Der bør oprettes et Institut for Journalistik med ansvar for at koordinere, analysere og udvikle en samlet nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse rettet mod alle redaktionelle medarbejdere.
Medieudvalget, som statsministeren nedsatte den 23. marts 1994, afgav i juni 1995 betænkning nr. 1294 om journalistisk efter- og videreuddannelse med anbefaling om et selvstændigt Institut for Journalistik i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole og et offentligt tilskud på ca. 15 mio. kr. årligt. Anbefalingerne blev fulgt op forbavsende hurtigt: undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte den 17. april 1996 lovforslag L 247 om en ny lov om Danmarks Journalisthøjskole, hvis § 8 om et Center for journalistisk efteruddannelse i bemærkningerne udtrykkeligt betegnes som en opfølgning på betænkningen. Lovforslaget blev vedtaget uændret ved 3. behandling den 29. maj 1996, stadfæstet som lov nr. 505 af 12. juni 1996 og trådte i kraft den 1. september 1996. Regeringen valgte dog centermodellen inden for højskolen frem for det selvstændige institut, som udvalget havde anbefalet — og bevilgede 3,5 mio. kr. i 1996 og 7,5 mio. kr. årligt derefter i stedet for de anbefalede 15 mio. kr. Med lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie- og journalisthøjskolen blev 1996-loven ophævet, og det lovpligtige efteruddannelsescenter blev afløst af en adgang for bestyrelsen til at organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Medieudvalget blev nedsat i 1994 med henblik på at vurdere rammerne for journalistisk efter- og videreuddannelse i lyset af den teknologiske udvikling og behovet for kvalitetsstyring. Betænkningen konkluderer, at det eksisterende udbud er fragmenteret og utilstrækkeligt, især for de elektroniske medier, og foreslår oprettelsen af et centralt 'Institut for Journalistik' til koordinering, analyse og udvikling af uddannelsesaktiviteter. Forslaget sigter mod en mere dynamisk og langsigtet strategi, der inddrager alle redaktionelle medarbejdere i massemedierne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Opret et Institut for Journalistik til at forestå koordinering, analyse og strategisk udvikling af journalistisk efter- og videreuddannelse.
Der blev ved lov nr. 505 af 12. juni 1996 § 8 etableret et Center for Journalistisk Efteruddannelse med egen centerleder til at koordinere og forestå efter- og videreuddannelsen, og lovforslagets bemærkninger betegner dette som en opfølgning på betænkningen. Centret blev dog integreret i Danmarks Journalisthøjskole og ikke oprettet som det selvstændige Institut for Journalistik, som udvalget anbefalede — udvalget havde udtrykkeligt frarådet integration i højskolen.
Øg og forbedr udbudet af kurser og seminarer med fokus på moderne teknologi, fortælleteknik og dybdeborende journalistik.
Loven gjorde efter- og videreuddannelse til en af højskolens hovedopgaver (§ 1) og pålagde centret at koordinere, igangsætte og forestå efter- og videreuddannelse (§ 8), understøttet af en ny bevilling på 3,5 mio. kr. i 1996 og 7,5 mio. kr. årligt derefter. Det konkrete faglige indhold og omfang af kursusudbuddet blev ikke fastlagt i lovgivningen, men overladt til højskolens bestyrelse og centret.
Styrk systemet med konsultativ assistance til medievirksomheder for at placere uddannelsen tættere på den daglige praksis.
Efter § 8, stk. 3 kan centret drive rådgivningsvirksomhed m.v. som indtægtsdækket virksomhed, og lovforslagets bemærkninger fastslår, at centret skal kunne yde "rådgivning og konsultativ assistance for offentlige og private virksomheder", herunder virksomhedsinterne kurser. Rammen er dog afgrænset af forbuddet mod konkurrenceforvridning over for private rådgivere.
Opprioriter analyse- og udviklingsarbejdet for at sikre et langsigtet perspektiv og internationalt samarbejde.
Analyse-, udviklings- og forskningsopgaver blev gjort til en selvstændig lovbestemt opgave for højskolen (§ 1) med statslig bevilling hertil (§ 9), og bemærkningerne forudsætter, at der inden for centrets bevilling indgår midler til analyse- og udviklingsarbejde. Et internationalt samarbejde blev derimod først skrevet ind i lovgrundlaget med § 5 i lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie- og journalisthøjskolen.
Etabler en finansieringsmodel baseret på deltagergebyrer, overenskomstmæssige midler og offentlige tilskud.
