Skattelovrådet anbefaler en reform af beskatningen af underholdsbidrag baseret på princippet om symmetrisk beskatning, hvor bidraget skal være fradragsberettiget for yderen og skattepligtig for modtageren, med undtagelse af børnebidrag op til et vist beløb, som bør være skattefrie.
Skattelovrådet blev den 9. marts 1992 anmodet af skatteministeren om at vurdere, om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn var tidssvarende, og afgav sin udtalelse den 5. oktober 1994 — offentliggjort i 1995 som betænkning nr. 1285 med et konkret lovudkast til ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven. Lovudkastet blev aldrig fremsat: der kom ingen lovforslag på grundlag af betænkningen, og i svaret på § 20-spørgsmål S 2821 af 18. august 1999 lagde skatteministeren til grund, at rådet netop havde konkluderet, at det ikke ville være socialt forsvarligt at tage børnebidraget ud af skattesystemet, og at der havde været enighed om at fastholde de gældende regler. Symmetrien for ægtefællebidrag — fradrag hos yderen, skattepligt hos modtageren — hviler derfor fortsat på den uændrede ligningslovs § 10, stk. 1. Den ene del af betænkningens linje, der blev til lovgivning, var begrænsningen af fradragsretten for børnebidrag: med L 5 (1999-2000), vedtaget den 14. december 1999 og stadfæstet som lov nr. 966 af 20. december 1999, blev der indsat et nyt stk. 2 i ligningslovens § 10, og § 11 blev nyaffattet, så fradrag for børnebidrag først gives for beløb ud over tillægget efter børnetilskudslovens § 4, stk. 5, med virkning fra indkomståret 2000 — men begrundelsen var omlægning og besparelser på børnetilskuddene, og fradragsretten for normalbidragets grundbeløb blev bevaret. De redaktionelle præciseringer i kildeskattelovens § 5 og klargøringen af reglerne for samlivsophævelsesåret i § 4 blev ikke gennemført; bestemmelserne står uændret i dag, og emnet blev sidst taget op i betænkning nr. 1389/2001 om børns forsørgelse.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Skattelovrådet undersøgte på skatteministerens anmodning, om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn var tidssvarende i lyset af ændringer i familieretten, herunder indførelsen af fælles forældremyndighed. Udvalget konkluderede, at gældende regler led af manglende neutralitet og uklarheder, og foreslog en symmetrisk beskatningsmodel, hvor modtageren beskattes i samme omfang, som yderen har fradrag. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast til ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør symmetrisk beskatning af underholdsbidrag til ægtefælle, således at yder har fradrag, og modtager er skattepligtig.
Symmetrien er fortsat forankret i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorefter ægtefællebidrag kan fradrages hos yderen og medregnes hos modtageren, men det var allerede gældende ret i 1994. Betænkningens lovudkast til en samlet symmetrisk model i ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven blev aldrig fremsat som lovforslag, og bl.a. kravet i § 10, stk. 3, om at bidrag ved faktisk samlivsophævelse skal være fastsat eller godkendt af det offentlige, står uændret.
Fastlæg, at børnebidrag op til et bestemt normalbeløb skal være skattefrie for barnet og ikke give fradrag for forældrene.
Børnebidrag er fortsat skattefrit for barnet op til normalbidraget, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1, og med lov nr. 966 af 20. december 1999 blev fradragsretten for første gang begrænset, så fradrag kun gives for bidrag ud over et beløb svarende til tillægget efter børnetilskudslovens § 4, stk. 5 (1.224 kr. årligt i 2000-niveau), med virkning fra indkomståret 2000. Fradragsretten for selve normalbidragets grundbeløb blev bevaret, og begrænsningen blev gennemført som led i en omlægning af børnetilskud og børnebidrag med besparelseshensyn — ikke med henvisning til Skattelovrådets udtalelse.
Foretag redaktionelle ændringer i kildeskattelovens § 5 for at præcisere reglerne om underholdsbidrag.
Kildeskattelovens § 5, stk. 4, om at forældres underhold ikke medregnes til barnets indtægt, medmindre det ydes som underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11, har uændret ordlyd i dag i forhold til lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997. De ændringer, der siden er foretaget i § 5, vedrørte afskaffelsen af formueskatten (lov af 28. december 1996) og ophævelsen af en overgangsregel om gaver modtaget før 1969 (2004) — ikke de præciseringer, betænkningen foreslog.
Klargør reglerne for beskatning og fradrag i indkomståret, hvor der sker samlivsophævelse eller genoptagelse.
