Betænkningen foreslår en omfattende modernisering af det danske værdipapirmarked gennem to nye love, der implementerer EF-direktiver og centraliserer tilsynet hos Finanstilsynet.
Børsudvalget blev nedsat af industriministeren den 2. juli 1993 og afgav i maj 1995 betænkning nr. 1290 \"Børsreform II\" med to færdige lovudkast. Forslagene blev første gang fremsat som L 249 og L 250 den 3. maj 1995, men nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingsåret 1994-95 og blev genfremsat den 9. november 1995 af erhvervsminister Mimi Jakobsen som L 70 (lov om fondsmæglerselskaber) og L 71 (lov om værdipapirhandel m.v.). Efter Erhvervsudvalgets betænkning af 7. december 1995, hvor et flertal tiltrådte ministerens ændringsforslag, blev begge forslag vedtaget ved 3. behandling den 14. december 1995 og stadfæstet som lov nr. 1071 og lov nr. 1072 af 20. december 1995; hovedparten trådte i kraft 1. januar 1996, mens clearing- og registreringsdelen blev sat i kraft etapevis frem til 1. april 1997. Reformen gennemførte investeringsservicedirektivet, oprettede Fondsrådet, krævede at fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler drives som aktieselskaber med mindst 40 mio. kr. i aktiekapital og tilladelse fra Finanstilsynet, indførte storaktionær- og tilbudspligtsregler samt beskyttelse af kunders værdipapirer og samledepoter, og samlede tilsynet med hele værdipapirmarkedet hos Finanstilsynet. Værdipapirhandelsloven blev båret videre af talrige ændringer og blev først ophævet den 3. januar 2018 ved lov om kapitalmarkeder, mens fondsmæglerselskaberne — efter i 2003 at være indarbejdet i lov om finansiel virksomhed — siden 2021 igen har deres egen lov.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Børsudvalget nedsattes for at gennemføre 'Børsreform II' med henblik på at implementere EF's investeringsservicedirektiv (ISD) og harmonisere den danske værdipapirmarkedsløvgivning. Betænkningen indeholder konkrete lovudkast til en ny lov om værdipapirhandel og en lov om fondsmæglerselskaber, som etablerer et samlet tilsynsregime under Finanstilsynet. Forslagene definerer begrebet værdipapirhandel, indfører krav om god skik, kapitaldækning og kundebeskyttelse samt regulerer fondsbørsers organisation og optagelseskrav.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en selvstændig lov om værdipapirhandel, der definerer og regulerer alle former for værdipapirhandel, herunder formidling, rådgivning og handel med derivater.
Med lov nr. 1072 af 20. december 1995 blev der indført en samlet lov om værdipapirhandel, hvor § 1, stk. 2, definerer værdipapirhandel som offentligt udbud, køb og salg, formidling, erhvervsmæssig rådgivning, porteføljepleje og emissionsgarantier, og hvor § 2, stk. 1, nr. 6-10, udtrykkeligt omfatter futures, FRA-kontrakter, swaps og optioner. § 3 fastslår hertil kravet om god værdipapirhandelsskik.
Åbn kildenEtabler en selvstændig lov om fondsmæglerselskaber for at sikre adskillelse mellem bankvirksomhed og mægleraktiviteter.
Fondsmæglerselskaberne fik med lov nr. 1071 af 20. december 1995 deres egen lov, hvorefter de skal være aktieselskaber med selvstændig tilladelse fra Finanstilsynet, kun må udføre investeringsservice efter lovens bilag 1 og ikke må have datterselskaber, der driver anden virksomhed. Pengeinstitutter kunne dog fortsat være værdipapirhandlere efter værdipapirhandelslovens § 4, stk. 1, nr. 1, så adskillelsen er selskabsretlig og tilsynsmæssig, ikke et forbud mod bankers værdipapirhandel.
Åbn kildenOverfør tilsynet med værdipapirmarkedet, fondsbørser og clearingcentraler til Finanstilsynet.