Finansieringen kom til at bestå af statstilskud med deltagerbetaling efter reglerne om åben uddannelse samt indtægtsdækket virksomhed (§ 8, stk. 3), kombineret med adgang til at modtage ikkestatslige tilskud (§ 9, stk. 5) og en bevilling på 3,5 mio. kr. i 1996 og 7,5 mio. kr. årligt derefter. Det anbefalede offentlige grundtilskud på ca. 15 mio. kr. årligt og den foreslåede kontingentordning med overenskomstaftalte midler via Pressens Uddannelsesfond blev ikke gennemført.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Medieudvalget, som statsministeren nedsatte den 23. marts 1994, afgav i juni 1995 betænkning nr. 1294 om journalistisk efter- og videreuddannelse med anbefaling om et selvstændigt Institut for Journalistik i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole og et offentligt tilskud på ca. 15 mio. kr. årligt. Anbefalingerne blev fulgt op forbavsende hurtigt: undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte den 17. april 1996 lovforslag L 247 om en ny lov om Danmarks Journalisthøjskole, hvis § 8 om et Center for journalistisk efteruddannelse i bemærkningerne udtrykkeligt betegnes som en opfølgning på betænkningen. Lovforslaget blev vedtaget uændret ved 3. behandling den 29. maj 1996, stadfæstet som lov nr. 505 af 12. juni 1996 og trådte i kraft den 1. september 1996. Regeringen valgte dog centermodellen inden for højskolen frem for det selvstændige institut, som udvalget havde anbefalet — og bevilgede 3,5 mio. kr. i 1996 og 7,5 mio. kr. årligt derefter i stedet for de anbefalede 15 mio. kr. Med lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie- og journalisthøjskolen blev 1996-loven ophævet, og det lovpligtige efteruddannelsescenter blev afløst af en adgang for bestyrelsen til at organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse.
Statsministeren nedsatte Medieudvalget, der bl.a. fik til opgave at analysere mediernes rolle i demokratiet og behovet for journalistisk efter- og videreuddannelse i informationssamfundet.
Som grundlag for udvalgsarbejdet blev der i januar 1995 offentliggjort en kortlægning af behovet for journalistisk efter- og videreuddannelse blandt redaktionelle medarbejdere.
Medieudvalget afgav sin første delbetænkning, der anbefalede en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse koordineret af et nyt Institut for Journalistik som selvstændig enhed i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole, med et offentligt tilskud på ca. 15 mio. kr. årligt.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte L 247 (1995-96) om en ny lov om Danmarks Journalisthøjskole. Lovforslagets § 8 om et Center for journalistisk efteruddannelse blev i bemærkningerne udtrykkeligt betegnet som en opfølgning på Medieudvalgets betænkning om journalistisk efter- og videreuddannelse, men centret blev — modsat udvalgets anbefaling — placeret som en integreret enhed på højskolen.
Et flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret; SF stillede ændringsforslag om bestyrelsens sammensætning, og Enhedslisten indstillede forslaget til forkastelse. Konservative fastholdt ministerens forsikring om, at centrets rådgivningsvirksomhed ikke må virke konkurrenceforvridende over for private konsulenter.
Folketinget vedtog lovforslaget uændret ved tredjebehandlingen den 29. maj 1996, herunder § 8 om etablering af et center for journalistisk efteruddannelse.
I sin samlede slutbetænkning fra juni 1996 fastholdt Medieudvalget (bortset fra to medlemmer) modellen med et Institut for Journalistik, der oprettes og drives med offentlig finansiel støtte — samtidig med at Folketinget havde valgt centermodellen inden for journalisthøjskolen.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 505 af 12. juni 1996. Efter § 8 etableres et center for journalistisk efteruddannelse til at varetage højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed med egen centerleder, og centret kan drive rådgivningsvirksomhed som indtægtsdækket virksomhed.
Lov nr. 505 trådte i kraft den 1. september 1996, hvorefter Center for Journalistisk Efteruddannelse kunne etableres under højskolens nye bestyrelse. På finansloven for 1996 var afsat 3,5 mio. kr. i 1996 og 7,5 mio. kr. årligt derefter til centret — mod de 15 mio. kr. årligt, betænkningen havde anbefalet.
Danmarks Journalisthøjskole blev sammenlagt med Den Grafiske Højskole til den selvejende medie- og journalisthøjskole, og lov om Danmarks Journalisthøjskole blev ophævet. Den lovpligtige efteruddannelsesenhed blev afløst af en adgang for bestyrelsen til at organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse (§ 13).
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
