blev der nedsat et udvalg med repræsentanter for de to ministerier, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, landbrugsorganisationerne og senere Amtsrådsforeningen. Udvalgets medlemmer blev ved brev af 14. august 1995 underrettet om kommissoriet, der på baggrund af Maastricht-traktatens krav om integration af miljøhensyn i Fællesskabets sektorpolitikker skulle belyse mulighederne for at integrere natur- og miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik.
Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen fremsatte L 109 (1995-96) om en samlet lov for jordbrugets strukturstøtte, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk jordbrug. Lovforslaget blev senere det bærende redskab for udmøntningen af udvalgets forslag om at lægge landbrug/miljø-ordningerne ud til amterne.
Udvalget afgav Betænkning nr. 1309 om natur, miljø og EU's landbrugspolitik. Betænkningen peger på marginalisering af især uvandede sandjorde som det mest omkostningseffektive instrument mod kvælstoftab og foreslår bl.a. miljøkrav som betingelse for hektarstøtte samt at tilskudsadministrationen af landbrug/miljø-ordningerne udlægges til amtskommunerne.
Finansudvalget tiltrådte ved Akt 204, at Landbrugs- og Fiskeriministeriet dækker amtskommunernes administrationsudgifter, når amterne i en overgangsperiode på Strukturdirektoratets vegne udfører opsøgende arbejde med henblik på aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
Landbrugs- og fiskeriministeren stillede ændringsforslag, der indsatte § 3, stk. 2, og udvidede § 16, stk. 3, så administrationen af landbrug/miljø-ordningerne og de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan udlægges til amtsrådene. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1309 og angiver, at ændringsforslagene gennemfører denne del af udvalgets anbefalinger.
Folketinget vedtog lovforslaget med ministerens ændringsforslag; alene Fremskridtspartiets medlem stemte imod. Dermed blev hjemlen til at udlægge landbrug/miljø-ordningerne til amtsrådene endeligt vedtaget.
Loven om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. blev stadfæstet. § 3, stk. 2, og § 16, stk. 3, giver ministeren hjemmel til at lade amtsrådet yde tilskud til og administrere de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, mens § 17, stk. 2, giver klageadgang til ministeren over amtsrådets afgørelser.
Ved bekendtgørelse nr. 199 af 17. marts 1997 blev loven sat i kraft den 24. marts 1997, hvorved den hidtidige lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995, blev afløst.
Bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udmøntede loven og lagde tilskudsadministrationen ud til amterne inden for de udpegede særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Ordningerne omfatter bl.a. nedsættelse af kvælstoftilførslen, dyrkning uden plantebeskyttelsesmidler, sprøjtefrie randzoner, udtagning af agerjord og ændret afvanding.
Regeringen indgik aftale om Vandmiljøplan II om reduktion af landbrugets kvælstofudledning. Aftalen byggede videre på de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i SFL-områderne og på genopretning af vådområder og udtagning af landbrugsjord som virkemidler.
Som led i opfølgningen på Vandmiljøplan II blev der vedtaget en samlet lov om gødningsregnskaber, kvælstofnormer og plantedække, der skærpede den generelle regulering af næringsstofanvendelsen i landbruget.
Med Agenda 2000-reformen og EU's landdistriktsforordning blev de danske strukturforanstaltninger samlet i landdistriktsstøtteloven, der viderefører de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og indarbejder natur- og miljøhensyn i landdistrikts- og strukturstøtten.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
