Kommissionen anbefaler som grundlag for en administrativ reform etablering af et direkte valgt organ med adgang til skatteudskrivning, hvilket kan realiseres gennem enten en udvidet Hovedstadsregion eller et koncentreret Hovedstadsamt.
Indenrigsministeren nedsatte Hovedstadskommissionen den 15. november 1994, og kommissionen afgav i december 1995 betænkning nr. 1307 med to modeller for et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret i hovedstadsområdet — en udvidet Hovedstadsregion eller et koncentreret Hovedstadsamt. Regeringen forhandlede i januar 1996 med Folketingets partier, men besluttede i marts 1996 at udskyde strukturspørgsmålet til fordel for en landsdækkende gennemgang af opgavefordelingen (Opgavekommissionens betænkning nr. 1366/1998) og en særskilt analyse af sygehuskapaciteten (Sygehuskommissionens betænkning nr. 1324/1996). Kommissionens København-anbefalinger blev derimod gennemført hurtigt: lovforslag L 70 og L 71, fremsat 14. november 1996 og vedtaget ved 3. behandling 20. marts 1997, ophævede Københavns Kommunes særlige styrelseslov og inddrog kommunen under lov om kommunernes styrelse med udvalgsstyre fra 1. januar 1998 (lov nr. 231 og lov nr. 232 af 2. april 1997). Hovedanbefalingen om et regionalt organ blev ikke fulgt: med henvisning til at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for gennemgribende strukturreformer fremsatte indenrigsministeren i stedet L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd, som blev vedtaget 25. maj 1999 med 55 stemmer mod 52 og stadfæstet som lov nr. 354 af 2. juni 1999 — et indirekte sammensat råd uden direkte valg og uden skatteudskrivningsret, finansieret ved bidrag fra de fem kommuner og amtskommuner. SF's beslutningsforslag B 124 om et hovedstadsamt bortfaldt samme samling. Hele konstruktionen blev nedlagt igen med kommunalreformen, hvor lov nr. 537 af 24. juni 2005 ophævede amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab pr. 1. januar 2007 og indførte direkte valgte regionsråd — fortsat uden skatteudskrivningsret.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Hovedstadskommissionen blev nedsat i 1994 for at belyse modeller for reform af den amtskommunale struktur og opgaveløsning i hovedstadsområdet. Kommissionen anbefaler etablering af et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret og fremlægger to alternative strukturelle modeller: en udvidet Hovedstadsregion eller et koncentreret Hovedstadsamt. Betænkningen indeholder desuden konkrete forslag til udlægning af amtsopgaver, sygehusvæsenets organisation, ændringer i udligningsordningen samt ophævelse af Københavns Kommunes særlige styrelseslov.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Etabler et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret i hovedstadsområdet.
Der blev ikke etableret et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret; i stedet oprettede lov nr. 354 af 2. juni 1999 Hovedstadens Udviklingsråd, hvis 11 medlemmer blev udpeget af kommunalbestyrelserne og amtsrådene (§ 2), og hvis udgifter blev dækket ved bidrag efter deltagernes udskrivningsgrundlag (§ 11). Et direkte valgt regionalt niveau kom først med kommunalreformen i 2007, og regionsrådene har ingen skatteudskrivningsret.
Åbn kildenVælg mellem modellen med en udvidet Hovedstadsregion (omfattende Kbh., Frederiksberg, Kbh.-amt, Fred.-amt og Roskilde amt) eller et koncentreret Hovedstadsamt (Kbh., Frederiksberg og Kbh.-amt).
Ingen af de to modeller blev valgt: regeringen konstaterede i bemærkningerne til L 206 (1998-99), at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet, og SF's beslutningsforslag B 124 om oprettelse af et hovedstadsamt bortfaldt. Hovedstadens Udviklingsråd overtog kun den udvidede models geografiske afgrænsning (lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 1, stk. 2), ikke dens amtskommunale status.
Åbn kildenUdlæg amtskommunale opgaver på undervisnings-, sundheds- og socialområdet til kommunerne for at sikre nærhed og undgå tung administration.
Opgaveudlægningen blev ikke gennemført. Opgavekommissionen, som regeringen nedsatte i 1996 i stedet for straks at gennemføre en hovedstadsreform, konkluderede i betænkning nr. 1366/1998, at den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner grundlæggende fungerede hensigtsmæssigt, og lov nr. 354 af 2. juni 1999 overførte ingen undervisnings-, sundheds- eller socialopgaver til kommunerne.
Åbn kildenLad sygehusopgaven varetages af det nye region/amt eller et sygehusselskab med sikret borgerindflydelse og demokratiske processer.
