Rejsedommerordningen bør institutionaliseres som en permanent ordning med udvidet adgang til midlertidig beskikkelse, mens fravigelse af værnetingsreglerne kun kan tillades i begrænset omfang i straffesager.
Betænkning nr. 1299/1995 udsprang af Justitsministeriets anmodning i maj 1994 til Retsplejerådet om at evaluere den forsøgsordning med rejsedommere, der var indført ved lov nr. 369 af 18. maj 1994, og om at vurdere adgangen til at flytte sager mellem byretterne. Rådet afgav betænkningen i august 1995 med forslag om en permanent ordning, hvor rejsedommerne udnævnes som faste byretsdommere, og om en begrænset adgang til at fravige værnetingsreglerne i straffesager — men ikke i civile sager. Justitsministeriet fulgte betænkningen næsten ordret i lovforslag L 61 (1995-96), der blev fremsat 8. november 1995, indstillet til uændret vedtagelse af Retsudvalget 5. december 1995 og vedtaget 12. december 1995 som lov nr. 1079 af 20. december 1995 med ikrafttræden 1. januar 1996. Loven gjorde rejsedommerordningen permanent med fire rejsedommere ved Københavns Byret og retterne i Århus og Ålborg og indsatte retsplejelovens § 702, stk. 2, om henvisning af straffesager til en anden byret af ressourcemæssige grunde. De særlige rejsedommerstillinger blev ikke videreført efter politi- og domstolsreformen fra 2007, mens henvisningsadgangen i § 702, stk. 2, fortsat gælder — senest nyaffattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, så retten selv kan træffe afgørelsen.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Retsplejerådet undersøger forsøgsordningen med rejsedommere, der blev indført ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 (L 231), samt muligheden for at fravige værnetingsreglerne af ressourcemæssige hensyn. Udvalget konkluderer, at rejsedommerordningen har vist sig effektiv til at håndtere midlertidig overbelastning ved byretterne og anbefaler en permanent ordning med justerede beskikkelsesvilkår. Vedrørende værnetingsfravigelse finder rådet, at en generel adgang hertil er uforenelig med grundlovens domstolsbestemmelser, men foreslår begrænsede undtagelser i straffesager.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en permanent rejsedommerordning med hjemmel til midlertidig beskikkelse af dommere ved belastede byretsembeder.
Forsøgsordningen blev afløst af en permanent ordning ved lov nr. 1079 af 20. december 1995, hvor rejsedommerne blev udnævnt som faste byretsdommere ved Københavns Byret og retterne i Århus og Ålborg (retsplejelovens § 15, stk. 6), og landsretspræsidenten efter § 45 kunne meddele dem midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en belastet byret. Justitsministeriet fulgte Retsplejerådets udkast, dog med fire rejsedommere i stedet for de tre, rådet fandt tilstrækkelige.
Åbn kildenUdvid kredsens af personer, der kan beskikkes som rejsedommere, til at omfatte faste dommere og retsassessorer uden krav om tidligere indvilligelse i alle tilfælde.
Rejsedommerstillingerne blev omdannet fra konstitutioner af retsassessorer og dommerfuldmægtige til faste, udnævnte dommerstillinger, men adgangen til beskikkelse uden ansøgning blev efter § 45, stk. 2, forbeholdt netop disse særligt udnævnte rejsedommere, mens andre dommere fortsat kun kunne beskikkes efter ansøgning. Først med den senere byretsstruktur fik landsretspræsidenten den bredere adgang, der gælder i dag, til uden ansøgning at beskikke dommere og fuldmægtige fra en tilstødende retskreds i op til tre måneder.
Indfør mulighed for fravigelse af værnetingsreglerne i straffesager efter domsforhandlingens påbegyndelse, når særlige ressourcemæssige forhold tilsiger det.
Retsplejelovens § 702 fik ved lov nr. 1079 af 20. december 1995 et nyt stk. 2, hvorefter landsretspræsidenten af ressourcemæssige grunde kunne henvise en straffesag til en anden byret i nævningekredsen eller til en præsidentret i landsretskredsen, med kæreadgang til Højesteret. Som i Retsplejerådets udkast kan henvisning kun ske, inden hovedforhandlingen er begyndt; bestemmelsen består fortsat i § 702, stk. 2, nu i den affattelse, der blev givet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, hvor kompetencen er lagt til retten selv.
Afvis en generel ordning for fravigelse af værnetingsreglerne i civile sager af hensyn til grundlovens beskyttelse af den almindelige domstol.
