Der bør indføres en koordineret, frivillig efteruddannelsesordning bestående af grundlæggende og videregående moduler i udlændingeret og asylproces for at sikre advokaternes faglige niveau i Flygtningenævnets sager.
Betænkning nr. 1302 udspringer af behandlingen af lovforslag L 194 (1994-95), som indenrigsministeren fremsatte den 4. april 1995. Lovforslaget indeholdt et nyt § 55, stk. 2, i udlændingeloven, hvorefter Flygtningenævnet kunne nægte at beskikke en advokat, der ikke havde deltaget i ministergodkendte efteruddannelseskurser. Efter Advokatrådets høringssvar af 10. april 1995 stillede ministeren i Retsudvalgets betænkning af 23. maj 1995 ændringsforslag om at lade bestemmelsen udgå og lovede i stedet et frivilligt kursustilbud udformet sammen med Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge og Advokatrådet. Lovforslaget blev vedtaget 2. juni 1995 og stadfæstet som lov nr. 382 af 14. juni 1995 uden regler om efteruddannelse, og ekspertarbejdsgruppen blev nedsat 28. juni 1995 og afgav senere samme år betænkning nr. 1302 med forslag om fire kursusmoduler i Advokatsamfundets regi. Anbefalingerne var administrative og blev aldrig fastsat i regler: udlændingeloven stiller fortsat ingen uddannelseskrav til beskikkede advokater, statstilskud til kurserne blev afvist allerede i juli 1995, og kurser i udlændingeret udbydes fortsat frivilligt og deltagerbetalt. Et generelt krav om løbende efteruddannelse for alle advokater kom først med retsplejelovens § 126, stk. 5, udmøntet i bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsgruppen blev nedsat af Indenrigsministeriet for at udarbejde konkrete forslag til en frivillig efteruddannelsesordning for advokater beskæftiget med asylsager i Flygtningenævnet, efter et tidligere lovforslag om obligatorisk efteruddannelse var trukket tilbage. Betænkningen analyserer eksisterende uddannelsesmuligheder og foreslår et struktureret modulopdelt kursusprogram dækkende asylret, procesregler og sagsbehandling. Formålet er at højne kvaliteten af advokatarbejdet og styrke retssikkerheden i asylsagsbehandlingen gennem bedre faglig kompetence hos de beskikkede advokater.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør et modulopdelt kursusprogram (grundlæggende og videregående) i udlændingeret og asylsagsbehandling.
Ordningen skulle udmøntes administrativt af Advokatsamfundet og blev aldrig fastsat i regler — udlændingelovens § 55 stiller fortsat ingen uddannelseskrav til de advokater, Flygtningenævnet beskikker, efter at forslaget herom udgik af lov nr. 382 af 14. juni 1995. Frivillige kurser i udlændingeret er dog fortsat udbudt i advokaternes efteruddannelse i både grundlæggende og videregående form, og Flygtningenævnet fører i dag lister over advokater, der har gennemført et særligt kursus om nævnsbehandling af asylsager vedrørende uledsagede mindreårige.
Åbn kildenSikrering af, at kurserne vægter både det teoretiske retsgrundlag og praktiske arbejdsgange i Flygtningenævnet lige højt.
Anbefalingen retter sig mod kursusudbydernes tilrettelæggelse og blev hverken fastsat i lov eller bekendtgørelse. Der foreligger ikke offentligt tilgængelig dokumentation for, hvordan indholdet i de efterfølgende udlændingeretskurser blev vægtet mellem retsgrundlag og nævnets praktiske arbejdsgange.
Udarbejdelse af fælles kursusmateriale baseret på input fra Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge og Advokatsamfundet.
Det samarbejdsforum mellem Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge, Advokatrådet og Indenrigsministeriet, som materialet skulle bygge på, blev etableret efter ministerens tilsagn i maj 1995 og lå til grund for selve betænkningen. Om det fælles kursusmateriale — herunder sagsmaterialet til processpillet fra Flygtningenævnets sekretariat — efterfølgende blev udarbejdet, fremgår ikke af offentligt tilgængelige kilder.
Åbn kildenOvervej finansieringsmodeller og praktisk tilrettelæggelse via Advokaternes Serviceselskab eller lignende instanser.