Sygehusopgaven blev ikke lagt hos et nyt region/amt i 1999 — Hovedstadens Udviklingsråds opgaver omfattede ikke sygehusvæsenet (lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 3) — men blev fortsat varetaget af sygehusselskabet Hovedstadens Sygehusfællesskab (lov nr. 1132 af 21. december 1994) og Københavns Amtskommune suppleret med et aftalebaseret samarbejde. Først med lov nr. 537 af 24. juni 2005 blev sygehusfællesskabet og amtskommunerne nedlagt, og sygehusopgaven i hele området overgik pr. 1. januar 2007 til det direkte valgte regionsråd i Region Hovedstaden.
Indfør ved valg af Hovedstadsamtsmodellen en særlig udligningsordning for indtægter og udgifter mellem de tre berørte amtskommuner.
Anbefalingen var betinget af, at Hovedstadsamtsmodellen blev valgt, og da ingen af strukturmodellerne blev gennemført, blev der ikke indført en særlig udligningsordning mellem de berørte amtskommuner. Hovedstadens Udviklingsråd blev i stedet finansieret ved bidrag fordelt efter deltagernes udskrivningsgrundlag, jf. lov nr. 354 af 2. juni 1999, § 11.
Åbn kildenOphæv Københavns Kommunes særlige styrelseslov og integrer kommunen i den almindelige kommunale styrelseslov.
Lov nr. 231 af 2. april 1997 ændrede lov om kommunernes styrelse til at gælde for alle kommuner og ophævede samtidig lov om Københavns Kommunes styrelse med virkning fra 1. januar 1998. Bemærkningerne til lovforslaget (L 70, 1996-97) angiver udtrykkeligt, at forslaget fremsættes på grundlag af Hovedstadskommissionens betænkning nr. 1307/1995.
Åbn kildenIndfør udvalgstyre i Københavns Kommune, hvor udvalgene selv vælger deres formænd.
Med inddragelsen under lov om kommunernes styrelse blev udvalgsstyre den almindelige styreform for Københavns Kommune, og efter lovens § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand. Samtidig indsatte lov nr. 231 af 2. april 1997 § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse — netop den model kommissionen anbefalede for en kommune af Københavns størrelse — hvorefter udvalgsformændene i København kan betegnes borgmestre og formanden for Borgerrepræsentationen overborgmester.
Fastslå, at Københavns Kommunes gæld primært skal bæres af kommunens egne borgere, eventuelt afløst delvist ved overtagelse af sygehusvæsenet af regionen/amtet.
Anbefalingen blev ikke omsat i lovgivning: hverken 1997-lovene om Københavns Kommune eller lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd indeholder bestemmelser om kommunens gæld eller om en byrdefordeling knyttet hertil. Den forudsatte delvise afløsning gennem et nyt region/amts overtagelse af sygehusvæsenet blev aldrig aktuel, fordi ingen af strukturmodellerne blev gennemført.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Indenrigsministeren nedsatte Hovedstadskommissionen den 15. november 1994, og kommissionen afgav i december 1995 betænkning nr. 1307 med to modeller for et direkte valgt organ med skatteudskrivningsret i hovedstadsområdet — en udvidet Hovedstadsregion eller et koncentreret Hovedstadsamt. Regeringen forhandlede i januar 1996 med Folketingets partier, men besluttede i marts 1996 at udskyde strukturspørgsmålet til fordel for en landsdækkende gennemgang af opgavefordelingen (Opgavekommissionens betænkning nr. 1366/1998) og en særskilt analyse af sygehuskapaciteten (Sygehuskommissionens betænkning nr. 1324/1996). Kommissionens København-anbefalinger blev derimod gennemført hurtigt: lovforslag L 70 og L 71, fremsat 14. november 1996 og vedtaget ved 3. behandling 20. marts 1997, ophævede Københavns Kommunes særlige styrelseslov og inddrog kommunen under lov om kommunernes styrelse med udvalgsstyre fra 1. januar 1998 (lov nr. 231 og lov nr. 232 af 2. april 1997). Hovedanbefalingen om et regionalt organ blev ikke fulgt: med henvisning til at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for gennemgribende strukturreformer fremsatte indenrigsministeren i stedet L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd, som blev vedtaget 25. maj 1999 med 55 stemmer mod 52 og stadfæstet som lov nr. 354 af 2. juni 1999 — et indirekte sammensat råd uden direkte valg og uden skatteudskrivningsret, finansieret ved bidrag fra de fem kommuner og amtskommuner. SF's beslutningsforslag B 124 om et hovedstadsamt bortfaldt samme samling. Hele konstruktionen blev nedlagt igen med kommunalreformen, hvor lov nr. 537 af 24. juni 2005 ophævede amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab pr. 1. januar 2007 og indførte direkte valgte regionsråd — fortsat uden skatteudskrivningsret.
