Kommissionen anbefaler som grundlag for hovedstadsreformen etablering af et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ, der skal varetage regionale opgaver, enten gennem en udvidet metropolitan region eller en metropolitan amtstruktur.
Hovedstadskommissionen blev nedsat af indenrigsministeren den 15. november 1994 og afgav i december 1995 betænkning nr. 1307 med to modeller for hovedstadsområdets struktur, begge båret af et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ. Regeringen indledte i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier, men besluttede i marts 1996 at udskyde hovedstadsreformen, indtil opgavefordelingen i hele landet var gennemgået (Opgavekommissionen, betænkning 1366/1998, og Sygehuskommissionens delbetænkning 1324/1996). Den københavnske del af betænkningen blev derimod gennemført hurtigt: lovforslag L 70 og L 71 blev fremsat 14. november 1996 og vedtaget 20. marts 1997, og ved lov nr. 231 og lov nr. 232 af 2. april 1997 blev den særlige københavnske styrelseslov ophævet pr. 1. januar 1998, samtidig med at kommunestyrelseslovens § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse blev indført. Kerneanbefalingen om et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ blev ikke gennemført: ved fremsættelsen af L 206 den 24. marts 1999 blev det lagt til grund, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer, og Folketinget vedtog i stedet den 25. maj 1999 lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte sammensat råd uden egen beskatningsret, finansieret ved bidrag fra de fem kommuner og amtskommuner og i funktion fra 2000. Med regionsloven (lov nr. 537 af 24. juni 2005) blev både Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlagt den 1. januar 2007, hvorefter det direkte valgte Region Hovedstaden overtog sygehusene og de regionale udviklingsopgaver.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Hovedstadskommissionen blev nedsat for at analysere modeller til reform af amtsstrukturen og opgavefordelingen i Hovedstadsområdet. Udvalget foreslår etablering af et direkte valgt, skatteberettiget organ og præsenterer to alternative strukturer: en udvidet 'Metropolitan Region' med overførsel af amtsopgaver til kommunerne eller en mere begrænset 'Metropolitan County'. Desuden anbefales ophævelse af Københavns særlige styrelseslov og regulering af byens gæld.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Etabler et direkte valgt, skatteberettiget organ til håndtering af regionale opgaver i hovedstadsområdet.
Der blev oprettet et regionalt organ for netop det område, kommissionen pegede på — Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner — med ansvar for regionplanlægning, trafik, erhverv, turisme og kultur. Organet var dog hverken direkte valgt eller skatteberettiget: rådets 11 medlemmer blev udpeget af kommunalbestyrelserne og amtsrådene, som havde instruktionsbeføjelse over deres repræsentanter (§ 2), og driften blev finansieret ved bidrag fra de fem myndigheder efter deres udskrivningsgrundlag (§ 11).
Åbn kildenVurder to alternative modeller: En 'Metropolitan Region' (omfattende København, Frederiksberg samt amterne København, Frederiksborg og Roskilde) med overførsel af amtsopgaver til kommunerne, eller en 'Metropolitan County' (København, Frederiksberg og Amtet for København) med bevaret opgavefordeling.
Ingen af de to strukturmodeller blev gennemført. Regeringen udskød i marts 1996 hovedstadsreformen til efter en landsdækkende gennemgang af opgavefordelingen, og ved fremsættelsen af lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd i marts 1999 blev det lagt til grund, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet. Amtsstrukturen med Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter bestod indtil kommunalreformen den 1. januar 2007.
Åbn kildenOverfør sygehusopgaven til det nye regionale organ eller en specialiseret sygehusfond med sikret demokratisk kontrol.
Sygehusopgaven blev ikke lagt til det regionale organ, der blev oprettet i 1999: lov nr. 354 af 2. juni 1999 omfattede alene øresundssamarbejde, regionplanlægning, trafik, erhverv og kultur, og på sygehusområdet blev der kun lagt op til et styrket samarbejde mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amtskommune. Først med regionsloven blev sygehusene i hovedstadsområdet den 1. januar 2007 samlet under det direkte valgte Region Hovedstaden, samtidig med at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev nedlagt.
