Dokumentet er en rent beskrivende materialesamling uden selvstændige politiske anbefalinger; det understøtter Hovedstadskommissionens analyse af behovet for en strukturel reform af hovedstadsområdet.
Indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994 Hovedstadskommissionen, som i december 1995 afgav betænkning nr. 1307 om hovedstadsområdets fremtidige struktur; materialesamlingen med bilag e-j, afsluttet den 19. december 1995, er det rent beskrivende baggrundsbind til kommissionens analyse. Den del af kommissionens forslag, der angik Københavns Kommunes styrelse, blev gennemført hurtigt: L 70 (1996-97) blev fremsat udtrykkeligt på grundlag af betænkning nr. 1307/1995, vedtaget den 20. marts 1997 og stadfæstet som lov nr. 231 af 2. april 1997, der fra 1. januar 1998 inddrog Københavns Kommune under kommunestyrelsesloven, ophævede den særlige københavnske styrelseslov og indførte den nye § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse. Den strukturelle hovedanbefaling blev derimod ikke fulgt: efter forhandlinger i januar 1996, Opgavekommissionens betænkning nr. 1366/1998 og Sygehuskommissionens delbetænkning nr. 1324/1996 konstaterede regeringen, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for gennemgribende strukturreformer, og fremsatte i stedet L 206 og L 227, der blev vedtaget den 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 354 og lov nr. 355 af 2. juni 1999. Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte sammensat råd uden skatteudskrivningsret — blev etableret 1. januar 2000 og overtog fra 1. juli 2000 regionplanlægningen og den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Med kommunalreformen ophævede regionslovens §§ 75-76 både Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og fra 1. januar 2007 samlede Region Hovedstaden de regionale opgaver og sygehusvæsenet — den samlede strukturreform, kommissionen havde peget på behovet for.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Dette dokument udgør bilag e-j til Hovedstadskommissionens betænkning nr. 1307 (1995) og indeholder en omfattende empirisk redegørelse for Københavns Kommunes økonomi samt den eksisterende opgavefordeling og organisering i hovedstadsområdet. Materialet danner faglig baggrund for kommissionens overvejelser om regionens fremtidige struktur ved at kortlægge kompetencefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner på områder som sundhed, social, miljø, trafik og uddannelse. Desuden medtages en international sammenligning af administrative strukturer i andre landes storbyregioner.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Der er behov for en ændret administrativ struktur i hovedstadsområdet med henblik på navnlig en bedre løsning af de regionale opgaver, der har betydning for udviklingen i hele området; betænkningen fremlagde to modeller for en administrativ reform af den amtskommunale struktur i hovedstadsområdet.
Ingen af kommissionens to modeller for en reform af den amtskommunale struktur blev gennemført; bemærkningerne til lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd konstaterer, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer. I stedet oprettedes ved lov nr. 354 af 2. juni 1999 et indirekte sammensat råd på 11 medlemmer uden skatteudskrivningsret, og den egentlige strukturreform kom først med kommunalreformen og Region Hovedstaden i 2007.
Åbn kildenDe regionale opgaver, der har betydning for hele hovedstadsregionens udvikling — navnlig regionplanlægning, trafikplanlægning og kollektiv trafik — bør samles i ét fælles organ for hovedstadsområdet.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 § 3 henlagde øresundssamarbejde, regionplanlægning, trafikplanlægning, kollektiv trafik, erhvervsudvikling og kultur til Hovedstadens Udviklingsråd, og konsekvensloven nr. 355 gjorde rådet til regionplanmyndighed for hele hovedstadsområdet (planlovens § 5 g) og overførte Hovedstadsområdets Trafikselskabs opgaver, aktiver og passiver til rådet med virkning fra 1. juli 2000.
Københavns Kommune bør inddrages under den almindelige kommunale styrelseslov, og den særlige københavnske styrelseslov bør ophæves, da de historiske forhold ikke længere kan begrunde en egen styrelseslov for kommunen.
