Underudvalget foreslår en detaljeret metode til afgrænsning af realkreditinstitutternes handelsbeholdning baseret på renterisiko og placeringskrav for at sikre overensstemmelse med Kapitalkravsdirektivet og principperne om lige konkurrencevilkår.
Betænkning nr. 1290/1995 »Børsreform II« blev afgivet af Børsudvalget, hvis Underudvalg 1 fra oktober 1993 forberedte den danske gennemførelse af EU's kapitalkravsdirektiv (CAD, 93/6/EØF). Underudvalgets arbejde blev udmøntet allerede i foråret 1995: L 204 om realkreditloven blev fremsat 5. april 1995 og vedtaget 30. maj 1995 (lov nr. 353 af 6. juni 1995), og L 221 om bank- og sparekasseloven blev fremsat 19. april 1995 og vedtaget 2. juni 1995 (lov nr. 368 af 14. juni 1995) — sidstnævnte med udtrykkelig henvisning til, at Børsudvalgets udkast til nye kapitaldækningsregler lå til grund. Reglerne om markedsrisiko i solvenskravet, kortfristet supplerende kapital, handelsbeholdning og engagementsgrænser trådte i kraft 1. januar 1996 og blev udfyldt af bekendtgørelse nr. 1010 af 15. december 1995 om realkreditinstitutters kapitaldækning samt kapitaldæknings- og regnskabsbekendtgørelserne af 22. december 1995, mens betænkningens øvrige dele blev gennemført med lov nr. 1071 og lov nr. 1072 af 20. december 1995 (fondsmæglerselskaber og værdipapirhandel). Underudvalgets model for afgrænsning af realkreditinstitutternes handelsbeholdning med fradrag for placeringskrav og 60 pct. af hensættelserne på nødlidende udlån blev gennemført ordret i kapitaldækningsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 4, jf. bilag 1. Kun forslaget om at offentliggøre solvensprocenten efter tre forskellige metoder blev ikke gennemført fuldt ud; kapitalkravsreglerne blev senere samlet i lov om finansiel virksomhed og i 2014 afløst af CRD IV/CRR ved lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1290 er bilaget til Børsudvalgets 'Børsreform II' og indeholder primært tekniske appendikser samt rapporter fra underudvalg 1 om implementeringen af Kapitalkravsdirektivet (CAD) i dansk ret. Dokumentet redegør for beregningsmetoder vedrørende international omsætning med danske værdipapirer, sammenligner udenlandsk regulering af oplysningsforpligtelser og fremlægger konkrete forslag til afgrænsning af handelsbeholdninger og kapitalkrav for pengeinstitutter og realkreditinstitutter i lyset af CAD.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør regler for beregning af renterisiko på alle aktiviteter (ikke kun handelsbeholdningen) fordelt på instrumenter, varighedsbånd og valuta.
Begge love fik udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af institutternes samlede renterisici — dvs. også risici uden for handelsbeholdningen — og Finanstilsynet fastsatte kvartalsvis indberetning heraf sammen med kapitaldækningsopgørelsen. Den nærmere opdeling på instrumenter, varighedsbånd og valuta blev fastlagt administrativt i indberetningsskemaerne og kapitaldækningsreglerne, ikke i selve lovteksten.
Fastlæg at overskridelse af engagementsgrænser kun må ske efter enkelttilladelse fra Finanstilsynet.
Efter bank- og sparekasselovens § 23 a, stk. 4, kunne Finanstilsynet »efter anmodning fra et institut i særlige tilfælde« tillade, at 25 pct.-grænsen midlertidigt blev overskredet, og realkreditlovens § 65 c, stk. 7, indeholdt en tilsvarende regel for engagementet inden for handelsbeholdningen. Overskridelsen udløste desuden et tillæg til de vægtede poster med markedsrisiko.
Tillad indregning af løbende nettofortjeneste ved handelsbeholdningen i den korte supplerende kapital efter aflæggelse af revideret perioderegnskab.
Lovene gav Finanstilsynet adgang til at tillade, at nettofortjenesten ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital, og kapitaldækningsbekendtgørelsen fastslog udtrykkeligt, at fortjenesten skal opgøres på baggrund af et regnskab, der er revideret og påtegnet af instituttets valgte revisorer, og at et revisionspåtegnet regnskab skal indsendes til Finanstilsynets godkendelse.
Åbn kildenKræv offentliggørelse af solvensprocenten beregnet efter både den nye model, reduktionsmetoden ('hair cut') og kernekapitalen alene.
Solvensopgørelse efter »reduktionsmetoden« indgår i de kapitaldæknings- og regnskabsregler, der blev udstedt sammen med CAD-implementeringen ved udgangen af 1995, men kravet blev ikke skrevet ind i lovene: bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, og realkreditlovens § 53, stk. 1, opererer fortsat med én solvensprocent, og et samlet krav om offentliggørelse af alle tre solvensprocenter i årsregnskabet fremgår ikke af de vedtagne lovbestemmelser.
Åbn kildenAfgræns realkreditinstitutternes handelsbeholdning ved at tillade fradrag i fondsbeholdningen svarende til den del, der dækker placeringssikkerhed og nødlidende udlån.