Ophæv den særlige lov om Københavns Kommunes styrelse og underlæg byen almindelige kommunalretsregler.
Ved lov nr. 231 af 2. april 1997 blev lov om Københavns Kommunes styrelse ophævet med virkning fra den 1. januar 1998, og kommunestyrelseslovens § 1, stk. 1, blev nyaffattet, så loven gælder for alle kommuner. Lovforslaget var udtrykkeligt fremsat »på grundlag af Hovedstadskommissionens forslag i betænkningen om hovedstadsområdets fremtidige struktur (nr. 1307/1995)«, og de nødvendige konsekvensændringer blev gennemført ved lov nr. 232 af samme dato.
Åbn kildenIndfør udvalgssystem i København med mulighed for udvalgsformænd valgt af selve udvalget.
Med inddragelsen under den kommunale styrelseslov fik Københavns Kommune fra den 1. januar 1998 adgang til det almindelige udvalgsstyre, hvor udvalgene selv vælger deres formand (kommunestyrelseslovens § 22, stk. 1), og det lovpligtige magistratsstyre bortfaldt. Samtidig blev der — efter kommissionens anbefaling om en tilpasset model på grund af kommunens størrelse — indsat en ny § 64 a om udvalgsstyre med den administrative ledelse delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene; bestemmelsen gælder fortsat.
Sikr at Københavns Kommunes gæld primært bæres af byens indbyggere, eventuelt reduceret ved overførsel af sygehusansvar.
Hovedstadsreformen blev ikke fulgt op med lovgivning om Københavns Kommunes gæld. Loven om Hovedstadens Udviklingsråd indeholder alene bidragsfinansiering fra de deltagende kommuner og amtskommuner (§ 11) og ingen gælds- eller udligningsordning, og sygehusansvaret — som kommissionen pegede på som en mulig vej til gældsreduktion — blev ikke overført til det nye regionale organ.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Hovedstadskommissionen blev nedsat af indenrigsministeren den 15. november 1994 og afgav i december 1995 betænkning nr. 1307 med to modeller for hovedstadsområdets struktur, begge båret af et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ. Regeringen indledte i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier, men besluttede i marts 1996 at udskyde hovedstadsreformen, indtil opgavefordelingen i hele landet var gennemgået (Opgavekommissionen, betænkning 1366/1998, og Sygehuskommissionens delbetænkning 1324/1996). Den københavnske del af betænkningen blev derimod gennemført hurtigt: lovforslag L 70 og L 71 blev fremsat 14. november 1996 og vedtaget 20. marts 1997, og ved lov nr. 231 og lov nr. 232 af 2. april 1997 blev den særlige københavnske styrelseslov ophævet pr. 1. januar 1998, samtidig med at kommunestyrelseslovens § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse blev indført. Kerneanbefalingen om et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ blev ikke gennemført: ved fremsættelsen af L 206 den 24. marts 1999 blev det lagt til grund, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer, og Folketinget vedtog i stedet den 25. maj 1999 lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd — et indirekte sammensat råd uden egen beskatningsret, finansieret ved bidrag fra de fem kommuner og amtskommuner og i funktion fra 2000. Med regionsloven (lov nr. 537 af 24. juni 2005) blev både Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlagt den 1. januar 2007, hvorefter det direkte valgte Region Hovedstaden overtog sygehusene og de regionale udviklingsopgaver.
Indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994 en Hovedstadskommission, der fik til opgave at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgavevaretagelse i hovedstadsområdet, herunder at vurdere behovet for nye eller ændrede styreformer.
Hovedstadskommissionen afgav i december 1995 betænkning nr. 1307 om hovedstadsområdets fremtidige struktur med to modeller for en administrativ reform af den amtskommunale struktur, båret af et direkte valgt, skatteberettiget regionalt organ, samt forslag om at ophæve den særlige københavnske styrelseslov.