Indenrigsministeren nedsatte Hovedstadskommissionen, der fik til opgave at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgavevaretagelse i hovedstadsområdet, herunder at vurdere behovet for nye eller ændrede styreformer.
Hovedstadskommissionen afgav betænkning nr. 1307/1995 om hovedstadsområdets fremtidige struktur med to modeller for en administrativ reform — en udvidet Hovedstadsregion og et koncentreret Hovedstadsamt — samt anbefalinger om Københavns Kommunes styrelse.
På grundlag af betænkningen optog regeringen forhandlinger med Folketingets partier om en hovedstadsreform. Forhandlingerne viste et bredt ønske om først at få gennemgået opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner.
Regeringen besluttede, at det videre arbejde med en hovedstadsreform skulle bygge på en samlet gennemgang af opgavefordelingen i hele landet. Samtidig blev Sygehuskommissionen bedt om en særskilt analyse af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet (betænkning nr. 1324/1996), og regeringens interne Hovedstadsudvalg blev nedsat.
Opgavekommissionen, der blev nedsat i stedet for en umiddelbar hovedstadsreform, påbegyndte arbejdet med at gennemgå opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner i hele landet med deltagelse af alle Folketingets partier og de kommunale parter.
Indenrigsminister Birte Weiss fremsatte L 70 om Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse og følgeforslaget L 71 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune. Bemærkningerne angiver udtrykkeligt, at forslagene bygger på Hovedstadskommissionens betænkning nr. 1307/1995.
Folketinget vedtog ved 3. behandling lovforslagene om at ophæve Københavns Kommunes særlige styrelseslov og inddrage kommunen under den almindelige kommunale styrelseslov, herunder en ny § 64 a om udvalgsstyre med delt administrativ ledelse.
Lov nr. 231 af 2. april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse (Københavns Kommunes inddragelse under loven) og lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune blev stadfæstet.
Lov nr. 231 af 2. april 1997 trådte i kraft, og lov om Københavns Kommunes styrelse blev samtidig ophævet, jf. lovens § 2, stk. 2. Magistratsstyret blev afløst af de styreformer, som lov om kommunernes styrelse hjemler, og styrelsesvedtægten skulle vedtages inden 1. oktober 1997.
Opgavekommissionen konkluderede, at den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner grundlæggende fungerede hensigtsmæssigt. Dermed faldt grundlaget for Hovedstadskommissionens anbefaling om at udlægge amtskommunale opgaver til kommunerne bort.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen fremsatte L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd med den begrundelse, at der ikke kunne samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet. Følgeforslaget L 227 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af rådet blev fremsat 14. april 1999.
Anni Svanholt m.fl. (SF) fremsatte beslutningsforslag B 124 om oprettelse af et hovedstadsamt bestående af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt — i praksis Hovedstadskommissionens amtsmodel. Forslaget blev behandlet sammen med L 206 og bortfaldt.
L 206 blev 1. behandlet i møde 77 sammen med følgeforslaget L 227 og beslutningsforslagene B 104 og B 124 og derefter henvist til Kommunaludvalget.
Kommunaludvalget afgav betænkning over L 206 og L 227, og indenrigsministeren stillede ændringsforslag, bl.a. om samarbejde med myndigheder uden for hovedstadsområdet og om nedsættelse af et landzoneudvalg.
L 206 blev 2. behandlet i møde 93 og henvist til fornyet behandling i Kommunaludvalget, som samme dag afgav tillægsbetænkning.
Folketinget vedtog L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd med 55 stemmer (S, KF, CD og RV) mod 52 (V, SF, DF, EL, FP og KRF). Følgeloven L 227 blev vedtaget samtidig.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd og følgeloven lov nr. 355 af 2. juni 1999 blev stadfæstet. Rådet fik 11 indirekte udpegede medlemmer (§ 2) og blev finansieret ved bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner (§ 11) — uden skatteudskrivningsret.
Lov nr. 354 af 2. juni 1999 trådte i kraft. Rådets medlemmer blev valgt i tidsrummet 1.-15. januar 2000, det konstituerende møde afholdt i januar 2000, og rådets opgaver efter kapitel 2 (Øresundssamarbejde, regionplanlægning, trafik, erhverv, turisme og kultur) overgik til rådet den 1. juli 2000.
Med lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab blev hele den hovedstadsstruktur, betænkningen havde behandlet, afløst af direkte valgte regionsråd pr. 1. januar 2007 — men uden skatteudskrivningsret.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
