Udvalget anbefaler en strukturel reform af det danske værdipapirmarked gennem privatisering af markedsinfrastrukturen, ophævelse af børsmonopolet og etablering af et specialiseret fondstilsyn for at implementere EU-direktiverne og styrke markedets internationale konkurrenceevne.
Børsudvalget blev nedsat af industriministeren den 2. juli 1993 med kommissorium om at fremtidssikre børslovgivningen og gennemføre investeringsservicedirektivet, og fik senere tillægskommissorier i september 1993 og juni 1994. Udvalget afgav betænkning nr. 1290 »Børsreform II« i maj 1995 i fire bind, hvor bind 4 indeholdt færdige lovudkast; erhvervsministeren fremsatte samtidig L 250, som dog bortfaldt ved folketingsårets udløb. Reformen blev genfremsat 9. november 1995 som L 71 om værdipapirhandel m.v. og L 70 om fondsmæglerselskaber, fik Erhvervsudvalgets betænkning den 7. december 1995 med ministerens ændringsforslag og blev vedtaget ved 3. behandling den 14. december 1995 som lov nr. 1072 og lov nr. 1071 af 20. december 1995. Loven blev sat i kraft i etaper: Fondsrådet, nettingreglerne og omdannelsesbestemmelserne pr. 1. januar 1996, mens lov om Københavns Fondsbørs — og dermed børsmonopolet — blev ophævet den 1. maj 1996, og reglerne om sikkerhedsstillelse ved clearing fulgte 28. oktober 1996. Alle syv centrale anbefalinger blev gennemført: monopolet blev ophævet, de tre markedsinstitutioner fik hjemmel til aktieselskabsomdannelse (Fondsbørsen blev omdannet i foråret 1996), Fondsrådet blev oprettet, ISD og CAD blev implementeret, og der blev skabt rammer for autoriserede markedspladser og pengemarkedsmæglere. Konstruktionen er siden ændret: Fondsrådet blev nedlagt og lagt sammen til Det Finansielle Råd ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og værdipapirhandelsloven blev afløst af lov om kapitalmarkeder pr. 3. januar 2018.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Børsudvalget (Betænkning nr. 1290) analyserer den danske værdipapirmarkedets regulering i lyset af EU’s investeringsservicedirektiv (ISD) og kapitalkravsdirektivet (CAD). Udvalget foreslår en omfattende deregulering, herunder ophævelse af Københavns Fondsbørs’ monopol, omdannelse af børsen, Værdipapircentralen og Garantifonden til aktieselskaber samt etablering af et nyt tilsynsorgan, Fondsrådet. Betænkningen indeholder endvidere forslag til harmonisering af reglerne for clearing, afvikling, netting og erstatningsansvar for at sikre markedets konkurrenceevne og investorbeskyttelse.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Ophæv Københavns Fondsbørs’ lovbestemte monopol på børsdrift.
Værdipapirhandelsloven definerer en fondsbørs som et aktieselskab, der driver børsvirksomhed med Finanstilsynets tilladelse, og lov om Københavns Fondsbørs med dens eneret blev ophævet den 1. maj 1996. Enhver, der opfylder lovens krav, kan dermed få tilladelse til børsdrift.
Åbn kildenOmdan Københavns Fondsbørs, Garantifonden for Danske Optioner og Futures samt Værdipapircentralen til aktieselskaber.
Lovens kapitel 29 giver de tre fondes bestyrelser hjemmel til at opløse fonden uden likvidation og overdrage aktiver og gæld til aktieselskaber med tilladelse efter § 7, og fastlægger reglerne om bunden fondsreserve. Loven fulgte udvalgsflertallets ønske om, at omdannelsen skulle være en mulighed og ikke en pligt, hvor regeringens oprindelige L 250 ville have gjort aktieselskabsformen obligatorisk fra 1999; Københavns Fondsbørs blev omdannet i foråret 1996.
Åbn kildenEtabler et selvstændigt Fondsråd som specialiseret tilsyns- og reguleringsmyndighed for værdipapirmarkedet.
Fondsrådet blev oprettet som et uafhængigt offentligt råd med 11 medlemmer, der skulle virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked og fik omfattende regeludstedende kompetence om bl.a. oplysningsforpligtelser, prospekter, indberetning og tilbudspligt. Rådet blev senere lagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd til Det Finansielle Råd ved lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Åbn kildenImplementer Investeringsservicedirektivet (ISD) og Kapitalkravsdirektivet (CAD) gennem ny værdipapirlovgivning.
Værdipapirhandelsloven angiver i sin officielle note, at den implementerer investeringsservicedirektivet 93/22/EØF, og de tilhørende regler om investorbeskyttelse, adgang til markedet og tilladelseskrav findes i lovens §§ 4-8. Kapitalkravsdirektivet blev gennemført for fondsmæglerselskaber i lov nr. 1071 og for pengeinstitutter ved lov nr. 368 af 14. juni 1995.
Åbn kildenIndfør lovhjemmel for netting og sikkerhedsstillelse ved afvikling af værdipapirtransaktioner for at reducere kreditrisici.
