Udvalget konkluderer, at en øget anvendelse af udlændingeattachéer er hensigtsmæssig og omkostningseffektiv, og anbefaler derfor etablering af stillinger i udvalgte lande samt en decentralisering af sagsbehandlingen gennem udlægning af kompetencer til repræsentationerne.
Betænkning nr. 1291 blev afgivet i april 1995 af en ekspertarbejdsgruppe, som Indenrigsministeriet nedsatte den 28. november 1994 i forlængelse af Finansministeriets turnusundersøgelse af Direktoratet for Udlændinge fra oktober 1994. Regeringen gengav arbejdsgruppens tre modeller — faste udlændingeattachéer, »flyvende attachéer« og flere fact-finding missions — i bemærkningerne til lovforslag L 194, fremsat 4. april 1995, og oplyste, at ministeriet snarest ville tage stilling til udmøntningen; et mindretal i Indenrigsudvalget bakkede op om attachétanken. Udmøntningen skete ad bevillingsvejen og ikke ved lov: Finansudvalget tiltrådte den 29. maj 1996 aktstykke 320 om oprettelse af den første udlændingeattachéstilling i Sarajevo samtidig med nedlæggelsen af ministeriets kontor i Zagreb, og attachéen var i drift i 1997. Ordningen er siden videreført og udbygget — bl.a. med fast udlændingeattaché i Kabul fra februar 2005, en efterfølgende »flyvende« attaché og udlændingeattachéer på danske ambassader som led i udsendelsesindsatsen. Derimod blev udlændingelovens kompetenceregler ikke ændret: repræsentationerne kunne fortsat kun bemyndiges til at udstede visum og opholdstilladelse efter § 47, stk. 2, og med lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev § 7, stk. 4, om beskyttelse af udlændinge uden for landet ophævet, så den sagstype, betænkningen pegede på, helt bortfaldt.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1291 udgivet i 1995 af en ekspertarbejdsgruppe under Indenrigsministeriet, der undersøger hensigtsmæssigheden og omkostningseffektiviteten ved at udstationere udlændingeattachéer ved danske repræsentationer i udlandet. Udvalget analyserer de eksisterende opgaver for repræsentationerne, erfaringer fra Rigspolitichefens tidligere indvandrerattaché i Islamabad samt internationale og nordiske modeller. Betænkningen vurderer desuden muligheden for at ændre kompetencereglerne i udlændingeloven, så visse afgørelser kan træffes direkte i udlandet.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør ordninger med faste eller midlertidige udlændingeattachéer ved repræsentationer i udvalgte lande (fx Pakistan, Syrien, Tyrkiet og Afrika).
Anbefalingen krævede ikke lovgivning, men blev udmøntet ad bevillingsvejen: Finansudvalget tiltrådte den 29. maj 1996 oprettelsen af den første udlændingeattachéstilling i Sarajevo, og attachéen var i drift i 1997. Ordningen er siden videreført med bl.a. fast udlændingeattaché i Kabul fra februar 2005, en efterfølgende »flyvende« attaché og udlændingeattachéer på danske ambassader som led i udsendelsesindsatsen — dog i andre lande end de eksempler, betænkningen nævnte.
Åbn kildenOvervej ændring af udlændingelovens kompetenceregler for at tillade, at repræsentationerne i udlandet træffer visse afgørelser (herunder asylafgørelser) uden forelæggelse for Direktoratet for Udlændinge.
Udlændingelovens kompetenceregler blev ikke ændret i forlængelse af betænkningen: § 47, stk. 2, gav som hidtil alene mulighed for at bemyndige repræsentationerne til at udstede visum og opholdstilladelse, mens afgørelseskompetencen i asyl- og opholdssager forblev hos de centrale udlændingemyndigheder. Udviklingen gik snarere den modsatte vej, idet § 7, stk. 4, om beskyttelse af udlændinge, der ikke befandt sig her i landet, blev ophævet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002; den senere afslagskompetence til repræsentationerne i visumsager (2012 og 2013) blev indført for at gennemføre EU's visumkodeks og ikke som udmøntning af betænkningen.
Etabler samarbejde mellem danske myndigheder og eventuelt andre nordiske lande om finansiering og udstationering af attachéer.
Den danske del af anbefalingen blev realiseret: attachéstillingerne er oprettet og finansieret af udlændingemyndighedernes ressortministerium, placeret på Udenrigsministeriets repræsentationer og anvendt på tværs af myndighederne — udlændingeattachéen i Kabul fungerede således bl.a. som Rigspolitiets bindeled til de afghanske myndigheder. Der foreligger derimod ingen dokumentation for, at der blev etableret en nordisk ordning om fælles finansiering eller udstationering af attachéer; de danske attachéer er finansieret over de danske bevillinger, mens det nordiske samarbejde på området har haft form af erfaringsudveksling og senere fælles udsendelsesinitiativer.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1291 blev afgivet i april 1995 af en ekspertarbejdsgruppe, som Indenrigsministeriet nedsatte den 28. november 1994 i forlængelse af Finansministeriets turnusundersøgelse af Direktoratet for Udlændinge fra oktober 1994. Regeringen gengav arbejdsgruppens tre modeller — faste udlændingeattachéer, »flyvende attachéer« og flere fact-finding missions — i bemærkningerne til lovforslag L 194, fremsat 4. april 1995, og oplyste, at ministeriet snarest ville tage stilling til udmøntningen; et mindretal i Indenrigsudvalget bakkede op om attachétanken. Udmøntningen skete ad bevillingsvejen og ikke ved lov: Finansudvalget tiltrådte den 29. maj 1996 aktstykke 320 om oprettelse af den første udlændingeattachéstilling i Sarajevo samtidig med nedlæggelsen af ministeriets kontor i Zagreb, og attachéen var i drift i 1997. Ordningen er siden videreført og udbygget — bl.a. med fast udlændingeattaché i Kabul fra februar 2005, en efterfølgende »flyvende« attaché og udlændingeattachéer på danske ambassader som led i udsendelsesindsatsen. Derimod blev udlændingelovens kompetenceregler ikke ændret: repræsentationerne kunne fortsat kun bemyndiges til at udstede visum og opholdstilladelse efter § 47, stk. 2, og med lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev § 7, stk. 4, om beskyttelse af udlændinge uden for landet ophævet, så den sagstype, betænkningen pegede på, helt bortfaldt.
