Dokumentet er et rent faktabaseret bilagsmateriale uden selvstændige konklusioner eller anbefalinger; det danner datagrundlaget for Hovedstadskommissionens vurdering af hovedstadsområdets struktur.
Materialesamlingen med bilag a-d er ét af bilagsbindene til betænkning nr. 1307/1995 og indeholder ikke selvstændige anbefalinger; den leverer datagrundlaget for Hovedstadskommissionen, som indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994, og som i december 1995 anbefalede en administrativ reform baseret på et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret — enten en Hovedstadsregion eller et Hovedstadsamt. Regeringen indledte i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier, men udskød i marts 1996 hovedstadsreformen til fordel for et bredere arbejde med Opgavekommissionen (betænkning 1366/1998) og Sygehuskommissionens delbetænkning 1324/1996. Da reformen blev genoptaget, konstaterede regeringen, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturændringer, og fremsatte i stedet L 206 og L 227 i marts og april 1999, som blev vedtaget den 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 354 og lov nr. 355 af 2. juni 1999. Resultatet blev Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte udpeget samarbejdsorgan uden beskatningsret, der fra 1. juli 2000 var regionplanmyndighed i hovedstadsområdet og varetog kollektiv trafik, erhverv, turisme, kultur og øresundssamarbejde — altså kommissionens strukturidé i markant svækket form. Hverken Hovedstadsregionen, Hovedstadsamtet eller en ny udligningsordning blev gennemført, og med strukturreformen blev Hovedstadens Udviklingsråd nedlagt den 1. januar 2007, hvor de regionale opgaver overgik til den direkte valgte Region Hovedstaden og kommunerne.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Dette dokument er en materialesamling (bilag a-d) til Hovedstadskommissionens betænkning nr. 1307 fra 1995 om hovedstadsområdets fremtidige struktur. Samlingen indeholder historiske og statistiske data vedrørende den kommunale struktur, økonomiske udligningsordninger, byudvikling og planlægning samt demografiske og økonomiske forhold i hovedstadsområdet. Dokumentet fungerer som underlag for kommissionens analyser og anbefalinger, men indeholder selv ingen selvstændige politiske forslag.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Overvejelserne om en administrativ reform i hovedstadsområdet bør baseres på en strukturel model, hvor der etableres et direkte valgt organ, der har adgang til skatteudskrivning.
Den hovedstadsordning, der blev gennemført i 1999, byggede ikke på et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret: Hovedstadens Udviklingsråd bestod af 11 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne og amtsrådene med instruktionsbeføjelse (lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 2), og rådets udgifter blev dækket af bidrag fra de fem kommuner og amtskommuner (§ 11). Regeringen begrundede udtrykkeligt valget med, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet.
Åbn kildenEn Hovedstadsregion, der omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Hovedstadsregionen fokuserer på løsning af de regionale opgaver, og der udlægges amtskommunale opgaver for at undgå en for tung administrativ struktur.
Der blev i 1999 etableret én fælles myndighed for netop det område, modellen omfattede — Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner — med ansvar for regionplanlægning, trafikplanlægning, kollektiv trafik, erhverv, turisme, kultur og øresundssamarbejde, og Hovedstadens Udviklingsråd blev regionplanmyndighed i hovedstadsområdet. Løsningen var dog væsentligt svagere end anbefalet: rådet var indirekte udpeget uden egen beskatningsret, amtskommunerne bestod uændret, og der blev ikke udlagt amtskommunale opgaver på undervisnings-, sundheds- og socialområdet.
Et Hovedstadsamt, der omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns amt, og som bygger på den gældende opgavefordeling, mens tværamtslige opgaver løses i fællesskab i særlige råd eller selskaber sammen med Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.
Der blev ikke oprettet noget hovedstadsamt; Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuners særstatus bestod uændret efter 1999-ordningen og indtil amtskommunerne blev nedlagt ved strukturreformen den 1. januar 2007. Regeringen opgav i marts 1996 at gennemføre en egentlig strukturreform i hovedstadsområdet og valgte i stedet et samarbejdsorgan uden ændring af den amtskommunale inddeling.
Åbn kildenSygehusopgaven bør enten løses af Hovedstadsregionen/Hovedstadsamtet eller af et sygehusselskab, hvor der er taget vidtgående hensyn til sikring af borgerindflydelse og demokratiske beslutningsprocesser.
Hovedstadens Udviklingsråd fik ikke sygehusopgaver (lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 3), og sygehusvæsenet forblev efter 1999-ordningen delt mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab, oprettet ved lov nr. 1132 af 21. december 1994 med en indirekte udpeget bestyrelse, og amtskommunerne. Først med strukturreformen blev sygehusvæsenet i hovedstadsområdet fra 1. januar 2007 samlet under det direkte valgte regionsråd i Region Hovedstaden, samtidig med at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev nedlagt.
Behovet for ændringer i de nuværende udligningsordninger afhænger af, hvilken model der vælges: Hovedstadsregionsmodellen vurderes ikke at give anledning til ændringer, mens Hovedstadsamtsmodellen vil kræve en særlig udligningsordning for såvel indtægter som udgifter mellem de tre amtskommuner.
