Udvalget anbefaler indførelse af en samlet lovregulering i retsplejeloven for fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation som straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Strafferetsplejeudvalget afgav den 7. juni 1995 betænkning nr. 1298/1995, der foreslog en samlet lovregulering i retsplejeloven af fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation — fire efterforskningsskridt, der indtil da var ulovregulerede. Betænkningen blev sendt i høring i 1995, og forslagene blev sammen med betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition fremsat som lovforslag L 177 den 4. februar 1998; forslaget bortfaldt ved folketingsårets udløb den 11. marts 1998 og blev genfremsat som L 41 den 8. oktober 1998 af justitsminister Frank Jensen. Efter Retsudvalgets betænkning af 25. marts 1999 blev forslaget vedtaget ved 3. behandling den 13. april 1999 og stadfæstet som lov nr. 229 af 21. april 1999 med ikrafttræden den 1. juli 1999. Loven indsatte retsplejelovens § 791 a om observation samt et nyt kapitel 75 a med §§ 812-819 om fotoforevisning, konfrontation og efterlysning — i alt væsentligt som udvalgets lovudkast, og på de punkter, hvor udvalget havde delt sig, i overensstemmelse med flertallet. Observation på frit tilgængeligt sted og politiets fotografering af demonstrationer blev, som udvalget anbefalede, bevidst holdt uden for lovreguleringen. Alle bestemmelserne er fortsat gældende ret, og § 791 a er siden udvidet, bl.a. med teleobservation ved lov nr. 542 af 8. juni 2006.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strafferetsplejeudvalget undersøger i betænkning nr. 1298/1995 behovet for lovregulering af politiets adgang til at foretage fotoforevisning, konfrontation, offentlig og intern efterlysning samt observation med optisk udstyr. Udvalget konkluderer, at disse efterforskningsmidler udgør straffeprocessuelle tvangsindgreb, der bør hjemles i retsplejeloven for at sikre en ensartet og grundlovsfæstet regulering af indgreb i privatlivets fred. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast, der foreslår nye bestemmelser om betingelserne for anvendelse af nævnte midler, herunder krav om mistanke, proportionalitet og kompetencefordeling.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør hjemmel i retsplejeloven for politiets adgang til at forevise personfotografier fra verserende og afsluttede sager under fastsatte betingelser.
Med lov nr. 229 af 21. april 1999 blev der indsat et nyt kapitel 75 a i retsplejeloven, hvor § 812 hjemler forevisning af fotografier af en mistænkt i den verserende sag, § 814 forevisning af fotografier af forurettede og andre vidner, og § 815 forevisning af fotografier fra afsluttede sager, som politiet opbevarer med henblik på senere identifikation, jf. § 792 f. Betingelserne er udformet som kriminalitets-, mistanke- og indikationskrav med et proportionalitetskrav i § 816, og bestemmelserne er fortsat gældende ret.
Reguler fremgangsmåden og betingelserne for iværksættelse af konfrontation, herunder regler om tvangsmæssig gennemførelse.
Retsplejelovens § 817 fastlægger betingelserne for både direkte konfrontation og konfrontationsparade, samtykkets betydning, proportionalitetskravet og politiets kompetence, og bemyndiger i stk. 6 justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved konfrontationsparade. Om tvangsmæssig gennemførelse blev udvalgets løsning fulgt: en udtrykkelig regel om den sigtedes pligt til at medvirke blev anset for unødvendig, fordi adgangen til at foretage konfrontationsparade i sig selv indebærer, at den sigtede kan tvinges til at medvirke, forudsat at anholdelsesreglerne iagttages.
Fastlæg lovmæssige kriterier for offentlig efterlysning, herunder adgang til at offentliggøre identitetsoplysninger eller fotografier af ikke-identificerede gerningsmænd.
Retsplejelovens § 818 hjemler offentliggørelse af signalement og andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en formodet gerningsmand, samt offentliggørelse af fotografi af den pågældende ved begrundet mistanke om kriminalitet med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, mens § 819 regulerer offentlig efterlysning af en person, hvis identitet er politiet bekendt, med navn, stilling, bopæl og fotografi. Kompetencen blev som anbefalet af udvalgets flertal lagt hos politiet, idet mindretallets og SF's og EL's forslag om forudgående retskendelse ikke blev vedtaget.
Hjeml observation med optisk udstyr på ikke frit tilgængelige steder som kvalificeret tvangsindgreb med krav om kriminalitets-, indikations- og mistankekrav.
Retsplejelovens § 791 a hjemler observation, dvs. fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer på et ikke frit tilgængeligt sted, opdelt i en kvalificeret, en mere kvalificeret og en særlig kvalificeret form med stigende kriminalitets-, indikations- og mistankekrav samt proportionalitetskrav, og bestemmelsen blev placeret i kapitel 71, hvis overskrift blev ændret til »Indgreb i meddelelseshemmeligheden og observation«. Ved gennemførelsen blev opregningen i stk. 3, nr. 3, tilpasset, så kriminalitetskravet fulgte retsplejelovens § 781, stk. 1, som ændret ved lov nr. 411 af 10. juni 1997.
