Kortlægningen fastslår, at målerafregning er dominerende i større vandforsyninger, men at en betydelig del af tilslutningerne – især i mindre forsyninger og fritidshuse – fortsat afregnes uden individuel måling, hvilket understøtter behovet for yderligere regulering inden for rammerne af udvalgets arbejde.
Betænkning nr. 1286 udsprang af Udvalget om obligatorisk individuel måling af forbrugsposter (Målerudvalget), som Boligministeriet nedsatte i december 1992; de her offentliggjorte bilag 2-4 rummer udvalgets kortlægning af vandmålere, målerteknologier og fjernaflæsning, afsluttet i oktober 1993. Udvalget afgav betænkningen i februar 1995, og boligminister Ole Løvig Simonsen fremsatte den 19. april 1995 lovforslag L 220 udtrykkeligt som opfølgning på betænkningen. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 30. maj 1995 og stadfæstet som lov nr. 362 af 14. juni 1995, der med virkning fra 1. juli 1995 indsatte den centrale bemyndigelse i byggelovens § 4 A og fjernede de lejeretlige barrierer i lejeloven og boligbyggeriloven. Bemyndigelsen blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996, i dag afløst af Målerbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014. På vandforsyningsområdet fulgte Miljø- og Energiministeriet op med bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996, der krævede vandmålere på alle ejendomme tilsluttet almene vandforsyninger og betaling efter målt forbrug senest 1. januar 1999 — netop det hul, kortlægningen havde påvist. Vandforsyningslovens formålsbestemmelse blev derimod ikke ændret, og krav om fjernaflæselige målere kom først i 2020 og kun for varme, køling og varmt brugsvand.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Dette bilag udgør en empirisk kortlægning af udbredelsen og praksis for vandmålere i de almene danske vandforsyninger, gennemført af COWIconsult for Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen, der dækker ca. 85–90 % af den offentlige vandforsyning, viser at ca. 62 % af tilslutningerne er målerafregnede, mens andelen varierer markant efter forsyningsstørrelse og forbrugertype. Rapporten dokumenterer desuden eksisterende priser, udskiftningspraksis samt planer for fremtidig målerinstallation som datagrundlag for det overordnede udvalg om obligatorisk individuel måling.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Der bør indføres hjemmel til at stille krav om obligatorisk individuel måling af forbrugsposter — herunder vand — i såvel nybyggeri som bestående bebyggelse, jf. kortlægningens påvisning af behovet for yderligere regulering.
Byggelovens § 4 A giver ministeren hjemmel til at kræve målere til individuel måling af el, gas, vand og varme i nybyggeri og bestående bebyggelse. Af lovforarbejderne fremgår udtrykkeligt, at hjemlen påtænkes anvendt i det omfang, der fremgår af betænkning nr. 1286.
Da en betydelig del af tilslutningerne — især i mindre vandforsyninger og i fritidshuse — fortsat afregnes uden individuel måling, bør der sikres målerbaseret afregning for alle tilslutninger til almen vandforsyning.
Bekendtgørelsen pålagde alle ejendomme tilsluttet almene vandforsyninger at have installeret vandmåler senest 1. januar 1999 og krævede fra samme dato betaling efter målt forbrug, med bødeansvar for både vandforsyning og grundejer. Reglerne omfatter alle tilslutninger uanset forsyningens størrelse og gælder fortsat.
Åbn kildenDe lejeretlige barrierer for individuel forbrugsmåling og forbrugsafhængig afregning bør fjernes, herunder i lejelovens regler om fordeling af varme- og vandudgifter (§§ 36, 37, 40 og 46).
Lejelovens § 37, stk. 3, blev nyaffattet, så udlejeren kan kræve varmefordeling efter varmefordelingsmålere, og undtagelsen i § 46, stk. 2, om varme indeholdt i lejen bortfalder, hvor der efter anden lovgivning gælder pligt til varmefordelingsmåling. Samtidig blev afregning af el direkte til elselskabet muliggjort, og vandregnskabsperioden kan følge varmeregnskabsåret.
Boligbyggeriloven § 15 bør ændres, så der i det almene byggeri kan træffes beslutning om individuel afregningsmåling af vandforbruget (nye stk. 9-10).
Det hidtidige § 15, stk. 9, blev ophævet, og der blev indsat nye stk. 9 og 10, der giver afdelingsbestyrelsen kompetence til at beslutte måling af varme, el og vand og dermed individuel afregningsmåling af vandforbruget, med henblik på at fremme vandbesparelser.
Hensynet til individuel måling og ressourcebesparelse bør forankres i vandforsyningslovens formålsbestemmelse (§ 1).
Vandforsyningslovens formålsbestemmelse blev ikke ændret i forbindelse med 1995-loven, og de senere udvidelser af § 1 i 2000 og 2024 angår alene gennemførelsen af drikkevandsdirektiverne. Ressourcehensynet blev i stedet forankret i byggelovens § 1, hvor »energiforbrug« blev ændret til »ressourceforbrug«, og de materielle vandmålerkrav blev udstedt med hjemmel i vandforsyningslovens § 55.
Kortlægningen af målerteknologier, fjernaflæsning og tovejskommunikation bør indgå i den fremtidige regulering af individuel forbrugsmåling.
