Der bør indføres generelle bestemmelser om juridiske personers bødeansvar i straffeloven, der ligestiller private selskaber og offentlige myndigheder, mens anvendelsen af objektivt individualansvar bør ophøre.
Straffelovrådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 7. maj 1987 til opgave at overveje juridiske personers bødeansvar og afgav 10. oktober 1994 betænkning nr. 1289, udgivet i 1995. Efter høring hos domstolene, anklagemyndigheden, Advokatrådet og samtlige ministerier fremsatte justitsminister Bjørn Westh 7. februar 1996 lovforslag L 201, som udtrykkeligt byggede på betænkningen; Retsudvalget indstillede det 7. maj 1996 til uændret vedtagelse, og det blev vedtaget ved tredjebehandlingen 21. maj 1996 og stadfæstet som lov nr. 474 af 12. juni 1996 med virkning fra 1. juli 1996. Straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) indeholder herefter de generelle regler om hjemmelskrav, ansvarssubjekter — enhver juridisk person, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder samt større enkeltmandsvirksomheder — og ansvarsbetingelser, mens kollektivansvaret fortsat skal hjemles i den enkelte særlov. Justitsministeriet fulgte reformen op med cirkulæreskrivelse nr. 11272 af 28. juni 1996, der fastlagde standardformlen om strafansvar efter straffelovens 5. kapitel og pålagde ministerierne at tilpasse særlovene. Kun anbefalingen om at ophæve det objektive individualansvar blev ikke fuldt fulgt: et flertal i Retsudvalget afviste en generel ophævelse, og arbejdsmiljølovens § 83 og færdselslovens § 118, stk. 16, hjemler den dag i dag bødeansvar uden krav om forsæt eller uagtsomhed.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Straffelovrådet undersøger i betænkningen muligheden for en generel lovgivning om juridiske personers bødeansvar (kollektivansvar) som reaktion på Højesterets dom i U 1986.183, der fastslog, at kommuner ikke var omfattet af gældende særlovsbestemmelser. Udvalget konkluderer, at kollektivansvaret bør opretholdes og kodificeres i straffeloven med udtrykkelig inklusion af offentlige myndigheder, men afviser et generelt ansvar for overtrædelser af straffelovens kernestrafbarheder. Desuden foreslås ophævelse af reglerne om objektivt individualansvar.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffelovens kapitel 5 (§§ 25-30).
Straffelovens 5. kapitel blev nyaffattet som »Strafansvar for juridiske personer« med almindelige regler om ansvarssubjekt (§ 26) og ansvarsbetingelser (§ 27), ledsaget af tilføjelser om bødeudmåling (§ 51, stk. 3), regresforbud (§ 52, stk. 8), bortfald af forvandlingsstraf (§ 54, stk. 3) og forældelsesafbrydelse (§ 94, stk. 4). Bestemmelserne står fortsat i straffeloven i den ordlyd, de fik i 1996.
Udvid definitionen af ansvarssubjekter til at omfatte enhver juridisk person, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer samt kommuner og statslige myndigheder.
Straffelovens § 26, stk. 1, omfatter efter sin ordlyd »enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder« — ordret som foreslået — og § 26, stk. 2, medtager tillige større enkeltmandsvirksomheder. Offentlige myndigheders ansvar er dog efter § 27, stk. 2, begrænset til virksomhed, der kan sidestilles med privat virksomhed, hvilket også var rådets eget forslag.
Ophæv de gældende regler om objektivt individualansvar, da disse fraviger skyldprincippet.
Justitsministeriet tilsluttede sig betænkelighederne ved strafansvar uden skyld, men foreslog i stedet for en generel ophævelse, at de ca. 20 særlovsbestemmelser blev underkastet en kritisk vurdering, og et flertal i Retsudvalget afviste udtrykkeligt, at alle bestemmelserne burde ophæves, bl.a. på trafik-, arbejds-, landbrugs- og fiskeri- samt miljøområdet. En del bestemmelser er sidenhen bortfaldet — bl.a. rummer toldlovens § 79 i dag kun ansvar for forsætlige eller groft uagtsomme forhold — mens arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 16, fortsat hjemler bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den ansvarlige som forsætlig eller uagtsom.
Åbn kildenFasthold kravet om specifik lovhjemmel i særlove for at kunne pålægge juridiske personer bødeansvar; afvis indførelse af en generel hjemmel for alle strafbare forhold.