Anbefalingen om ikke at indføre en henvisningsadgang i civile sager blev fulgt: lov nr. 1079 af 20. december 1995 indeholdt alene en henvisningsadgang i straffesager, og lovforslagets bemærkninger gengiver udtrykkeligt rådets synspunkt om, at parterne i civile sager selv kan aftale værneting mellem ligeartede retter. Der er fortsat ingen almindelig hjemmel til at henvise civile sager til en anden byret af ressourcemæssige grunde.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1299/1995 udsprang af Justitsministeriets anmodning i maj 1994 til Retsplejerådet om at evaluere den forsøgsordning med rejsedommere, der var indført ved lov nr. 369 af 18. maj 1994, og om at vurdere adgangen til at flytte sager mellem byretterne. Rådet afgav betænkningen i august 1995 med forslag om en permanent ordning, hvor rejsedommerne udnævnes som faste byretsdommere, og om en begrænset adgang til at fravige værnetingsreglerne i straffesager — men ikke i civile sager. Justitsministeriet fulgte betænkningen næsten ordret i lovforslag L 61 (1995-96), der blev fremsat 8. november 1995, indstillet til uændret vedtagelse af Retsudvalget 5. december 1995 og vedtaget 12. december 1995 som lov nr. 1079 af 20. december 1995 med ikrafttræden 1. januar 1996. Loven gjorde rejsedommerordningen permanent med fire rejsedommere ved Københavns Byret og retterne i Århus og Ålborg og indsatte retsplejelovens § 702, stk. 2, om henvisning af straffesager til en anden byret af ressourcemæssige grunde. De særlige rejsedommerstillinger blev ikke videreført efter politi- og domstolsreformen fra 2007, mens henvisningsadgangen i § 702, stk. 2, fortsat gælder — senest nyaffattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, så retten selv kan træffe afgørelsen.
Justitsministeriet anmodede Retsplejerådet om at gennemgå forsøgsordningen med rejsedommere og komme med forslag til, hvordan en permanent ordning kan udformes, samt om at vurdere behovet og mulighederne for en udvidet adgang til at overføre sager fra en byret til en anden. Rådet skulle afgive udtalelse inden 1. juli 1995.
Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 blev der som forsøg indsat regler i retsplejelovens § 4, stk. 3, og § 45 om rejsedommere, der efter landsretspræsidentens beskikkelse kunne gøre midlertidig tjeneste ved belastede byretter. Loven trådte i kraft 1. juni 1994, ordningen blev iværksat 1. august 1994 og udløb ved udgangen af 1995.
Justitsministeriet sendte betænkningen om en rejsedommerordning i høring; bl.a. Advokatrådet afgav høringssvar, hvori rådet bl.a. tog forbehold over for udeblivelsesdomme i sager henvist til en anden ret. Høringssvarene blev behandlet i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.
Retsplejerådet afgav betænkning nr. 1299/1995 om en rejsedommerordning med forslag om at gøre ordningen permanent ved at udnævne rejsedommere som faste byretsdommere, og om en begrænset adgang til at fravige værnetingsreglerne i straffesager, mens en tilsvarende ordning i civile sager blev frarådet.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte L 61 (1995-96) om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Fleksibel udnyttelse af domstolenes ressourcer m.v.). Forslaget var udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets lovudkast i betænkning nr. 1299/1995 — dog med fire rejsedommere i stedet for tre og med en teknisk placering af stillingerne i retsplejelovens § 15.
Retsudvalget afgav betænkning over L 61 og indstillede lovforslaget til uændret vedtagelse. Justitsministeren besvarede undervejs spørgsmål om omkostninger, begrundelse og udeblivelsesdomme ved flytning af straffesager til en anden byret.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen den 12. december 1995 i den form, Retsudvalget havde indstillet.
Loven om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Fleksibel udnyttelse af domstolenes ressourcer m.v.) blev stadfæstet som lov nr. 1079 af 20. december 1995 og offentliggjort dagen efter.
Loven trådte i kraft 1. januar 1996, hvorved rejsedommerordningen blev permanent med fire rejsedommerstillinger ved Københavns Byret og retterne i Århus og Ålborg, og den nye § 702, stk. 2, om henvisning af straffesager til en anden byret fik virkning i sager, hvor tidspunktet for domsforhandling endnu ikke var fastsat.
Med lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) blev antallet af byretter reduceret fra 1. januar 2007, og retsplejelovens organisatoriske bestemmelser blev omlagt. De særlige rejsedommerstillinger fremgår ikke længere af loven, mens landsretspræsidentens adgang efter § 45 til at meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret er bevaret og i dag også omfatter dommere og fuldmægtige fra en tilstødende retskreds.
Ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 om gennemførelse af flerårsaftalen for domstolene 2024-27 blev retsplejelovens § 702, stk. 2, nyaffattet, så retten selv — efter anmodning fra en part eller af egen drift og efter aftale med den modtagende byrets præsident eller landsrettens præsident — kan henvise en straffesag til en anden byret, når afgørelsen kan forventes væsentlig hurtigere.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