Krav om fjernaflæselige målere blev først indført 25 år senere og alene for varme, køling og varmt brugsvand, med frist 1. januar 2027 for eksisterende byggeri og forbehold for omkostningseffektivitet. Der gælder ikke et tilsvarende generelt krav om fjernaflæsning af koldtvandsmålere, og kravet hviler på energieffektivitetsdirektivet snarere end på betænkningens kortlægning.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1286 udsprang af Udvalget om obligatorisk individuel måling af forbrugsposter (Målerudvalget), som Boligministeriet nedsatte i december 1992; de her offentliggjorte bilag 2-4 rummer udvalgets kortlægning af vandmålere, målerteknologier og fjernaflæsning, afsluttet i oktober 1993. Udvalget afgav betænkningen i februar 1995, og boligminister Ole Løvig Simonsen fremsatte den 19. april 1995 lovforslag L 220 udtrykkeligt som opfølgning på betænkningen. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 30. maj 1995 og stadfæstet som lov nr. 362 af 14. juni 1995, der med virkning fra 1. juli 1995 indsatte den centrale bemyndigelse i byggelovens § 4 A og fjernede de lejeretlige barrierer i lejeloven og boligbyggeriloven. Bemyndigelsen blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996, i dag afløst af Målerbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014. På vandforsyningsområdet fulgte Miljø- og Energiministeriet op med bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996, der krævede vandmålere på alle ejendomme tilsluttet almene vandforsyninger og betaling efter målt forbrug senest 1. januar 1999 — netop det hul, kortlægningen havde påvist. Vandforsyningslovens formålsbestemmelse blev derimod ikke ændret, og krav om fjernaflæselige målere kom først i 2020 og kun for varme, køling og varmt brugsvand.
Boligministeriet nedsatte Udvalget om obligatorisk individuel måling af forbrugsposter (Målerudvalget), der fik til opgave at analysere, hvordan individuel måling af el, gas, vand og varme kunne gennemføres i både nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse.
Bilag 2 til betænkningen — kortlægningen af brugen af vandmålere i Danmark — blev afsluttet på grundlag af spørgeskemaer udsendt til kommunerne i juni 1993. Kortlægningen viste bl.a., at ca. 64 pct. af enfamiliehusene, ca. 77 pct. af etageejendommene (på ejendomsniveau) og kun ca. 25 pct. af fritidshusene havde vandmålere.
Målerudvalget afgav i februar 1995 betænkning nr. 1286 med en handlingsplan for individuel måling af el, gas, vand og varme. Udvalget indstillede i enighed, at der gennemføres individuel måling af ressourceforbruget, med krav i alt nybyggeri fra 1. juli 1995 og i det eksisterende byggeri med udgangen af 1998.
Boligminister Ole Løvig Simonsen fremsatte L 220, Forslag til lov om ændring af byggeloven, lejeloven og boligbyggeriloven (Individuel måling af forbrugsposter, handicapvenligt byggeri). Af bemærkningerne fremgår udtrykkeligt, at lovforslaget fremsættes som en opfølgning af betænkning nr. 1286.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling den 30. maj 1995. Loven indsatte bl.a. en ny § 4 A i byggeloven om obligatorisk installation af individuelle målere for el, gas, vand og varme.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 362 af 14. juni 1995 om ændring af byggeloven, lov om leje og lov om boligbyggeri (Individuel måling af forbrugsposter, handicapvenligt byggeri) og kundgjort den 15. juni 1995.
Ændringerne af byggeloven, lejeloven og boligbyggeriloven trådte i kraft den 1. juli 1995 — den dato Målerudvalget havde foreslået for indførelse af målerkrav i nybyggeri.
Miljø- og Energiministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau. Bekendtgørelsen krævede vandmålere på alle ejendomme tilsluttet almene vandforsyninger senest 1. januar 1999 og betaling efter målt forbrug fra samme dato — netop det hul, kortlægningen havde påvist i mindre forsyninger og i fritidshuse.
Boligministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme med hjemmel i byggelovens § 4 A. Bekendtgørelsen udmøntede Målerudvalgets handlingsplan og blev suppleret af ændringsbekendtgørelse nr. 565 af 1. juli 1997 og vejledning nr. 4050 af 31. juli 1997.
Efter beslutningsforslag B 38 (2009-10) om obligatorisk brug af vandmålere på varmt og koldt vand i flerbrugerejendomme afgav udvalget beretning og opfordrede regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen om obligatorisk individuel brug af vandmålere afrapporterede i september 2010 og henviste til, at hjemlen i byggelovens § 4 A netop blev indført i 1995 som opfølgning på betænkning nr. 1286.
Bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (Målerbekendtgørelsen) afløste 1996-bekendtgørelsen og viderefører kravene om individuel måling med hjemmel i byggelovens § 4 A.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 21. september 2020 indsatte krav om, at målere og varmefordelingsmålere til varme, køling og varmt brugsvand skal være fjernaflæselige, og at eksisterende målere skal gøres fjernaflæselige eller udskiftes senest den 1. januar 2027. Kravet gennemfører energieffektivitetsdirektivet og realiserer den fjernaflæsning, som betænkningens bilag havde kortlagt.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