Klarlæg politiets adgang til observation på frit tilgængelige steder og ved demonstrationer.
Udvalget anbefalede netop, at denne mindst indgribende form for observation ikke lovreguleres, og at der ikke fastsættes regler om politiets optagelse, opbevaring eller anvendelse af fotografier og film af demonstrationer; anbefalingen blev fulgt, og retstilstanden blev i stedet klarlagt i lovforarbejderne til lov nr. 229 af 21. april 1999. Det fremgår her, at observation på frit tilgængeligt sted eller uden optisk udstyr ikke er et straffeprocessuelt tvangsindgreb og derfor ikke kræver særlig lovhjemmel, men fortsat er undergivet den almindelige proportionalitetsgrundsætning — heller ikke skjult tv-overvågning på frit tilgængeligt sted blev lovreguleret.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Strafferetsplejeudvalget afgav den 7. juni 1995 betænkning nr. 1298/1995, der foreslog en samlet lovregulering i retsplejeloven af fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation — fire efterforskningsskridt, der indtil da var ulovregulerede. Betænkningen blev sendt i høring i 1995, og forslagene blev sammen med betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition fremsat som lovforslag L 177 den 4. februar 1998; forslaget bortfaldt ved folketingsårets udløb den 11. marts 1998 og blev genfremsat som L 41 den 8. oktober 1998 af justitsminister Frank Jensen. Efter Retsudvalgets betænkning af 25. marts 1999 blev forslaget vedtaget ved 3. behandling den 13. april 1999 og stadfæstet som lov nr. 229 af 21. april 1999 med ikrafttræden den 1. juli 1999. Loven indsatte retsplejelovens § 791 a om observation samt et nyt kapitel 75 a med §§ 812-819 om fotoforevisning, konfrontation og efterlysning — i alt væsentligt som udvalgets lovudkast, og på de punkter, hvor udvalget havde delt sig, i overensstemmelse med flertallet. Observation på frit tilgængeligt sted og politiets fotografering af demonstrationer blev, som udvalget anbefalede, bevidst holdt uden for lovreguleringen. Alle bestemmelserne er fortsat gældende ret, og § 791 a er siden udvidet, bl.a. med teleobservation ved lov nr. 542 af 8. juni 2006.
Justitsministeriet sendte Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1298/1995 i høring i 1995 forud for udarbejdelsen af et lovforslag. Ingen af de hørte myndigheder og organisationer foreslog en lovregulering af observation på frit tilgængeligt sted.
Strafferetsplejeudvalget afgav og underskrev i København betænkning nr. 1298/1995 om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation med udkast til en samlet lovregulering i retsplejeloven af fire hidtil ulovregulerede efterforskningsskridt. Betænkningen er udvalgets 12. betænkning i rækken om straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Justitsministeren fremsatte L 177 (1997-98, 1. samling) om ændring af retsplejeloven vedrørende beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning, observation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen og prøvesagsordning for advokater. Forslaget udmøntede betænkning nr. 1298/1995 samt betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition.
Folketingsåret 1997-98, 1. samling, sluttede den 11. marts 1998, og L 177 blev ikke færdigbehandlet. Forslaget bortfaldt og blev efterfølgende genfremsat uden bestemmelserne om dommeres habilitet ved varetægtsfængsling under domsforhandlingen.
Justitsminister Frank Jensen genfremsatte forslaget som L 41 (1998-99). Reglerne om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation svarede i alt væsentligt til Strafferetsplejeudvalgets lovudkast, og på de punkter, hvor udvalget havde delt sig, var forslaget udformet i overensstemmelse med flertallets forslag.
Retsudvalget afgav betænkning over L 41. Et flertal indstillede forslaget til vedtagelse med justitsministerens ændringsforslag, herunder en præcisering i § 817 af, at kun en sigtet kan forevises i en konfrontationsparade, og udskydelse af ikrafttrædelsen fra 1. april til 1. juli 1999. Ændringsforslag fra SF og EL om at henlægge kompetencen ved offentlig efterlysning til retten blev ikke vedtaget.
Folketinget vedtog L 41 ved 3. behandling den 13. april 1999. Den vedtagne lovtekst er optrykt i Folketingstidende 1998-99, Tillæg C, s. 409 ff.
Loven om ændring af retsplejeloven (beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.) blev stadfæstet på Christiansborg Slot. Loven indsatte retsplejelovens § 791 a om observation og et nyt kapitel 75 a med §§ 812-819 om fotoforevisning, konfrontation og efterlysning.
Lov nr. 229 af 21. april 1999 trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. lovens § 2, stk. 1. Efter overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 4, kunne fotografier optaget efter § 792 a og opbevaret med henblik på senere identifikation fortsat forevises efter den nye § 815.
Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev retsplejelovens § 791 a udvidet, så politiet også kan foretage teleobservation, bl.a. ved at indhente lokaliseringsoplysninger om en mistænkts mobiltelefon. Bestemmelsen er siden ændret flere gange, senest nyaffattet ved lov nr. 1719 af 27. december 2018.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