Finanstilsynet meddeler efter § 8 tilladelse til fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler og værdipapircentraler, påser efter § 84 lovens overholdelse, fører efter §§ 86-87 tilsyn med alle markedets aktører med adgang til kontrolbesøg og kan efter § 92 inddrage tilladelsen. Samtidig blev der ved § 83 oprettet et Fondsråd med Finanstilsynet som sekretariat, og de hidtidige tilsynsregler i lov om Københavns Fondsbørs og lov om en værdipapircentral blev ophævet fra 1. januar 1996.
Åbn kildenIndfør krav om, at fondsbørser skal drives som aktieselskaber med minimumskapital på 40 mio. kr. og underlagt Finanstilsynets tilladelsesordning.
Efter § 7, nr. 1, er en fondsbørs et aktieselskab, der driver børsvirksomhed, og efter § 8, stk. 1, må virksomheden ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse. § 8, stk. 2, nr. 2, kræver en aktiekapital på mindst 40 mio. kr. for fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler (8 mio. kr. for autoriserede markedspladser og 2,5 mio. kr. for værdipapir- og pengemarkedsmæglere), og lovens kapitel 29 gav hjemmel til at omdanne Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden til aktieselskaber.
Åbn kildenImplementer regler om oplysningspligt ved erhvervelse af betydelige kapitalandele (storaktionærregler) og tilbudspligt ved kontrolskift.
§ 29 pålægger enhver at give meddelelse til fondsbørsen og selskabet, når en aktiebesiddelse når mindst 5 pct. af stemmer eller kapital og derefter ved hvert 5. procentpoint samt ved 1/3 og 2/3, og § 28 pålægger selskaber at oplyse om egne aktier fra 2 pct. § 31 indfører pligt for en erhverver af kontrol til at give alle aktionærer mulighed for at afhænde på identiske betingelser, og § 32 kræver et tilbudsdokument; storaktionærreglen blev samtidig flyttet fra aktieselskabslovens § 28 c, der blev ophævet ved lovens § 117.
Åbn kildenSikring af kunders værdipapirer og midler gennem strenge krav til depotforvaltning og samledepoter.
Efter § 6, stk. 1, skal en værdipapirhandler træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes ejendomsret til deres værdipapirer og for at sikre kundernes midler, og efter stk. 2 må der ikke disponeres over kundens værdipapirer uden samtykke. § 6, stk. 3-6, tillader samledepot, men kun med kundens informerede samtykke og med pligt til at føre et register, giver kunden ret til at udtage sine værdipapirer ved værdipapirhandlerens konkurs og giver Finanstilsynet adgang til at fratage retten til at føre samledepot.
Åbn kildenEt mindretal i Børsudvalget var uenigt i regeringens beslutning om at fastlægge, at Værdipapircentralens og Garantifondens virksomhed efter 1. januar 1999 kun måtte finde sted i aktieselskabsform. Udvalgets flertal havde alene ønsket en mulighed for omdannelse til aktieselskab, ikke en pligt.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Børsudvalget blev nedsat af industriministeren den 2. juli 1993 og afgav i maj 1995 betænkning nr. 1290 "Børsreform II" med to færdige lovudkast. Forslagene blev første gang fremsat som L 249 og L 250 den 3. maj 1995, men nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingsåret 1994-95 og blev genfremsat den 9. november 1995 af erhvervsminister Mimi Jakobsen som L 70 (lov om fondsmæglerselskaber) og L 71 (lov om værdipapirhandel m.v.). Efter Erhvervsudvalgets betænkning af 7. december 1995, hvor et flertal tiltrådte ministerens ændringsforslag, blev begge forslag vedtaget ved 3. behandling den 14. december 1995 og stadfæstet som lov nr. 1071 og lov nr. 1072 af 20. december 1995; hovedparten trådte i kraft 1. januar 1996, mens clearing- og registreringsdelen blev sat i kraft etapevis frem til 1. april 1997. Reformen gennemførte investeringsservicedirektivet, oprettede Fondsrådet, krævede at fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler drives som aktieselskaber med mindst 40 mio. kr. i aktiekapital og tilladelse fra Finanstilsynet, indførte storaktionær- og tilbudspligtsregler samt beskyttelse af kunders værdipapirer og samledepoter, og samlede tilsynet med hele værdipapirmarkedet hos Finanstilsynet. Værdipapirhandelsloven blev båret videre af talrige ændringer og blev først ophævet den 3. januar 2018 ved lov om kapitalmarkeder, mens fondsmæglerselskaberne — efter i 2003 at være indarbejdet i lov om finansiel virksomhed — siden 2021 igen har deres egen lov.