§§ 57-58 giver nettingaftaler i clearing- og betalingssystemer samt ved valuta- og værdipapirhandel retsvirkning over for bo og kreditorer ved konkurs, betalingsstandsning og tvangsakkord, mens §§ 55-56 hjemler automatisk pant og straksrealisation af sikkerheder stillet over for clearingcentraler. Nettingreglerne trådte i kraft 1. januar 1996 og reglerne om sikkerhedsstillelse 28. oktober 1996; de videreføres i lov om kapitalmarkeder.
Åbn kildenSkab rammer for autoriserede markedspladser for mindre og mellemstore virksomheder (MMV-markeder).
Loven indførte en helt ny virksomhedstype — autoriseret markedsplads — som aktieselskab med Finanstilsynets tilladelse og et lempeligere kapitalkrav på 8 mio. kr., med hjemmel til regelmæssig omsætning af unoterede værdipapirer og pligt til at fastsætte regler om optagelse, medlemskab og indberetning. Rammerne for et marked for mindre og mellemstore virksomheders papirer blev dermed etableret som anbefalet.
Åbn kildenReguler pengemarkedsmæglere under den fremtidige værdipapirlovgivning.
Pengemarkedsmæglervirksomhed blev defineret i § 48 og gjort betinget af tilladelse som aktieselskab med mindst 2,5 mio. kr. i aktiekapital, med krav om redelig og gennemskuelig drift i § 49 og hjemmel for Fondsrådet til at fastsætte nærmere regler for markeder for børsnoterede pengemarkedspapirer.
Åbn kildenDer findes tre mindretalsudtalelser. Klaus Willemslev-Olsen, Klaus Struwe og Lene Nielsen fremsætter en fælles udtalelse; Jane Emke og Rolf Norstrand fremsætter en anden fælles udtalelse; og Klaus Wille fremsætter en enkeltstående mindretalsudtalelse. Udtalelserne angår primært afvejninger inden for tilsynsstrukturen, graden af deregulering og specifikke fortolkninger af kommissoriet.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Børsudvalget blev nedsat af industriministeren den 2. juli 1993 med kommissorium om at fremtidssikre børslovgivningen og gennemføre investeringsservicedirektivet, og fik senere tillægskommissorier i september 1993 og juni 1994. Udvalget afgav betænkning nr. 1290 »Børsreform II« i maj 1995 i fire bind, hvor bind 4 indeholdt færdige lovudkast; erhvervsministeren fremsatte samtidig L 250, som dog bortfaldt ved folketingsårets udløb. Reformen blev genfremsat 9. november 1995 som L 71 om værdipapirhandel m.v. og L 70 om fondsmæglerselskaber, fik Erhvervsudvalgets betænkning den 7. december 1995 med ministerens ændringsforslag og blev vedtaget ved 3. behandling den 14. december 1995 som lov nr. 1072 og lov nr. 1071 af 20. december 1995. Loven blev sat i kraft i etaper: Fondsrådet, nettingreglerne og omdannelsesbestemmelserne pr. 1. januar 1996, mens lov om Københavns Fondsbørs — og dermed børsmonopolet — blev ophævet den 1. maj 1996, og reglerne om sikkerhedsstillelse ved clearing fulgte 28. oktober 1996. Alle syv centrale anbefalinger blev gennemført: monopolet blev ophævet, de tre markedsinstitutioner fik hjemmel til aktieselskabsomdannelse (Fondsbørsen blev omdannet i foråret 1996), Fondsrådet blev oprettet, ISD og CAD blev implementeret, og der blev skabt rammer for autoriserede markedspladser og pengemarkedsmæglere. Konstruktionen er siden ændret: Fondsrådet blev nedlagt og lagt sammen til Det Finansielle Råd ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og værdipapirhandelsloven blev afløst af lov om kapitalmarkeder pr. 3. januar 2018.
Industriministeren nedsatte Børsudvalget med kommissorium om at fremtidssikre børslovgivningen og gennemføre de ændringer, som implementeringen af investeringsservicedirektivet krævede. Kommissoriet pegede bl.a. på, at Københavns Fondsbørs' lovbestemte børsmonopol ikke længere sikrede gennemsigtighed, fordi en stor del af omsætningen af danske værdipapirer foregik uden om fondsbørsen.
Børsudvalget fik et tillægskommissorium, der udvidede opgaven ud over den oprindelige børsreform, bl.a. med spørgsmål om værdipapirmarkedets institutioner og tilsynsstrukturen.
Et supplerende tillægskommissorium udvidede endnu en gang Børsudvalgets mandat. Udvalget arbejdede gennem fire underudvalg, herunder et underudvalg om implementering af kapitalkravsdirektivet (CAD) og et om registrerings- og afviklingssystemerne.
Børsudvalget afgav sin betænkning i fire bind, udgivet af Erhvervsministeriet i maj 1995. Bind 4 indeholdt færdige lovudkast til lov om værdipapirhandel, lov om fondsmæglerselskaber og ændring af bank- og sparekasseloven. Et mindretal (investorrepræsentanterne) kunne ikke tilslutte sig lovudkastet på grund af investorbeskyttelsen.
Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen) fremsatte lovforslag L 250, Forslag til lov om værdipapirhandel, samtidig med offentliggørelsen af betænkningen. Forslaget byggede på Børsudvalgets lovudkast, men afveg på ét punkt fra udvalgsflertallet, idet regeringen ville gøre aktieselskabsformen obligatorisk for Værdipapircentralen og Garantifonden fra 1. januar 1999. Forslaget bortfaldt ved folketingsårets udløb.
Den del af reformpakken, der udmøntede CAD-underudvalgets arbejde for pengeinstitutternes vedkommende, blev gennemført som lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Gennemførelse af kapitalkravsdirektivet). Lovudkastet var optaget i betænkningens bind 4 og fremsat i april 1995.
Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen) genfremsatte reformen som L 71, Forslag til lov om værdipapirhandel m.v., sammen med L 70, Forslag til lov om fondsmæglerselskaber. Lovforslagene videreførte Børsudvalgets udkast med visse ændringer og implementerede investeringsservicedirektivet (93/22/EØF) og kapitalkravsdirektivet (93/6/EØF).
Erhvervsudvalget afgav betænkning over de to lovforslag. Et flertal (S, V, KF, RV, FP og CD) indstillede vedtagelse med erhvervsministerens 25 ændringsforslag til L 71 — bl.a. præcisering af kravet om »god gennemsigtighed« i § 19 og af kursmanipulationsbestemmelsen i § 34. SF og Enhedslisten indstillede forslagene til forkastelse.
Folketinget vedtog lov om værdipapirhandel m.v. ved tredjebehandling sammen med lov om fondsmæglerselskaber.
Loven blev stadfæstet sammen med lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber. Værdipapirhandelsloven afløste lov om Københavns Fondsbørs og lov om en værdipapircentral og indeholdt bl.a. kapitel 11 om autoriserede markedspladser, kapitel 14 om pengemarkedsmæglere, kapitel 17-18 om risikoafdækning og netting, kapitel 25 om Fondsrådet og kapitel 29 om omdannelse af de tre markedsinstitutioner til aktieselskaber.
Københavns Fondsbørs blev i foråret 1996 omdannet til et privat aktieselskab efter omdannelsesbestemmelserne i værdipapirhandelslovens kapitel 29, med en ny ejerkreds af markedsdeltagere.
Ved bekendtgørelse nr. 1133 af 20. december 1995 blev bl.a. kapitel 1, kapitel 5, kapitel 15-16, kapitel 18-21 (netting og clearing), kapitel 25-26 (Fondsrådet og Finanstilsynet) og kapitel 28-29 (straffe- og omdannelsesbestemmelser) sat i kraft. Samtidig blev §§ 20-23 i lov om Københavns Fondsbørs og hovedparten af lov om en værdipapircentral ophævet.
Ved bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 blev kapitel 3-4 og kapitel 6-14 (bl.a. børsvirksomhed, autoriserede markedspladser, værdipapir- og pengemarkedsmæglere) sat i kraft den 1. maj 1996, og lov om Københavns Fondsbørs blev ophævet samme dag. Hermed bortfaldt det lovbestemte børsmonopol, og børsdrift blev betinget af Finanstilsynets tilladelse efter lovens § 8.
Ved bekendtgørelse nr. 929 af 23. oktober 1996 blev §§ 55-56 om automatisk pant og realisation af sikkerheder ved afvikling af værdipapirhandler sat i kraft den 28. oktober 1996, og de tilsvarende bestemmelser i lov om en værdipapircentral blev ophævet.
Ved bekendtgørelse nr. 207 af 17. marts 1997 blev lovens kapitel 24 sat i kraft den 1. april 1997, og de resterende bestemmelser i lov om en værdipapircentral, herunder om Værdipapircentralens klageafdeling, blev ophævet. Efter lovens § 127 kunne Københavns Fondsbørs drive børsvirksomhed uden aktieselskabstilladelse indtil 1. juli 1997.
Værdipapirhandelsloven blev ændret med bl.a. en ny opgave- og kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet samt justeringer af reglerne om netting og afvikling — de første større tilpasninger af Børsreform II's institutionelle konstruktion.
Med L 87, vedtaget 19. december 2012 og stadfæstet som lov nr. 1287 af 19. december 2012, blev Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd lagt sammen til Det Finansielle Råd for at forenkle og effektivisere rådsarbejdet. Det specialiserede fondstilsyn fra Børsreform II blev dermed integreret i den samlede finansielle tilsynsstruktur efter 17 år.
Lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder trådte i kraft den 3. januar 2018 og ophævede lov om værdipapirhandel m.v. som led i gennemførelsen af MiFID II og MiFIR. Kernen fra Børsreform II — markedspladser som aktieselskaber med tilladelse, clearing- og registreringsvirksomhed samt netting og sikkerhedsstillelse — blev videreført i den nye lov.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