Bekendtgørelsen holder udtrykkeligt beholdninger svarende til 60 pct. af hensættelserne på nødlidende udlån samt beholdninger svarende til placeringskravet i realkreditlovens § 60 uden for handelsbeholdningen, og beholdningerne opgøres efter den varigheds- og renterisikobaserede metode i bilag 1 — netop underudvalgets model.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1290/1995 »Børsreform II« blev afgivet af Børsudvalget, hvis Underudvalg 1 fra oktober 1993 forberedte den danske gennemførelse af EU's kapitalkravsdirektiv (CAD, 93/6/EØF). Underudvalgets arbejde blev udmøntet allerede i foråret 1995: L 204 om realkreditloven blev fremsat 5. april 1995 og vedtaget 30. maj 1995 (lov nr. 353 af 6. juni 1995), og L 221 om bank- og sparekasseloven blev fremsat 19. april 1995 og vedtaget 2. juni 1995 (lov nr. 368 af 14. juni 1995) — sidstnævnte med udtrykkelig henvisning til, at Børsudvalgets udkast til nye kapitaldækningsregler lå til grund. Reglerne om markedsrisiko i solvenskravet, kortfristet supplerende kapital, handelsbeholdning og engagementsgrænser trådte i kraft 1. januar 1996 og blev udfyldt af bekendtgørelse nr. 1010 af 15. december 1995 om realkreditinstitutters kapitaldækning samt kapitaldæknings- og regnskabsbekendtgørelserne af 22. december 1995, mens betænkningens øvrige dele blev gennemført med lov nr. 1071 og lov nr. 1072 af 20. december 1995 (fondsmæglerselskaber og værdipapirhandel). Underudvalgets model for afgrænsning af realkreditinstitutternes handelsbeholdning med fradrag for placeringskrav og 60 pct. af hensættelserne på nødlidende udlån blev gennemført ordret i kapitaldækningsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 4, jf. bilag 1. Kun forslaget om at offentliggøre solvensprocenten efter tre forskellige metoder blev ikke gennemført fuldt ud; kapitalkravsreglerne blev senere samlet i lov om finansiel virksomhed og i 2014 afløst af CRD IV/CRR ved lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Børsudvalget nedsatte i oktober 1993 Underudvalg 1, der fik til opgave at forberede den danske gennemførelse af EU's kapitalkravsdirektiv (CAD, direktiv 93/6/EØF) — herunder kapitaldækning af markedsrisici, afgrænsning af handelsbeholdningen, store engagementer og kort supplerende kapital.
Økonomiminister Marianne Jelved fremsatte L 204 (1994-95) om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, der bl.a. implementerede kapitalkravsdirektivet for realkreditinstitutter med nye §§ 53, 53 g, 53 h og 65 c.
Erhvervsminister Mimi Jakobsen fremsatte L 221 (1994-95) om gennemførelse af kapitalkravsdirektivet i bank- og sparekasseloven. Af bemærkningerne fremgår, at implementeringen er behandlet af Børsudvalget, og at udvalgets udkast til nye kapitaldækningsregler ligger til grund for forslaget.
Børsudvalget afgav betænkning nr. 1290 »Børsreform II«, der blev udsendt af Erhvervsministeriet i maj 1995. Bilagsbindet indeholder Underudvalg 1's rapport og tillægsrapport om implementering af kapitalkravsdirektivet med udkast til lovændringer og til kapitaldækningsbekendtgørelser.
Folketinget vedtog L 204 om ændring af realkreditloven m.v. ved tredjebehandlingen den 30. maj 1995.
Folketinget vedtog L 221 om gennemførelse af kapitalkravsdirektivet i bank- og sparekasseloven ved tredjebehandlingen den 2. juni 1995.
Lov om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond (finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet, præcisering af pantesikkerhed m.v.) blev stadfæstet. CAD-bestemmelserne — §§ 53, 53 g, 53 h, 65 a og 65 c — trådte i kraft den 1. januar 1996.
Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (gennemførelse af kapitalkravsdirektivet) blev stadfæstet med nye regler om markedsrisici i solvenskravet, kortfristet supplerende kapital, handelsbeholdning og engagementsgrænser (§§ 21, 21 a, 22, 23 og 23 a).
Bekendtgørelse nr. 1010 af 15. december 1995 udmøntede CAD for realkreditinstitutter, herunder afgrænsningen af handelsbeholdningen (§ 10) og opgørelsen af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen (§ 40).
Betænkningens øvrige hoveddele blev gennemført med lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. og lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber (L 71 og L 70, 1995-96), der bl.a. gennemførte kapitalkravsdirektivet for investeringsselskaber/fondsmæglerselskaber.
Finanstilsynet udstedte bekendtgørelse nr. 10025 af 22. december 1995 om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter samt bekendtgørelse nr. 10026 af 22. december 1995 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, der tilpassede opgørelses- og oplysningskravene til de nye markedsrisikoregler.
Kapitalkravsdirektivets danske regler trådte i kraft den 1. januar 1996 for både pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. lov nr. 368 § 2 og lov nr. 353 § 3, stk. 2, med første kapitaldækningsopgørelse efter de nye regler for 1. kvartal 1996.
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev kapitalkravsreglerne — der efter 2003 var samlet i lov om finansiel virksomhed — afløst af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR), som viderefører principperne om handelsbeholdning, markedsrisiko og store engagementer.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