På grundlag af betænkningen optog regeringen i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier om en hovedstadsreform. Forhandlingerne viste et bredt politisk ønske om først at få en grundig gennemgang af opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner.
Københavns Borgerrepræsentation tilsluttede sig i sin udtalelse over Hovedstadskommissionens betænkning, at den københavnske styrelseslov ophæves, og anbefalede samtidig, at kommunen fik adgang til hele spektret af styreformer, herunder et mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.
Regeringen besluttede i marts 1996, at det videre arbejde med en hovedstadsreform skulle bygge på et bredere grundlag. Der blev nedsat en Opgavekommission (betænkning 1366/1998), Sygehuskommissionen blev bedt om en særskilt analyse af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet (delbetænkning 1324/1996), og regeringen nedsatte sit interne Hovedstadsudvalg.
Indenrigsminister Birte Weiss fremsatte L 70 om Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse og det tilhørende L 71 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune. Lovforslaget blev udtrykkeligt fremsat på grundlag af Hovedstadskommissionens forslag i betænkning nr. 1307/1995.
Folketinget vedtog den 20. marts 1997 lovforslaget om at inddrage Københavns Kommune under den almindelige kommunale styrelseslov og om en ny styreform med delt administrativ ledelse mellem borgmesteren og udvalgsformændene.
Lovene blev stadfæstet: lov nr. 231 af 2. april 1997 ændrede lov om kommunernes styrelse (Københavns Kommunes inddragelse under loven) og indsatte den nye § 64 a, mens lov nr. 232 af 2. april 1997 gennemførte de nødvendige konsekvensændringer i den øvrige lovgivning om Københavns Kommune.
Med virkning fra den 1. januar 1998 blev lov om Københavns Kommunes styrelse ophævet, jf. lov nr. 231 af 2. april 1997 § 2, stk. 2, og Københavns Kommune blev omfattet af lov om kommunernes styrelse med adgang til at vælge mellem lovens styreformer, herunder udvalgsstyre og den nye styreform i § 64 a.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen fremsatte L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd og sendte det i høring samtidig med fremsættelsen. I bemærkningerne konstaterede regeringen, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet, og at den derfor havde valgt »andre samarbejdsveje«.
Lovforslaget blev behandlet første gang i Folketinget (møde 77) og henvist til Kommunaludvalget. Det blev behandlet sammen med følgeforslaget L 227 og beslutningsforslagene B 104 og B 124.
Kommunaludvalget afgav betænkning over L 206, og indenrigsministeren stillede ændringsforslag til 2. behandling, bl.a. om samarbejde med myndigheder uden for hovedstadsområdet og om nedsættelse af et landzoneudvalg.
Lovforslaget blev behandlet anden gang (møde 93) og henvist til fornyet behandling i Kommunaludvalget, der samme dag afgav tillægsbetænkning.
Folketinget vedtog lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd med 55 stemmer (S, KF, CD og RV) mod 52 (V, SF, DF, EL, FP og KRF).
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd blev stadfæstet sammen med lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd (fremsat som L 227 den 14. april 1999), der fastlagde rådets kompetence som bl.a. regionplanmyndighed.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2000; rådets 11 medlemmer blev valgt af de fem kommunalbestyrelser og amtsråd i perioden 1.-15. januar 2000, og opgaverne efter lovens kapitel 2 — øresundssamarbejde, regionplanlægning, trafikplanlægning, kollektiv trafik, erhverv/turisme og kultur — overgik til rådet den 1. juli 2000.
Som led i kommunalreformen vedtog Folketinget den 9. juni 2005 lovforslag L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab med 68 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL). Loven blev stadfæstet som lov nr. 537 af 24. juni 2005.
Efter regionslovens § 1 blev amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlagt den 1. januar 2007, og lov nr. 354 af 2. juni 1999 blev ophævet, jf. § 75. Det direkte valgte Region Hovedstaden — uden egen beskatningsret — overtog herefter sygehusene og de regionale udviklingsopgaver i hovedstadsområdet.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