Industriministeren nedsatte Børsudvalget med kommissorium om en samlet modernisering af reguleringen af det danske værdipapirmarked, herunder gennemførelsen af EF's investeringsservicedirektiv. Udvalget nedsatte i oktober 1993 et juridisk underudvalg til udarbejdelse af lovudkastene.
Børsudvalget afgav betænkning nr. 1290 i fire bind, udsendt af Erhvervsministeriet i maj 1995. Betænkningen indeholdt to færdige lovudkast — forslag til lov om værdipapirhandel og forslag til lov om fondsmæglerselskaber — med tilhørende konsekvensændringer i bl.a. aktieselskabsloven, selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og stempelloven.
Betænkningens lovudkast blev første gang fremsat som L 249 (forslag til lov om fondsmæglerselskaber) og L 250 (forslag til lov om værdipapirhandel). Forslagene nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingsåret 1994-95.
Erhvervsminister Mimi Jakobsen genfremsatte forslagene i samlingen 1995-96 som L 70 (forslag til lov om fondsmæglerselskaber) og L 71 (forslag til lov om værdipapirhandel m.v.). Forslagene fulgte betænkningens struktur med definition af værdipapirhandel, børsvirksomhed, clearing, registrering, insiderregler og Fondsrådet.
Erhvervsudvalget afgav betænkning over begge lovforslag efter henvendelser fra bl.a. Børsmæglerforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet, LD og Værdipapircentralen. Et flertal indstillede forslagene til vedtagelse med erhvervsministerens ændringsforslag — bl.a. skærpet krav om "god gennemsigtighed" i fondsbørsernes regler — mens SF og Enhedslisten indstillede dem til forkastelse.
Begge lovforslag blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 14. december 1995 og udgør dermed den lovgivningsmæssige udmøntning af Børsreform II.
Lovforslagene blev stadfæstet som lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber og lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. Værdipapirhandelsloven indeholdt tillige konsekvensændringer i aktieselskabsloven, selskabsskatteloven, fusionsskatteloven, stempelloven, retsplejeloven og lov om en værdipapircentral.
Ved bekendtgørelse nr. 1133 af 20. december 1995 blev bl.a. lovens kapitel 1, kapitel 5, kapitel 15-16 og kapitel 18-29 sat i kraft den 1. januar 1996. Samtidig blev centrale bestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs og hovedparten af lov om en værdipapircentral ophævet, ligesom lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft.
Loven blev sat i kraft etapevis ved bekendtgørelserne nr. 334 af 30. april 1996, nr. 929 af 23. oktober 1996 og nr. 207 af 17. marts 1997. Med den sidste blev kapitel 24 sat i kraft den 1. april 1997, og § 17 og kapitel 7 i lov om en værdipapircentral blev ophævet.
Med lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed blev reguleringen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber samlet i én lov, og den selvstændige fondsmæglerselskabslov fra 1995 blev afløst heraf.
Efter 22 år og et stort antal ændringer blev lov om værdipapirhandel m.v. ophævet, jf. § 258, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, der trådte i kraft den 3. januar 2018. Reguleringen af markedspladser, clearing, registrering, storaktionærmeddelelser og overtagelsestilbud blev videreført i den nye lov.
Med lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev fondsmæglerselskaberne på ny reguleret i en selvstændig lov — den løsning betænkning nr. 1290 oprindeligt anbefalede.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