Kildeskattelovens § 4, stk. 3-5, om hvornår samlivet skattemæssigt anses ophævet ved separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse og genoptaget igen, har samme ordlyd i dag som i lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997 og er ikke ændret efter betænkningen. Ligningslovens § 10, stk. 3, stiller fortsat krav om, at ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og at bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Skattelovrådet blev den 9. marts 1992 anmodet af skatteministeren om at vurdere, om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn var tidssvarende, og afgav sin udtalelse den 5. oktober 1994 — offentliggjort i 1995 som betænkning nr. 1285 med et konkret lovudkast til ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven. Lovudkastet blev aldrig fremsat: der kom ingen lovforslag på grundlag af betænkningen, og i svaret på § 20-spørgsmål S 2821 af 18. august 1999 lagde skatteministeren til grund, at rådet netop havde konkluderet, at det ikke ville være socialt forsvarligt at tage børnebidraget ud af skattesystemet, og at der havde været enighed om at fastholde de gældende regler. Symmetrien for ægtefællebidrag — fradrag hos yderen, skattepligt hos modtageren — hviler derfor fortsat på den uændrede ligningslovs § 10, stk. 1. Den ene del af betænkningens linje, der blev til lovgivning, var begrænsningen af fradragsretten for børnebidrag: med L 5 (1999-2000), vedtaget den 14. december 1999 og stadfæstet som lov nr. 966 af 20. december 1999, blev der indsat et nyt stk. 2 i ligningslovens § 10, og § 11 blev nyaffattet, så fradrag for børnebidrag først gives for beløb ud over tillægget efter børnetilskudslovens § 4, stk. 5, med virkning fra indkomståret 2000 — men begrundelsen var omlægning og besparelser på børnetilskuddene, og fradragsretten for normalbidragets grundbeløb blev bevaret. De redaktionelle præciseringer i kildeskattelovens § 5 og klargøringen af reglerne for samlivsophævelsesåret i § 4 blev ikke gennemført; bestemmelserne står uændret i dag, og emnet blev sidst taget op i betænkning nr. 1389/2001 om børns forsørgelse.
Skatteministeren stillede Skattelovrådet spørgsmålet, om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn i og uden for ægteskab var tidssvarende — bl.a. i lyset af familieretlige ændringer som fælles forældremyndighed. Anmodningen blev anledningen til rådets udtalelse.
Skattelovrådet afgav sin udtalelse den 5. oktober 1994; den blev udgivet i 1995 som betænkning nr. 1285. Udtalelsen bygger på et princip om symmetrisk beskatning og indeholder et konkret lovudkast til ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven.
I svaret på § 20-spørgsmål S 2821 redegjorde skatteministeren for betænkning nr. 1285 og anførte, at Skattelovrådet måtte konkludere, at det ikke ville være socialt forsvarligt at tage børnebidraget ud af skattesystemet og ophæve fradragsretten, og at der siden 1995 havde været enighed om at fastholde de gældende regler som den bedst mulige afvejning. Betænkningens lovudkast var på det tidspunkt ikke udmøntet i lovgivning.
Socialministeren fremsatte L 5 om større privat ansvar for forsørgelse, målretning af særligt børnetilskud m.v. (offentliggjort 7. oktober 1999). Forslagets § 3 ændrede ligningslovens §§ 10 og 11, så fradragsretten for børnebidrag blev begrænset med et beløb svarende til et nyt tillæg til normalbidraget.
Folketingets socialudvalg afgav betænkning over L 5 den 8. december 1999, og der blev stillet ændringsforslag til 2. behandling den 9. december 1999.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling den 14. december 1999, herunder § 3 med det nye stk. 2 i ligningslovens § 10 og nyaffattelsen af § 11 om fradrag for børnebidrag.
Loven om ændring af børnetilskudsloven, lov om børns retsstilling, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven blev stadfæstet som lov nr. 966 af 20. december 1999 og offentliggjort 21. december 1999.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2000, og ændringerne af ligningsloven (§ 3) fik virkning fra og med indkomståret 2000. Fra da af gives fradrag for børnebidrag kun for den del, der overstiger et beløb svarende til tillægget efter børnetilskudslovens § 4, stk. 5.
Justitsministeriets udvalgsarbejde om børns forsørgelse, der var undervejs allerede da L 5 blev fremsat, blev afsluttet med betænkning nr. 1389/2001 om børns forsørgelse. Betænkningen bygger videre på Skattelovrådets analyse i betænkning nr. 1285/1995 af den skattemæssige behandling af underholdsbidrag og foreslog en samlet revision af børnebidragsreglerne.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