Finansministeriets turnusundersøgelse af Direktoratet for Udlændinge anbefalede, at det i forbindelse med styrkelsen af direktoratets informations- og dokumentationssektion kunne overvejes at udstationere midlertidige attachéer på udvalgte repræsentationer og foretage længerevarende tjenesterejser til særlige brændpunkter. Anbefalingen blev den direkte anledning til, at arbejdsgruppen bag betænkningen blev nedsat.
Indenrigsministeriet nedsatte en ekspertarbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigsministeriet (formand), Udenrigsministeriet, Rigspolitichefen og Direktoratet for Udlændinge, og med Flygtningenævnet inddraget. Efter kommissoriet skulle gruppen dels vurdere, om det var hensigtsmæssigt at ansætte udlændingeattachéer ved repræsentationer i visse lande, dels overveje, om udlændingelovens kompetenceregler burde ændres, så kompetencen til at træffe visse afgørelser kunne udlægges til repræsentationerne i udlandet.
I udvalgsbetænkningen over L 194 tilkendegav et mindretal (SF og Enhedslisten), at det var positivt over for de i bemærkningerne omtalte udlændingeattachéer, men understregede, at attachéerne strukturelt burde placeres i udlændingemyndighedernes regi og alene skulle indsamle oplysninger til brug for asylmyndighederne i Danmark — ikke indgå i konkret sagsbehandling i de lande, hvor de opholdt sig.
Arbejdsgruppen afgav i april 1995 sin rapport til indenrigsministeren. Den beskrev repræsentationernes opgaver på udlændingeområdet, erfaringerne med den hidtidige indvandrerattaché i Islamabad og de norske og svenske ordninger, og pegede på tre modeller, der kunne kombineres: faste udlændingeattachéer i de lande, hvorfra der kommer flest flygtninge, »flyvende attachéer« til aktuelle brændpunkter og flere delegationsrejser (fact-finding missions).
Indenrigsministeren (Birte Weiss) fremsatte lovforslag L 194 om effektivisering af asylsagsbehandlingen. Lovforslaget indeholdt ikke regler om attachéer, men gengav i de almindelige bemærkninger arbejdsgruppens tre modeller og oplyste, at Indenrigsministeriet »snarest« ville tage stilling til, om og på hvilke områder anbefalingerne burde udmøntes i konkrete initiativer. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 382 af 14. juni 1995.
Folketingets Finansudvalg tiltrådte aktstykke 320 af 29. maj 1996 under § 13 Indenrigsministeriet om »Udlændingeattaché i Sarajevo — Oprettelse af attachéstilling i Sarajevo samt nedlæggelse af ministeriets kontor i Zagreb«. Betænkningens hovedanbefaling blev dermed udmøntet ad bevillingsvejen godt et år efter afgivelsen.
I indenrigsministerens redegørelse nr. R 25 af 16. maj 1997 om jugoslaverlovgivningen oplyses det, at UNHCR's forelæggelser af sager efter kvoteordningen — efter lukningen af det danske lokalkontor i Zagreb ved udgangen af juni 1996 — sker via den danske udlændingeattaché i Sarajevo.
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev udlændingelovens § 7, stk. 4 og 5, ophævet. Bestemmelserne gav opholdstilladelse til udlændinge, der ikke befandt sig her i landet, og var grundlaget for de såkaldte ambassadeansøgninger. Dermed bortfaldt netop den sagstype, som betænkningen havde peget på som mulig at behandle decentralt på repræsentationerne.
Integrationsministeriet havde fra februar 2005 til maj 2006 fast udstationeret en udlændingeattaché i Kabul, bl.a. som Rigspolitiets bindeled til de afghanske myndigheder i udsendelsessager. Ordningen blev herefter afløst af en »flyvende« udlændingeattaché, der efter behov kunne opholde sig i Afghanistan — begge modeller svarer til dem, betænkningen beskrev.
I en redegørelse til Folketinget af 15. november 2018 (R 5) anføres det, at udsendelsesmidler og udlændingeattachéer på de danske ambassader har bidraget til at øge hjemsendelsen af afviste asylansøgere til en række lande. Ordningen med udsendte udlændingeattachéer er dermed videreført og udbygget mere end 20 år efter betænkningen.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
