Udvalget konkluderer, at den eksisterende fragmenterede lovgivning bør erstattes af en helhedsorienteret 'tre-delt model', der sikrer public service-institutionernes uafhængighed og konkurrenceevne gennem deregulering og strukturelle tilpasninger.
Medieudvalget blev nedsat af statsministeren ved kommissorium af 23. marts 1994 og afgav i 1995 betænkning nr. 1300 om de elektroniske medier, der anbefalede en helhedsorienteret »tre-delt« medielovgivning, friere rammer for DR og TV 2, reviderede tilladelseskriterier med uafhængig administration, udnyttelse af ubenyttede landsdækkende kanaler og digitale transmissionsmuligheder samt øget brug af private entrepriseproducenter. Betænkningen dannede grundlag for medieaftalen »Mediepolitikken 1997-2000« af 10. maj 1996 mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti, Venstre, SF, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, som blev udmøntet i lovforslag L 84, fremsat den 27. november 1996, vedtaget den 20. december 1996 og stadfæstet som lov nr. 1208 af 27. december 1996 med ikrafttræden 1. januar 1997. Loven afskaffede budgetrammesystemet, gav DR og TV 2 fuld råderet over egne indtægter, låneadgang, ret til selskabsdannelse og televirksomhed, indførte networking for lokalradio og lokal-tv og nye tilladelsesvilkår samt hævede reklametiden til 15 pct. Betænkningens hovedkonklusion om at erstatte den fragmenterede lovgivning med én ny lov efter den tre-delte model blev derimod ikke gennemført; reformen skete ved målrettede ændringer af den bestående radio- og fjernsynslov. Anbefalingen om et uafhængigt administrationsorgan blev først realiseret med lov nr. 1272 af 20. december 2000, der oprettede Radio og tv-nævnet og nedlagde de tre hidtidige nævn og udvalg, mens området i 2002 blev samlet i en ny hovedlov, lov nr. 1052 af 17. december 2002.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Medieudvalget nedsattes for at vurdere den fremtidige mediepolitik i lyset af teknologiske ændringer, liberalisering og EU-regler. Betænkningen analyserer spændingsfeltet mellem ytrings- og informationsfrihed samt public service-institutionernes rolle i et konkurrencepræget medielandskab. Udvalget foreslår en ny, sammenhængende lovgivning baseret på en 'tre-delt model', der adskiller regulering af indhold, distribution og produktion, samt anbefaler øget fleksibilitet for DR og TV 2.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en ny, sammenhængende lovgivning for de elektroniske medier baseret på en tre-delt model (indhold, distribution, produktion).
Der blev aldrig vedtaget én samlet medielov bygget på den tre-delte model; mediepolitikken 1997-2000 blev i stedet udmøntet ved målrettede ændringer af den bestående radio- og fjernsynslov (lov nr. 1208 af 27. december 1996). Først med lov nr. 1052 af 17. december 2002 blev området samlet i en ny hovedlov, men opdelingen i indhold, distribution og produktion blev ikke lagt til grund, og distributionen forblev reguleret i telelovgivningen.
Åbn kildenGiv DR og TV 2 større økonomisk og programpolitisk fleksibilitet ved at ophæve eller slække på politisk fastsatte budgetrammer og restriktive regler for nye initiativer.
Budgetrammesystemet blev afskaffet, så DR's og TV 2's bestyrelser selv fastsætter budgettet (nye §§ 14 og 24), og institutionerne fik fuld råderet over deres licens- og reklameindtægter samt adgang til at optage lån på markedsvilkår inden for 4 pct. af indtægterne (nye §§ 8 og 30). Samtidig fik DR og TV 2 ret til at drive anden virksomhed, herunder teletjenester, og til at oprette eller indskyde kapital i selskaber om medierelaterede aktiviteter (§ 7, stk. 6-7, og § 18, stk. 5-6).
Revider kriterierne for tildeling af sendetilladelser og etablere uafhængige organer til administration heraf.
Tildelingskriterierne blev revideret i 1996 med nye betingelser for lokal-tv-tilladelser til sendersamvirker, faste tilladelsesperioder på 5 år for radio og 7 år for fjernsyn samt indholdskrav i § 50 a. Det uafhængige organ kom med lov nr. 1272 af 20. december 2000, der oprettede Radio og tv-nævnet (§§ 33 a-33 e) med endelig administrativ afgørelseskompetence og nedlagde Satellit- og Kabelnævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet og Udvalget vedr. Lokal Radio og TV; landsdækkende jordbaserede tilladelser udstedes herefter af nævnet efter udbud (kapitel 5 a).
Åbn kildenVurder muligheden for at udnytte de ubenyttede landsdækkende tv- og radiokanaler samt digitale transmissionsmuligheder.
Medieaftalen af 10. maj 1996 disponerede over den tredje landsdækkende tv-kanal og udvidede DR's DAB-forsøg, og loven gav DR og TV 2 adgang til at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af det jordbaserede sendernet uden tilladelse; med lov nr. 1272 af 20. december 2000 blev den fjerde og femte radiokanal etableret som public service-kanaler, og digital jordbaseret programvirksomhed blev gjort tilladelsespligtig hos Radio og tv-nævnet. Den faktiske digitale jordbaserede tv-udsendelse blev derimod ikke realiseret i aftaleperioden, men først flere år senere.