Finansieringen blev konkret undersøgt under arbejdet, men Indenrigsministeriet meddelte 31. juli 1995, at der ikke kunne ydes generelt tilskud til kurser afholdt af et privat selskab, og en offentlig medfinansiering blev derfor aldrig etableret. Den praktiske tilrettelæggelse forblev som anbefalet hos Advokatsamfundet og Advokaternes Serviceselskab i form af åbne kurser mod kursusafgift.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1302 udspringer af behandlingen af lovforslag L 194 (1994-95), som indenrigsministeren fremsatte den 4. april 1995. Lovforslaget indeholdt et nyt § 55, stk. 2, i udlændingeloven, hvorefter Flygtningenævnet kunne nægte at beskikke en advokat, der ikke havde deltaget i ministergodkendte efteruddannelseskurser. Efter Advokatrådets høringssvar af 10. april 1995 stillede ministeren i Retsudvalgets betænkning af 23. maj 1995 ændringsforslag om at lade bestemmelsen udgå og lovede i stedet et frivilligt kursustilbud udformet sammen med Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge og Advokatrådet. Lovforslaget blev vedtaget 2. juni 1995 og stadfæstet som lov nr. 382 af 14. juni 1995 uden regler om efteruddannelse, og ekspertarbejdsgruppen blev nedsat 28. juni 1995 og afgav senere samme år betænkning nr. 1302 med forslag om fire kursusmoduler i Advokatsamfundets regi. Anbefalingerne var administrative og blev aldrig fastsat i regler: udlændingeloven stiller fortsat ingen uddannelseskrav til beskikkede advokater, statstilskud til kurserne blev afvist allerede i juli 1995, og kurser i udlændingeret udbydes fortsat frivilligt og deltagerbetalt. Et generelt krav om løbende efteruddannelse for alle advokater kom først med retsplejelovens § 126, stk. 5, udmøntet i bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007.
Arbejdsgruppen indstillede, at udlændingeretskurset opdeles i fire moduler — modul 1 og 2 som grundkurser af hver en hel dag, modul 3 som videregående kursus og modul 4 som aktualitetskursus afholdt som "gå-hjem"-kurser — og at kurserne fortsat tilrettelægges og afholdes af Advokaternes Serviceselskab som åbne, deltagerbetalte kurser. Betænkningen indeholdt detaljerede forslag til kursusplaner for modul 1 og 2, herunder et processpil baseret på materiale fra Flygtningenævnets sekretariat.
Indenrigsministeren fremsatte forslag til lov om ændring af udlændingeloven (L 194, 1994-95) om effektivisering af asylsagsbehandlingen i Flygtningenævnet. Lovforslagets nr. 19 indeholdt et nyt § 55, stk. 2, hvorefter Flygtningenævnet kunne nægte at beskikke en advokat, der ikke havde deltaget i efteruddannelseskurser godkendt af indenrigsministeren på områder af særlig betydning for hvervet som beskikket advokat i nævnets sager.
Advokatrådet kunne i høringssvar ikke støtte forslaget om, at Flygtningenævnet kan nægte beskikkelse af en advokat uden godkendt efteruddannelse. Rådet anførte, at der forinden en eventuel indførelse af krav om obligatorisk efteruddannelse burde foretages en egentlig udvalgsbehandling, da der ikke på andre områder gjaldt sådanne krav for at beskæftige sig med en bestemt juridisk disciplin.
Retsudvalget afgav betænkning over L 194 med indenrigsministerens ændringsforslag om, at lovforslagets nr. 19 og 20 skulle udgå. Ministeren tilkendegav i bemærkningerne, at ministeriet i stedet ville tage initiativ til, at advokater, der ønsker at medvirke i Flygtningenævnets asylsager, tilbydes frivillige efteruddannelseskurser, og at indholdet skulle drøftes mellem Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge, Advokatrådet og Indenrigsministeriet.
Folketinget vedtog L 194 ved 3. behandling — uden bestemmelsen om obligatorisk efteruddannelse af beskikkede advokater, som var udgået under udvalgsbehandlingen.
Loven om ændring af udlændingeloven blev stadfæstet som lov nr. 382 af 14. juni 1995. Den ændrede bl.a. Flygtningenævnets sammensætning (§ 53) og indførte § 54, stk. 2, men indeholder ingen regler om efteruddannelse af beskikkede advokater.
Som opfølgning på ministerens tilsagn under behandlingen af L 194 nedsatte Indenrigsministeriet en ekspertarbejdsgruppe med afdelingschef Claes Nilas som formand og medlemmer fra Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Flygtningenævnet, Direktoratet for Udlændinge og Advokatrådet. Arbejdet skulle efter planen være afsluttet 1. september 1995.
Indenrigsministeriets Sekretariatsafdeling udtalte over for arbejdsgruppen, at ministeriet ikke kunne yde et generelt økonomisk tilskud til kurserne, da der er tale om kurser afholdt af et privat selskab — Advokaternes Serviceselskab. Arbejdsgruppen lagde herefter til grund, at kurserne fortsat måtte være deltagerbetalte og frivillige.
Hovedparten af lov nr. 382 trådte i kraft, herunder den ændrede sammensætning af Flygtningenævnet. Udlændingelovens § 55 blev ikke ændret, og der blev dermed ikke stillet uddannelseskrav til de advokater, nævnet beskikker.
Advokatsamfundet havde på tidspunktet for betænkningen berammet afholdelse af et kursus i udlændingeret — et af de eksisterende endagskurser, som arbejdsgruppen foreslog udbygget til et modulopdelt forløb.
Det principielle spørgsmål, som Advokatrådet i 1995 mente burde udvalgsbehandles, blev afklaret generelt: efter retsplejelovens § 126, stk. 5, skal enhver advokat og advokatfuldmægtig løbende deltage i efteruddannelse, og kravet blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse. Kravet er generelt og indeholder ikke særlige krav for advokater i flygtningenævnssager.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