Da ingen af de to strukturmodeller blev valgt, blev der ikke indført nogen særlig hovedstadsudligning i forlængelse af betænkningen. Hovedstadsordningen fra 1999 lod udtrykkeligt tilskuds- og udligningssystemet urørt, idet lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 11, stk. 5, fastslog, at der ikke foretages regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne som følge af loven.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Materialesamlingen med bilag a-d er ét af bilagsbindene til betænkning nr. 1307/1995 og indeholder ikke selvstændige anbefalinger; den leverer datagrundlaget for Hovedstadskommissionen, som indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994, og som i december 1995 anbefalede en administrativ reform baseret på et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret — enten en Hovedstadsregion eller et Hovedstadsamt. Regeringen indledte i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier, men udskød i marts 1996 hovedstadsreformen til fordel for et bredere arbejde med Opgavekommissionen (betænkning 1366/1998) og Sygehuskommissionens delbetænkning 1324/1996. Da reformen blev genoptaget, konstaterede regeringen, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturændringer, og fremsatte i stedet L 206 og L 227 i marts og april 1999, som blev vedtaget den 25. maj 1999 og stadfæstet som lov nr. 354 og lov nr. 355 af 2. juni 1999. Resultatet blev Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte udpeget samarbejdsorgan uden beskatningsret, der fra 1. juli 2000 var regionplanmyndighed i hovedstadsområdet og varetog kollektiv trafik, erhverv, turisme, kultur og øresundssamarbejde — altså kommissionens strukturidé i markant svækket form. Hverken Hovedstadsregionen, Hovedstadsamtet eller en ny udligningsordning blev gennemført, og med strukturreformen blev Hovedstadens Udviklingsråd nedlagt den 1. januar 2007, hvor de regionale opgaver overgik til den direkte valgte Region Hovedstaden og kommunerne.
Hovedstadsrådet blev ophævet ved lov nr. 191 af 29. marts 1989, og opgaverne blev fordelt til de fem sekundærkommuner i hovedstadsområdet. Det efterlod området uden en samlet regional myndighed og var den umiddelbare baggrund for, at spørgsmålet om hovedstadens struktur blev taget op igen i 1990'erne.
Indenrigsministeren nedsatte Hovedstadskommissionen med kommissorium om at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgaveløsning i hovedstadsområdet og om at foreslå en bedre fordeling og finansiering af de kommunale opgaver. Den primærkommunale inddeling skulle opretholdes, og kommissionen skulle afgive betænkning senest ved udgangen af 1995.
Som oplæg til en konference den 31. oktober 1995 offentliggjorde kommissionen fire modelskitser for hovedstadsområdets fremtidige struktur og bad de kommunale parter om synspunkter senest den 15. november 1995. Udtalelserne fra bl.a. Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne, Amtsrådsforeningen og de øvrige kommuner er optrykt i betænkningens bilag k-l.
Hovedstadskommissionen afgav betænkning nr. 1307 om hovedstadsområdets fremtidige struktur med anbefaling af en model med et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret og med to alternativer: en Hovedstadsregion og et Hovedstadsamt. Materialesamlingen med bilag a-d, hvis redaktion blev afsluttet den 19. december 1995, udgør sammen med de øvrige bilagsbind det statistiske og analytiske datagrundlag for kommissionens vurderinger.
På grundlag af betænkningen optog regeringen forhandlinger med Folketingets partier om en hovedstadsreform. Forhandlingerne viste, at der var et bredt politisk ønske om først at få en grundig gennemgang af opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner.
Regeringen besluttede, at det videre arbejde med en hovedstadsreform skulle bygge på et bredere grundlag. Der blev nedsat en Opgavekommission om opgavefordelingen i hele landet, Sygehuskommissionen blev bedt om en delbetænkning om sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet (betænkning 1324/1996), og regeringens eget Hovedstadsudvalg blev nedsat.
Opgavekommissionen konkluderede, at den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner grundlæggende fungerer hensigtsmæssigt. Konklusionen fjernede grundlaget for en gennemgribende strukturreform i hovedstadsområdet og banede vejen for den mere begrænsede hovedstadsordning, regeringen fremlagde i 1999.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen fremsatte forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Lovforslaget henviser direkte til Hovedstadskommissionens betænkning 1307/1995, men konstaterer, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer, og foreslår i stedet et samarbejdsorgan med 11 medlemmer udpeget af de fem kommuner og amtskommuner i hovedstadsområdet.
Det ledsagende lovforslag om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd blev fremsat. Det fastlagde rådets konkrete kompetencer, bl.a. ved at indsætte planlovens § 5 g om, at Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, og ved at overføre Hovedstadsområdets Trafikselskabs opgaver til rådet.
Folketingsudvalget afgav fælles betænkning over de to lovforslag, og der blev stillet ændringsforslag til 2. behandling, bl.a. om et landzoneudvalg under udviklingsrådet. Der blev afgivet tillægsbetænkning den 21. maj 1999.
Folketinget vedtog både forslaget til lov om Hovedstadens Udviklingsråd og følgelovforslaget om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af rådet.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd og lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd blev stadfæstet og kundgjort dagen efter.
Loven trådte i kraft, og medlemmerne af rådet blev valgt af kommunalbestyrelserne og amtsrådene i tidsrummet 1.-15. januar 2000 med konstituerende møde i sidste halvdel af januar 2000.
Opgavebestemmelserne i lov om Hovedstadens Udviklingsråd og følgeloven trådte i kraft. Rådet blev regionplanmyndighed i hovedstadsområdet efter planlovens § 5 g og overtog Hovedstadsområdets Trafikselskabs aktiver, passiver og aftaler samt opgaver inden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og øresundssamarbejde.
Med lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab blev der oprettet fem direkte valgte regionsråd uden skatteudskrivningsret, og lovens § 75 ophæver lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd.
Regionslovens kapitel 5 trådte i kraft, og både Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab og amtskommunerne blev nedlagt. Opgaverne i hovedstadsområdet blev fordelt mellem den nye Region Hovedstaden, kommunerne og staten.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