Styrk samarbejdet med private entrepriseproducenter inden for public service-medierne.
Kravet om »øget anvendelse af uafhængige producenter« indgik i medieaftalen af 10. maj 1996 og blev gennemført administrativt via den nye hjemmel for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om DR's og TV 2's public service-forpligtelser, kombineret med pligten til at offentliggøre public service-regnskaber. Der blev derimod ikke indsat en selvstændig lovregel om entrepriseproduktion for DR; alene for TV 2 fastholdes i loven, at øvrige programmer end nyheder og aktualitet fortrinsvis tilvejebringes ved køb hos andre producenter.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Medieudvalget blev nedsat af statsministeren ved kommissorium af 23. marts 1994 og afgav i 1995 betænkning nr. 1300 om de elektroniske medier, der anbefalede en helhedsorienteret »tre-delt« medielovgivning, friere rammer for DR og TV 2, reviderede tilladelseskriterier med uafhængig administration, udnyttelse af ubenyttede landsdækkende kanaler og digitale transmissionsmuligheder samt øget brug af private entrepriseproducenter. Betænkningen dannede grundlag for medieaftalen »Mediepolitikken 1997-2000« af 10. maj 1996 mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti, Venstre, SF, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, som blev udmøntet i lovforslag L 84, fremsat den 27. november 1996, vedtaget den 20. december 1996 og stadfæstet som lov nr. 1208 af 27. december 1996 med ikrafttræden 1. januar 1997. Loven afskaffede budgetrammesystemet, gav DR og TV 2 fuld råderet over egne indtægter, låneadgang, ret til selskabsdannelse og televirksomhed, indførte networking for lokalradio og lokal-tv og nye tilladelsesvilkår samt hævede reklametiden til 15 pct. Betænkningens hovedkonklusion om at erstatte den fragmenterede lovgivning med én ny lov efter den tre-delte model blev derimod ikke gennemført; reformen skete ved målrettede ændringer af den bestående radio- og fjernsynslov. Anbefalingen om et uafhængigt administrationsorgan blev først realiseret med lov nr. 1272 af 20. december 2000, der oprettede Radio og tv-nævnet og nedlagde de tre hidtidige nævn og udvalg, mens området i 2002 blev samlet i en ny hovedlov, lov nr. 1052 af 17. december 2002.
Statsministeren nedsatte Medieudvalget med kommissorium af 23. marts 1994. Udvalget fik til opgave at overveje tilrettelæggelsen af en fremtidig mediepolitik, herunder at sikre en flerhed af medier, alsidighed i udbuddet og mediernes uafhængighed af statsmagten.
Medieudvalget afgav betænkning nr. 1300 om de elektroniske medier til Statsministeriet. Udvalget anbefalede en helhedsorienteret regulering efter en tre-delt model, friere økonomiske og programpolitiske rammer for DR og TV 2, reviderede kriterier for sendetilladelser, udnyttelse af ubenyttede landsdækkende kanaler og digitale transmissionsmuligheder samt øget brug af private entrepriseproducenter.
Regeringen indgik aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti om mediepolitikken 1997-2000. Aftalen afskaffede budgetrammesystemet for DR og TV 2, gav institutionerne ret til selskabsdannelse og televirksomhed, udbyggede public service-kravene med øget anvendelse af uafhængige producenter og bestemte, at den tredje landsdækkende tv-kanal skulle udnyttes til digitale tv-kanaler.
Kulturministeren fremsatte L 84, forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.). Lovforslaget udmøntede medieaftalen af 10. maj 1996, og aftalen var optrykt som bilag til forslaget.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling. Den vedtagne lov omfattede tillige ændringer af medieansvarsloven som følge af nedlæggelsen af TV 2 Reklame A/S.
Loven om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.) blev stadfæstet. Den ophævede budgetrammestyringen af DR og TV 2, åbnede for selskabsdannelse og anden virksomhed, indførte networking og nye tilladelsesvilkår for lokalradio og lokal-tv samt hævede den tilladte reklametid til 15 pct.
Lov nr. 1208 trådte i kraft den 1. januar 1997, jf. lovens § 3, stk. 1. Ikrafttrædelsen af bestemmelserne om TV 2 Reklame A/S og ansvaret for reklamereglerne blev henlagt til kulturministeren og afventede afviklingen af selskabet.
Med gennemførelsen af Medieaftale 2001-2004 blev der oprettet ét uafhængigt Radio og tv-nævn (§§ 33 a-33 e), mens Satellit- og Kabelnævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet og Udvalget vedr. Lokal Radio og TV blev nedlagt. Samtidig blev landsdækkende jordbaseret programvirksomhed gjort tilladelsespligtig efter udbud (kapitel 5 a), og den fjerde og femte radiokanal blev etableret som public service-kanaler.
Lov nr. 1052 af 17. december 2002 afløste den hidtidige radio- og fjernsynslov med en ny samlet hovedlov, hvor Radio- og tv-nævnet videreføres i § 39 som det centrale uafhængige organ for tilladelser og tilsyn. Loven blev dog ikke bygget op om betænkningens tre-delte model.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