Lovforslaget blev udtrykkeligt fremsat på grundlag af Hovedstadskommissionens forslag i betænkning nr. 1307/1995, og lov nr. 231 af 2. april 1997 nyaffattede kommunestyrelseslovens § 1, stk. 1, så loven gælder alle kommuner, og ophævede lov om Københavns Kommunes styrelse med virkning fra 1. januar 1998.
Der bør — som følge af det store antal ansatte i Københavns Kommune — skabes mulighed for, at kommunen kan vælge en lidt ændret udgave af det almindelige udvalgsstyre, således at den administrative ledelse er delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene.
Med den nye § 64 a i kommunestyrelsesloven kan Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner i styrelsesvedtægten bestemme, at de stående udvalgs formænd har den øverste daglige ledelse af deres forvaltningsområder, mens kommunalbestyrelsens formand leder den øvrige administration; i Københavns Kommune kan udvalgsformændene betegnes borgmestre og formanden overborgmester.
Der er behov for en større koordinering af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet, særligt mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amtskommunes sygehusvæsen.
Hovedstadens Sygehusfællesskab var etableret allerede ved lov nr. 1132 af 21. december 1994, altså før betænkningen, og hovedstadsreformen i 1999 omfattede efter sit indhold alene oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd — det annoncerede styrkede sygehussamarbejde mellem H:S og Københavns Amtskommune blev ikke udmøntet i lovgivning. En samlet sygehusmyndighed i hovedstadsområdet kom først med kommunalreformen, hvor regionslovens § 76 ophævede H:S-loven, og Region Hovedstaden fra 1. januar 2007 overtog både H:S' og Københavns Amts sygehusvæsen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994 Hovedstadskommissionen, som i december 1995 afgav betænkning nr. 1307 om hovedstadsområdets fremtidige struktur; materialesamlingen med bilag e-j, afsluttet den 19. december 1995, er det rent beskrivende baggrundsbind til kommissionens analyse. Den del af kommissionens forslag, der angik Københavns Kommunes styrelse, blev gennemført hurtigt: L 70 (1996-97) blev fremsat udtrykkeligt på grundlag af betænkning nr. 1307/1995, vedtaget den 20. marts 1997 og stadfæstet som lov nr. 231 af 2. april 1997, der fra 1. januar 1998 inddrog Københavns Kommune under kommunestyrelsesloven, ophævede den særlige københavnske styrelseslov og indførte den nye § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse. Den strukturelle hovedanbefaling blev derimod ikke fulgt: efter forhandlinger i januar 1996, Opgavekommissionens betænkning nr. 1366/1998 og Sygehuskommissionens delbetænkning nr. 1324/1996 konstaterede regeringen, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for gennemgribende strukturreformer, og fremsatte i stedet L 206 og L 227, der blev vedtaget den 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 354 og lov nr. 355 af 2. juni 1999. Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte sammensat råd uden skatteudskrivningsret — blev etableret 1. januar 2000 og overtog fra 1. juli 2000 regionplanlægningen og den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Med kommunalreformen ophævede regionslovens §§ 75-76 både Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og fra 1. januar 2007 samlede Region Hovedstaden de regionale opgaver og sygehusvæsenet — den samlede strukturreform, kommissionen havde peget på behovet for.
Indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994 Hovedstadskommissionen, der fik til opgave at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgavevaretagelse i hovedstadsområdet samt at vurdere behovet for nye eller ændrede styreformer i området.
Hovedstadskommissionen afgav i december 1995 sin betænkning nr. 1307 om hovedstadsområdets fremtidige struktur. Materialesamlingen med bilag e-j, hvis redaktion blev afsluttet den 19. december 1995, er et rent beskrivende baggrundsbind, der dokumenterer opgavefordeling, kommunal økonomi, sygehusvæsen, miljø, planlægning og udenlandske storbyerfaringer bag kommissionens analyse.
På grundlag af betænkningen fra Hovedstadskommissionen optog regeringen i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier om en hovedstadsreform. Forhandlingerne viste, at der var et bredt politisk ønske om først at få gennemgået opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner.