Straffelovens § 25 bestemmer, at en juridisk person kun kan straffes med bøde, »når det er bestemt ved eller i medfør af lov«, og indeholder dermed ikke selv nogen hjemmel; Justitsministeriet tilsluttede sig udtrykkeligt, at kollektivansvaret fortsat skal hjemles i den enkelte lov, mens straffeloven kun rummer udfyldende regler. Særlovene er siden tilpasset med standardformlen »Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«, jf. bl.a. kildeskattelovens § 77, miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 4, og færdselslovens § 118, stk. 17.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Straffelovrådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 7. maj 1987 til opgave at overveje juridiske personers bødeansvar og afgav 10. oktober 1994 betænkning nr. 1289, udgivet i 1995. Efter høring hos domstolene, anklagemyndigheden, Advokatrådet og samtlige ministerier fremsatte justitsminister Bjørn Westh 7. februar 1996 lovforslag L 201, som udtrykkeligt byggede på betænkningen; Retsudvalget indstillede det 7. maj 1996 til uændret vedtagelse, og det blev vedtaget ved tredjebehandlingen 21. maj 1996 og stadfæstet som lov nr. 474 af 12. juni 1996 med virkning fra 1. juli 1996. Straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) indeholder herefter de generelle regler om hjemmelskrav, ansvarssubjekter — enhver juridisk person, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder samt større enkeltmandsvirksomheder — og ansvarsbetingelser, mens kollektivansvaret fortsat skal hjemles i den enkelte særlov. Justitsministeriet fulgte reformen op med cirkulæreskrivelse nr. 11272 af 28. juni 1996, der fastlagde standardformlen om strafansvar efter straffelovens 5. kapitel og pålagde ministerierne at tilpasse særlovene. Kun anbefalingen om at ophæve det objektive individualansvar blev ikke fuldt fulgt: et flertal i Retsudvalget afviste en generel ophævelse, og arbejdsmiljølovens § 83 og færdselslovens § 118, stk. 16, hjemler den dag i dag bødeansvar uden krav om forsæt eller uagtsomhed.
Justitsministeriet anmodede Straffelovrådet om at overveje spørgsmålet om juridiske personers bødeansvar, herunder ansvarssubjekter, ansvarsbetingelser og beslægtede spørgsmål såsom det objektive individualansvar.
Straffelovrådet afgav undervejs i arbejdet en særskilt udtalelse til Justitsministeriet om kommuners strafansvar — et spørgsmål der siden Højesterets dom i UfR 1986.183 havde givet anledning til tvivl, og som endte i den generelle ligestilling af offentlige myndigheder og private selskaber.
Straffelovrådet afgav sin betænkning om juridiske personers bødeansvar, der blev udgivet af Justitsministeriet i 1995. Rådet anbefalede generelle regler om kollektivansvar i straffelovens 5. kapitel, en bred kreds af ansvarssubjekter inklusive kommuner og statslige myndigheder, fortsat krav om hjemmel i særlov samt ophævelse af det objektive individualansvar.
Justitsministeriet sendte betænkningen i høring hos bl.a. landsretspræsidenterne, byretspræsidenter, Den Danske Dommerforening, rigsadvokaten, rigspolitichefen, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder og samtlige ministerier. Flere ministerier pegede i deres svar på konkrete bestemmelser om objektivt individualansvar, der kunne ophæves — og på andre, de ønskede opretholdt.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte L 201 om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer). Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1289/1995 og gengav Straffelovrådets lovudkast til §§ 25-27 samt ændringerne af §§ 51, 52, 54 og 94.
Retsudvalget indstillede lovforslaget til uændret vedtagelse. Et flertal tilsluttede sig ikke Straffelovrådets forslag om at ophæve samtlige ca. 20 særlovsbestemmelser om objektivt individualansvar, men bakkede op om Justitsministeriets model med en kritisk vurdering lov for lov.
Folketinget vedtog lovforslaget uændret ved tredjebehandlingen, således at straffelovens 5. kapitel blev nyaffattet med almindelige regler om juridiske personers strafansvar.
Loven om strafansvar for juridiske personer blev stadfæstet. Straffelovens §§ 25-27 fastlægger herefter hjemmelskravet, kredsen af ansvarssubjekter — enhver juridisk person, herunder kommuner og statslige myndigheder samt større enkeltmandsvirksomheder — og ansvarsbetingelserne, herunder ansvar for anonyme og kumulerede fejl.
Justitsministeriet orienterede alle ministerier om de nye regler og fastlagde standardformuleringen »Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«. Samtidig skulle ministerierne ved førstkommende lejlighed tilpasse gældende særlovsbestemmelser og kritisk vurdere, om deres bestemmelser om objektivt individualansvar kunne ophæves.
De nye regler trådte i kraft og fik virkning også for de mere end 200 eksisterende særlovsbestemmelser om selskabsansvar, uanset deres ordlyd — for overtrædelser begået fra denne dato.
Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 blev der i straffelovens § 27, stk. 1, indsat et 2. pkt., hvorefter § 21, stk. 3, om forsøg finder tilsvarende anvendelse for juridiske personer — den eneste materielle justering af 1996-kapitlet siden reformen.
Ved anordning nr. 134 af 2. marts 2004 blev lov nr. 474 af 12. juni 1996 om strafansvar for juridiske personer sat i kraft for Færøerne i medfør af lovens § 3.
Rigsadvokaten udsendte det gældende afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen om strafansvar for juridiske personer (tidligere RM 5/1999) med retningslinjer for valg af ansvarssubjekt og for tiltalefrafald over for enkeltpersoner — den opfølgning på betænkningens anbefalinger om ansvarsplacering, som Justitsministeriet stillede i udsigt under lovarbejdet.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