Regeringen besluttede i marts 1996, at det videre arbejde med en hovedstadsreform skulle bygge på et bredere grundlag. Der blev nedsat en Opgavekommission til at gennemgå opgavefordelingen i hele landet, Sygehuskommissionen blev bedt om en særskilt analyse af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet (delbetænkning nr. 1324/1996), og et internt Hovedstadsudvalg blev nedsat.
Indenrigsministeren fremsatte L 70 om ændring af lov om kommunernes styrelse (Københavns Kommunes inddragelse under loven) og det tilhørende konsekvenslovforslag L 71. Lovforslaget blev udtrykkeligt fremsat »på grundlag af Hovedstadskommissionens forslag i betænkningen om hovedstadsområdets fremtidige struktur (nr. 1307/1995)«.
Folketinget vedtog lovforslaget om Københavns Kommunes inddragelse under den kommunale styrelseslov ved tredjebehandlingen den 20. marts 1997 sammen med konsekvenslovforslaget L 71.
Lov nr. 231 af 2. april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse inddrog Københavns Kommune under den almindelige kommunestyrelseslov, ophævede den særlige københavnske styrelseslov og indsatte en ny § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse. Lov nr. 232 af 2. april 1997 gennemførte konsekvensændringerne i øvrig lovgivning om Københavns Kommune.
Lov nr. 231 af 2. april 1997 trådte i kraft den 1. januar 1998, og lov om Københavns Kommunes styrelse blev samtidig ophævet. Københavns Kommune kunne herefter frit vælge mellem styreformerne i kommunestyrelsesloven, herunder den nye § 64 a-model med borgmestre som udvalgsformænd.
Opgavekommissionen konkluderede, at den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner grundlæggende fungerede hensigtsmæssigt. Sammen med de politiske forhandlinger lukkede det for de gennemgribende strukturmodeller, Hovedstadskommissionen havde skitseret, og banede vejen for en samarbejdsløsning i stedet.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen fremsatte forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Bemærkningerne redegør for hele forløbet efter betænkning 1307/1995 og konstaterer, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet; i stedet skulle et fælles råd varetage øresundssamarbejde, regionplanlægning, trafikplanlægning, kollektiv trafik, erhvervsudvikling og kultur.
Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd blev fremsat med de nærmere kompetenceregler i planloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, loven om hovedstadsområdets kollektive persontrafik m.fl.
Folketinget førstebehandlede lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd. Debatten afspejlede kritikken af, at rådet blev et fjerde administrativt led i stedet for den strukturreform, Hovedstadskommissionen havde peget på behovet for.
Udvalget afgav fælles betænkning over lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd og konsekvenslovforslaget, og der blev stillet ændringsforslag til 2. behandling.
Der blev afgivet tillægsbetænkning over L 206 og L 227 forud for tredjebehandlingen.
Folketinget vedtog den 25. maj 1999 loven om Hovedstadens Udviklingsråd og den tilhørende konsekvenslov.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd oprettede et 11-mands råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. Lov nr. 355 af 2. juni 1999 gjorde rådet til regionplanmyndighed i hovedstadsområdet (planlovens § 5 g) og overførte Hovedstadsområdets Trafikselskabs opgaver, aktiver og passiver til rådet.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 trådte i kraft den 1. januar 2000; medlemmerne blev valgt 1.-15. januar 2000, og rådet konstituerede sig i januar 2000.
Fra den 1. juli 2000 trådte opgavekapitlet i lov nr. 354 og konsekvensloven nr. 355 i kraft. Hovedstadens Udviklingsråd blev regionplanmyndighed for hele hovedstadsområdet og overtog Hovedstadsområdets Trafikselskabs rettigheder og pligter samt de fælles erhvervs- og kulturopgaver.
Som led i kommunalreformen blev lov nr. 537 af 24. juni 2005 (regionsloven) stadfæstet. Lovens § 75 ophæver lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd, og § 76 ophæver lov nr. 1132 af 21. december 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Med kommunalreformens ikrafttræden blev amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlagt, og Region Hovedstaden overtog sygehusvæsenet og de regionale udviklingsopgaver i hovedstadsområdet — den samlede strukturreform, som Hovedstadskommissionen havde peget på behovet for tolv år tidligere.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
